Indlægget Positivt med 3.6 mia. til forskning, men ambitionsniveauet står i stampe blev først udgivet på Akademikerne.

Det er som altid gode nyheder, når der afsættes penge til forskning og glædeligt at samtlige folketingets partier står bag aftalen om fordeling af forskningsreserve for 2022. Der er fordelt i alt ca. 2,9 mia. kr. hvor ca. 2 mia. kr. stammer fra forskningsreserven, mens ca. 1 mia. er en omprioritering af den gældende bevilling til Danmarks Innovationsfond.

Med aftalen bliver det offentlige forskningsbudget på i alt 25,3 mia. kr. – det er mere end i 2021 og på niveau med 2020. Det fremgår dog ikke af aftalen, hvor meget investeringerne udgør af BNP, men et kvalificeret gæt er, at vi igen lander lige omkring 1 pct. af BNP.

”Jeg er glad for at alle politiske partier bakker op om en stærk forskningsindsats, men vi skal også øge investeringerne. Andelen af BNP har ligget på 1 pct. af BNP i 10 år, og med et stigende BNP er status quo i absolutte tal ikke godt nok. Vi skal være langt mere ambitiøse og sigte efter 1,5 pct. af BNP,” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Med aftalen ser balancen mellem den tematiserede forskning i Danmarks Innovationsfond og den frie forskning i Danmarks Frie Forskningsfond ud til at være opretholdt med hhv. ca. 1,6 mia. kr. og 1,4 mia. kr.

Men kigger man nærmere efter, så fortsætter tendensen til, at midlerne til den frie forskning også er tematiseret – fx til grøn forskning, styrket klinisk forskning og en række kendte ordninger og indsatser. Også her er der tale om vigtige temaer, men er der reelt tale om frie midler?

”Det er uomgængeligt med forskning, som bidrager til løsninger på aktuelle udfordringer. Men der skal også være penge til forskning på områder, hvor vi i dag slet ikke kender udfordringerne, som det var tilfældet med corona. Der skal ikke være fast tema på alt” siger Lars Qvistgaard.

Indlægget Forskningsreserven 2022 har fokus på grøn forskning, men for få midler til forskning uden politisk fastlagt tema blev først udgivet på Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Det er positivt, at der med finanslovsforhandlingerne kommer særlig fokus på grøn forskning.

Vi har netop set en vismandsrapporten, der viser, at en styrket forskningsindsats i grøn omstilling ikke bare gavner på den lange bane, men også kan ses som led i en grøn kickstart af dansk økonomi i krisetider.

Og det må forventes, at regeringens grønne strategi med fire visioner kommer til at sætte retningen for, hvordan pengene til grøn forskning skal bruges.

Hold armslængde til fordeling
Så langt så godt. Men det næste punkt bliver så fordelingen af pengene.

Regeringen vil i højere grad end tidligere styre, hvilke problemer forskningsmidlerne skal bruges til at løse. Derfor er det vigtigere nu end aldrig at holde armslængde til den konkrete fordeling af pengene.

Særligt med de mange ekstra grønne midler til fordeling, bør politikerne tænke mere langsigtet og gøre nogle af midlerne flerårige, så udviklingshorisonten i forskningsmiljøerne kan blive mere en etårig.

Med de fire missioner in mente, skal politikerne selvfølgelig kunne justere en retning, som viser sig at være et blindspor, men når der skal vindes nyt terræn, så skal forskerne have mere frie hænder og et længere perspektiv.

Når politikerne har klaret den overordnede fordeling, er det vigtigt, at pengene bliver fordelt så bredt som muligt i de relevante forskningsmiljøer, så vi kan få rigtig mange kreative ideer og løsninger i spil.

Det kan være med til at sikre, at også forskere og miljøer med nye og skæve vinkler på de grønne udfordringer, kommer i betragtning. Grundregel nummer et er selvfølgelig – også ved tematiseret forskning – at det er kvaliteten i forskningen og den konkret idé, som skal afgøre, hvem der får bevilget penge.

Sådan skal det også være med den grønne forskning.

Midler må ikke ende hos få
Men særligt i Innovationsfonden kan man måske se på, om nogle af pengene kan anbringes i en særskilt pulje, hvor der med større risikovillighed bevilges penge til vilde, skæve og anderledes ideer, der måske kan føre til særligt nyskabende forskning.

Det har blandt andet været afprøvet i Villlumfonden, som i flere omgange har givet risikovillige midler til særligt dristige forskningsprojekter, og her kunne man måske få nogle gode ideer til, hvordan man skabe nye resultater i forhold til de grønne.

Vi kan selvfølgelig ikke spille hasard med alle skatteydernes penge til forskning, men vi må på den anden side gøre noget nyt, for at opnå de nødvendige teknologiske spring. Her må mange dygtige forskere i spil – også dem, som ikke lige arbejder på de mest oplagte institutter.

I forvejen er forskningsmidlerne samlet set meget koncentrerede, idet en stor andel af dem fordeles til cirka en snes forskningsmiljøer inden for sundheds- og naturvidenskab.

Det skyldes blandt andet, at mange private fonde med deres fundatser er rettet mod sundhedsvidenskab, og det gælder ikke i samme grad grøn forskning. Det er positivt, at regeringen derfor -udover de fire missioner – også har peget på syv temaer, som kan bidrage til at gøre den grønne satsning bredere og involvere flere forskningsmiljøer.

Men det er afgørende, at den aktuelle ret præcise politiske retning på de grønne forskningsmidler ikke kommer til at betyde, at relativt få forskningsmiljøer modtager størstedelen af pengene.

Det vil være dræbende for tværfagligheden og kreativiteten og dermed gøre det sværere at finde nye banebrydende løsninger.

Indlægget Grønne forskningsmidler skal fordeles bredt blev først udgivet på Akademikerne.

Årets fordeling af forskningsmidler har som forventet meget stor vægt på den grønne forskning, som får i alt 2,7 mia. kr. Dermed er der sat kr. og øre på realiseringen af regeringens nye grønne forskningsstrategi, og så er det forskernes tur til at bidrage.

”Det er positivt, at alle folketingets partier står bag aftalen om de grønne forskningsmidler, så det bliver et fælles skridt, når samfundet for første gang sætter så mange forskningspenge af til et enkelt område. Forhåbentlig lykkes det så forskerne at skabe resultater, der kan hjælpe os til at håndtere de store grønne udfordringer” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Politikerne har som noget nyt valgt at sende et signal om, at midlerne til grøn forskning er flerårige ved tentativt at afsætte nogle af midlerne helt frem til 2024. En sådan flerårig tildeling bør gælde en større del af forskningsmidlerne.

”Akademikerne har i mange år talt for, at forskningsmidlerne skal være flerårige, fordi forskning er en langsigtet aktivitet, der sjældent skaber afgørende resultater inden et enkelt eller nogle få år. Det er der nu åbnet for med dagens aftale,” uddyber Lars Qvistgaard.

Den Frie Forskningsfond får 60 mio. kr. mindre end i 2020, og en større og større del af fondens midler er tematiserede. Der afsættes en del midler til grøn forskning og en del midler til særlige grupper af forskere, men kun knapt 23 mio. kr. er sat af til helt fri forskning.

”Det ser bedre ud, end jeg havde frygtet, men de frie forskningsmidler må ikke komme under yderligere pres. Vi må holde fast i, at der også skal være forskningsmidler, som er helt uden bindinger og fordeles efter kvaliteten i forskernes egne ideer”, siger Lars Qvistgaard.

Som noget nyt er der indgået en særlig aftale om nogle af midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond. Det skyldes formodentlig, at ikke alle partier bakker op om, at midlerne til Inge Lehmann-programmet øges. Programmet har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, men har været kritiseret for at favorisere kvinder.

”Vi har desværre gennem mange år set, at der er for få kvinder i forskningen, og der er brug for nye metoder til at ændre det. Jeg støtter intentionen i programmet og har noteret mig, at det vurderes at ligge inden for ligebehandlingslovens rammer”, slutter Lars Qvistgaard.

Indlægget Forskningsreserven 2021: Grøn forskning skal genstarte dansk økonomi blev først udgivet på Akademikerne.