Alle folketingets partier er nået til enighed om aftale om mere fleksible universitetsuddannelser. En hjørnesten i aftalen er, at akademiske bachelorers retskrav på kandidatuddannelsen forlænges til at gælde i op til tre år. Hermed følger den politiske aftale anbefalingen fra Udvalget om bedre universitetsuddannelser, som Akademikerne var medlem af.

Det er en stor sejr for Akademikerne og andre, der har argumenteret for en forlængelse af retskravet i stedet for en afskaffelse, sådan som tidligere Venstreministre og Kvalitetsudvalget foreslog for blot få år siden, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:

– Det er et gammelt ønske fra Akademikerne, der i dag er blevet opfyldt af alle Folketingets partier. Jeg vil gerne kvittere politikerne for at have lyttet til de gode argumenter. Akademiske bachelorer vil fremover kunne vælge at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at miste retten til senere at færdiggøre kandidatuddannelsen. Det er en vigtig nyskabelse, som vil give de studerende større fleksibilitet og mulighed for vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Fremover vil universiteterne desuden få mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse som alternativ til kandidatuddannelsen. Regeringen er ikke kommet igennem med sit forslag om at kalde den nye type universitetsuddannelse for en 1-årig master. Det er godt, for et navnesammenfald med de nuværende masteruddannelser ville kun bidrage til et mere uoverskueligt uddannelseslandskab, vurderer Lars Qvistgaard, og fortsætter:

– Jeg er glad for, at aftalen betoner, at kandidatuddannelsen fortsat skal være hovedvejen for akademiske bachelorer. Men logikken brister, når universiteterne samtidig belønnes med et 30 pct. højere taxameter for at udbyde den kortere overbygningsuddannelse. En sådan økonomisk forskelsbehandling mellem den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og kandidatuddannelsen kan dårligt ses som andet end et forsøg på at skabe niveauglidning fra 3+2-struktur til 3+1-struktur. Det er en samfundsmæssig farlig vej at gå, for fremtidens kompetencekrav bliver ikke mindre, tværtimod.

– Til gengæld ser jeg gode perspektiver for højtuddannedes videreuddannelsesmuligheder i deltidsvarianten af den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse. En bedre mulighed for at kunne uddanne sig på deltid vil klart forbedre akademikeres adgang til forskningsbaseret videreuddannelse, bachelorer som kandidater.

Der er i dag ikke et akademisk bachelorarbejdsmarked. De tørre tal viser, at akademiske bachelorer har høj ledighed, og mange arbejder under niveau. Derfor er arbejdsgiverne aftalens dark horse, siger Lars Qvistgaard:

– Arbejdsgiverne skal være indstillet på at ansætte akademiske bachelorer, der efter en periode vil tilbage til universitetet for at færdiggøre deres kandidatuddannelse. Og kun tiden vil vise, om arbejdsgiverne overhovedet vil efterspørge de nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Akademikerne vil derfor nøje følge udviklingen af et akademisk bachelorarbejdsmarked fremover.

Af gruppens kommissorium fremgår det konkret, at gruppen skal se på størrelsen af SU-stipendiet og lånemuligheder.

“I Danmark har vi et system med en højere studiestøtte end i mange andre lande. Til gengæld har vi også et system, hvor gennemførslen er høj, og hvor vi i høj grad formår at give mulighed for, at unge fra ikke-akademiske hjem kan tage en akademisk uddannelse, hvis det er det, de ønsker. Det er vigtigt, at vi ikke sætter dette over styr”, siger Lars Qvistgaard.

En undersøgelse af SU-systemet må ikke føre til, at vi går væk fra et system med høj social mobilitet og høj gennemførselsrate

I Danmark har vi et SU-system, der giver flere mulighed for at tage en uddannelse, både erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Regeringen har netop nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge indretningen af systemet og komme med forslag til ændringer.

“Det er som regel en fin idé at se på forbedringspotentialer, og det er derfor også fint at nedsætte denne ekspertgruppe. Særligt læger jeg mærke til, at de skal medregne effekter på social mobilitet, som man tidligere har overset, hvilket er rigtigt positivt”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Af gruppens kommissorium fremgår det konkret, at gruppen skal se på størrelsen af SU-stipendiet og lånemuligheder.

“I Danmark har vi et system med en højere studiestøtte end i mange andre lande. Til gengæld har vi også et system, hvor gennemførslen er høj, og hvor vi i høj grad formår at give mulighed for, at unge fra ikke-akademiske hjem kan tage en akademisk uddannelse, hvis det er det, de ønsker. Det er vigtigt, at vi ikke sætter dette over styr”, siger Lars Qvistgaard.

En reformering af sundhedsvæsenet må ikke gå på kompromis med borgeres og medarbejderes muligheder for medindflydelse.

Borgere og medarbejdere har hidtil kunnet få indflydelse på driften af sundhedsvæsenet gennem regionsrådet, både gennem regionsrådsvalg, men i lige så høj grad gennem det løbende politiske arbejde. Tilsvarende har ledere og medarbejdere haft tradition for at deltage i dialogen om udviklingen af deres arbejdspladser med fokus på faglighed og kvalitet. Fremover bliver det udpegede bestyrelser og mere central styring, der sætter retningen.

“Det har stor betydning for kvaliteten, og den oplevede nærhed af tilbuddene i sundhedsvæsenet, at der er lokal inddragelse af borgere og faglighederne blandt ledere og medarbejdere. Store ændringer i sundhedsindsatsen skal derfor foregå åbent og med vide muligheder for medbestemmelse”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Afskaffes regionerne, skal der ifølge regeringsudspillet nedlægges en række administrative stillinger. Nu er det vigtigt, at der kommer fokus på, at medarbejdere og ledere kan få klarhed over deres fremtid og betydningen for dem. Disse skal selvfølgelig sikres ordentlige vilkår, hvis reformen bliver vedtaget”, siger Lars Qvistgaard.

Det betaler sig at efteruddanne ledige akademikere. Akademikerne har i samarbejde med en række projektpartnere gennemført det 1-årige demonstrationsprojekt, IT-Star, med 4 forskellige IT-kurser for i alt 100 ledige akademikere. Ved projektets afslutning ultimo 2018 var 40 pct. af deltagerne i ordinær beskæftigelse og 10 pct. i støttet beskæftigelse.

”Vi hører desværre ofte, at efteruddannelse ikke kan bringe ledige akademikere tilbage på arbejdsmarkedet. Vi hører også, at akademikere allerede har fået al den uddannelse, som de kan forvente, og ved ledighed skal de bare i arbejde – om ikke andre steder, så i Netto. Det er et stort spild af ressourcer, hvis vi ikke prøver at hjælpe ledige akademikere i arbejde via efteruddannelse. IT-Star viser, at nye kompetencer kan være vejen til et job for ledige – det gælder også akademikere,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Udgangspunktet for projektet var netop, at der efter Akademikerne opfattelse findes en del ledige akademikere med visse IT-kompetencer, som med et kursus på seks uger forventeligt kan blive attraktive for virksomheder med mangel på IT-arbejdskraft. Projektets målgruppe var ledige cand.it.’ere, ingeniører, kandidater med naturvidenskabelig baggrund og kandidater med samfundsvidenskabelig baggrund. De deltog i ét af fire kurser om bl.a. front-end udvikling, digital design og data samt koordination af digital markedsføring, som alle blev gennemført i Københavnsområdet.

”Vores IT-kurser har haft en fin jobeffekt. Det er et rigtig godt resultat, at 50 pct. af kursisterne er i ordinær eller støttet beskæftigelse ved afslutningen af projektet. Over tid kommer endnu flere i arbejde; vi kan fx se, at 60 pct. af kursisterne fra det først afviklede kursus er i ordinær beskæftigelse ved projektafslutning. Vores projekt viser, at der er god grund til at tilbyde flere ledige akademikere denne type kurser, fx andre steder i landet. Jeg håber, at jobcentrene tager handsken op,” siger Lars Qvistgaard.

Projekt IT-Star er gennemført i samarbejde med IT-universitetet, København Erhvervs Akademi, den private udbyder IT-Kompetence, PROSA, Dansk Industri og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Desuden har Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse samt en række jobcentre, særligt Københavns Jobcenter og Frederiksberg Jobcenter bidraget til projektet. Det er finansieret af trepartsmidler via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Akademikerne anbefaler på baggrund af projektet, at der gennemføres lignende jobrettede kurser for akademikere i hele Danmark, og at kurser til akademikere i højere grad indstilles til de regionale positivlister med henblik på at øge omfanget af efteruddannelse og kompetencer til mangelområder. Endelig anbefales det, at der regionalt indgås partnerskaber mellem videninstitutioner, jobcentre og virksomheder om efteruddannelse af ledige og udslusning i praktik og job efterfølgende.

Læs rapporten

 

CASE: Teknoantropolog fik job i digital sundheds-start-up

Som en del af kurset Digital Design og Data kom Janna til at samarbejde med iværksættervirksomheden ArtStream, om udviklingen af en digital kunstterapiløsning til hospitalspatienter. Janna havde ved siden af sin kandidat i teknoantropologi, 10 års erfaring som sygeplejerske og 15 års erfaring som
billedkunstner, og derfor var det kursusintegrerede projektgruppearbejde med ArtStream ideelt for
Janna.

I løbet af kurset nåede Jannas gruppe at udvikle forskellige forslag til designidentitet og branding af prototypen, samt kortlægge forslag til den videre proces for iværksættervirksomheden. Det var derfor tydeligt for virksomhedens CEO, at Jannas unikke profil, suppleret med viden fra Digital Design og Data kunne vitalisere Artstreams opstart og indledende test- og dokumentationsarbejde.

Janna arbejder i dag som content- og testmanager for Moodjii, som virksomheden har skiftet navn til,hvor hun er ansvarlig for produktudvikling, test, designidentitet, kommunikation, SoMe mm. Janna føler selv, at hun har fundet det perfekte match og selvom det er meget udfordrende at arbejde i en
startup-virksomhed, så har det indledende samarbejde med virksomheden på kurset betydet meget for det gode samarbejde de har i dag.

Der mangler midler til de mange nye initiativer, som regeringen lægger op til i sin nye reform for bedre ledelse. Kommuner og regioner skal selv betale inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvis ikke regeringen afsætter penge til de mange gode forslag.

Bedre ledelse på de offentlige arbejdspladser handler om en stærkere holdindsats. Regeringen kommer med sit nye reformudspil med forslag til hvordan offentlige ledere klædes på til fremtiden, men for mange initiativer handler om proces i stedet for løsninger, der gør en forskel her og nu.

”De offentlige ledere er helt afgørende for en stærk offentlig sektor. Derfor skal vi give dem en hjælpende hånd. Det betyder, at vi skal give dem større frihed til løbende at dygtiggøre sig. Det er nødvendigt for at blive ved med at udvikle og forny den offentlige sektor til gavn for borgerne.”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Det er positivt, at regeringen ønsker at udvikle de offentlige ledere og styrke deres kompetencer, herunder at gennemgå og udvikle nye lederuddannelser. Jeg ser frem til at Akademikerne, bliver taget med i samarbejdet om udviklingen af lederuddannelser og de nye initiativer om øget mobilitet.”, siger Lars Qvistgaard.