Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

”Det er glædeligt, at regeringen træder til med en yderst tiltrængt økonomisk indsprøjtning til medarbejderne i vores sundhedsvæsen, der står hårdt presset af coronakrisen. Uden deres indsats, havde vi ikke klaret os så trygt igennem den alarmerende coronasituation, som vi gør nu”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Jeg er glad for, at regeringen med sin hjælpepakke har valgt en løsning, så arbejdspladserne og det lokale niveau nu kan prioritere midlerne og bruge dem til medarbejderne, hvor det er bedst”, siger Lars Qvistgaard.

Yderligere information 

Kontakt Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne: lq@ac.dk, 21472686

Indlægget Hjælpepakke til sundhedsvæsnet er vigtig blev først udgivet på Akademikerne.

Lars Qvistgaard udtaler: 

“Hvis det stod til danskerne, ville det være meget svært at skaffe 90 mandater til at skære i de nyuddannedes dagpenge. Hvis partierne lytter til deres vælgere, lægger de forslaget om at skære i dimittendsatsen i graven med det samme.”

Selvom opbakningen til dimittendsatsen er størst i rød blok, viser undersøgelsen klar opbakning til den nuværende dimittendsats på tværs af partiskel. Det eneste parti, hvor der er flere der vil skære i satsen, end der vil bevare eller øge satsen, er hos Liberal Alliance. Det vækker glæde hos Qvistgaard:

“Jeg er virkelig glad for at se, at et så stort flertal af danskerne, bakker op om et stærkt sikkerhedsnet for alle. Det viser, at rigtig mange danskere faktisk gerne vil bidrage til, at de unge har økonomisk tryghed, mens de arbejder på at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.” 

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 21472686 eller kommunikationskonsulent Yasmin Davali på 20699236.

Nøgletal fra undersøgelsen:

• 26% af de adspurgte mener at dagpengesatsen skal sættes ned – 59% mener, at den enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau
• Blandt vælgere i rød blok mener 68%, at satsen enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau
• Mere end halvdelen af Venstres vælgere er imod at sænke dimittendsatsen, for Socialdemokratiet er det omkring to ud af tre vælgere, der er imod forringelser mens 23% er for en forøgelse af dagpengesatsen for nyuddannede.

Detaljer om hvordan undersøgelsen er udført kan findes her.

Indlægget Ny måling: Stort flertal af danskerne er imod at skære i de nyuddannedes dagpenge blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard havde ellers sat forventningerne til næste års finanslov op, efter at Mette Frederiksen på konferencen om Fremtidens Danmark fremhævede uddannelse som et særligt fokuspunkt for regeringen:

 “Det er under en uge siden, at Mette Frederiksen stod på regeringens konference i Fredericia, og havde store visioner om et dygtigere og tryggere Danmark. Derfor er jeg skuffet over at konstatere, at finansloven ikke sætter handling bag ordene. Jeg havde håbet, at vi med denne finanslov kunne prioritere nogle af de områder der har været forsømt i en årrække,  bl.a. uddannelse og forskning og et stærkere dagpengesystem.”

 Qvistgaard fortsætter:

 “Jeg er helt enig med Mette Frederiksen i, at gode uddannelser er grundlaget for samfundets udvikling. Men det er helt på månen at tro, at vi kommer i mål med den ambition uden både at genoprette uddannelsesbevillingerne  i hele uddannelsessektoren, og sætte forskningsbevillingerne op til 1,5 pct af BNP.”

Afslutningsvis ærgrer Qvistgaard sig over, at regeringen, trods gentagne opfordringer fra alle dele af fagbevægelsen, ikke har valgt at investere i dagpengesystemet:

 “Vi står med et dagpengesystem, der er stærkt svækket efter års nedskæringer. Vi har brug for, at regeringen melder klart ud, at den ønsker at bevare og udvikle det solidariske dagpengesystem. Venstre har med deres forslag om at skære i de nyuddannedes dagpenge klart meldt ud, at de vil fortsætte nedskæringskursen. Det vil klæde regeringen at vise, at de vil en anden vej”.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Indlægget Finansloven finansierer ikke ‘Fremtidens Danmark’ blev først udgivet på Akademikerne.

Noget af det mest kendte og konkrete fra talen var løftet om, at der skal være en klimalov på plads inden jul, og at den skal efterfølges af en klimahandlingsplan. Det er en indsats, som vi alle bør engagere os i på samme måde, som vores børn og unge har engageret sig.

”I fagbevægelsen må vi tage stafetten op fra de yngste generationer og tage del i klimakampen i de kommende år. Hvor vi end er – hvad enten vi tager del i samfundsdebatten eller har indflydelse på, hvordan tingene gøres på arbejdspladserne – så må vi bidrage til det lange seje træk for et bedre klima,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Det handler også om, hvordan vi tilrettelægger vores produktion og investerer vores pensionspenge. Det er afgørende, at vi investerer i nye og mere miljø- og klimavenlige løsninger gennem uddannelse og forskning, der kan bidrage til bedre og grønnere produkter og services.

”Vi glæder os over, at statsministeren siger ligeud, at det har været uansvarligt med de seneste års besparelser på uddannelse og forskning. Det tegner godt, hvis hun som lovet vil sadle om i den økonomiske politik og fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelserne fra AMU-kurser til universiteter,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Det er også positivt, at statsministeren vil finde flere penge til klima og miljø og bl.a. afsætte 1 mia. kr. mere til grøn forskning. Men det er mindre positivt, at nogle af pengene skal hentes fra andre dele af forskningen. Så fodrer man bare hunden med dens egen hale,” slutter han.

Det er jo ikke alt, der kan være med i statsministerens åbningstale, men i Akademikerne ser vi frem til, at regeringen som lovet viderefører taxameterløftet på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne. Hvis det ikke sker, så svarer det til en nedskæring på 5 års omprioriteringsbidrag på én gang. Og så glæder vi os over, at regeringen har besluttet at afskaffe opholdskravet, så man igen kan få dagpenge, selv om man har arbejdet uden for Europa. Men det skal være fra 2020 og ikke først fra næste år.

Indlægget Åbningstale 2019: Fokus på velfærd, tryghed og retfærdighed – men nu skal løfterne indfries blev først udgivet på Akademikerne.

Forslagene spænder bredt og favner temaer inden for uddannelse, forskning, beskæftigelse, arbejdsmiljø og iværksætteri. Forslagene vil blive præsenteret for de relevante ordførere i løbet af de kommende måneder. Nedenfor ses en oversigt over forslagene.

Indlægget Akademikernes forslag til finansloven for 2020 blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikerne vil gerne bidrage til en sammenhængsreform og pege på initiativer, der kan forbedre den offentlige sektor.

”Der skal skabes et større rum til, at den enkelte leder sammen med sine medarbejdere kan udvikle løsninger, der forbedrer servicen til borgerne. Vi skal samtidig være mere åbne overfor at lære af de bedste, der hvor man er lykkes med at frigøre flere ressourcer og mere tid til borgerne”, udtaler Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Ledelseskommissionen peger bl.a. på, at enhederne er blevet for store i den offentlige sektor. Det er blevet nødvendigt at få skabt en bedre kontakt mellem den enkelte leder og medarbejderne.

”Ledere med personaleansvar skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø, så de har de nødvendige kompetencer til at håndtere arbejdsmiljøproblemer i praksis, dvs. nedbringe sygefravær øge trivslen i den offentlige sektor. Og der kan blive behov for flere ledere i den offentlige sektor for at kunne udvikle sektoren til at levere mere og bedre service til borgerne i fremtiden”, siger Lars Qvistgaard.

Sammenhængsreformen bør også tage hånd om digitalisering og et stramt udgiftsloft i den offentlige sektor.

”Der er behov for en massiv investering i uddannelse og et løft af den nuværende arbejdsstyrkes kompetencer til de ændrede rammevilkår”, siger Lars Qvistgaard.

”Vi skal kigge på udgiftslofterne i den offentlige sektor, idet de udgør en hæmsko for langsigtet planlægning”, siger Lars Qvistgaard.

Indlægget Lederne er nøglen til afbureaukratisering blev først udgivet på Akademikerne.

”Vi er glade for at byde velkommen til to nye medlemmer i Akademikerne. Konstruktørforeningen og Danske Scenografer bliver en vigtig del af det akademiske fællesskab, da de organiserer højtuddannede medlemmer i videntunge erhverv, hvor mange af vores medlemsorganisationer allerede er. Det vil styrke i det fremtidige politiske arbejde og give os mulighed for at skabe nye resultater overfor medlemmerne”.

Sådan lyder meldingen fra Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

Med de to nye organisationer i fællesskabet vokser Danmarks hovedorganisation for højtuddannede med knap 9.000 nye medlemmer.

”Inden for alle erhverv betyder udviklingen, at der hele tiden bliver stillet nye krav til medarbejdernes kompetencer. Derfor vil vi se, at flere får en kandidat- og masteruddannelse – også blandt medlemmerne Konstruktørforeningen og Danske Scenografer – i årene frem. Der eksisterer allerede et stærkt fællesskab ude på arbejdspladserne mellem AC-faggrupperne og medlemmerne af de to nye organisationer, og det ser jeg frem til, bliver styrket organisatorisk i AC-familien”, siger Lars Qvistgaard.

Indlægget Akademikerne vokser med to nye medlemsorganisationer blev først udgivet på Akademikerne.

”Det er nødvendigt med fokus på rammerne for ledelse i det offentlige. Offentlige ledere har andre rammer end private ledere.” udtaler Lars Qvistgaard og fortsætter.

”Forandringer er et grundvilkår. Begge sektorer skal tilpasse sig udviklingen i det omkringliggende samfund. Hvad enten det skyldes ny teknologi eller ændret efterspørgsel hos forbrugerne.

De offentlige arbejdspladser er politisk styrede, hvorfor de offentlige ledere også skal håndtere politisk motiverede forandringer. Fx har der gennem de sidste 30 år været et politisk ønske om, at den offentlige sektor skal løbe længere på literen. Samtidigt med, at der har – og er – et udgiftspres.

Det gør det mere komplekst at være offentlig leder.”

Akademikernes undersøgelse viser, at forandringer og omstillinger fylder meget i de offentlige lederes hverdag. 9 ud af 10 ledere har skulle håndtere forandringer eller omstillinger, og hver 5. oplever, at der iværksættes flere forandringer på samme tid. Hver 4. bruger mindst 2 arbejdsdage om ugen på at håndtere forandringer.

”De politiske motiverede forandringer og omstillinger fylder meget i de offentlige lederes hverdag. Når der samtidigt er et stort fokus på kontrol og dokumentation mindskes ledelsestiden til kernopgaverne. Det har konsekvenser for arbejdspladserne: Medarbejdertrivslen mindskes, jobomsætningen tager til, og der bliver mindre tillid.

Det går også ud over kvalitet og produktivitet.” udtaler Lars Qvistgaard.

Det anbefales derfor, at rammerne for ledelse på de offentlige arbejdspladser styrkes. Både gennem en forbedring af ledelseskulturen og gennem øget efteruddannelse af de offentlige ledere.

Akademikernes undersøgelser viser også, at lederne ser en større medarbejdertrivsel, lavere sygefravær og en lavere jobomsætning på arbejdspladser med højere grad af tillid. På samme tid oplever lederne også en højere kvalitet og større produktivitet ude på arbejdspladserne.

På den baggrund udtaler Lars Qvistgaard:

”Skal vi have endnu bedre ledelse på de offentlige arbejdspladser, er det vigtigt, at der bliver skabt rum og plads til, at den enkelte leder kan lede. Vi skal have en ledelseskultur, der bygger på motivation og tillid. En ledelseskultur med mindre fokus på kontrol og dokumentation.

Det vil skabe en arbejdskultur med en højere grad af tillid, større engagement og mere tilfredse medarbejdere. Det vil også gavne de resultater, der skabes ude på arbejdspladserne til gavn for en højere kvalitet og produktivitet. Til gavn for vores fælles velfærd.”

Fremadrettet vil omstillingspresset også være stort. Det stiller store krav til de offentlige ledere og medarbejdere, og kræver god ledelse for at håndtere det kommende omstillingspres, så vi også i fremtiden har en velfungerende offentlig sektor. En offentlig sektor, der understøtter et højproduktivt og konkurrencestærkt erhvervsliv, og som giver os råd til vores høje velfærdsniveau.

Lars Qvistgaard udtaler:

”Vi er nødt til at investere i vores ledere og i en bedre ledelseskultur. Vi skal klæde vores offentlige ledere bedre på til at håndtere de fremtidige udfordringer. Derfor bør man styrke kompetenceudviklingen af de offentlige ledere.

Konkret bør vi afsætte 1 mia. kr. til at videreuddanne de offentlige ledere. Det vil være et løft på linje med det vi så i kvalitetsreformen.  Dog skal vi lære af erfaringerne fra kvalitetsreformen, hvor indsatsen blev for udvandet, og effekten ikke blev som ønsket.

Det nye løft skal snævert målrettes ledelseslaget, så det er de egentlige lederes kvalitet vi løfter. Den styrkede kompetenceudvikling af ledere skal fokusere på en ledelseskultur, der bygger på tillid og motivation.

De offentlige finanser er sunde så langt øjet rækker. Derfor er der råd til yderligere kompetenceudvikling af de offentlige ledere på finansloven.

Det vil ikke bare være en investering i vores ledere. Det vil være en investering i hele den offentlige sektor. En investering i vores fælles velfærd”, slutter Lars Qvistgaard.

Temaark til akademikernes ledelsesundersøgelse

Ny ledelsesundersøgelse fra Akademikerne

Baggrundsnotat om spørgeskemaundersøgelse blandt akademiske ledere

Indlægget Sæt fokus på rammerne for offentlig ledelse blev først udgivet på Akademikerne.

”Danmark er verdensmester i social mobilitet. Det er ikke noget, vi er kommet til overnight. Det er vi, blandt andet fordi fremsynede politikere årtier tilbage indførte SU’en med den hensigt, at alle uanset socioøkonomisk baggrund skal kunne uddanne sig, så langt evner og motivation rækker. Det er en kæmpe styrke for samfundets sammenhængskraft, som udlandet med rette misunder os. Det skal vi ikke sætte over styr. Men det er netop dét, vismændene risikerer at bidrage til”, siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

”Jeg savner, at vismændene har et regionalt perspektiv på SU’s betydning for den sociale mobilitet i uddannelserne. Vi ved, at andelen af kandidatstuderende med ufaglært og faglært forældrebaggrund er størst på de to regionale universiteter, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, samt de regionale universitetsudbud rundt i landet. Faktisk er det fra 41 pct. og helt op til 58 pct. af de kandidat-studerende, der her er mønsterbrydere. En forringelse af SU’en vil derfor risikere at have størst negativ effekt regionalt. Men også her har DØRS desværre et blindt øje”, siger Lars Qvistgaard.

På baggrund af data fra Chile, Sydafrika og Mexico – lande, der ikke kun geografisk ligger meget langt fra Danmark – forsøger vismændene at konkludere, at studielån og stipendier kommer ud på et. Akademikerne finder det uheldigt, at man konkluderer på så svag baggrund og med så vidtgående en anbefaling.

Akademikerne vil gerne rette vismændenes opmærksomhed på et tysk forskningsstudie fra 2015 (Anna J. Kroth). Det tyske forskningsstudie viser, at indførelse af moderat brugerbetaling (1.000 euro årligt) på videregående uddannelser i tyske delstater, betyder et fald på 6 procentpoint i den faktiske søgning blandt unge fra ikke-boglige hjem, svarende til fald i søgningen på 38.000 personer.

Vismændene sammenligner den danske uddannelsesstøtte med de øvrige nordiske lande, men kun for de studerende, der rent faktisk har valgt at uddanne sig under de givne vilkår, som de forskellige lande tilbyder. Akademikerne finder det mangelfuldt, at man i sammenligningen heller ikke har interesseret sig for frafald, også i forhold til de studerendes socioøkonomiske baggrunde.

Akademikerne vil her gerne rette vismændenes opmærksomhed på den norske Produktivitetskommissions rapport fra 2016 ”Ved et vendepunkt: Fra ressourceøkonomi til kundskabsøkonomi”. Her problematiser den norske produktivitetskommission, at gennemførelsen på de norske videregående uddannelser er for lav, ligesom andelen med en lang videregående uddannelse er for lav i forhold til andre sammenlignelige lande, herunder Danmark. Efterfølgende har Stortinget vedtaget en forbedring af det norske studiestøttesystem blandt andet med henblik på at forbed-re gennemførelsen og tilskynde flere til uddannelse.

”Jeg hæfter mig ved, at vismændene nævner, at lige adgang til uddannelse er vigtigt ud fra såvel et samfunds-økonomisk perspektiv som et politisk ønske om fairness. Og vismændene får også nævnt, at uddannelsesstøtte bidrager til, at vi som samfund kan gøre brug af den samle-de talentmasse. Men så meget desto mindre er det kritisabelt, at vismændene fuldstændigt negligerer, at en omlægning fra stipendie til studielån vil påvirke forskelligt alt efter unges sociale baggrund”, siger Lars Qvistgaard.

Endelig finder Akademikerne det ærgerligt, at vismændene alene vurderer niveauet for uddannelsesstøtten ud fra forvridninger i skattesystemet. Det giver ingenlunde et fyldestgørende billede. Der er simpelthen for mange relevante forhold, der er udeladt. Eksempelvis de gunstige virkninger på resten af økonomien, som øget uddannelsesniveau har for samfundets produktivitet og velstandsudvikling. Men også, at vi som samfund kan gøre gavn af den samlede talentmasse, og allervigtigst, at alle uanset socioøkonomisk baggrund kan realisere sine uddannelsesdrømme.

Akademikernes baggrundsnotat vedrørende DØR rapport om dansk økonomi foråret 2018

Indlægget DØRS blinde øje på SU’s betydning for social mobilitet blev først udgivet på Akademikerne.

LO og FTF går mod en fusion, som træder i kraft fra den 1. januar 2019. Sammensmeltningen af de to hovedorganisationer er netop blevet besluttet på ekstraordinære kongresser, hvor et flertal stemte ja for at gennemføre en fusion. Dermed vil antallet af hovedorganisationer i Danmark i fremtiden gå fra tre til to.

”Jeg ser frem til at samarbejde med den nye hovedorganisation. De kommende år byder på mange udfordringer, der kræver, at vi samarbejder på tværs af hovedorganisationerne. Det har vi haft en lang og god tradition for, og det forventer jeg bliver styrket med den nye hovedorganisation”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Indlægget Tre hovedorganisationer bliver til to blev først udgivet på Akademikerne.