hjemmearbejde Arkiv - Akademikerne

Nye regler for hjemmearbejde styrker akademikeres mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet

Martin Bendix — Mon, 07 Feb 2022 18:26:47 +0000

Det er positivt, at der nu er fundet en politisk løsning, der sikrer klarhed om, at de særlige skærmregler ved hjemmearbejde skal træde i kraft efter mere end to dages regelmæssigt hjemmearbejde ugentligt. Ændringen fjerner dog ikke usikkerheden om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved øget brug af hjemmearbejde.

Hovedorganisationen Akademikerne er tilfredse med, at regelændringen klogt vil lette mulighederne for hjemmearbejde og dermed give mere fleksibilitet for medarbejderne på arbejdspladsen – men fremhæver samtidig, at arbejdsgiverne har ansvar for, at en opmærksomhed på arbejdsmiljøet følger med.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:

”Nu får vi støvet reglerne af og skabt en klar ramme for, hvornår reglerne træder i kraft. Den usikkerhed, der indtil nu har været, har for nogle medarbejdere været en hæmsko for at udnytte den fleksibilitet i arbejdslivet, som hjemmearbejde giver. Jeg er glad for, at reglerne fremover bliver mere enkle og tydelige”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Akademikerne ser det i den forbindelse som en sejr, at der bliver etableret en opsamlingsmodel, der indebærer en helhedsvurdering af det samlede skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen, kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder.

Som en del af den politiske løsning bliver der desuden gennemført en evaluering af brugen af hjemmearbejde om et år. Denne evaluering har været et vigtigt fokus for Akademikerne, da de reelle konsekvenser af hjemmearbejde ikke er fuldt kortlagt i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

”Vi forventer, at den kommende evaluering af brugen af hjemmearbejde går i dybden med de arbejdsmiljømæssige konsekvenser og de mange forskellige typer af problemstillinger, der er ved hjemmearbejde. Det kræver et bredt og tilbundsgående grundlag, så vi opnår den nødvendige empiri og viden til at videreudvikle lovgivningen på”, siger Lisbeth Lintz.

”Det er vigtigt for mig at slå fast, at bare fordi en medarbejder ikke længere er på kontoret, men arbejder hjemme, er det stadig arbejdsgivernes pligt at sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Alle på arbejdspladsen har en fælles interesse i at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. At sikre medarbejderne en ordentlig hjemmearbejdsplads er ikke en udgift, men en investering – en investering i forebyggelse. Faktisk viser vores beregninger, at det ikke koster arbejdspladsen mere end ca. 4500 kr. i en engangsinvestering at få indrettet en lovlig og arbejdsmiljøvenlig hjemmearbejdsplads med både mus, skærm, stol etc.”, siger Lisbeth Lintz.

Indlægget Nye regler for hjemmearbejde styrker akademikeres mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet blev først udgivet på Akademikerne.

Værd at vide før indgåelse af lokalaftaler om hjemmearbejde på det offentlige område

Martin Bendix — Fri, 02 Jul 2021 10:45:44 +0000

Under Covid-19 pandemien er hjemmearbejde blevet udbredt, og mange akademikere har været glade for de muligheder hjemmearbejdet giver. Fast tilbagevendende hjemmearbejde i det offentlige forudsættes af, at der indgås lokalaftaler mellem tillidsrepræsentanten og arbejdsgiver om hjemmearbejdets vilkår. De regionale og kommunale arbejdspladser er allerede godt i gang med at indgå aftaler på området, mens man på de statslige arbejdspladser fortsat og frem til den 1. oktober konkret vurderer mulighederne for at vende tilbage på arbejdspladsen.

Akademikerne har derfor udgivet en vejledning om indgåelse af lokalaftaler om hjemmearbejde, der kan fungere som ressource i tillidsrepræsentanternes arbejde. Vejledningen er tidligere også udsendt af de akademiske medlemsorganisationer til tillidsrepræsentanterne på de offentlige arbejdspladser.

Ifølge rammeaftalerne mellem Akademikerne og de offentlige arbejdsgivere, skal fast tilbagevendende hjemmearbejde ske med baggrund i lokalaftaler, der fastsætter vilkårene for hjemmearbejdets rammer og omfang.

Hjemmearbejde som følge af de ekstraordinære COVID-19 relaterede nedlukninger har været fritaget denne forpligtigelse. I takt med at arbejdstagerne får mulighed for igen at vende tilbage til de offentlige arbejdspladser, skal hjemmearbejde fremover aftales som forudsat af rammeaftalerne.

Hjemmearbejde skal foregå frivilligt

Det er helt afgørende, at hjemmearbejde aftales frivilligt og på baggrund af skriftlige aftaler mellem den lokale arbejdsgiver og tillidsrepræsentant, såvel som mellem arbejdsgiver og den hjemmearbejdende ansatte.

I Akademikernes vejledning kan tillidsrepræsentanter finde inspiration til hvilke punkter lokalaftalerne med fordel bør indeholde, samt hvilke vilkår der gælder for hjemmearbejde i det offentlige.

Læs mere i Akademikernes vejledninger, der kan læses her.

Indlægget Værd at vide før indgåelse af lokalaftaler om hjemmearbejde på det offentlige område blev først udgivet på Akademikerne.

Ret til at være offline er ikke i strid med den danske model

Martin Bendix — Wed, 24 Mar 2021 11:31:08 +0000

I 2002 indgik europæiske lønmodtagere og arbejdsgivere en aftale om tele- og hjemmearbejde. Aftalen er bare ikke blevet implementeret på hele det danske arbejdsmarked, og i en tid med tiltagende hjemmearbejde er det helt centralt, at den bliver det.

Af: Lars Qvistgaard, Akademikerne.

Bragt i Altinget d.23 marts. 2021.

Hjemmearbejde har fået et stort fokus det seneste års tid, og alt tyder på, at vi kommer til se en varig forandring i vores arbejdsliv, hvor langt flere i fremtiden arbejder hjemme. Vi har derfor en stor opgave med at sikre ”godt hjemmearbejde”, så det ikke går ud over muligheden for et langt og sundt arbejdsliv for alle.

Lov skal implementeres i det private

Hjemmearbejde er ikke et nyt fænomen. Det har vi kendt til og praktiseret i mange år i Danmark og andre EU-lande. Derfor valgte de europæiske lønmodtagere og arbejdsgivere også allerede tilbage i 2002 at indgå en aftale om tele- og hjemmearbejde.

I de europæiske forhandlinger om tele- og hjemmearbejde deltog blandt andre Akademikerne (AC) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I aftalen blev vi enige om, at det er arbejdsgivers ansvar at stille fysisk udstyr til rådighed for ansatte, som regelmæssigt har hjemmearbejde.

Med denne aftale indgået inden for rammerne af den danske model burde den hellige gral således være velbevaret, og aftalen implementeret på hele det danske arbejdsmarked, som DA skriver i Altinget 1. marts 2021. Desværre står vi fortsat med det væsentlige problem, at den europæiske aftale ikke er implementeret på hele det danske arbejdsmarked.

Nok er aftalen implementeret på hele det offentlige arbejdsmarked, men den mangler endnu at blive implementeret og gælder ikke for privatansatte på individuel kontrakt – og dermed heller ikke for det store flertal af de 300.000 privatansatte akademikere.

Derfor er det heller ikke korrekt, når DA skriver, at den europæiske aftale om tele- og hjemmearbejde er fuldt implementeret på det danske arbejdsmarked. Og det er ærgerligt – fordi der er i bund og grund tale om en rigtig fin aftale, som er værd at være stolt af.

Hvis DA ønsker, at den europæiske aftale skal gælde for alle ansatte i Danmark, så stiller vi i Akademikerne gerne op for sammen med DA, at få det forhandlet på plads.

Hjemmearbejde er kommet for at blive, og er et område på arbejdspladserne, det bliver stadig vigtigere at kunne håndtere. Vi er alle enige om, at en øget fleksibilitet ofte vil have stor værdi for både den enkelte og for arbejdspladserne.

”The right to disconnect”

Der er ikke nogen tvivl om, at det er med til at stimulere og understøtte hjemmearbejde, at vi i den europæiske aftale om tele- og hjemmearbejde er blevet enig enige, at det er arbejdsgiverne, som har ansvaret om at stille udstyr til rådighed. Til gengæld har vi endnu ikke rigtig taget stilling til, hvorvidt og hvordan ansatte skal være online uden for normal arbejdstid.

I takt med at hjemmearbejde bliver mere og mere udbredt, er der behov for, at det bliver tydeligt, at den store fleksibilitet, som medarbejderne ofte udviser, også skal ledsages af en ret til at være offline – eller som det hedder i EU-jargon ”the right to disconnect”.

Derfor synes vi, at det er rigtig godt og fornuftigt, at Europa-Parlamentet nu foreslår at indføre ”the right to disconnect”.

Det er ikke et angreb på den danske model, tværtimod. Arbejdstid er jo i forvejen en del af vores arbejdsmiljølovgivning, som blandt andet angiver en maximal ugentlige arbejdstid, ret til pauser, hviletid mellem vagter. Alle disse arbejdstidsregler stammer i øvrigt fra et EU-direktiv.

Retten til ikke at være online non-stop er således ikke et angreb på den danske aftalemodel. Vi kan fint få det til at passe ind i den stolte danske tradition med at kombinere lov- og aftaleregulering.

Indlægget Ret til at være offline er ikke i strid med den danske model blev først udgivet på Akademikerne.