01 mar Positivt med 3.6 mia. til forskning, men ambitionsniveauet står i stampe
Forskningsreserven for 2023 er nu fordelt med to aftaler, som tilsammen har alle Folketingets partier bag sig. Det er meget positivt, at politikerne bakker op om forskningen og behovet for mere viden som grundlag for vigtige beslutninger og løsninger. Men ambitionsniveauet skal være højere – regeringens såkaldte mål om at bruge 1 pct. af BNP har været nået i mange år. Hvornår kommer vi videre?
”Jeg glæder mig over, at der er afsat penge både til forskernes indsats for at finde løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer, og til den frie nysgerrighedsdrevne forskning, der tager afsæt i forskernes egne ideer. Vi har brug for begge dele for både at kunne håndtere de aktuelle udfordringer og få øje på fremtidens,” siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Vores udfordringer bliver desværre ikke løst overnight, og de fleste af de områder, der er prioriteret for 2023, er gengangere fra 2022. Flest penge, ca. 1,7 mia. kr., går til klimaforskningen og den grønne forskning, som aktuelt nok er vores største samfundsudfordring. Men der er også blevet penge til områder, som ikke tidligere har fået penge fra reserven, fx 100 mio. kr. til forskning ifht. børn og unge. Det er positivt, at politikerne viser vilje til at styrke forskningen der, hvor problemerne vokser.
”Akademikerne lægger vægt på, at der er en bred fordeling af forskningsmidlerne. Men når de politiske valg er truffet, må vi overlade initiativet til forskerne, som bedst kender mulighederne for at nå resultater, ”påpeger Lisbeth Lintz.
Rosen til politikerne er dog ikke uforbeholden, for ambitionerne for forskningen er for lave. Regeringen må sætte et mere ambitiøst mål for de offentlige investeringer.
”Midt i glæden over de mange penge til forskning, så ærgrer det mig, at den nye regering ikke har sat et højere mål for forskningen end de tidligere. Det er nærmest pinligt, at Danmark fortsat har et mål for de offentlige forskningsinvesteringer på 1. pct. af BNP, når EU har sat et mål på 1,25 pct. Som et første skridt på vejen, må vi tilslutte os EU’s mål. Vi må samtidig holde op med at indregne de EU-midler, som forskerne tiltrækker til deres projekter, i opgørelsen ifht. BNP-målet,” udtaler Lisbeth Lintz.
”Jeg kan forstå, hvis politikerne ønsker et bedre grundlag for at give flere penge til forskning. Derfor foreslår jeg, at regeringen udarbejder en ambitiøs og langsigtet forsknings- og innovationsstrategi for Danmark”, slutter Lisbeth Lintz.