Akademikerne er dybt bekymret for, at Vismændene underspiller betydningen af social uddannelsesmobilitet, som i vores optik er et af de mest centrale argumenter for stipendier. Vismændene synes at have sat kikkerten for det blinde øje i forhold til social mobilitet.
Akademikerne er grundlæggende uenig i anbefalingen om at omlægge stipendierne på kandidatuddannelsen til lån af flere årsager. Først og fremmest er vi uenige i, at lån ikke har en social slagside og dermed vil hæmme den sociale uddannelsesmobilitet. Det understreges blandt andet af erfaringerne fra Norge, hvor gennemførelsesprocenten på de norske videregående uddannelser er faldet siden studiestøttereformen i 2002. Reformen betød, at studerende skal optage lån for at kunne konvertere op til 40 pct. af lånet til stipendie. Det viser sig endvidere, at norske unge fra lavere sociale baggrunde i højere grad tager uddannelse på deltid for at undgå at optage lån, og at det netop er på disse deltidsuddannelser, at frafaldet er højt.
Akademikerne skal samtidig gøre Vismændene opmærksom på, at den norske Produktivitetskommisjon i rapporten ”Ved et vendepunkt: Fra ressursøkonomi til kunnskapsøkonomi”, i 2016 understreger, at den lave gennemførelse på de norske videregående uddannelser er et problem i forhold til at realisere visionen om Norge som videnssamfund. Ligeledes påpegede man i rapporten, at andelen af højtuddannede i Norge er for lavt sammenlignet med andre relevante OECD-lande.
Akademikerne vil gerne rette Vismændenes opmærksomhed på et tysk forskningsstudie fra 2015 (A. Kroth), der viser, at introduktion af moderat brugerbetaling på videregående uddannelser i tyske delstater i perioden 2005 – 2008 havde en negativ effekt for unge fra lav uddannelsesbaggrund. Forskningsstudiet påviser, at søgningen til videregående uddannelse fra denne gruppe unge faldt med 6 procentpoint, svarende til 38.000 personer, som direkte konsekvens af indførelsen af moderat brugerbetaling.
Dertil kommer, at Vismændenes egne analyser peger på, at det i højere grad er børn af vellønnede fædre, som optager studielån, mens børn fra hjem, hvor der er mindre tradition for uddannelse, er mere tilbageholdende med at stifte gæld med uddannelse for øje.
Det er endvidere Akademikernes vurdering, at lån i stedet for stipendie vil have betydning for, hvorvidt bachelorstuderende vælger at færdiggøre deres universitetsuddannelse på kandidatniveau. Holdbarheden i Vismændenes antagelse om, at bachelorstuderende i højere grad vil være villige til at gældsætte sig, er meget tvivlsom. Beslutningen om at søge ind på en femårig universitetsuddannelse med udsigt til at skulle optage lån på 144.000 kr. på de to sidste år af studiet bliver ikke udskudt indtil det tredje bachelorår, som Vismændene forudsætter, men snarere ved indgangen til universitetsstudiet. Den enkeltes økonomiske overvejelser om udsigten til at gældsætte sig for at kunne færdiggøre sin universitetsuddannelse vil være påvirket af ens socioøkonomiske baggrund og vil skulle foretages ved studievalg og ikke først efter tre år undervejs i studiet.
Men også efter de tre bachelorår tyder det på, de studerende vil vurdere forskelligt alt efter socioøkonomisk baggrund. Tre nyere surveys blandt bachelorstuderende, foretaget af henholdsvis DM, Djøf og IDA blandt studentermedlemmer, peger således på, at den bachelorstuderendes overvejelser om at fortsætte på kandidatuddannelse rent faktisk vil være påvirket af vedkommendes socioøkonomiske baggrund, hvis stipendierne omlægges til studielån. De tre surveys viser således uafhængigt af hinanden, at bachelorstuderende med forældre uden videregående uddannelse, i højere grad vil fravælge en kandidatuddannelse.
Akademikerne mener, at personer med videregående uddannelser i høj grad bidrager til vækst og værdiskabelse i samfundet, aflønnes derefter og deraf betaler en betydelig skat. Det er netop et af målene med at uddanne befolkningen, at øge produktiviteten og værdiskabelsen og udgør derfor ikke et problem. Fokus bør være på den sociale mobilitet, der skabes med SU-systemet – ved blandt andet at bane vejen for mønsterbrydere.