karakterskala Arkiv - Akademikerne

Karakterskala: Tak til ekspertgruppe for gode modelforslag

Martin Bendix — Thu, 01 Oct 2020 09:46:32 +0000

Regeringens ekspertgruppe om ændring af karakterskalaen har netop offentliggjort sin rapport med forslag til løsningsmodeller for en ændret karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trins skala. Akademikerne er enig i mange af de vurderinger og overvejelser ekspertgruppen lægger til grund for sine modelforslag.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler:

”De to primære modelforslag som ekspertgruppen lancerer flugter i lange stræk med de overvejelser om ny karakterskala, Akademikerne har bragt ind til ekspertgruppens arbejde. Jeg er glad for, at ekspertgruppen er enig i, at tiden er til at få en karakterskala, der i langt højere grad kan bruges som pædagogisk værktøj med en ekstra midterkarakter, ensartet trin mellem karaktererne og selvfølgelig ingen minuskarakterer.”

Lars Qvistgaard finder, at ekspertgruppens arbejde danner et godt udgangspunkt for en åben debat om en ny karakterskala og ikke mindst anvendelsen af en ny karakterskala og behovet for mere feedback:

”Det er evident, at den nuværende karakterskala har sin andel i en usund præstationskultur og nulfejlkultur blandt elever og studerende med mistrivsel til følge. Vi har nu med ekspertgruppens arbejde en unik lejlighed til at stoppe op og diskutere, om der ikke generelt gives for mange karakterer på uddannelserne og for lidt feedback.”

Lars Qvistgaard håber, at uddannelsesministeren og undervisningsministeren i et kommende regeringsudspil vil rykke på trivselsdagsordenen og åbne op for mere feedback og færre karakterer til elever og studerende.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Indlægget Karakterskala: Tak til ekspertgruppe for gode modelforslag blev først udgivet på Akademikerne.

Brug ny karakterskala til opgør med usund præstationskultur

Yvonne Klausen — Wed, 19 Aug 2020 12:12:23 +0000

Karakterer spiller en afgørende rolle for hvilken uddannelse unge har adgang til, og hvordan de næste år af deres liv kommer til at forme sig. Og uanset om man har uddannet sig til tømrer, jordemoder eller jurist, bliver sidste punktum for uddannelsesforløbet sat med en karakter. Det er måske derfor heller ikke så underligt, at rigtig mange unge oplever, at karakterer fylder voldsomt i deres liv – og med mistrivsel til følge.

Af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Ny karakterskala kan ikke alene løse problemer

Det er godt, at uddannelsesministeren og undervisningsministeren har lagt op til en ændring af den nuværende karakterskala, selv om jeg nu ikke tror, at en ny karakterskala alene kan løse alle problemerne med mistrivsel. Men med den nedsatte ekspertgruppes arbejde om ny karakterskala, har vi nu fået en kærkommen anledning til, hvordan vi kommer en uhensigtsmæssig nulfejlskultur og usund præstationskultur til livs i uddannelsessystemet. Det handler ikke kun om karakterskalaens udformning, men også om, hvordan karakterskalaen anvendes.Den akademiske fagbevægelse, der organiserer underviserne fra gymnasieskolerne og de videregående uddannelser, er desværre ikke inviteret med i ekspertgruppens arbejde. Det har vi fra Akademikerne forsøgt at råde bod på ved at tappe ind i den enorme erfaringsbase med karaktergivning og bedømmelse, der eksisterer blandt undervisere og censorer på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og ud fra den viden, formuleret fem hensyn som en god karakterskala skal kunne opfylde. Et bidrag som vi har indsendt til ekspertgruppen.

7-trinsskalaen fokuserer på mangler

Et centralt budskab er, at karakterer bør bruges med omtanke. Fokus bør være, om der gives for mange karakterer og for lidt informativ feedback? Om den rette balance er fundet på de forskellige uddannelser og niveauer i uddannelsessystemet? På visse gymnasier er der gode erfaringer med karakterfri første år, der giver de unge plads og ro til at lære at lære, uden at skulle præstere inden for karaktersystemets logik. Tilsvarende befinder nye studerende på de videregående uddannelser sig i en transformation fra elev med lektier til studerende med ansvar for sin læring. Her kunne skriftlig feedback med bestået/ikke-bestået være del af en god on-boarding strategi.Heller ikke ud fra pædagogiske hensyn er det tilstrækkeligt med en justering af 7-trinsskalaen. For et af problemerne er, at 7-trinsskalaen belønner den fejlfrie præstation, mens kreativitet og selvstændighed ikke belønnes. De unge afkoder hurtigt, hvad der giver en god karakter og de lærer derfor at undgå risikoen for at begå fejl. Perspektiverne ved en sådan nulfejlskultur er ganske vidtrækkende, ikke mindst fordi det at turde begå fejl, er en del af en god læringsproces. En motiverende læringskultur tager udgangspunkt i elevens udviklingspotentiale, men 7-trinsskalaen tvinger underviseren til at fokusere på mangler og de store spring i midten af skalaen ligeledes gør den uegnet som et pædagogisk redskab.

Giv tid til en åben og reel diskussion

Minus-karakteren er heller aldrig slået igennem og bruges yderst sjældent, hvilket der er gode pædagogiske grunde til. For det synes at være en unødig distinktion af en ikke-bestået præstation, at den enten kan bedømmes som ikke-bestået eller overhovedet-ikke-bestået! I stedet foreslår Akademikerne, at en ny karakterskala skal have en ikke-bestået karakter og en næste-bestået-karakter, der giver mulighed for at anspore og motivere eleven til en ekstra indsats.7-trinsskalaen bestod ikke den politiske intention om en langtidsholdbar karakterskala, og den kritik der blev rejst tilbage i 2004 af Karakterkommissionens arbejde, er da heller aldrig forstummet.Jeg vil gerne appellere til de to ansvarlige ministre om, at der denne gang gives tid til en åben og reel diskussion af ekspertgruppens forslag til ny karakterskala når det offentliggøres slut september. Vi fra den akademiske fagbevægelse bidrager meget gerne.

Bragt i Altinget 19-08-2020

Indlægget Brug ny karakterskala til opgør med usund præstationskultur blev først udgivet på Akademikerne.

Ny karakterskala skal understøtte en positiv læringskultur

Martin Bendix — Tue, 23 Jun 2020 12:25:19 +0000

Akademikerne har fremsendt den akademiske fagbevægelses overvejelser om en ny karakterskala til Ekspertgruppen til ændring af karakterskalaen. Ekspertgruppen blev nedsat at undervisningsministeren og uddannelsesministeren i april og arbejdet forventes afsluttet ultimo september i år.

Akademikernes overvejelser om en ny karakterskala er funderet på den store og brede erfaringsbase med karaktergivning, der findes blandt Akademikernes medlemsorganisationer, der organiserer undervisere og censorer på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser; erhvervsakademier, professionshøjskoler, kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner samt universiteter.

Overvejelserne er formuleret som fem hensyn som en god karakterskala – og dens anvendelse – skal kunne opfylde. Akademikerne vurderer samtidig anvendelsen af karakterskalaen mindst lige så vigtigt som selve skalaens indretning. Følgende fem hensyn vil danne grundlag for Akademikernes vurdering af ekspertgruppens forslag til ny karakterskala:

Understøtter en positiv læringskultur
Reducerer en negativ præstationskultur
Er gennemsigtig, fair og anvendelig i forhold til optagelsessystemet
Indgår i intern kvalitetssikring af uddannelserne
Er internationalt sammenlignelig.

Akademikerne ser frem til at indgå i dialog med ekspertgruppen, ligesom vi imødeser en god og konstruktiv debat, når ekspertgruppens løsningsforslag bliver offentliggjort til efteråret.

Akademikernes indspil til Ekspertgruppen til ændring af karakterskala kan findes her.

For yderligere information:

Chefkonsulent Birgit Bangskjær, bba@ac.dk eller mobil: +45 22495855

Indlægget Ny karakterskala skal understøtte en positiv læringskultur blev først udgivet på Akademikerne.

Drop illusionen om det perfekte optagelsessystem

Yvonne Klausen — Wed, 11 Mar 2020 10:55:21 +0000

DEBAT: Vi skal droppe idéen om det perfekte system til fordeling af uddannelsespladser. Det nuværende system er ganske fleksibelt, skriver Lars Qvistgaard.

De gode viljer synes at stå i kø, når det kommer til at ville ændre det nuværende optagelsessystem for de videregående uddannelser: Optagelsessystemet skal gøres mere retfærdigt, mindre socialt skævt, dæmpe præstationspresset blandt unge og så skal frafald reduceres via bedre match.Læg dertil, at systemet selvfølgelig fortsat skal være gennemsigtigt og omkostningseffektivt i håndteringen af de årligt omkring 90.000 ansøgninger, der i løbet af juli måned fordeles på cirka 65.000 uddannelsespladser.

Udgangspunktet for at ville ændre optagelsessystemet er sympatisk.

Men uanset hvordan vi ændrer optagelsessystemet, er det et vilkår, at der altid vil være unge, der ikke kom ind på deres drømmeuddannelse af den simple grund, at en omlægning af systemet ikke giver flere uddannelsespladser.

Systemet er bedre end sit rygte
Er optagelsessystemet perfekt? Nej, men jeg vil gerne advare om, at vi i iveren efter at fikse kommer til at ødelægge.

I stedet for at forfølge illusionen om det perfekte optagelsessystem mener jeg, at vi – på mere prosaisk vis – bør opveje fordelene med ulemperne ved det nuværende optagelsessystem.

Og som andre debattører tidligere har konstateret, er optagelsessystemet faktisk bedre end sit rygte!

Det nuværende system er ganske fleksibelt forstået på den måde, at den enkelte uddannelsessøgende har mulighed for at søge via kvote 1 med sit karaktergennemsnit eller via kvote 2, med for eksempel samtaler, egnethedstests og motiverede ansøgninger.

Systemet giver også en vis fleksibilitet for den enkelte videregående uddannelsesinstitution, der kan lave egen fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 på sine uddannelser.

Senest har Københavns Universitet eksempelvis valgt at hæve andelen af kvote 2 ansøgere for at få en anden sammensætning af studerende.

Social bias i kvote 2
Det er klogt, at unge med høj studiemotivation, men med (for) lavt karaktergennemsnit, gives en second chance. De 25 procent af de studerende, der kommer ind via kvote 2, er oftest meget reflekterede over deres uddannelsesvalg, hvilket afspejles i lavere frafald.

Ulempen er imidlertid, at kvote 2 har en større social bias end kvote 1.

En forklaring er, at kvote 1’s karaktergennemsnit faktisk er mere retfærdigt, fordi det baserer sig på en bred vifte af års- og eksamenskarakterer givet af uddannede undervisere og censorer hen over en 2-3-årig periode, hvorimod kvote 2’s samtale og egnethedstest er baseret på en her-og-nu-præstation og samtidig sværere at afkode for unge fra uddannelsesfremmede baggrunde.

Altså er der såvel fordele som ulemper ved kvote 2, og måske derfor er der faktisk en fornuftig fordeling mellem kvote 1 og kvote 2?

Bragt i Altinget 11-03-2020

Indlægget Drop illusionen om det perfekte optagelsessystem blev først udgivet på Akademikerne.