Norges studiestøttesystem og den sociale uddannelsesmobilitet

Uddannelse er et offentlig gode i såvel Norge som Danmark. Den store forskel mellem de to landes uddannelsespolitik, er, at hvor studiestøtten i Norge primært er lånebaseret, er det danske SU-system primært stipendiebaseret. Det forhold, at begge landes studerende, har adgang til gratis uddannelse, men forskellige studiestøttesystemer, gør Norge til et interessant land at sammenligne Danmark med, i forhold til evnen til at løfte den sociale mobilitet i uddannelserne.

Fakta

Det norske studiestøttesystem er indrettet sådan, at den studerende for at kunne opnå stipendie skal optage studielån for hvert studieår. 40 pct. af studielånet kan omgøres til stipendie, såfremt den studerende gennemfører studieåret inden for normeret studietid. I undervisningsåret 2019-2020 er det maksimale studielån på 121.220 NKR, hvoraf 48.488 NKR kan omgøres til stipendie.

 

I sommeren 2016 vedtog et enstemmigt Storting at forlænge studiestøtteperioden fra 10 måneder til 11 måneder pr. studieår, således at der også udbetales studiestøtte i juni måned. Den norske regering begrundede tiltaget med et ønske om at forbedre gennemførelsesraten på de videregående uddannelser. Norges Produktivitetskommisjon pegede netop på behovet for at få sat ind over for de lave gennemførelsesrater og høje frafald på de videregående uddannelser i sin rapport tidligere samme år.

Hovedresultater

  • Efter reformen af det norske studiestøttesystem i 2002, er det blevet vanskeligere for norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund at gennemføre en videregående uddannelse. For årgang 1998 var det godt 43 pct., der ikke gennemførte deres videregående uddannelse inden for otte år, mens dette tal var steget til knap 52 pct. for årgang 2010 (Norges Statistisk Sentralbyrå, 2006, 2018).

 

  • Norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund bruger markant mere tid på lønnet arbejdet sammenlignet med danske studerende fra tilsvarende lav uddannelsesbaggrund, 16 timer mod 7 timer ugentligt. Ligeledes bruger de norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund mere tid på lønnet arbejde end deres norske medstuderende fra høj uddannelsesbaggrund, 16 timer mod 11 timer (EuroStudent, 2016-2018).

 

  • Norske studerende ser i højere grad lønnet arbejde som en økonomisk nødvendighed end danske studerende og i det hele taget studerende fra andre europæiske lande. Og jo mindre velstillet familiebaggrund, jo mere økonomisk nødvendigt finder den norske studerende det at have lønnet arbejde (EuroStudent, 2015-2017).

 

  • Det er særligt norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund, der finder muligheden for at studere på deltid for attraktiv, da det giver mulighed for at arbejde mere ved siden af studierne og dermed påtage sig mindre studielån. Dette er samtidig en væsentlig årsag til et større frafald blandt denne gruppe studerende (EuroStudent, 2015-2017).

 

  • 65 pct. af Danmarks befolkning vil i løbet af deres levetid opnå en videregående uddannelsesgrad mod 46 pct. af Norges befolkning (OECD, 2018).

 

  • 22 pct. af de 30-34 årige i den danske befolkning har en kandidat- eller ph.d.-grad mod 17 pct. i Norge (Norges Produktivitetskommisjon, 2016).

 

  • Gennemførelsesraten af første fuldførte videregående uddannelse for unge under 30 år, er på 47 pct. for Danmark og 38 pct. for Norge (OECD, 2018).

1. Forældrenes uddannelsesniveau afgør sandsynligheden for norske studerendes studiegennemførelse

 

Tal fra Norges Statistisk Sentralbyrå (SSB) viser, at forældres uddannelsesniveau har afgørende betydning for, hvorvidt norske unge gennemfører en videregående uddannelse, og at tendensen kun er blevet forstærket i de senere år. Undersøgelsen følger nye studerende i henholdsvis 1998 og 2010 og måler deres uddannelsesstatus otte år senere fordelt efter forældres uddannelsesniveau. Generelt viser tallene, at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, desto større er sandsynligheden for, at den studerende efter otte år har gennemført en videregående uddannelse.

 

Bem.: Måler nye studerende i 1998 og deres opnået uddannelsesniveau 8 år senere (2006), fordelt på forældres uddannelsesniveau. Kilde: Statistics Norway

 

Figur 2

 

Bem.: Måler nye studerende i 2010 og deres opnået uddannelsesniveau 8 år senere (2018), fordelt på forældres uddannelsesniveau. Kilde: Statistics Norway

Men det særligt interessante er, at den sociale skævhed i uddannelsessystemet er blevet forstærket fra 1998-årgangen til 2010-årgangen.

 

Hvor det for 1998-årgangen var godt 43 pct. af de unge med forældre fra grundskoleniveau, der efter otte år ikke havde fuldført en videregående uddannelse, var det tilsvarende knap 52 pct. for årgang 2010, der ikke havde gennemført deres videregående uddannelse efter otte år.

 

Der er således sket en forværring i den sociale uddannelsesmobilitet for norske unge med lav uddannelsesbaggrund siden introduktionen af det nuværende studiestøttesystem, der blev indført i 2002.

 

Samtidig er det interessant at se, at hvor de unge fra lav uddannelsesbaggrund har fået det sværere, ser det ud til, de norske unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, har klaret sig bedre efter studiestøttereformen i 2002. Flere af de unge med høj uddannelsesbaggrund har gennemført en videregående uddannelse efter otte år ligesom gruppen, der ikke har fuldført deres videregående uddannelse inden for otte år, er blevet mindre.

 

For de norske unge, der startede på deres videregående uddannelse i 1998, var det godt 56 pct. i gruppen med lavtuddannet familiebaggrund, der havde opnået en videregående uddannelse efter otte år, hvor det tilsvarende var 65 pct. blandt unge fra højtuddannet familiebaggrund.

 

For årgang 2010 er det nu kun 48 pct. af de unge fra lav uddannelsesbaggrund, der har gennemført en videregående uddannelse efter otte år, mens det er hele 77 pct. blandt de norske studerende med højtuddannet familiebaggrund, der nu har gennemført en videregående uddannelse.

2. Danmark har et højere forventet uddannelsesniveau end Norge

 

OECD forventer, at 65 pct. af Danmarks befolkning på et tidspunkt i løbet af deres liv vil fuldføre en videregående uddannelse. Tilsvarende estimerer OECD, at det kun er 46 pct. af Norges befolkning, der vil opnå en videregående uddannelse i løbet af deres levetid. Altså en markant forskel mellem de to lande.

 

Kilde: OECD / UIS / Eurostat (2017). Table A3.3. See Annex 3 for notes (OECD education at a glance). Bem. Gennemførsel af første videregående uddannelse (f.eks. Bachelorgrad) for nationale studerende under 30 år for hhv. 2005 og 2015. OECD Graduation rate

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Norske studerende bruger mere tid på lønnet arbejde end danske studerende

Ifølge EuroStudent har forældrenes uddannelsesbaggrund stor betydning for, hvor meget tid norske studerende bruger på henholdsvis lønnet arbejde ved siden af studierne og på deres studie.

 

Norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund arbejder betydeligt mere ved siden af studierne end deres norske medstuderende fra høj uddannelsesbaggrund. I gennemsnit bruger norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund 5 timer mere om ugen på lønnet arbejde end deres medstuderende har høj uddannelsesbaggrund, der til gengæld bruger 3 timer mere om ugen på studierne.


Datakilde: EUROSTUDENT VI, H.6, H.9, H.25 Bem.: Gælder for udeboende studerende (2016-2018)

 

Sammenligner man de norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund med de danske studerende fra tilsvarende lav uddannelsesbaggrund, er forskellen på hele 9 timer, som de norske studerende i gennemsnit bruger på lønnet arbejde om ugen i forhold til de danske studerende.

 


Datakilde: EUROSTUDENT VI, H.6, H.9, H.25 Bem.: Gælder for udeboende studerende (2016-2018)

 

 

Det er tilsvarende interessant at se, at danske studerende fra lav uddannelsesbaggrund faktisk bruger en time mindre på lønnet arbejde end danske studerende med højtuddannede forældre, mens tidsforbruget på studiet er det samme for de to studentergrupper.

 

EuroStudent’s analyse viser endvidere, at arbejdsindkomsten fylder markant mere for norske studerende med lav uddannelsesbaggrund i forhold til deres medstuderende fra høj uddannelsesbaggrund.

 

I Danmark er der kun lille forskel på, hvor meget arbejdsindkomst fylder i den samlede indkomst for den studerende, men analysen peger igen på, at danske studerende fra lav uddannelsesbaggrund arbejder mindre ved siden af studierne end deres danske medstuderende fra høj uddannelsesbaggrund.

 


Kilde: EUROSTUDENT VI, G.72 Bem.: Gælder kun udeboende studerende (2016-2018)

4. Norske studerende ser i højere grad lønnet arbejde ved siden af studierne som en økonomisk nødvendighed

 

Ifølge undersøgelse fra EuroStudent (2015-2017) finder norske studerende i højere grad, end studerende fra andre europæiske lande, det nødvendigt at have lønnet arbejde ved siden af studierne.

 

Hele 73 pct. af de norske studerende ser arbejde som en økonomisk nødvendighed i forhold til 49 pct. af de danske studerende.

 

Der er en generel sammenhæng mellem forældrendes økonomiske formåen og den studerendes vurdering af behovet for lønnet arbejde ved siden af studierne.  Generelt viser tallene, at jo mindre økonomisk velstillede forældrene er, des mere nødvendigt finder den studerende det at have lønnet arbejde ved siden studierne.

 

Figur 8

 

Men hvor det er hele 85 pct. af de norske studerende med mindre bemidlede forældre, der finder det nødvendigt, er det tilsvarende kun 58 pct. af de danske studerende med tilsvarende økonomisk forældre-baggrund, der finder det nødvendigt at have lønnet arbejde ved siden af studierne.

 

De danske studerendes behov for lønnet arbejde er således i mindre grad betinget af forældrenes indkomstniveau end for de norske studerende. Eller med andre ord er danske studerendes økonomiske situation i større grad uafhængig af forældrenes økonomiske situation.

 

5. Norske deltidsstuderende er i højere grad end fuldtidsstuderende afhængig af egne tjente penge

 

Tal fra EuroStudent viser en klar sammenhæng i forhold til norske studerendes adgang til økonomisk støtte fra familien og hvorvidt de vælger at studere på deltid eller fuldtid.

 

Norske studerende, der ikke har mulighed for økonomisk støtte fra familien, vælger i højere grad at studere på deltid. Således er det 59 pct. af dem, der er afhængig af egne tjente penge, der vælger at studere på deltid, og 38 pct. der vælger ordinær fuldtidsstudie.

 

Figur 9

Bem.: Figurens data er baseret på spørgeskemaundersøgelser foretaget mellem 2011-2014 Kilde: database.eurostudent.eu

Dette er ikke overraskende, da det også er deltidsstuderende, der i vidt omfang har lønnet arbejde ved siden af studierne. Således er det knap 64 pct. af de studerende, som arbejder mere end 20 timer ugentligt, der studerer på deltid.

 

Figur 10

6. Norske unge med lav uddannelsesbaggrund finder deltidsstudier attraktiv

 

I Norge har studerende mulighed for at studere på deltid. Deltidsuddannelser giver bedre mulighed for at have lønnet arbejde ved siden at studiet, og dermed reducere behovet for at optage studielån.

 

Ifølge EuroStudent (2015-2017) er det særligt norske studerende med forældre, der ikke har en videregående uddannelse, der finder muligheden for at studere på deltid attraktiv. Således er det 28 pct. af de norske studerende fra lav uddannelsesbaggrund, der vælger deltidsuddannelse mod 17 pct. af de norske studerende fra høj uddannelsesbaggrund.

 

Figur 11

Kilde: EUROSTUDENT VI, C.5 database.eurostudent.eu

7. Den norske Produktivitetskommisjon advarer mod for højt  frafald og lave gennemførelsesrater   


En af hovedkonklusionerne i Norges Produktivitetskommisjons rapport fra april 2016 er, at andelen med en kandidat- og ph.d.-grad i Norge ligger relativt lavt sammenlignet med andre lande, og at det derfor er nødvendigt at øge uddannelsesniveauet. Højt frafald og lave gennemførelsesprocenter fremhæves som et særligt problem i forhold til at realisere visionen om Norge som vidensøkonomi:

 

”Selv om uddannelsesniveauet i Norge generelt set er højt, er andelen som tager en kandidat- /ph.d.-grad lavere end i mange andre OECD-lande (OECD 2015i). Det uddannelsesforspring, vi har haft i forhold til andre lande, er med tiden blevet udlignet.”

 

”Højt frafald fra videregående uddannelser og lave gennemførelsesprocenter på universiteter og højere læreanstalter udgør problemer for den enkelte og spild af offentlige midler og giver beskeden vækst i humankapital, noget som bidrager til at trække produktivitetsvæksten ned over tid. Som vist i første rapport er brugen af ​​ressourcer i uddannelsessektoren i Norge blandt de højeste i OECD, men resultaterne synes at være stort set på linje med eller under OECD-gennemsnittet.”

 

Figur 12


Kilde: Norges Produktivitetskommisjon pba. tal fra OECD (2015) Figuren er fra Produktivitetskommisjonens anden rapport, og viser andelen af befolkningen (30 – 34 år) med kandidat- eller ph.d.-grad. I Norge og Danmark udgør andelen henholdsvis 17 pct. og 22 pct. Regeringen.no

8. Gennemførelsesraten i Norge faldt efter indførelsen af studiestøttereformen i 2002

 

Også EU-kommissionen bemærker i sin rapport ”Dropout and Completion in Higher Education in Europe” (2015), at gennemførelsesprocenten i Norge ikke er øget siden den nye studiestøtte i 2002, til trods for at dette netop var intentionen med reformen. Tværtimod er gennemførelsesprocenten faldet. Sammenlignet med Danmarks gennemførelsesrate på 81 pct., er Norges gennemførelsesrate faldet fra 65 pct. i 2005 til 59 pct. i 2011:

 

“The reforms implemented used a variety of policy instruments from different policy areas. The policy mix can also be said to be harmonized and consistent but nevertheless did not entirely bring about the expected outcomes. More than a decade later, dropout and long study periods are still a problem. OECD data show that the completion rate has even gone down from 65 to 59 percent between 2005 and 2011.”

 

“Finally, the well-functioning labour-market lured many students into part-time jobs to cover the costs studying, resulting in delayed study progress, dropout and more indirect study pathways.”

 

http://ec.europa.eu/education/library/study/2015/dropout-completion-he_en.pdf

 

 

9. Social baggrund har stor betydning for, hvordan norske unge klarer sig i uddannelsessystemet

 

Notat fra Norges Statistisk Sentralbyrå (2014) beskæftiger sig med den sociale mobilitet i det norske uddannelsessystem. Konklusionen er, at ens sociale baggrund har stor betydning for, hvordan man klarer sig i det norske videregående uddannelsessystem til trods for adgang til gratis uddannelse.

 

Analysen fremhæver blandt andet betydningen af forældrenes uddannelsesbaggrund i forhold til gennemførelse. Hvor 60 pct. af dem, der begynder på et universitets- eller højskolestudie efter ti år, opnår en grad, gælder det tilsvarende kun for 40 pct. af dem med uddannelsesfremmed baggrund, altså hvor forældrene alene har en grundskoleuddannelse.  Ligeledes fremhæver SBB i notatet, at norske studerende med ufaglærte forældre arbejder mere ved siden af studierne end andre studerende, og at dette forklares som en medvirkende årsag til, at disse studerende i større omfang falder fra i løbet af studietiden.

 

https://www.ssb.no/utdanning/artikler-og-publikasjoner/sosial-reproduksjon-av-utdanning

 

 

10. Deltidsstudier er mest populær blandt norske studerende fra laveste socioøkonomiske gruppe

 

Proba Samfunnsanalyse (2013), bestilt af det norske Kunnskapsdepartementet, bekræftede, at jo højere ens forældres uddannelsesniveau er, jo mere studielån optager den studerende.

 

Figur 13

Undersøgelsen konkluderede endvidere, at andelen af ​​deltidsstuderende er højest i den laveste socioøkonomiske gruppe, blandt norske studerende.

Figur 14

Proba.no

11. De norske studerende kræver at studiestøttesystemet skal kunne understøtte social uddannelsesmobilitet

 

Norsk Studentorganisajon (NSO) formulerer årligt et såkaldt studentkrav til den norske finanslov. Det norske studiestøttesystem og den lave sociale mobilitet i uddannelsessystem er fokusområde, herunder de norske studerendes økonomiske mulighed for at kunne studere på fuldtid.

 

NSO #Studentkravet, 2019:

«Vi vil ha muligheten til å studere på heltid. I en europeisk undersøkelse, Eurostudent VI, kommer det frem at over 70 % av norske studenter sier at de ikke kan studere uten å jobbe i tillegg. NSO mener at det lave nivået på studiestøtten betyr at når studenter står ovenfor valget mellom studier og lønnsarbeid tvinger den økonomiske situasjonen oss til å velge vekk studier. Det betyr at vi ikke får utnyttet vårt fulle potensiale som studenter. Og det utfordrer prinsippet om lik rett til utdanning når de som har familie som kan hjelpe økonomisk oftere kan velge studier, enn de som ikke har det. Den samme undersøkelsen viser at 27 % av norske studenter har en veldig alvorlig, eller alvorlig økonomisk situasjon.»

 

NSO #Studentkravet, 2018:

”En trygg, tilstrekkelig og forutsigbar studentøkonomi er nødvendig for å sikre den kvaliteten vi ønsker oss i norsk høyere utdanning. Mange studenter er avhengige av hjelp hjemmefra for å kunne bruke tiden sin på studier. Vi må ha en studiefinansiering som sikrer at sosial bakgrunn ikke bestemmer om du lykkes eller ikke. Lik rett til utdanning må også inkludere muligheten til å delta.”

 

https://www.student.no/