Hent debatindlægget her

Indlægget Uddannelsesdirektør og fagleder_ Reformen af kandidatuddannelserne risikerer at blive en barriere for fremtidens ph.d.er blev først udgivet på Akademikerne.

De unge vil ikke nøjes. De vil have muligheder – ikke blindgyder. Jeg deler undervisningsminister Mattias Tesfayes ambition for den nye epx, om at være et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud med et stærkt ungdomsmiljø – ikke mindst for de unge, hvor tilvalg af gymnasiet måske mere er udtryk for et fravalg af erhvervsuddannelserne.

Regeringens nedsatte ekspertgruppe har fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan de politiske ambitioner kan omsættes til en attraktiv ungdomsuddannelse for denne store, og sammensatte, gruppe af unge. Det, der kan se enkelt ud på papiret, kræver stor omtanke, når idéer skal omsættes til konkrete rammer. Den opgave skal vi lykkes med.

Men det kræver ét afgørende greb: Epx skal reelt give adgang til videregående uddannelser.

Tallene taler deres tydelige sprog. I mange år har optaget af unge på erhvervsuddannelserne været faldende, mens de gymnasiale uddannelser har tiltrukket stadig flere unge. Jeg ser to primære forklaringer bag denne tendens.

For det først har gymnasierne formået at skabe et stærkt ungdomsmiljø. Udover at give en god uddannelse, tilbyder gymnasierne et fællesskab – fester, musik, teater, sport, – alt det, der giver identitet og tilhørsforhold og som hører ungdomslivet til.

For det andet begrænser gymnasiet ikke det fremtidige uddannelsesvalg, men giver tværtimod studiekompetencer, der udvider ens valgmuligheder. Det er alt for meget at forlange af en 15-16-årig at skulle svare på, hvad han eller hun gerne vil være. Går man gymnasievejen, er det svære spørgsmål udskudt de næste tre år.

Følelsen af ikke at bliver fastlåst er også en del af en ungdomskultur; at man ikke bliver presset ind i en voksen verden, men netop at livet står åben foran en – at alle døre er åbne – at valget af uddannelse ikke skal tages nu, men først senere. Det skal epx’en også kunne.

Og netop det, at epx’en er en gymnasial uddannelse, skal tages meget bogstaveligt. Epx har et praksisfagligt element, og har dermed en anderledes profil end stx og hhx. Men uanset hvilken gymnasial uddannelse man har gennemført, skal vejen til videregående uddannelse være akkurat lige så god.

Derfor skal den have en tydelig faglig progression med undervisning på A-, B- og C-niveau, så epx-eleverne har mulighed for at opnå de samme studiekompetencer som andre gymnasieelever. Det stiller selvsagt også krav til underviserne.

Der vil være brug for universitetsuddannede undervisere, der kan føre eleverne op til de traditionelle gymnasieniveauer A, B og C og på den måde give eleverne de nødvendige studiekompetencer. Og der vil være brug for undervisere, der kan give eleverne de mere praktiskfaglige færdigheder og de niveauer under C-niveau, der svarer til 10. klassesniveau.

De unge er hurtige til at aflæse, om en uddannelse åbner døre eller lukker dem. Derfor må vi ikke kompromittere afgangsniveauet. Epx må ikke blive en sekunda-uddannelse – hverken for elever eller undervisere. Hvis epx’en skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen. Kun sådan kan eleverne nå gymnasialt niveau og få adgang til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser. En toårig model, der også rummer 10. klasse, vil ganske enkelt ikke give tilstrækkeligt fagligt niveau.

Det betyder ikke, at alle skal vælge den treårige model. Men det skal være en reel mulighed. Ingen unge skal opdage for sent, , at dørene er lukkede til de videregående uddannelser. Ikke for vores skyld, men for de unge, der fremover skal finde epx værd at vælge til.

Det håber jeg, at ekspertgruppen har med i sine anbefalinger, som præsenteres i december. Når der nedsættes en ny ekspertgruppe for det tredje år, vil det også være helt naturligt, at Akademikerne inviteres ind i arbejdet.

Læs debatindlægget her :

Debatindlæg Uddannelsesmonitor, 26. november 2025: Uddannelsesdirektør: Hvis epx skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen

Indlægget Epx skal åbne flere døre blev først udgivet på Akademikerne.

Af Nicoline J. Motzfeldt

Karakterskalaen har gennem dens levetid været udsat for bred og vedholdende kritik. For fem år siden kom så ekspertudvalget for en ændret karakterskala med sine anbefalinger. Men siden har der været stille.  Derfor er jeg også utrolig glad for, at der nu endelig ser ud til at ske noget på den front. SF skal have tak for, som del af epx-forliget fra tidligere i år, at have fået karakterskalaen op på den politiske dagsorden.

Fra Akademikerne har vi formuleret fem principper for en god karakterskala: Den skal understøtte en positiv læringskultur, være gennemsigtig og retfærdig, bruges til kvalitetssikring af uddannelserne, være internationalt sammenlignelig – og så skal den bidrage til at mindske et negativt præstationspres.

Akademikerne deler kritikken af minuskarakteren og af de store spring i midten af karakterskalaen, der gør den uegnet som pædagogisk redskab. En minuskarakter er et unødvendigt gok i hovedet, og de store spring i midten giver ikke plads til de mindre fremskridt, som i virkeligheden er motoren i læring. Det vil derfor være en klar forbedring at få justeret de to elementer ud af skalaen.

Men jeg vil alligevel gerne tale for, at vi er lidt mere ambitiøse. En karakterskala er mere end tal på et papir – det handler også om, hvordan og hvornår vi anvender karakterer; hvor mange karakterer de unge skal have, og hvornår informativ feedback giver bedre mening.

Derfor skal vi også kunne tale om de værdier, vi ønsker de unge møder på deres vej igennem uddannelsessystemet, og som er yderligere aktualiseret med den nye erhvervs- og professionsrettede epx. Værdier som er unikke i international sammenhæng: Høj grad af tillid mellem lærer og elev, mellem underviser og studerende, fokus på samarbejde frem for konkurrence, vægt på selvstændig tænkning og evnen til at forholde sig kritisk.

De nuværende trinbeskrivelser er formuleret ud fra, hvad eleven eller den studerende mangler. Når opfyldelsen af læringsmål er udtrykt i forhold til mangler, får man en læringskultur, hvor perfektion giver større anerkendelse end kreativitet og selvstændighed. De unge afkoder hurtigt, hvad der forventes for at få en høj karakter – de lærer at undgå risikoen for at begå fejl.

Perspektiverne ved en sådan nulfejlskultur er ganske vidtrækkende, ikke mindst fordi det at turde begå fejl, rent faktisk er en del af en god læringsproces. Men også fordi modet til at fejle er afgørende for kreativ og innovativ problemløsning, og for evnen til at omsætte ideer til virkelighed. Kompetencer vi i stigende grad har brug for som samfund. Vi bør derfor vende perspektivet og beskrive, hvad de unge faktisk har opnået, og hvordan de kan udvikle sig videre. Det er en lille sproglig forskel med stor pædagogisk effekt.

Ligeledes ud fra et pædagogisk perspektiv, er der brug for to ikke-beståede karakterer. Ét for den næsten-beståede præstation, der har en grad af faglig fundering og hvor karakteren kan bruges til at motivere til en ekstra indsats. Og ét for præstationen uden nogen grad af faglighed, fx hvor eleven eller den studerende afleverer blankt eller udebliver fra eksamen.

Og så bør vi overveje, om der er tidspunkter i de unges vej gennem uddannelsessystemet, hvor det vil give bedre mening med informativ feedback. Der er i de senere år gjort gode erfaringer med karakterfri første år på gymnasieuddannelserne. Hensigten er at give de unge mulighed for at lære at lære uden at skulle bekymre sig om at afkode, hvordan man præsterer bedst inden for karaktersystemets logik. Tilsvarende skal de nye studerende på de videregående uddannelser igennem en transformering, hvor de fra at være elever nu er studerende med ansvar for egen læring.

Derfor anbefaler Akademikerne et karakterfrit første år på de gymnasiale uddannelser, hvor de unge i stedet modtager informativ feedback. Det er jeg glad for, at også SF er enig i. Og ligeledes foreslår vi forsøg med et karakterfrit 1. semester på de videregående uddannelser, hvor de studerende afslutter fagene med bestået/-ikkebestået suppleret med informativ feedback.

En ny karakterskala er ikke kun en teknisk øvelse. Det er en værdipolitisk beslutning om, hvilken slags læringskultur, vi ønsker i det danske uddannelsessystem. Karakterskalaen er et vigtigt pædagogisk redskab for underviserne i alle dele af uddannelsessystemet, som i disse år undergår store forandringer. Mit håb er derfor, at vi samtidig benytter lejligheden til at drøfte, hvordan en ny karakterskala – og anvendelsen af den – kan understøtte en positiv læringskultur og mindske et unødigt præstationspres.

Læs debatindlægget her:

Debatindlæg Uddannelsesmonitor, 3. oktober 2025: Uddannelsesdirektør: En ny karakterskala skal være mere ambitiøs end blot tal på et papir

Indlægget Karakterskalaen skal understøtte en positiv læringskultur blev først udgivet på Akademikerne.