På vegne af mere end 500.000 akademikere hilser Akademikernes formand, Tomas Kepler, det nye regeringsgrundlag velkommen.

”Jeg er ovenud begejstret. Ved første øjekast er det her det bedste regeringsgrundlag, vi har læst. Jeg har hænderne over hovedet i dag. Flot og ambitiøst. Men det må ikke kun blive fugle på taget. Det vil vi arbejde benhårdt på fra nu af,” siger Tomas Kepler.

Særligt fremhæver han, at regeringen endelig griber fat i dagsordenen om stress og styrket psykisk arbejdsmiljø:

”Jeg har længe råbt op om, at den stigende stressepidemi er et af de allerstørste samfundsproblemer i dag. Derfor er jeg naturligvis glad for, at regeringen vil nedbringe stress og samtidig anerkender, at vi skal løse problemet sammen med arbejdsmarkedets parter.”

Samtidig sætter regeringen enormt høje ambitioner for konkurrenceevnen gennem investeringer i forskning og uddannelse.

”Det er historisk, at der afsættes mindst 1 procent af BNP til forskning. Og samtidig vil regeringen arbejde på at tiltrække flere EU-midler. Fremtiden hviler på de kommende generationers skuldre, og derfor er det ekstremt positivt, at uddannelse, forskning og innovation prioriteres så højt,” siger Tomas Kepler, der også har rosende ord til overs for det gennemgående fokus på arbejdsmarkedets parter i regeringsgrundlaget.

”Jeg er stolt af, at regeringsgrundlaget tydeligt anerkender, at arbejdsmarkedets parter skal have en afgørende rolle i håndteringen af de store fremtidsudfordringer. Når vi skal løse de store spørgsmål om bl.a. AI, pension, stress og konkurrenceevne, skal løsningerne udvikles sammen med dem, der kender arbejdsmarkedet indefra,” siger Tomas Kepler.

Derudover ser Akademikerne også frem til, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med henblik på en aftale om vilkår for pension og tilbagetrækning:

”Lige nu løber stigningen i pensionsalderen fra stigningen i levealderen, mens børnehavebørn i dag kan se frem til at gå på pension som 77-årige. Det er helt absurd. Derfor ser jeg frem til invitationen.”

Indlægget Nyt regeringsgrundlag: Endelig tager vi et opgør med stress blev først udgivet på Akademikerne.

 Akademikerne søger en politisk konsulent til vidensområdet, der kan være med til at sætte retning for fremtidens videregående uddannelsessystem i Danmark.

Akademikerne er hoved- og forhandlingsorganisation for de faglige organisationer, der organiserer højtuddannede i Danmark. Vi repræsenterer mere end 525.000 medlemmer og arbejder for et attraktivt og arbejdsmarked samt for at styrke Danmark som konkurrencedygtigt vidensamfund med råd til velfærd og lige muligheder.

Om stillingen

Du skal have lyst til at tage initiativ, drive dagsordener og være med til at positionere Akademikerne som en tydelig stemme i samfundsdebatten. Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem politisk interessevaretagelse og overenskomstområdet, hvor det tværgående samarbejde er helt centralt.

Hos Akademikerne arbejder vi for et uddannelsessystem med høj kvalitet, stærk faglighed og tæt sammenhæng til arbejdsmarkedets behov. Vi tror på, at uddannelse er en af de vigtigste investeringer i både mennesker og samfund – og vi har ambitioner om at præge den politiske dagsorden offensivt og proaktivt.

En stor del af arbejdet vil foregå projektorienteret, hvor samarbejdet på tværs af fagligheder i organisationen er i højsædet.

Dine centrale opgaver bliver blandt andet at

 Drive interessevaretagelse og politikudvikling i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer i sekretariatet

• Koordinere og samarbejde med medlemsorganisationerne om politiske indsatser – særligt på det videregående uddannelsesområde
• Koble det uddannelsespolitiske felt med vilkår for forskere og undervisere og bidrage i overenskomstforhandlinger på relevante områder
• Udvikle og vedligeholde relationer til centrale aktører på Christiansborg, i ministerier, blandt arbejdsgivere og øvrige samarbejdspartnere
• Udvikle offensive politiske dagsordener, identificere behov for analyser og spotte nye politiske muligheder og tendenser
• Bidrage til kommunikation, PA-arbejde og positionering af Akademikernes uddannelsespolitiske arbejde

Vi forestiller os, at du

 Har en relevant videregående uddannelse

• Har erfaring med politisk interessevaretagelse, public affairs eller policyudvikling
• Har blik for koblingen mellem uddannelsespolitik og vilkår for forskere og undervisere
• Sætter pris på tværfagligt samarbejde og ser præstationer i et organisatorisk frem for individuelt perspektiv
• Er dygtig til at skabe relationer og trives med at åbne døre og skabe nye samarbejder
• Har en skarp pen og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber og løsninger
• Er nysgerrig, kreativ og motiveret af at udvikle nye idéer og løsninger
• Har lyst til at arbejde med store samfundsdagsordener i krydsfeltet mellem uddannelse, arbejdsmarked og konkurrenceevne

Generelle vilkår

 Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og sætter pris på selvstændig tænkning, der kan fremme vores interessevaretagelse og position på arbejdsmarkedet samt organisationens udvikling i forbindelse hermed.

Du vil blive ansat som konsulent med attraktive løn- og arbejdsvilkår og indplaceret på grundlag af dine arbejdsmæssige erfaringer efter overenskomst med AC-klubben i Akademikerne.

Akademikerne tilbyder desuden mulighed for hjemmearbejde, frokostordning og prioriterer medarbejdernes kompetenceudvikling højt.

Hvis du er interesseret, skal vi have din ansøgning og CV som pdf-filer senest onsdag den 17. juni. Ansøgningen sendes på mail til Akademikerne, ac@ac.dk, mærket ”Stilling i viden”. Samtaler forventes afholdt i uge 25-26.

Akademikerne arbejder for mangfoldighed og lige muligheder, hvorfor vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicoline J. Motzfeldt på nj@ac.dk

Hent jobopslaget som pdf her

Indlægget Politisk konsulent til vidensområdet blev først udgivet på Akademikerne.

Skiftende regeringer har i de senere år justeret optaget på vores videregående uddannelsesinstitutioner med stadig nye redskaber og forskellige formål.

Helt overordnet har målet dog været at sikre, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets og samfundets behov. Intentionerne har hver for sig været båret af deres egen logik. Problemet er, at vi i dag står med et system, hvor lag på lag af regulering er blevet lagt oven på hinanden – uden at nogen for alvor har ryddet op.

Resultatet er blevet et styringssystem af dimensioneringer, der er blevet så komplekst, at de forskellige reguleringer risikerer at spænde ben for hinanden og hvor det koster stadig flere administrative kræfter at leve op til.

I dag reguleres optaget på de videregående uddannelser gennem en række forskellige styringsmodeller – også kaldet dimensioneringer. For 15 år siden var der kun én slags dimensionering, i dag e28 der mindst 6 forskellige.

Der er den ledighedsbaserede dimensionering, som har til hensigt at reducere optaget på uddannelser med høj dimittendledighed. Dimensioneringen af engelsksprogede studiepladser, som skal balancere hensyn til internationalisering og offentlige finanser. Den geografiske dimensionering, som bestemmer, hvor uddannelsespladser må oprettes. Den uddannelsesspecifikke, for medicin og tandlæger mfl. og på universiteterne er der senest blevet indført en særlig sektordimensionering af optaget på bacheloruddannelserne samt en dimensionering af de almindelige 2-årige kandidatuddannelser. Læg dertil, at der findes yderligere styringsmekanismer, som hver især er indført for at løse konkrete politiske udfordringer.

Intentionen med de enkelte greb har været at svare på reelle problemstillinger. Tilsammen udgør de dog et system, hvor forskellige hensyn og politiske logikker kan trække i hver sin retning.

Den ledighedsbaserede dimensionering eksempelvis bygger på historiske data og forsøger at korrigere for ubalancer på arbejdsmarkedet. Men den er i sin natur bagudskuende. Den siger noget om gårsdagens behov – ikke nødvendigvis om morgendagens – og den tager ikke bestik af de reduktioner, der allerede er foretaget før der næsten er gået et årti. Samtidig kan andre styringsmekanismer, som geografiske loft eller begrænsninger på internationale studerende, påvirke optaget i helt andre retninger.

Det efterlader universiteterne, de øvrige videregående institutioner og samfundet med et system, hvor det samlede resultat ikke længere er strategisk eller gennemskueligt.

Det er ikke holdbart i en tid, hvor behovet for viden og kompetencer er under hastig forandring.

Danmark står i en ny virkelighed. Den internationale og sikkerhedspolitiske situation giver os et stigende fokus på teknologisk uafhængighed, innovationskraft og adgang til kritisk viden. Samtidig står vi over for massive omstillinger – grønne, digitale og demografiske – som kræver præcise investeringer i uddannelse og forskning.

I det lys er det problematisk, hvis styringen af vores uddannelsesudbud bliver for uigennemsigtig og bagudskuende.

Hvis Danmark skal fastholde og udbygge sin position som videnssamfund, kræver det et opgør med den nuværende kompleksitet. Ikke fordi intentionerne bag de enkelte modeller er forkerte – men fordi helheden ikke fungerer.

Der er behov for en forenkling.

Den kommende regering har muligheden for at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvis vi skulle designe systemet fra bunden i dag, hvordan skulle det så se ud?

Og man kunne tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer. Det kræver mod til at løsne grebet om eksisterende ordninger. Det bør også betyde, at vi i højere grad må lade faglig viden og fremskrivninger af kompetencebehov spille en central rolle.

Vi har brug for et enklere, mere transparent og fremadskuende system, hvor målet ikke blot er at regulere – men at investere klogt i de uddannelser, der skal bære Danmark gennem de næste årtier.

Det er brug for en justering. Der er brug for et strategisk valg.

Og det haster.

Læs debatindlægget på Uddannelsesmonitor her 

Indlægget Debatindlæg: Dimensionering skal tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer blev først udgivet på Akademikerne.

Februar 2026

Marts 2026

April 2026

Maj 2026

Juni 2026

Juli 2026

August 2026

September 2026

Oktober 2026

November 2026

December 2026

Indlægget Ledighedsstatistik 2026 blev først udgivet på Akademikerne.

Bøder til arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø, anerkendelse af stress som arbejdsskade og obligatorisk lederuddannelse. Det er blandt de fem konkrete forslag, som skal reducere arbejdsrelateret stress.

De 28 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 525.000 medlemmer, er gået sammen om fem konkrete forslag, der skal reducere arbejdsrelateret stress til gavn for den enkelte arbejdstager, arbejdspladserne og samfundet.

Med det nye stressudspil ønsker Akademikerne, at stress bliver en del af det nye regeringsgrundlag med ambitiøs målsætning om at knække stresskurven og holde flere i arbejde.

Stress er et kæmpe samfundsproblem

Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og udviklingen ser ud til at fortsætte. De sidste 2 år er stigningen på 13 pct. ifølge Arbejdstilsynets egne tal. Stress koster samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på over 55.000 fuldtidspersoner.

Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med et udspil, der skal vende udviklingen og tage et opgør med stressepidemien på arbejdsmarkedet.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, siger:

”Stress bør være en af de allervigtigste politiske dagsordener på linje med forsvars- og klimapolitik. Stress er alt for dyrt – mest for den enkelte, der bliver ramt, men også for arbejdspladserne. Det er et kæmpe samfundsproblem, og lige nu gør vi alt for lidt.”

Kampen mod stress skal fylde markant mere. På trods af, at problemerne har været kendt i årevis, er indsatsen stadig utilstrækkelig, og redskaberne i arbejdsmiljølovgivningen virker ikke godt nok.

På den baggrund ønsker Akademikerne, at der fastsættes et nationalt mål på 20 pct. reduktion i den arbejdsrelaterede stress frem mod 2035. Det skal være et forpligtende mål om at øge den forebyggende indsats på arbejdspladserne for både at nedbringe antallet af stressramte og samtidig sikre, at færre helt forlader arbejdsmarkedet som følge af stress.

Tomas Kepler siger:

”Med dette udspil kommer Akademikerne med en række konkrete forslag til stressforebyggelse. Vores håb er, at forslagene giver inspiration til det nye folketing og helt aktuelt i forbindelse med dannelsen af en ny regering. For det er vigtigt, at vi sammen får reduceret den arbejdsrelaterede stress gennem ny adfærd og kultur på arbejdspladserne samt bedre rammer for stressforebyggelse.”

 Akademikerne foreslår:  

• Grove overtrædelser af regler om psykisk arbejdsmiljø skal udløse bøder
• Gør uddannelse i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk for alle ledere
• Anerkend stress som arbejdsskade på linje med fysiske arbejdsskader
• Invester 700 mio. kr. i nationalt stresspartnerskab med arbejdsmarkedets parter
• Invester 500 mio. kr. til et opgør med forældede strukturer

9 ud af 10 danskere peger på arbejdet som hel eller delvis årsag til stress, ifølge Arbejdstilsynet. Derfor foreslår Akademikerne bøder, når det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, samt obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle ledere.

Tomas Kepler siger:

”Det er allerede muligt at give arbejdspladser bøder for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men i praksis sker det alt for sjældent. Formelt er fysisk og psykisk arbejdsmiljø sidestillet i loven, men det er ikke det, vi ser i praksis. Det skal vi have ændret. Og så er bøderne også alt for små, som det forholder sig nu. Der skal kunne gives mærkbare bøder ved grove overtrædelser af det psykiske arbejdsmiljø, særligt når overtrædelser sker gentagende gange. For vi kan desværre konstatere, at regler uden mærkbare konsekvenser, de virker ikke.”

Og fortsætter:

”Men vi skal også sikre, at hjælpen er til stede på arbejdspladserne. Alt for mange ledere står i dag alene, når deres medarbejdere bliver ramt af stress, eller når de ønsker at forebygge bedre. De har brug for den rette viden, kompetencer og de rigtige værktøjer. Med en obligatorisk uddannelse til ledere giver vi dem en hjælpende hånd til at skabe en god arbejdsplads. Vi bliver nødt til at anerkende, at sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og kræver viden hos alle ledere. Og at vi skal arbejde sammen mod stress for at knække udviklingen”

Link: Læs hele stressudspillet ”Sammen mod stress”” her.

Kontakt:

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, 31428120

Jens Alkjær, pressechef, 22495856

Indlægget Akademikerne vil reducere antallet af stressramte danskere med 20 pct. med nyt udspil blev først udgivet på Akademikerne.

Af Nicoline J. Motzfeldt, Direktør for Viden, Akademikerne

Danmark står på et stærkt videns fundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.

Et demokrati er ikke noget, der bare eksisterer. Det er noget, vi bygger.

Man kan betragte det som en fæstning. Et fælles værn mod vilkårlighed, magtmisbrug og forhastede beslutninger. Men en fæstning er kun så stærkt som det materiale, det er bygget af. I et oplyst demokrati er det materiale viden.

Valget er netop afgjort. Nu begynder arbejdet med at omsætte politiske ambitioner til konkrete prioriteringer. Men uanset udfaldet er der nogle grundlæggende forudsætninger, som ikke ændrer sig.

Danmark har opbygget et stærkt videns fundament, som har været med til at gøre vores demokrati robust og konkurrencedygtigt. Det er en styrkeposition, vi ikke må tage for givet.

Særligt i en tid præget af misinformation, stigende polarisering og en mere usikker verdensorden stilles der større krav til det fundament, vores beslutninger hviler på. Det lægger et pres på demokratiets bæreevne, og understreger behovet for løbende at styrke og vedligeholde vores vidensgrundlag.

Et stærkt demokrati kræver viden

Derfor bør forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag tage udgangspunkt i et klart princip. Et stærkt demokrati kræver et stærkt vidensgrundlag. Det forpligter.

For det første bør Danmark sætte et bindende mål om at investere mindst 1,5 procent af BNP i offentlig forskning. Ikke som en udgift, men som en langsigtet styrkelse af demokratiets modstandskraft.

For det andet bør ambitionsniveauet for uddannelse løftes markant. Et samfund, der ikke systematisk opbygger og udvikler viden, svækker sin egen handlekraft.

For det tredje skal viden have en langt mere forpligtende plads i beslutningsprocesser. Det bør være en politisk ambition, at væsentlige reformer og prioriteringer i endnu højere grad baseres på et solidt vidensgrundlag.

Som led i det bør der etableres et nationalt kompetence råd eller panel, der med uafhængige analyser kan bidrage til et mere oplyst grundlag for uddannelsespolitiske beslutninger og sikre et langsigtet, fremadskuende perspektiv.

Det handler ikke kun om at beskytte det, vi har opbygget, men om at styrke Danmarks position blandt de stærkeste videns nationer.

Pres på fundamentet

Midt i denne konstruktion står dem, der skaber og kvalificerer vores viden. Forskere der dokumenterer, udfordrer, nuancerer og korrigerer. De gør det muligt at skelne mellem det, vi ved, og det, vi tror.

Det er dem, der er med til at holde fundamentet stærkt. Men der er tegn på, at det kan svækkes, hvis vi ikke aktivt vedligeholder det.

Når finansieringsstrukturer indirekte styrer, hvilke spørgsmål der bliver stillet, risikerer vi blinde vinkler i vores fælles vidensgrundlag. Når forskningsfelter udpeges som politisk uønskede, eller enkeltpersoner hænges ud i den offentlige debat, påvirker det ikke kun den enkelte forsker. Det påvirker, hvad der overhovedet bliver undersøgt. Og når frygten for konsekvenser vokser, risikerer det at svække det mod, som kritisk tænkning kræver.

Uden en stærk beskyttelse af den akademiske frihed opstår der revner i fundamentet. Over tid kan de brede sig og svække hele konstruktionens bæreevne.

Derfor er akademisk frihed ikke en særinteresse for universiteterne. Det er en grundforudsætning for, at videns fundamentet kan bygges og vedligeholdes uafhængigt af kortsigtede hensyn. Skal det holde, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver aktive valg.

Derfor bør beskyttelsen af akademisk frihed styrkes markant. Det gælder både klare rammer for armslængde og en politisk anerkendelse af, at uafhængig forskning er en forudsætning for et velfungerende demokrati.

Der er også behov for mere systematisk indsigt i, hvordan den akademiske frihed faktisk opleves og udfordres. I dag håndteres mange situationer lokalt, og ikke alle bliver synlige. Det gør det sværere at opdage og udbedre de revner, der kan opstå.

Derfor bør der oprettes en national funktion, der kan følge udviklingen og støtte forskere, der oplever pres – inspireret af internationale erfaringer som Holland, der har etableret en national hotline for trusler mod akademisk frihed.

Et politisk ansvar

I sidste ende er det et politisk ansvar at sikre, at fæstningen står stærkt.

Et demokrati, der vil være robust, må løbende investere i, opbygge og vedligeholde sit vidensgrundlag. Det kræver prioriteringer og vilje til at beskytte dem, der gør det muligt.

Det er ikke alene et spørgsmål om forskningens vilkår. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi styrker det fundament, som vores demokrati og vores fremtidige handlekraft hviler på.

Et oplyst demokrati forudsætter viden. Derfor bør det også være tydeligt i næste regeringsgrundlag.

Læs debatindlægget på Science Report her

Indlægget Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Akademikernes indspil til et kommende regeringsgrundlag- uddannelse og forskning blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger:

”Det er dejligt, at vi nu kender udspillet og kan få en tiltrængt debat og har noget konkret at forholde os til. Vi var på vej ind i det absurde med en stigning i pensionsalderen, der simpelthen løber fra stigningen i levealderen. Og som oveni rammer de unge ekstra hårdt.

Det er stærkt, modigt og rigtigt, at Socialdemokratiet nu lægger op til et opgør med de automatiske stigninger i pensionsalderen. Og vi kan kun bakke op om, at de har valgt den model, Pensionskommissionen også anbefalede. Det er vi svært tilfredse med. Det er en god dag for ’pensionsdanmark.’ Vi glæder os til debatten.”

Udspillet lægger op til at forbedre Arne-pensionen.

Tomas Kepler udtaler:

”Vi synes i udgangspunktet, at det er helt rimeligt, at hvis man er fysisk nedslidt, så skal det også være muligt at gå fra tidligere. Og hvis man har et fysisk hårdt arbejde, er der selvfølgelig andre grænser for, hvad man kan holde til, når man bliver ældre. På sigt arbejder vi for – og drømmer om – at den psykiske nedslidning, der kun stiger og stiger i omfang, også for alvor får politikernes opmærksomhed. Så sent som i dag har vi fået nye tal fra Danskernes Sundhed, der viser, at hver fjerde beskæftigede dansker scorer højt på stressskalaen. Det er en stigning på 13 pct. siden 2021.”

For at finansiere forbedringen af Arne-pension vil Socialdemokratiet nedsætte en ekspertgruppe, der skal finde finansiering på 2 mia. kr. Ekspertgruppen skal bl.a. se på fradragsregler for indbetalinger til arbejdsmarkedspension.

Tomas Kepler udtaler:

”Jeg mener, at der i forhold til finansieringsdelen er behov for at se på, hvordan vi får flere seniorer i beskæftigelse. I dag er det kun 41 pct., der er i arbejde, når de rammer folkepensionsalderen. Hvis vi kan få hævet det tal, vil der selvfølgelig komme flere penge i statskassen. Vi foreslår derfor, at den ekspertgruppe, som Socialdemokratiet vil nedsætte, får udvidet sit kommissorium, så der er fokus på tiltag, der kan øge seniorers beskæftigelse.”

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, Pressekontakt, tlf. 20 25 89 64

Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Indlægget Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder blev først udgivet på Akademikerne.

Et livtag med stressepidemien og et stort gennembrud på fleksibilitetsdagsordenen på det kommunale område. Det hører til blandt de absolut største resultater i OK26-forliget, som Akademikerne netop har indgået med den kommunale arbejdsgiver.

Forliget indeholder en helt ny Fritvalgsordning, der er tilpasset det kommunale arbejdsmarked med valg mellem løn, frihed og pension. Det har Akademikerne arbejdet for i årevis for at give medarbejderne større fleksibilitet i arbejdslivet, uanset hvor de befinder sig i deres liv. Desuden er der aftalt en stresspakke med forebyggende initiativer, der styrker kampen mod stress på de kommunale arbejdspladser.

”Med denne aftale styrker vi medarbejdernes fleksibilitet i arbejdslivet med en stærk fleksbilitetspakke, Det er både fremsynet og nødvendigt. Fritvalgsordningen markerer et tydeligt nybrud i den offentlige sektor og giver medarbejderne reel indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv tilrettelægges. Vi sætter dermed en klar og meget ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress i fremtiden, som vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden” siger Tomas Kepler.

Aftalen indeholder også en familiepakke, der giver bedre vilkår for børnefamilier. Pakken giver mange forbedringer af barselsvilkårene og mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem.

”Vi har fået et resultat, der matcher forliget i staten, og det betyder, at også det kommunale arbejdsmarked for første gang i årtier kommer foran det private arbejdsmarked på børne- og familievilkår. Det gør mig både glad og stolt. Det skal være slut med ”Panodil-børn”, og vi har nu sikret, at forældre i højere grad kan holde syge børn hjemme i stedet for at sende dem afsted på smertestillende medicin”, siger Tomas Kepler.

Aftalen byder på en økonomisk ramme på 9,09 pct. For akademikerne har det været særskilt vigtigt at forhandle med egen økonomisk ramme, efter de trådte ud af Forhandlingsforbundet. Som endnu et vigtigt element byder aftalen på en markant lønstigning på 6,27 pct., der giver de kommunalt ansatte akademikere en god reallønsudvikling.

Faktaark: OK26 – en kommunal ramme på 9,09 pct.

Forlig: Aftale mellem KL og Akademikerne om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2026

Om Akademikerne
Akademikerne er hoved- og forhandlerorganisation for flere end 25 fagforeninger og repræsenterer 180.000 akademikere i den offentlige sektor og 500.000 på det samlede arbejdsmarked.

I kommunerne dækker Akademikernes medlemsorganisationer bl.a. ingeniører, psykologer, tandlæger, jurister, økonomer, ledere og specialister i forvaltningerne samt akademikere på social-, sundheds-, klima-, kultur- og beskæftigelsesområderne.

Pressekontakt
Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20
Peter Pagh-Schlegel, Presse- og kommunikationskonsulent, tlf. 22 49 58 54

Indlægget OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne blev først udgivet på Akademikerne.

Et reelt opgør med stressepidemien. Sammen med arbejdsgiverne. Det er blandt de helt store resultater af OK26-forliget, som Akademikerne netop har indgået med finansminister Nicolai Wammen, den statslige arbejdsgiver.

Forliget indeholder nytænkning med en Fritvalgs Lønkonto. Det har Akademikerne kæmpet for længe for at sikre medarbejderne mere fleksibilitet i arbejdslivet, uanset hvilken livsfase de er i. Indtil nu har Fritvalgs Lønkonto kun eksisteret på det private arbejdsmarked. Men nu er der mere til børnefamilierne, seniorerne og dem midt i livet. Samtidig er der aftalt en række forebyggende initiativer mod stress samt flere forpligtende samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne i kampen mod stress.

”Vi har akut behov for at knække stressepidemien. Med denne aftale påtager de statslige arbejdsgivere sig en del af ansvaret, hvilket jeg synes er både tiltrængt og visionært. Det skal finansministeren have ros for. Fritvalgs Lønkonto er et reelt nybrud, som sikrer medarbejderne mere indflydelse på deres arbejdsliv. Denne gang har vi gjort noget ikke bare en eller to procent bedre, men faktisk sat en markant, ny retning i kampen mod stress. Det er et stort og vigtigt skridt på vejen,” siger Tomas Kepler.

Aftalen indeholder også en ny børnepakke. Pakken giver mange forbedringer af barselsvilkårene og mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem. I modsætningen til i det private holdes alle dagene uden for Fritvalgs Lønkonto.

”Vi har fået et resultat, hvor det offentlige for første gang i årtier kommer foran det private arbejdsmarked. Det er jeg meget stolt over. Det er et vigtigt opgør med ”Panodil-børn”, så det nu bliver lettere at holde syge børn hjemme i stedet for at sende dem i institution på smertestillende medicin,” siger Tomas Kepler.

Som endnu et vigtigt element byder aftalen på en markant lønstigning på 6,37 pct., der giver alle statsansatte en god reallønsudvikling. Endelig er Forsvaret blevet særligt prioriteret med midler til at løfte alle medarbejdergrupper.

”Vi har også med dette forlig været med til at styrke det danske forsvar. Det har været magtpåliggende for os at vise, at det kan vi ordne inden for den danske model. Vi er derfor glade for, at der bliver prioriteret flere midler til alle grupper i forsvaret.”

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlerorganisation for 28 fagforeninger og repræsenterer 180.000 akademikere i den offentlige sektor og 500.000 på det samlede arbejdsmarked.

I staten dækker Akademikernes medlemsorganisationer bl.a. undervisere på universiteter, gymnasier og erhvervsuddannelser, forskere og ph.d.-studerende, embedsfolk i styrelser og departementer, jurister, økonomer, ingeniører og andre specialister i centraladministrationen, officerer i Forsvaret samt akademikere i sundheds-, kultur-, miljø- og beredskabsområderne.

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, chef for politik og strategi, tlf. 20 25 89 64, casp@ac.dk

Faktaark 

Ny fritvalgskonto i staten er et historisk nybrud

Farvel til Panodil-børn med ny familiepakke

En typisk akademiker stiger 3.500 om måneden

Forlig

Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg

Bilag A til “Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg: Noter til reguleringsordningen for 2026, 2027 og 2028

Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Akademikerne

Bilag A til “Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Akademikerne”: Noter til reguleringsordningen for 2026, 2027 og 2028.

Indlægget OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom blev først udgivet på Akademikerne.