Formand for Akademikerne Tomas Kepler går i rette med Dansk Erhverv, der kalder arbejdsrelateret stress en ”myte” i mediet Altinget. Socialrådgivernes forkvinde Signe Færch bakker op og kalder Dansk Erhvervs udtalelse respektløs og “en stråmand”.

Danskerne bliver i stigende grad syge af stress.

Men de er slet ikke så stressede, som man skulle tro, mener direktør i Dansk Erhverv Pernille Knudsen. I en artikel i Altinget afiser hun, at der er tale om en stressepidemi, og så mener hun, at det er en ”myte”, at stress kun skulle være arbejdsrelateret.

• Det er helt vildt. Tænk at Dansk Erhverv nu bruger den gamle traver om, at stress er folks eget problem, siger Tomas Kepler i et modsvar til Altinget i artiklen ”Formand for en halv million akademikere tager til genmæle i stress-debat”.

”Det er den samme stråmand, arbejdsgiverne altid har brugt”

Hver femte dansker i arbejde har symptomer på stress. Og af dem mener ni ud af ti, at det helt eller delvis skyldes arbejdet.

Det viser Arbejdstilsynets seneste undersøgelse

Tomas Kepler siger i Altinget:

• Det er den samme stråmand, arbejdsgiverne altid har brugt. Vi har aldrig benægtet, at privatlivet også kan udløse stress. Men realiteten er, at ni ud af ti, som er stressede mener, at det helt eller delvist er på grund af arbejdet.

Socialrådgiverne finder Dansk Erhvervs udtalelse ”respektløs”

Socialrådgivernes forkvinde Signe Færch bakker Tomas Kepler op i hans kritik og kalder udtalelsen fra Dansk Erhverv respektløs og ”en stråmand”.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger til Altinget:

• Jeg synes, at debatten har rykket sig. Vi ved heldigvis meget mere om stress i dag. Det forstår de offentlige arbejdsgivere i hvert fald. I de seneste overenskomster i det offentlige var vi enige om at gøre mere for at undgå stress. Fleksible arbejdstider, barnets tredje sygedag eksempelvis.

• Derfor undrer det mig såre, at Pernille Knudsen forsøger at bombe os tilbage til nul. Hvorfor byder hun ikke ind med løsninger i stedet for.

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget invitere arbejdsmarkedets parter til drøftelser forud for Velfærdsflot 2.0, der bl.a. skal se på at nedbringe stress og sygefravær.

Fakta:
Akademikerne er Forhandlings- og Hovedorganisation for 27 fagforbund med flere end en halv million medlemmer.

Indlægget Modsvar: ”Tænk at Dansk Erhverv mener, at stress er folks eget problem” blev først udgivet på Akademikerne.

Virkeligheden er ifølge statistik fra Arbejdstilsynet:

• Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress.
• Samtidig peger ni ud af ti på arbejdet som hel eller delvis årsag.

Tomas Kepler, formanden for Akademikerne udtaler, at kritikken netop viser, hvorfor der er brug for mere forpligtende tiltag.

“Jeg er faktisk glad for, at TEKNIQ skrev indlægget. For det viser præcis, hvorfor vi har brug for at sikre lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Når et forslag om at klæde ledere bedre på til at forebygge og håndtere stress bliver reduceret til curlingledelse, siger det noget om, hvor langt vi stadig har igen. Men stressepidemien er alt for alvorlig til letbenet spin”, siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.

Akademikernes formand peger på, at stress er en af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked. Derfor er for let, hvis stress blot gøres til et spørgsmål om den enkelte medarbejders handlekraft.

“Selvfølgelig har vi alle et ansvar for vores eget arbejdsliv. Men arbejdsgiverne har ansvar for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det ansvar kræver mere end gode intentioner. Det kræver viden, værktøjer og ledere, der kan arbejde kvalificeret med det psykiske arbejdsmiljø herunder forebyggelse af stress, arbejdspres, uklare krav og forventninger osv.” siger Tomas Kepler.

Akademikerne foreslår derfor i stressudspillet ”Sammen mod stress”, at der på alle danske arbejdspladser skal være obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere.

Læs Akademikernes stressudspil her https://www.akademikerne.dk/wp-content/uploads/2026/04/Sammen-mod-stress.pdf

Indlægget Modsvar: Derfor skal ledere uddannes i psykisk arbejdsmiljø blev først udgivet på Akademikerne.

Regeringen har i dag præsenteret deres økonomiske redegørelse, der viser en sund økonomi. Det kan i høj grad tilskrives et stærkt arbejdsmarked med høj beskæftigelse. Men hvis økonomien også skal være bæredygtig i fremtiden, kræver det nye politiske tiltag.

Det mener Tomas Kepler, der er formand for hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 27 fagforbund med over en halv million medlemmer.

Tomas Kepler udtaler:

”Vores høje beskæftigelse og produktion er med til at sikre, at regeringen kan have et ambitiøst regeringsgrundlag. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsætter med politiske tiltag, der kan holde beskæftigelsen og produktiviteten i gang”.

Advarer om usikre fremskrivninger
Tomas Kepler peger på, at fremskrivningerne i den økonomiske redegørelse er baseret på, at flere kan arbejde længere i fremtiden. Men sådan ser virkeligheden ikke ud, pointerer han.

I dag er kun en ud af tre danskere stadig i arbejde, når de når folkepensionsalderen på 67 år. Alligevel stiger pensionsalderen med den nuværende pensionsmodel hurtigere end levealderen, samtidig med antallet af danskere, der får tildelt invalidepension pga. stress, angst og depression, er alvorligt stigende.

Tomas Kepler udtaler:

”Jeg kan godt se, at det kan være fristende at forlænge danskernes arbejdsliv og hæve pensionsalderen. Men jeg er bekymret over, om forudsætningerne i den mekanik holder. Hvis vi derimod nedbringer stress og giver mere fleksibilitet for seniorer, så flere har lyst til at blive længere, så kan vi også sikre en solid arbejdsstyrke i fremtiden. Derfor ser jeg meget frem til at bidrage til regeringens kommende velfærdsforlig.”

Regeringen har i deres regeringsgrundlag varslet et Velfærdsforlig 2.0 med afsæt i en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der blandt andet skal se på, hvordan man kan nedbringe arbejdsrelateret stress og skabe ”en mere fleksibel afslutning på arbejdslivet, som øger mulighederne for gradvist at trappe ud af arbejdsmarkedet”.

Indlægget Akademikere: Bomstærk økonomi skal også være stærk i fremtiden blev først udgivet på Akademikerne.

I Akademikerne har vi fart på i en verden under forandring. Vi skal vise akademikeres centrale position som Danmarks vigtigste råstof – også midt i en AI-revolution – skabe rammerne for de rigtige og bedste uddannelser og læring gennem hele livet samt tage ansvar for at udvikle forslag til tidssvarende arbejdsmarkedsinitiativer, bl.a. modernisering af pensionssystemet, knække stresskurven og se broen til det bedste arbejdsmarked med arbejdsliv, som både medarbejdere og ledere kan og ønsker at være i. Og så skal Akademikerne være med til at forme fremtiden for den danske model, hvor arbejdsmarkeds parter og fagbevægelsen forbliver den vigtigste aktør i udviklingen af vores arbejdsmarked. Alt sammen i tæt samarbejde med vores 27 medlemsorganisationer, som tilsammen organiserer mere end 525.000 medlemmer.

Hvad ligger der på bordet?

Du kommer til at drive og lede Akademikernes analyser, som vores politikudvikling står på, og som vores public affairs-indsatser bygges henover, ligesom du sammen med dit område står for at formilde fakta og viden videre til omverdenen og vores medlemsorganisationer via indlæg i medier, workshops mm.

Du har også det overordnede ansvar for det teknisk/økonomiske fundament for Akademikerne under overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor, næste gang ved OK29, og for støttefunktion i den private sektor. Du er derfor del af bl.a. det Offentlige Lønstatistikudvalg og Danmarks Statistiks rådgivende udvalg for økonomisk statistik.

Vi leder derfor efter en profil, der balancerer to vigtige egenskaber:

Den tunge faglighed og garant for høj kvalitet: Du har en dyb forståelse for økonomisk tænkning og metodisk stringens. Du kan gennemskue komplekse økonomiske modeller og udfordre dine medarbejdere på det metodiske plan, ligesom du selv har mod på at sætte pen til papir med faglige indlæg eller udtale dig i medierne som Akademikernes cheføkonom.

Den kreative nerve: Du ser mulighederne for forandringer og forbedringer for landets akademikere og kan sammen med dit område prioritere i temaerne, udarbejde analyserne og give dem liv. Samtidig skal du have en god fornemmelse af medlemsorganisationernes behov, og hvordan Akademikerne kan understøtte dem.

Du vil referere til Akademikernes adm. direktør. Som analysedirektør har du direkte ledelse af 3 AC-medarbejdere og en student, og herudover vil du få faglig ledelse af projektledere på tværs af organisationen.

I Akademikerne sættes samarbejdet på tværs og projektarbejde i højsædet frem for at have fokus på individuelle præstationer og siloer. Organisationen er langt med en bevægelse fra monofaglighed til tværfaglighed, som kræver stort ledelsesmæssigt fokus på godt arbejdsmiljø, klar arbejdstilrettelæggelse og prioritering af dialog og sparring med Akademikernes erfarne og meget kompetence medarbejderhold, ledelseskolleger og adm. direktør.

En arbejdsplads i hjertet af København

Stillingen skal besættes hurtigst muligt og gerne allerede 1. november 2026. Tests vil være en del af forløbet. Du tilbydes attraktive individuelle vilkår og høj grad af fleksibilitet, som vil afspejle dine faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer og opgaveportefølje.

Akademikerne har til huse i St. Kongensgade 40 H, 1264 København.

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere, så kontakt administrerende direktør Sofie Nilsson på 2249 5869. Ansøgning, CV og eksamensbeviser sendes til Akademikerne på mail: ac@ac.dk Mærket cheføkonom/analysedirektør. Fristen er fredag den 4/9 kl. 12

Behandling af persondata

Information om Akademikernes behandling af personoplysninger ifbm ansøgninger til ledige stillinger finder du her https://www.akademikerne.dk/persondatapolitik/

 Alle Akademikernes mailadresser kan modtage sikker mail.

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlingsorganisation for 27 medlemsorganisationer, der repræsenterer mere end 525.000 akademikere i Danmark.

Vi arbejder for et attraktivt akademisk arbejdsmarked og for at styrke Danmark som et konkurrencedygtigt videnssamfund. Som hovedorganisation varetager vi medlemsorganisationernes interesser i spørgsmål om blandt andet arbejdsmarked, uddannelse, forskning og erhvervspolitik og overenskomster.

Indlægget Cheføkonom og analysedirektør til Akademikerne (AC) blev først udgivet på Akademikerne.

Derfor søger vi en chefjurist, som kan være med til at udvikle vores indsats på området.

Du får en central rolle i Akademikernes arbejde med implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet og bliver en vigtig sparringspartner for medlemsorganisationer, kolleger og ledelse. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor jura, overenskomster og politisk interessevaretagelse tænkes på tværs, så vi lykkes med at påvirke vilkårene på det danske arbejdsmarked til gavn for akademikerne.

Om stillingen

Som chefjurist bliver du en del af området for overenskomster og jura, hvor vi arbejder for at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for mere end 525.000 akademikere.

Du får særligt ansvar for Akademikernes deltagelse i implementeringsudvalget og øvrige udvalg med tyngde på det juridiske område. Området er i hastig udvikling, og vi ser et stigende behov for at kunne analysere, påvirke og omsætte EU-regulering til løsninger, der fungerer i den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at være med til at udvikle Akademikernes rolle og gennemslagskraft på området.

Stillingen ligger i krydsfeltet mellem jura, overenskomster og politisk interessevaretagelse. Du vil arbejde tæt sammen med medlemsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og kolleger på tværs af sekretariatet. En stor del af arbejdet handler om at skabe fælles forståelse, koordinere indsatser og nogle gange udvikle løsninger, nogle gange forhandle resultater..

Dine opgaver vil blandt andet være at:

• Varetage Akademikernes arbejde og være ambassadør for Akademikerne i implementeringsudvalget mm og koordinere og forhandle vores indsats i forbindelse med implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet
• Udarbejde juridiske analyser og vurderinger af arbejdsretlige og EU-retlige problemstillinger ofte i samarbejde med andre kolleger og i projektform på tværs af organisationen
• Rådgive medlemsorganisationer, ledelse og kolleger om arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål i bred forstand
• Drive og deltage i tværgående projekter i krydsfeltet mellem lovgivning, overenskomster og politisk interessevaretagelse
• Bidrage til Akademikernes arbejde med overenskomster og aftaler på det offentlige og private område
• Håndtere fagretlige problemstillinger og koordinere voldgiftssager i samarbejde med eksterne advokater
• Betjene politiske udvalg og bidrage til beslutningsoplæg og strategiske indsatser

Om dig

Du er en stærk juridisk profil med interesse for arbejdsmarkedet og forståelse for, hvordan jura, politik og organisation spiller sammen.

Vi forestiller os, at du:

• Er cand.jur.
• Har erfaring med arbejdsretlige problemstillinger og solid indsigt i kollektiv arbejdsret
• Har interesse for og erfaring med EU-ret og implementering af EU-regulering
• Har erfaring fra en organisation, myndighed, arbejdsmarkedspart eller anden relevant aktør
• Har politisk forståelse og kan manøvrere i krydsfeltet mellem politik, jura og forhandling
• Har en skarp pen og kan formidle komplekse spørgsmål klart og præcist
• Arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i komplekse processer

Tværfagligt samarbejde er en del af vores hverdag

I Akademikerne arbejder vi projektorienteret og tværfagligt. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i samarbejdet mellem forskellige fagligheder, og derfor vil du ofte indgå i tværgående projekter og indsatser på tværs af organisationen.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, høj grad af selvstændighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på videndeling, samarbejde og udvikling – både fagligt og personligt.

Vi forventer også, at du er nysgerrig på nye teknologier og ser mulighederne i at anvende digitale værktøjer og kunstig intelligens som en naturlig del af opgaveløsningen.

En arbejdsplads i hjertet af København

Du bliver en del af området for overenskomster og jura, som har ansvaret for Akademikernes overenskomster, aftaler og juridiske arbejde.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med AC-klubben i Akademikerne. Du ansættes på 37 timer om ugen med stor fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde, syv ugers betalt ferie og en attraktiv løn- og pensionsordning.

Akademikerne har sekretariat i Sankt Annæ Passage i hjertet af København.

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlingsorganisation for 27 medlemsorganisationer, der repræsenterer mere end 525.000 akademikere i Danmark.

Vi arbejder for et attraktivt akademisk arbejdsmarked og for at styrke Danmark som et konkurrencedygtigt videnssamfund. Som hovedorganisation varetager vi medlemsorganisationernes interesser i spørgsmål om blandt andet arbejdsmarked, uddannelse, forskning og erhvervspolitik og overenskomster.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overenskomstdirektør Maja Kure Kristensen på 51605195 eller mkk@ac.dk.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til Akademikerne på ac@ac.dk senest 3. september 2026.

Akademikerne arbejder for mangfoldighed og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Indlægget Chefjurist til Akademikerne – i krydsfeltet mellem arbejdsret, EU og interessevaretagelse i en hoved- og forhandlingsorganisation blev først udgivet på Akademikerne.

Af: Nicoline J. Motzfeldt, Uddannelsesdirektør, Akademikerne og Lars Bo Henriksen, Chef for Klima-, Uddannelse og Ligestilling, Lederne

Efter sommerferien har mange unge deres første dag på en videregående uddannelse. Rundt i lokalerne præsenterer Emma’er og Anna’er sig på stribe, mens navne som Magnus og Oliver bliver stadig sjældnere. Det er et billede på en udvikling, der har været undervejs i årevis, og som vi ikke længere har råd til at ignorere: den stadig mere skæve kønsfordeling.

I forvejen er der flere kvindelige end mandlige studerende på de videregående uddannelser, og årets optag viser, at tendensen fortsætter. I år er der blevet optaget 42 pct. mandlige og 58 pct. kvindelige studerende. Samtidig ved vi, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at falde fra deres uddannelse. En tendens, der forstærkes, når mænd bliver minoritetskøn. Blandt dem, som faktisk starter på en videregående uddannelse, er der derfor endnu færre mænd, som når hele vejen til eksamensbeviset.

Tendensen starter dog længe før studiestarten. Allerede i grundskolen klarer drenge sig i gennemsnit dårligere end piger – og mange kommer aldrig videre. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 15,1 pct. af mændene i 2025 har grundskole som højst fuldført uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 9,6 pct. af kvinderne. Forskellen mellem de to køn følger med gennem ungdomsuddannelserne og ind på de videregående uddannelser. Langsomt bliver navne som Magnus og Oliver en sjældenhed i undervisningslokalerne.

Når forskellen kan spores gennem hele uddannelsessystemet, tyder det på, at udfordringen ikke alene kan forklares med individuelle valg. Det peger på et mere grundlæggende problem i uddannelsessystemet, som kræver politisk opmærksomhed.

I årevis har vi med rette haft fokus på at skabe bedre muligheder for kvinder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det arbejde skal fortsætte. Men samtidig har vi overset en anden alvorlig udvikling: Mænd sakker i stigende grad bagud, uden at der er taget et samlet ansvar for at vende udviklingen.

Det betyder, at vi mister kvalificeret arbejdskraft, kompetencer og en del af den talentmasse, som arbejdsmarkedet har brug for.

Som organisationer, der repræsenterer ledere og akademikere på tværs af det danske arbejdsmarked, ser vi allerede konsekvenserne.

Samtidig risikerer vi et mere kønsopdelt samfund, hvor kvinder og mænd i stigende grad bevæger sig i vidt forskellige retninger uddannelsesmæssigt, økonomisk og socialt.

Alligevel er der påfaldende stille i den politiske debat. Ingen minister har for alvor sat sig i spidsen for at vende udviklingen. Ingen samlet national indsats er blevet søsat. Og problemet vokser år for år.

Derfor har vi som samfund brug for, at politikerne tager udviklingen alvorligt. Vi skal styrke indsatsen tidligere i uddannelseskæden. Vi har brug for mere viden om, hvorfor drenge i gennemsnit klarer sig dårligere i skolen, og hvilke indsatser der faktisk virker. Samtidig bør der på institutionsniveau sættes målrettet ind for at forebygge frafald på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Konkret har IT-Universitetet god erfaring med at tiltrække og reducere frafaldet blandt de kvindelige studerende på uddannelser, hvor de er minoritetskøn. Disse erfaringer kan med fordel overføres til en særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats rettet mod mandlige studerende på kvindedominerede uddannelser.

Endelig bør regeringen tage initiativ til en samlet national handlingsplan for drenges og mænds uddannelsesmuligheder, så udviklingen bliver fulgt tæt, og ansvaret ikke falder mellem forskellige ministerier, institutioner og uddannelsesniveauer.

Ikke som et angreb på de fremskridt, der er skabt for piger og kvinder. Men fordi et uddannelsessystem først fungerer ordentligt, når det fungerer for alle. Og fordi det danske arbejdsmarkedet har brug for den samlede talentmasse

Læs debatindlægget fra 5. august på Berlingske her

Indlægget Mændenes uddannelseskrise er et samfundsproblem blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Vejledning for udpegning af AC-repræsentanter til MED-udvalg blev først udgivet på Akademikerne.

På vegne af mere end 500.000 akademikere hilser Akademikernes formand, Tomas Kepler, det nye regeringsgrundlag velkommen.

”Jeg er ovenud begejstret. Ved første øjekast er det her det bedste regeringsgrundlag, vi har læst. Jeg har hænderne over hovedet i dag. Flot og ambitiøst. Men det må ikke kun blive fugle på taget. Det vil vi arbejde benhårdt på fra nu af,” siger Tomas Kepler.

Særligt fremhæver han, at regeringen endelig griber fat i dagsordenen om stress og styrket psykisk arbejdsmiljø:

”Jeg har længe råbt op om, at den stigende stressepidemi er et af de allerstørste samfundsproblemer i dag. Derfor er jeg naturligvis glad for, at regeringen vil nedbringe stress og samtidig anerkender, at vi skal løse problemet sammen med arbejdsmarkedets parter.”

Samtidig sætter regeringen enormt høje ambitioner for konkurrenceevnen gennem investeringer i forskning og uddannelse.

”Det er historisk, at der afsættes mindst 1 procent af BNP til forskning. Og samtidig vil regeringen arbejde på at tiltrække flere EU-midler. Fremtiden hviler på de kommende generationers skuldre, og derfor er det ekstremt positivt, at uddannelse, forskning og innovation prioriteres så højt,” siger Tomas Kepler, der også har rosende ord til overs for det gennemgående fokus på arbejdsmarkedets parter i regeringsgrundlaget.

”Jeg er stolt af, at regeringsgrundlaget tydeligt anerkender, at arbejdsmarkedets parter skal have en afgørende rolle i håndteringen af de store fremtidsudfordringer. Når vi skal løse de store spørgsmål om bl.a. AI, pension, stress og konkurrenceevne, skal løsningerne udvikles sammen med dem, der kender arbejdsmarkedet indefra,” siger Tomas Kepler.

Derudover ser Akademikerne også frem til, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med henblik på en aftale om vilkår for pension og tilbagetrækning:

”Lige nu løber stigningen i pensionsalderen fra stigningen i levealderen, mens børnehavebørn i dag kan se frem til at gå på pension som 77-årige. Det er helt absurd. Derfor ser jeg frem til invitationen.”

Indlægget Nyt regeringsgrundlag: Endelig tager vi et opgør med stress blev først udgivet på Akademikerne.

Skiftende regeringer har i de senere år justeret optaget på vores videregående uddannelsesinstitutioner med stadig nye redskaber og forskellige formål.

Helt overordnet har målet dog været at sikre, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets og samfundets behov. Intentionerne har hver for sig været båret af deres egen logik. Problemet er, at vi i dag står med et system, hvor lag på lag af regulering er blevet lagt oven på hinanden – uden at nogen for alvor har ryddet op.

Resultatet er blevet et styringssystem af dimensioneringer, der er blevet så komplekst, at de forskellige reguleringer risikerer at spænde ben for hinanden og hvor det koster stadig flere administrative kræfter at leve op til.

I dag reguleres optaget på de videregående uddannelser gennem en række forskellige styringsmodeller – også kaldet dimensioneringer. For 15 år siden var der kun én slags dimensionering, i dag e28 der mindst 6 forskellige.

Der er den ledighedsbaserede dimensionering, som har til hensigt at reducere optaget på uddannelser med høj dimittendledighed. Dimensioneringen af engelsksprogede studiepladser, som skal balancere hensyn til internationalisering og offentlige finanser. Den geografiske dimensionering, som bestemmer, hvor uddannelsespladser må oprettes. Den uddannelsesspecifikke, for medicin og tandlæger mfl. og på universiteterne er der senest blevet indført en særlig sektordimensionering af optaget på bacheloruddannelserne samt en dimensionering af de almindelige 2-årige kandidatuddannelser. Læg dertil, at der findes yderligere styringsmekanismer, som hver især er indført for at løse konkrete politiske udfordringer.

Intentionen med de enkelte greb har været at svare på reelle problemstillinger. Tilsammen udgør de dog et system, hvor forskellige hensyn og politiske logikker kan trække i hver sin retning.

Den ledighedsbaserede dimensionering eksempelvis bygger på historiske data og forsøger at korrigere for ubalancer på arbejdsmarkedet. Men den er i sin natur bagudskuende. Den siger noget om gårsdagens behov – ikke nødvendigvis om morgendagens – og den tager ikke bestik af de reduktioner, der allerede er foretaget før der næsten er gået et årti. Samtidig kan andre styringsmekanismer, som geografiske loft eller begrænsninger på internationale studerende, påvirke optaget i helt andre retninger.

Det efterlader universiteterne, de øvrige videregående institutioner og samfundet med et system, hvor det samlede resultat ikke længere er strategisk eller gennemskueligt.

Det er ikke holdbart i en tid, hvor behovet for viden og kompetencer er under hastig forandring.

Danmark står i en ny virkelighed. Den internationale og sikkerhedspolitiske situation giver os et stigende fokus på teknologisk uafhængighed, innovationskraft og adgang til kritisk viden. Samtidig står vi over for massive omstillinger – grønne, digitale og demografiske – som kræver præcise investeringer i uddannelse og forskning.

I det lys er det problematisk, hvis styringen af vores uddannelsesudbud bliver for uigennemsigtig og bagudskuende.

Hvis Danmark skal fastholde og udbygge sin position som videnssamfund, kræver det et opgør med den nuværende kompleksitet. Ikke fordi intentionerne bag de enkelte modeller er forkerte – men fordi helheden ikke fungerer.

Der er behov for en forenkling.

Den kommende regering har muligheden for at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvis vi skulle designe systemet fra bunden i dag, hvordan skulle det så se ud?

Og man kunne tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer. Det kræver mod til at løsne grebet om eksisterende ordninger. Det bør også betyde, at vi i højere grad må lade faglig viden og fremskrivninger af kompetencebehov spille en central rolle.

Vi har brug for et enklere, mere transparent og fremadskuende system, hvor målet ikke blot er at regulere – men at investere klogt i de uddannelser, der skal bære Danmark gennem de næste årtier.

Det er brug for en justering. Der er brug for et strategisk valg.

Og det haster.

Læs debatindlægget på Uddannelsesmonitor her 

Indlægget Debatindlæg: Dimensionering skal tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer blev først udgivet på Akademikerne.

Februar 2026

Marts 2026

April 2026

Maj 2026

Juni 2026

Juli 2026

August 2026

September 2026

Oktober 2026

November 2026

December 2026

Indlægget Ledighedsstatistik 2026 blev først udgivet på Akademikerne.