Nedenfor finder du kursus kataloget for sæson 2026 samt tilmeldingsblanket.

I kursus kataloget finder du beskrivelser af de enkelte kurser samt kursus datoer.

Tilmeldingsblanket

TR-kursuskatalog som pdf-fil.

Indlægget TR-kurser blev først udgivet på Akademikerne.

Hvad er Opsparingskontoen?

Ordningen betyder, at du kan vælge at få en del af dit pensionsbidrag indbetalt til en særlig opsparingskonto.

Pengene bliver indbetalt af din arbejdsgiver efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvorfor er Opsparingskontoen en fordel?

Den giver dig mere frihed til at tilrettelægge dit arbejdsliv.

• Fleksibilitet: Du bestemmer selv, om du vil bruge opsparingen på kompetenceudvikling, en pause fra arbejdsmarkedet eller andet.
• Ingen binding: Pengene er dine og kan bruges, når det passer dig – også hvis du skifter job eller senere vil supplere din pension.
• En ny måde at spare op: Hvis du ikke ønsker at få hele dit pensionsbidrag udbetalt som løn, kan du i stedet vælge at sætte det til side til fremtidige behov.

Hvad skal du gøre for at komme i gang?

Hvis du ønsker at benytte opsparingskontoen, skal du give besked til din arbejdsgiver om at sætte den valgfrie del af dit pensionsbidrag ind på opsparingskontoen. Denne indbetaling gælder som udgangspunkt i mindst et år, men du kan ændre det senere.

Hvornår kan du begynde?

• Ansatte i staten kan starte opsparingen fra 1. april 2025.
• Ansatte i kommuner og regioner må desværre vente lidt længere. Det skyldes, at der er tekniske udfordringer hos de lønsystemer, der håndterer indbetalingerne. Der arbejdes på en løsning, og der bliver meldt en dato ud, så snart det er på plads.

Indlægget Sådan bruger du den: Opsparingskontoen – en ny mulighed for fleksibilitet blev først udgivet på Akademikerne.

Resultat af forhandlingerne mellem finansministeren og Akademikerne (AC-forlig) Bilag

Resultat af forhandlingerne mellem finansministeren og CFU (CFU-forlig) Bilag

Indlægget OK24: Forlig for 90.000 akademikere i staten blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, udtaler:

”Det er en svær udfordring, vi står midt i. De fleste offentligt ansatte arbejder stenhårdt for at omstille samfundet til det nødvendige kriseberedskab, men det er også korrekt, at der er nogle grupper, der i den aktuelle situation ikke udfører kritiske funktioner og ikke kan arbejde hjemmefra. I den nuværende situation må alle bidrage, og kan man ikke levere arbejdskraft, så kan man altså bidrage ved at afvikle ferie og afspadsering, så vi også har arbejdskraft til hurtigt at få hjulene i gang igen, når vi er ude på den anden side af krisen.”

Offentligt ansatte holder hjulene i gang

Selvom mange offentligt ansatte aktuelt er sendt hjem og isoleret fra hinanden og arbejdspladsen, fortsætter den offentlige sektor på mange områder med at levere velfærd til borgerne. Mens alt fra skoler til borgerservice og myndighedskontorer holder lukket, så får danskerne fortsat undervisning, byggetilladelser, rådgivning, sagsbehandling og alle de andre tusindvis af samfundskritiske serviceydelser, den offentlige sektor sørger for i dagligdagen.

”Fra den ene dag til den anden har landets offentlig ansatte lykkedes med at levere et nødberedskab i verdensklasse. De har omstillet sundhedsvæsenet til at håndtere en pandemi. Kommunernes plejevaretagelse er omstillet til at håndtere, at en halv million danskere kan blive syge samtidig. Stort set hele undervisningsområdet er blevet digitaliseret. Og vi har oveni set, at de har opretholdt driften af stat, region og kommune over overbelastede netforbindelser, mens de har skullet klare børnenes hjemmeundervisning samtidig. Det er en bedrift, der helt tager pusten fra en, og som er virkelig imponerende”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, og fortsætter: ”Det er meget væsentligt at sige, at alle parter sætter stor pris på den indsats, som mange af vores medlemmer gør for tiden, og der er selvfølgelig ikke tale om, der vil blive taget feriedage eller afspadsering fra de medlemmer, der lige nu knokler derudaf for at holde den offentlige sektor i gang”.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Yderligere information: 

For kommuner

For staten

For regioner

Indlægget Coronakrise: offentligt ansattes arbejdsvilkår skal afklares lokalt blev først udgivet på Akademikerne.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har nu indgået en statslig ferieaftale, som træder i kraft 1. september 202 samtidig med den nye ferielov. Samtidig er den fælles ferievejledning blevet revideret. Vejledning er udarbejdet som en hjælp til anvendelsen af ferieaftalen og ferieloven.

Ferieaftalen finder du her og den reviderede ferievejledning finder du her.

Der er ligeledes indgået en aftale om den særlige feriegodtgørelse i overgangsperioden. Denne aftale kan læses her.

Indlægget Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og centralorganisationerne har indgået en statslig ferieaftale, som træder i kraft den 1. september 2020. blev først udgivet på Akademikerne.

Højesteret har den 17. april 2018 afsagt dom i en sag, som Akademikerne har ført mod staten, Roskilde Universitet, på vegne af fire undervisere, som gennem deres mangeårige tilknytning til Roskilde Universitet var blevet fornyet i flere tidsbegrænsede stillinger.

De fire undervisere havde alle i langt størstedelen af deres arbejdsliv været ansat på Roskilde Universitet. Bortset fra enkelte perioder var de kontinuerligt ansat i tidsbegrænsede deltidsstil­linger uden ret til pen­sion. De havde ikke haft hovedstillinger andet sted. De havde senest i perioden fra 2012 til ansættel­sens ophør i 2014 været ansat som undervisningsassistenter.

Sa­gen angik i første række, om de fire undervisere havde ret til pensionsbidrag af den løn, som de modtog under den nævnte ansættelse som undervisningsassistenter, som følge af forskelsbehandling i forhold til sammenlignelige fastansatte. I anden række angik sa­gen, om de havde ret til godtgørelse for krænkelse af deres rettigheder efter deltidsloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse.

Højeste­ret frifandt Roskilde Universitet for kravet om pension, idet Højesteret efter en samlet vurdering fandt, at den stilling, som de fire undervisere varetog i perioden 2012-2014, ikke er sammenlignelig med stillinger i stillingsstrukturen, som er faste stillinger med ret til pension.

Højesteret fandt derimod, at Roskilde Universitet havde overtrådt lov om tidsbegrænset ansættelse ved at have fornyet de fire underviseres tidsbegrænsede ansættelser ud over de tilladte to gange. Højesteret fandt, at hver af underviserne var berettiget til en godtgørelse på 75.000 kr., og forhøjede dermed væsentligt landsrettens godtgørelsesniveau på 25.000 kr. Højesteret har i begrundelsen lagt vægt på, at der har været tale om en række brud på lov om tidsbegrænset ansættelses § 5, stk. 2, at fornyelserne af de tidsbegrænsede ansættelsesforhold er sket i strid med forudsætningerne bag Finansministeriets cirkulære om stillingsstrukturen, og at Roskilde Universitet ved fornyelserne havde fået dækket sit løbende behov for undervisning og løsning af administrative opgaver uden at fastansætte underviserne, som har haft størstedelen af deres arbejdsliv på universitetet.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, udtaler:

”Akademikerne er meget tilfreds med, at Højesteret på det punkt, som oprindelig udgjorde det væsentligste grundlag for beslutningen om at anke landsrettens dom, nemlig godtgørelsesniveauet og landsrettens begrundelse herfor, har fastlagt et fornuftigt godtgørelsesniveau. Akademikerne er samtidig tilfredse med begrundelsen herfor. Men det vil også være nødvendigt, at vi får drøftet konsekvenserne af dommen med Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med kommende drøftelser om stillingsstrukturen på universiteterne”.

Indlægget Højesteretsdom i sag om tidsbegrænsede stillinger blev først udgivet på Akademikerne.

Er du ikke medlem af en AC-organisation, kan vi desværre ikke hjælpe dig.

Indlægget Har du spørgsmål vedr. strejke/lockout? blev først udgivet på Akademikerne.

OK18 er ved at kuldsejle. Det er ikke lykkedes parterne at nærme sig hinanden tilstrækkeligt på de krav – løn og spisepause – som for lønmodtagerne er kernen i en kommende overenskomst.

”Det er en helt usædvanlig situation, som innovationsminister Sophie Løhde har fremmanet ved forhandlingerne. Først i tolvte time lykkedes det at få arbejdsgiverne til forhandlingsbordet om vores centrale krav. Arbejdsgivernes udspil er ikke i nærheden af at give de statsansatte en lønudvikling, som andre grupper i samfundet får. Det kan hverken vi eller vores medlemmer leve med. Med de nuværende positioner er der desværre ikke grundlag for at videreføre forhandlingerne. Derfor er der nu sammenbrud”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Vi ønsker ikke en konflikt. Vi ønsker at samarbejde om at understøtte en attraktiv statslig sektor, og vi er konstruktivt gået ind i at finde løsninger på ministerens krav, f.eks. om decentral og individuel løn. Overenskomstforhandlinger kræver, at begge parter giver og tager. Men nu, hvor der er der økonomisk fremgang i Danmark, skal det naturligvis afspejle sig i de offentlige overenskomster. Vores medlemmer fortjener et fair løft i lønnen, og at der bliver skabt tryghed om overenskomstvilkår som den betalte spisepause”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Indlægget Akademikerne: Sammenbrud i OK18 blev først udgivet på Akademikerne.

DA ønsker at skrue arbejdstiden op for offentligt ansatte for dermed at kunne øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidsstillinger. Det skal ske ved at afskaffe medarbejdernes betalte spisepause mod fuld lønkompensation, hvormed arbejdstiden sættes op til 39,5 timer om ugen.

CFU mener, at der er for meget regnearkslogik og for lidt kendskab til den offentlige sektor i analysen. Formand for CFU, Flemming Vinther, udtaler:

”Analysen er endnu en omgang regneark, hvor økonomiske modeller forudsiger, hvordan folk vil opføre sig. Men jeg har ikke hørt noget krav fra vores medlemmer om, at de gerne vil op i tid, og i foråret så vi, hvordan en mulighed for arbejdstidsforøgelse blev modtaget af kollegaerne på det private område. Dertil kommer, at man fuldstændig overser, at der er masser af statslige arbejdspladser, hvor driften reelt er baseret på, at medarbejderne står til rådighed i frokostpausen, eller hvor de ansatte ikke i praksis har øverste arbejdstid. Der vil du ikke komme i nærheden af den fulde gevinst af sådan en manøvre.”

DA anerkender den betalte frokostpause som en rettighed

CFU vil gerne kvittere for, at DA anerkender, at den betalte spisepause er en rettighed, som der skal kompenseres for ved en overenskomstforhandling, hvis man ønsker den afskaffet. DA viser, at de private arbejdsgivere har den rette forståelse af den danske model, hvor man ikke bare ensidigt kan pille ved arbejdstiden. Det står i skærende kontrast til Finansministeriet, som benægter, at retten til den betalte frokost er en integreret del af overenskomstgrundlaget. Hermed forsøger Finansministeriet at øge arbejdstiden for statens ansatte med 2,5 timer om ugen uden forhandling og tilsvarende lønstigning. Dette er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og et angreb på den danske model.

Kontaktoplysninger

Kontakt For yderligere kommentarer kontakt CFU-formand Flemming Vinther, på mobil 20 41 93 61.

CFU består af Akademikerne, Lærernes Centralorganisation, CO10 og OAO-Stat. CFU repræsenterer 180.000 ansatte i staten.

Indlægget Dansk Arbejdsgiverforening ser også den betalte spisepause som en rettighed blev først udgivet på Akademikerne.

Hent faktagrafik 1

Hent faktagrafik 2

Retten til betalt frokostpause, således som den administreres på statens arbejdspladser, er en del af den samlede pakke for statens ansatte, og dermed en integreret del af overenskomstgrundlaget. Den ret hævder Finansministeriet ensidigt at kunne fjerne uden forhandling.

Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, der repræsenterer de 180.000 ansatte i staten, mener, at det er dybt kritisabelt.

”Igen skal vi være vidne til besparelser i den offentlige sektor. Denne gang på de statslige arbejdspladser via de ansattes arbejdsvilkår. Den danske model sættes ud af spil, når arbejdstiden med et hug – og uden forhandling – kan sættes op med 2,5 timer om ugen, uden at lønnen følger med. Det kan vi selvfølgelig ikke bare stiltiende acceptere, og jeg er tilfreds med, at Akademikerne har reageret skarpt i forhold til de stillingsopslag, vi nu ser på deres område, hvor betalt spisepause optræder på linje med frugtordninger og massage.

Og han fortsætter:

”Over den sidste tid har vi oplevet en arbejdsgiver, der ikke skyr nogen midler i forsøget på at snige forringelser af medarbejdernes vilkår ind af bagdøren. Det lægger yderligere pres på vores medlemmer, der i forvejen løber alt for hurtigt for at få enderne til at mødes og sikre vores fælles velfærd. Et andet eksempel er opsigelsen af de tre betalte fridage for flere grupper.”

At skiftende regeringer vælger at underfinansiere den offentlige sektor er slemt nok, men at forestille sig, at økonomien skal bringes i balance ved at forringe vores medlemmers vilkår, det står vi simpelthen ikke model til. Nok er nok!

Meldingen fra Finansministeriet om den betalte frokostpause kommer kort tid inden, der skal forhandles overenskomst for netop de statsligt ansatte.

CFU og Finansministeriet udveksler krav den 15. december 2017.

Kontaktoplysninger

Kontakt For yderligere kommentarer kontakt CFU-formand Flemming Vinther, på mobil 20 41 93 61.

CFU består af Akademikerne, Lærernes Centralorganisation, CO10 og OAO-Stat. CFU repræsenterer 180.000 ansatte i staten.

Indlægget Finansministeriet åbner for at fjerne medarbejdernes betalte frokostpause – uden forhandling eller lønforhøjelse blev først udgivet på Akademikerne.