Epx skal åbne flere døre

Af Nicoline J. Motzfeldt

De unge vil ikke nøjes. De vil have muligheder – ikke blindgyder. Jeg deler undervisningsminister Mattias Tesfayes ambition for den nye epx, om at være et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud med et stærkt ungdomsmiljø – ikke mindst for de unge, hvor tilvalg af gymnasiet måske mere er udtryk for et fravalg af erhvervsuddannelserne.

Regeringens nedsatte ekspertgruppe har fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan de politiske ambitioner kan omsættes til en attraktiv ungdomsuddannelse for denne store, og sammensatte, gruppe af unge. Det, der kan se enkelt ud på papiret, kræver stor omtanke, når idéer skal omsættes til konkrete rammer. Den opgave skal vi lykkes med.

Men det kræver ét afgørende greb: Epx skal reelt give adgang til videregående uddannelser.

Tallene taler deres tydelige sprog. I mange år har optaget af unge på erhvervsuddannelserne været faldende, mens de gymnasiale uddannelser har tiltrukket stadig flere unge. Jeg ser to primære forklaringer bag denne tendens.

For det først har gymnasierne formået at skabe et stærkt ungdomsmiljø. Udover at give en god uddannelse, tilbyder gymnasierne et fællesskab – fester, musik, teater, sport, – alt det, der giver identitet og tilhørsforhold og som hører ungdomslivet til.

For det andet begrænser gymnasiet ikke det fremtidige uddannelsesvalg, men giver tværtimod studiekompetencer, der udvider ens valgmuligheder. Det er alt for meget at forlange af en 15-16-årig at skulle svare på, hvad han eller hun gerne vil være. Går man gymnasievejen, er det svære spørgsmål udskudt de næste tre år.

Følelsen af ikke at bliver fastlåst er også en del af en ungdomskultur; at man ikke bliver presset ind i en voksen verden, men netop at livet står åben foran en – at alle døre er åbne – at valget af uddannelse ikke skal tages nu, men først senere. Det skal epx’en også kunne.

Og netop det, at epx’en er en gymnasial uddannelse, skal tages meget bogstaveligt. Epx har et praksisfagligt element, og har dermed en anderledes profil end stx og hhx. Men uanset hvilken gymnasial uddannelse man har gennemført, skal vejen til videregående uddannelse være akkurat lige så god.

Derfor skal den have en tydelig faglig progression med undervisning på A-, B- og C-niveau, så epx-eleverne har mulighed for at opnå de samme studiekompetencer som andre gymnasieelever. Det stiller selvsagt også krav til underviserne.

Der vil være brug for universitetsuddannede undervisere, der kan føre eleverne op til de traditionelle gymnasieniveauer A, B og C og på den måde give eleverne de nødvendige studiekompetencer. Og der vil være brug for undervisere, der kan give eleverne de mere praktiskfaglige færdigheder og de niveauer under C-niveau, der svarer til 10. klassesniveau.

De unge er hurtige til at aflæse, om en uddannelse åbner døre eller lukker dem. Derfor må vi ikke kompromittere afgangsniveauet. Epx må ikke blive en sekunda-uddannelse – hverken for elever eller undervisere. Hvis epx’en skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen. Kun sådan kan eleverne nå gymnasialt niveau og få adgang til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser. En toårig model, der også rummer 10. klasse, vil ganske enkelt ikke give tilstrækkeligt fagligt niveau.

Det betyder ikke, at alle skal vælge den treårige model. Men det skal være en reel mulighed. Ingen unge skal opdage for sent, , at dørene er lukkede til de videregående uddannelser. Ikke for vores skyld, men for de unge, der fremover skal finde epx værd at vælge til.

Det håber jeg, at ekspertgruppen har med i sine anbefalinger, som præsenteres i december. Når der nedsættes en ny ekspertgruppe for det tredje år, vil det også være helt naturligt, at Akademikerne inviteres ind i arbejdet.

Læs debatindlægget her :

Debatindlæg Uddannelsesmonitor, 26. november 2025: Uddannelsesdirektør: Hvis epx skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen