Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Jeg synes grundlæggende, at regeringen og støttepartierne er lykkedes med at balancere en finanslov, der investerer i at fremtidssikre Danmark samtidig med, at den viser en klar vej ud af krisen. Det er helt rigtigt, at regeringen og støttepartierne fokuserer på investeringer i grønne løsninger og uddannelse.”

Hos Akademikerne er de især glade for, at finansloven har flere elementer, der fokuserer på uddannelse og udvikling især i de små- og mellemstore virksomheder. Lars Qvistgaard udtaler:

“Jeg er rigtig glad for, at partierne prioriterer grøn omstilling og digitalisering i de små- og mellemstore virksomheder. Det kommer til at være en stor gevinst. Både for virksomhederne og for alle dem der har svært ved at finde job på et corona-ramt arbejdsmarked.”

Også investering i ungdomsuddannelserne vækker glæde hos Akademikerne:

“Det er virkelig godt, at vi endelig begynder genopretningen af uddannelsernes økonomi og giver ungdomsuddannelserne et tiltrængt løft. Nu skal vi sørge for, at de videregående uddannelser også kommer med på næste års finanslov.”

Desværre har finansloven også klare mangler. Udover behovet for at genoprette økonomien på de videregående uddannelser, er Akademikerne ærgerlige over, at der ikke er fundet midler til et løft af dagpengene. Lars Qvistgaard udtaler:

“Vi har et dagpengesystem, der er hårdt presset. Det er kun blevet klarere i løbet af corona-krisen, hvor mange nye ledige har oplevet, at dagpengesatsen er for lav til reelt at skabe tryghed. For mig at se er en styrkelse af dagpengesystemet en pligtdagsorden på næste års finanslov.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Indlægget Finansloven har mange gode nyheder men også klare mangler blev først udgivet på Akademikerne.

Hvis Danmark ikke er risikovillig nok og understøtter grønne iværksættere, så risikerer vi, at danske produkter og services ikke findes på de globale hylder, når både offentlige og private kunder skal købe grønt ind de næste mange år. Det vil koste danske eksportindtægter og jobs til alle faggrupper, hvis vi skruer ned for risikovilligheden. Alene inden for grøn energi vurderes der at være en efterspørgsel på verdensmarkedet frem mod 2050, som ligger på omkring 788 mia. dollars årligt, så der er et kæmpe marked for grønne løsninger.

Men det er ikke kun behovet for grøn omstilling i produktionen, som giver anledning til en stigende efterspørgsel. Oprydning efter naturkatastrofer som følge af klimaændringer har i sig selv genereret en stor global efterspørgsel, et eksportmarked – og dermed gode danske jobs – for iværksættere, som har produkter og services, der kan afbøde omfanget af disse klima-katastrofer. I rapporten fra WEF anslås det, at der globalt blev brugt ca. 165 mia. dollars ifm. klimakatastroferne i 2018.

Her ser du et af Akademikernes forslag til Finanslov 2021

Indlægget Grønt iværksætteri blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikerne foreslår, at der etableres en ny erhvervsstøtteordning målrettet små og mellemstore virksomheder – en ordning til at bistå omstillingen i SMV’erne.

Ordningen skal udformes som en rettighed for små og mellemstore virksomheder og bestå i, at SMV’er kan modtage tilskud til løn til ordinær ansættelse af den første medarbejder med en mellemlang eller lang videregående uddannelse (herefter ’højtuddannet’) i forbindelse med virksomhedens omstillingsproces eller uløste udviklingsopgaver. Ordningen har tre spor: 1) grøn omstilling, 2) digitalisering og 3) eksport.

Forslaget bygger videre på de mange gode erfaringer fra tidligere beslægtede ordninger, der nu er udløbet, blandt andet Isbryderordningen fra 90’erne og Videnpilotordningen fra 0’erne. Forslaget vil styrke SMV’ernes konkurrenceevne og bl.a. gøre dem bedre i stand til at håndtere den grønne og digitale omstilling samt give dem bedre forudsætninger til at fastholde og erobre nye markeder.

Brændende platform:

COVID-19 har givet mange virksomheder et ’wake-up call’; en erkendelse af, at forretningens nuværende kompetencer ikke er tilstrækkelige til at håndtere de markante udfordringer og omstillinger, de står overfor. Der er således et vindue nu, hvor flere SMV’er har behov for at handle anderledes, end de plejer, for at sikre konkurrencekraft og en plads i markedet. Det kalder på nye, og for nogle ukendte, kompetenceprofiler.

Finansiering:

Ordningen er skalerbar, men Akademikerne anbefaler, at der som minimum af afsættes 80 millioner kr. årligt 3 år frem. Det svarer til, at ca. 750-800 virksomheder årligt kan benytte sig af ordningen. Ordningen vil være udgiftsneutral, da effekter fra lignende ordninger viser en betydelig fremgang i ansættelse og omsætningen i de deltagende virksomheder.

Effekter ved lignede ordninger:

De seneste tal for ordningen i projektet Vækst Via Viden i Nordjylland viser, at der er skabt 750 match mellem virksomheder og højt uddannede, hvoraf 147 af disse match er lykkedes via en lignende tilskudsordning. Af dem er 78 % fastansætte efter forløb i samme virksomhed, og ca. 90% af går i job efter forløbet. Derudover bliver der på sigt skabt et job mere udover den specifikke højtuddannede i virksomheden, og an- Side 2 af 2 tallet undgåede fyringer er på 0,20 pr. forløb. Dvs. at der gennemsnitligt skabes/fastholdes ca. to job pr. tilskudsmodtagende virksomhed varigt.

Målgruppen:

Den primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder, mens den sekundære er højtuddannede, som ansættes som omstillingspiloter, samt en afledt beskæftigelses- og fastholdelseseffekt for eksisterende medarbejdergrupper.

Om ordningens kriterier – hvad udløser retten til tilskuddet?

Ordningen skal på baggrund af objektive kriterier understøtte viden- og kompetenceflow til alle SMV’er med op til 50 ansatte og med en omsætning på højest 75 mio., hvor SMV’er kan opnå medfinansiering til løn i 6- 12 måneder: SMV’er i yderområder kan få 12 måneders tilskud til ansættelsen, mens virksomheder i bynære områder kan få 6 måneder. Ordningen giver 50% støtte til løn, dog maks. 15.000 kr. pr. måned.

Derudover skal virksomhederne for at opfylde kriterierne udfylde en blanket om de opgaver, der skal løses af den nyansatte medarbejder samt dokumentere nyansættelse af samme.

Ordningen skal forankres i Erhvervsministeriet og skal varetages i samarbejde med øvrige relevante myndigheder, som kan bistå kontrolelementet, fx har datakilder til brug for godkendelse af, at virksomheden lever op til kriterierne og/eller mulighed for at bistå med anden kontrol og tilsyn af ordningens brug.

Ordningens tilgængelighed:

Udover ordningens hjemmeside, som skal bygges brugervenligt op og integreres med øvrige relevante virksomhedssystemer.

Der skal bl.a. kunne vejledes i ordningen i erhvervshuse og lignende. Ligeså skal der på ordningens hjemmeside henvises til faglige organisationer, a-kasser, jobcentre og andre, som kan bistå virksomhederne med at finde relevante højtuddannede profiler til de uløste opgaver.

Baggrund:

Flere analyser peger på, at SMV’erne har behov for en hjælpende hånd i forhold at ansætte de kompetencer de store omstillinger kræver. Og desværre findes der ikke en national ordning, som understøtter dette.

Behovet skyldes manglende information hos både SMV’ere og højtuddannede: SMV’erne har svært ved at se, hvordan de skal komme i gang med omstillingsprocessen, og de højtuddannede har svært ved at se, hvordan de kan kick starte denne omstilling og se karrieremulighederne i SMV’erne, ofte fordi sprog og kultur er ret forskellig. SMV’erne har derfor svære vilkår ift. at tiltrække og fastholde højtuddannet kvalificeret arbejdskraft, og mange ledige højtuddannede får ikke øjnene op for mulighederne i SMV’er i hele landet. Det råder denne ordning bod på.

Bilag:

Udfoldelse af den digitale omstillingspilot (PDF)

SMV-Pilot til grøn omstilling (PDF)

SMV-Pilot til styrket eksport (PDF)

Indlægget Omstillingspilot til SMV’erne blev først udgivet på Akademikerne.

Vi ved fra tidligere økonomiske kriser, at kriserne rammer de unge i særligt høj grad, og under sidste finanskrise oplevede vi massiv ungdomsarbejdsløshed i hele Europa. Nu kradser krisen igen, og allerede nu oplever de mange unge der denne sommer afslutter deres uddannelse, at komme ud på et arbejdsmarked i krise. Ikke alene er der meget få jobs, men de nyuddannede ender ofte bagerst i jobkøen, når der er tusinder af mere erfarne ledige, der søger de samme jobs.

Det er den samme tendens vi ser, på tværs af de nordiske lande. Vejen til det første job bliver længere og ungdomsarbejdsløsheden stiger. Den udvikling bliver vi nødt til at tage alvorligt. Ellers ender vi med, en corona-generation af unge ledige, der får en alt for lang vej til arbejdsmarkedet, og som risikerer at skulle leve med konsekvenserne i mange år fremover.

Vi taler ikke længere om at gøre vejen til det første job hurtigere. Vi taler om at forhindre, at en hel generation af nyuddannede ender i langtidsledighed. Hvis ikke krisen skal have lov til at bide sig fast, bliver vi nødt til at sætte gang i initiativer, der kan hjælpe nyuddannede ind på arbejdsmarkedet.

Derfor opfordrer vi de nordiske regeringsledere til at handle. Vi har brug for, at truslen om en corona-generation af unge ledige bliver taget alvorligt. Det skylder vi både de nyuddannede, virksomhederne og samfundet som helhed.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne (Danmark)

Kari Sollien, leder for Akademikerne (Norge)

Sture Fjäder, præsident for Akava (Finland)

Þórunn Sveinbjarnardóttir, BHM (Island)

Indlægget De nordiske regeringsledere skal tage truslen om en corona-generation af unge ledige alvorligt blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes (AC) formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Det er en god og balanceret finanslov, vi får fremlagt i dag. Det er klogt at skrue op for det offentlige forbrug i krisetider. Vi skal netop investere os ud af krisen. Corona må ikke blive en undskyldning for at skære i vores fælles velfærd.”

Hos Akademikerne (AC) er de særligt glade for, at regeringen lægger op til at opretholde forskningsbevillingerne trods et fald i BNP:

“Vi står midt i to store kriser: Coronakrisen og klimakrisen, der begge understreger, hvor vigtigt det er, at vi som samfund prioriterer at finde nye løsninger og skabe ny viden. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen lægger op til at opretholde forskningsbevillingerne”.

Med start i de initiativer der allerede er lagt op til, foreslår Akademikerne (AC), at der oprettes en pulje på 10 milliarder til grøn forskning over de kommende fire år.

Afslutningsvis opfordrer Akademikerne (AC) regeringen og de øvrige partier til at huske det lange lys, når forhandlingerne går i gang:

“Vi skal investere i at komme godt gennem krisen, men vi skal også investere i det der gør os stærke på langt sigt. Det kræver investeringer i fx grøn forskning, men også en stærk uddannelsessektor.” Det siger Lars Qvistgaard og fortsætter:

“Forhåbningen var, at vi med denne finanslov kunne begynde at investere i uddannelseskvaliteten efter års nedskæringer. I stedet lægger regeringen op til at lade uddannelserne betale for dele af deres politireform. Det er en kæmpe skuffelse”.

Indlægget Regeringens finanslov har mange gode takter – nu skal der skrues op for det lange lys blev først udgivet på Akademikerne.