Du finder undersøgelsen “The effect of public financial aid on dropout from and completion of university education: evidence from a student grant reform“ her.

Nedenstående er, hvad KORA skrev i deres pressemeddelelse om AKF (Anvendt Kommunal Forskning) undersøgelse af SU-reformen i 1988 af Jacob Nielsen Arendt (2013):

 

Høj SU mindsker frafald og social ulighed på universiteterne

 

Højere SU betyder, at flere studerende fra socialt svage hjem får en universitetsuddannelse. Det viser en undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

Når SU’en er høj, gennemfører flere studerende deres uddannelse. Især blandt studerende fra lavere sociale lag, er der færre unge, der falder fra undervejs. Det viser en undersøgelse fra AKF af, hvordan den store reform af Statens Uddannelsesstøtte i 1988 har virket.

– Den danske SU er i dag den højeste i verden, men vores undersøgelse viser, at SU-reformen i 1988 har haft en effekt. Flere danskere får en universitetsuddannelse og den sociale arv er mindsket, eller med andre ord er der blevet mere lige adgang til uddannelse, siger forskningsleder i AKF, Jacob Nielsen Arendt, som har lavet undersøgelsen.

Flere penge – lavere frafald

Undersøgelsen, som publiceres i det ansete tidsskrift Empirical Economics, analyserer konsekvenserne af SU-reformen fra 1988, hvor SU’en blev hævet med et hidtil uset stort beløb: fra 21.900 kr. til 36.000 kr. om året for en udeboende studerende over 21 år.

AKF’s analyse omfatter cirka 1100 unge, som var studerende i perioden fra 1984 til 1992. Analysen viser, at i årene lige op til reformen i 1988 droppede omkring 11 procent af de studerende ud af deres uddannelse hvert år. I årene lige efter SU-reformen faldt frafaldet til omkring 7 procent.

– Det mindre frafald kunne især observeres blandt studerende fra lavere sociale kår. Det kunne typisk være studerende, hvis forældre havde et lavt uddannelsesniveau og lav indkomst, siger Jacob Nielsen Arendt.

Reformen blev også indført med det formål at mindske de studerendes erhvervsarbejde, fordi det blev anset som en hovedårsag til langvarige studieforløb. Undersøgelsen viser, at reformen havde den tilsigtede virkning, idet de studerende arbejdede op til 90 timer mindre om året efter reformen. Det svarer til et par timers mindre arbejde om ugen. Desuden ser det ud til ,at SU-reformen var med til at mindske antallet af ”evighedsstuderende”.

– SU-reformen i 1988 introducerede klippekortsystemet, hvor de unge kunne vælge at udskyde klip og dermed SU til senere brug. Og vores undersøgelse tyder på, at det har været medvirkende årsag til, at flere studerende fik færdiggjort studierne, siger forskningsleder i AKF, Jacob Nielsen Arendt.

Værdifuld ny viden

Effekten af uddannelsesstøttens størrelse har kun været undersøgt i begrænset omfang, og i denne analyse er der taget højde for andre faktorer som fx gymnasiekarakterer, ledighed, lønniveauer o.lign., som kunne påvirke de studerendes evner og motivation til at færdiggøre studierne. Således er der tale om værdifuld ny viden om effekten af SU:

– Selv om det danske SU-system er bemærkelsesværdigt, fordi støtten er høj i forhold til mange andre landes uddannelsesstøtte, så har vi indtil nu stort set ingen viden haft om virkningen af den,” siger Jacob Nielsen Arendt.