analyse Arkiv - Akademikerne

Hvis uddannelsesniveauet var som i 2000, ville BNP være 200 mia. kr. mindre

Martin Bendix — Tue, 14 Oct 2025 09:00:39 +0000

Indlægget Hvis uddannelsesniveauet var som i 2000, ville BNP være 200 mia. kr. mindre blev først udgivet på Akademikerne.

Stress, angst eller depression er hyppigste årsag til invalidepension

Martin Bendix — Mon, 08 Sep 2025 07:00:19 +0000

Læs analysen her

Indlægget Stress, angst eller depression er hyppigste årsag til invalidepension blev først udgivet på Akademikerne.

Fremskrivning af akademikere på arbejdsmarkedet

Martin Bendix — Wed, 26 Jan 2022 09:18:36 +0000

Fremskrivningen bygger på en række kilder, og fremskrivningen tager afsæt i den opgjorte fuldtidsbeskæftigelse blandt lønmodtagere i 2. kvartal 2021. Selve fremskrivningen beror på Finansministeriets mellemfristede fremskrivning, jf. finansministeriets registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM, anvendt til at bestemme udviklingen i den samlede beskæftigelse mellem 2021 og 2030.

Hovedkonklusioner

Mellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2021 er der blevet 224.000 flere lønmodtagere
Akademikere udgjorde godt to-tredjedel af beskæftigelsesstigningen, svarende til 153.000 fuldtidspersoner. Således var hver femte lønmodtager akademiker i 2. kvartal 2021
I 2030 viser fremskrivningen, at der vil være 130.000 flere akademiske lønmodtagere – og at hver fjerde lønmodtager vil være akademiker i 2030
To ud af tre nye akademikere i beskæftigelse mellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2021 fandt arbejde i den private sektor
Frem mod 2030 vil ni ud ti nye akademikere i beskæftigelse finde arbejde i den private sektor – svarende til, at den akademiske beskæftigelse i den private sektor øges med 118.000 fuldtidspersoner

Læs hele analysen her.

Indlægget Fremskrivning af akademikere på arbejdsmarkedet blev først udgivet på Akademikerne.

Forældrenes uddannelsesniveau har markant større betydning for gennemførelse af uddannelse i Norge end i Danmark

Martin Bendix — Mon, 24 Jan 2022 15:05:09 +0000

Sammenhængen mellem studerendes gennemførelse af en videregående uddannelse og deres forældrebaggrund er betydelig mere udtalt i Norge end i Danmark. Det viser analyse baseret på tal fra Statistiske Sentralbyrå i Norge og en særkørsel fra Danmarks Statistik for Akademikerne.

Generelt klarer studerende sig bedre, jo højere uddannelsesniveau deres forældre har, men betydningen af forældrenes uddannelsesniveau er langt mere afgørende for gennemførelse for de norske studerende end for de danske.

Figuren herunder viser, hvordan studerende med forskellige forældrebaggrunde klarer sig i hhv. Norge og Danmark otte år efter studiestart.

Læs hele analysen her.

Hovedresultater

Norske studerendes forældrebaggrund har markant større betydning for den studerendes gennemførelse end for danske studerende: Spredningen i gennemførelse efter otte år i forhold til forældrebaggrund, er for seneste norske studenterårgang på godt 27 procentpoint. Tilsvarende for danske studerende er spredningen på kun godt 10 procentpoint.

Danske studerende med ufaglærte forældre klarer sig markant bedre end norske studerende fra tilsvarende forældrebaggrund: For seneste studenterårgang er det blot halvdelen af de norske studerende med ufaglærte forældre, der har gennemført en videregående uddannelse efter otte år. Tilsvarende gælder det for 80 pct. af de danske studerende med samme forældrebaggrund. Altså en forskel på hele 30 procentpoint.

De danske studerende med ufaglært forældrebaggrund klarer sig tilmed lige så godt som norske studerende med akademisk forældrebaggrund i forhold til at have gennemført en videregående uddannelse otte år efter studiestart.

Samlet ligger de norske gennemførelsestal markant lavere end de danske: I Danmark har 85 pct. fuldført en videregående uddannelse efter otte år. I Norge er det tilsvarende kun 66 pct., der har gennemført en videregående uddannelse. Altså en forskel på knap 20 procentpoint.

Læs hele analysen her.

Indlægget Forældrenes uddannelsesniveau har markant større betydning for gennemførelse af uddannelse i Norge end i Danmark blev først udgivet på Akademikerne.

Mange mønsterbrydere blandt kandidatstuderende, og særligt regionalt

Martin Bendix — Wed, 30 May 2018 12:10:08 +0000

Mønsterbrydere er så langt fra et særsyn på de danske universitetsuddannelser. Det viser ny registerbaseret analyse fra Akademikerne. Tallene punkterer myten om, at universitetsuddannelser er for akademikeres børn.

Akademikerne savner, at de økonomiske vismænd i deres analyser af konsekvenserne ved at omlægge SU til lån på kandidatuddannelserne, anlægger et regionalt og socialøkonomisk perspektiv. Tallene fra Akademikerne peger på, at en forringelse af SU’en, som foreslået af vismændene, vil risikere at have størst negativ effekt regionalt.

Faktisk har hver tredje kandidatstuderende forældre der enten er ufaglærte eller faglærte. Og regionalt er tendensen endnu tydeligere. På de to regionale universiteter, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet samt de regionale universitetsudbud i Esbjerg, Herning, Kolding og Slagelse er andelen af kandidatstuderende med forældre der enten er ufaglærte eller faglærte på mellem 41 pct. og op til 58 pct. Disse studerende er mønsterbrydere. De har gennemført bacheloruddannelsen og er nu godt på vej til at færdiggøre deres kandidatuddannelse.

Tilsvarende kommer tre ud af fire kandidatstuderende fra ikke-akademisk baggrund. Og igen er tendensen mest markant på de regionale universiteter og universitetsudbudssteder. Her udgør andelen af kandidatstuderende fra ikke-akademiske hjem mellem 81 pct. og 91 pct.

Analysen kan findes her

Indlægget Mange mønsterbrydere blandt kandidatstuderende, og særligt regionalt blev først udgivet på Akademikerne.