GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.

500.000 akademikere har nu valgt deres nye formand. En enig bestyrelse i Hoved- og forhandlerorganisationen Akademikerne har peget på gymnasielærernes hidtidige formand Tomas Kepler, som den nye topfigur. Tomas Kepler er i den akademiske fagbevægelse særligt kendt for sit mod og evner både til at turde forny og at samle en organisation.

Tomas Kepler siger:

”Jeg er stolt af den tillid, bestyrelsen har vist mig, og til det, jeg står for med at søge indflydelse og skabe en organisation med høj fart mod fremtiden. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at repræsentere 500.000 akademikere på Christiansborg, til overenskomstforhandlinger og i forhold til de tusindvis af arbejdspladser, hvor medlemmerne hver dag skaber værdi og udvikling.”

“Det er selvfølgelig vemodigt at sige farvel til GL og nogle af mine hjertesager. Men jeg bliver i familien. Og én ting står stadig klart for mig: En af de største udfordringer i samfundet lige nu er, at alt for mange kæmper med at få livet til at hænge sammen. Det ansvar skal vi tage på os. Ingen kan løse det alene – vi skal finde sammen i stærke alliancer. Det har altid været vigtigt for mig.”

Tomas Kepler afløser Lisbeth Lintz, der stoppede som formand af familiære hensyn. Sara Vergo har været konstitueret formand med den primære opgave at få valgt en ny formand. Hun er meget glad for valget af Tomas Kepler som ny formand:

Sara Vergo siger:

”Det er en enig bestyrelse, der har valgt Tomas Kepler som ny formand for Akademikerne. Bestyrelsen er begejstret for hans udsyn og visioner for Akademikerne – og for hans åbenlyse politiske tæft. Dertil kommer hans konkrete erfaringer med at forvandle og modernisere en organisation, så dens politiske indflydelse er blevet klart styrket. Og så ved alle, der kender ham, at han kan samle og lede en bevægelse.”

Tomas Kepler tiltræder som ny formand for Akademikerne 9. april 2025.

Fakta om Akademikerne

Akademikerne er Hoved- og forhandlerorganisation i den akademiske fagbevægelse, og repræsenterer 500.000 privat og offentligt ansatte med en længere videregående uddannelse og over 25 medlemsorganisationer, herunder faglige organisationer for ingeniører, psykologer, bygningskonstruktører, biokemikere, læger, gymnasielærere, jurister og officerer.

Blå Bog: Tomas Kepler

Tomas Kepler er 51 år gammel. Han er gift med Anne-Mette Kepler, og sammen har de 3 børn.

2025: Valgt som formand for Akademikerne

2019: Valgt som formand for GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) for første gang

2014: Valgt ind i hovedbestyrelsen for GL (Gymnasieskolernes Lærerforening)

2009: Valgt som tillidsrepræsentant første gang

2005: Ansat på Aalborghus Gymnasium

2001: Cand.mag. Engelsk og Historie fra Århus Universitet

Kontakt

Pressechef Akademikerne, Jens Alkjær, 22495856

Indlægget 500.000 akademikere får ny formand blev først udgivet på Akademikerne.

Som en tyv om natten, har regeringen i al hast opsagt SU forliget og valgt at skære et år af SU’en. Det er kun det nyeste af tiltag, der rammer en i forvejen presset ungdom. Og er endnu et skridt i et generationstyveri.

Regeringens udspil om at skære et helt år af SU’en er både ungdomsfjendsk og en dårlig forretning for Danmark. Men værst af alt er det socialt skævt og vil særligt ramme unge fra ikke-akademiske hjem.

Det er samtidig i mine øjne en umådelig fattig vision for Danmark, at vi skal være den generation, der tilbyder vores unge dårligere vilkår for uddannelse, end vi selv har.

Regeringen har opsagt det gældende SU-forlig for at kunne gennemtvinge ønsket om at skære et år af SU’en. Målet er noget enøjet – nemlig som altid – at øge arbejdsudbuddet. Så pyt med, at det samtidig er endnu et kæmpe skridt på vejen mod det generationstyveri, der efterhånden, synes at være et mål for regeringen.

Til trods for, at vi har en ungdomsgeneration, der døjer med stress, mistrivsel og rigeligt med pres og usikkerhed. Det er mig en gåde, at regeringen fortsætter med at lade de unge betale regningen for eget tunnelsyn i reformpolitikken.

Alt for meget handler om arbejdsudbud, og alt for lidt om kvalitet og investeringer i fremtiden. I min optik er regeringen slået ind på en alt for fattig og uambitiøs vej for Danmark. En vej, der betyder, at vores børn faktisk stilles ringere med potentielt store konsekvenser for den enkelte og samfundet i fremtiden.

Husk på, at forud for dette forslag om at skære i SU’en har de unge også oplevet dagpengeforringelser for dimittender og en kandidatreform, der sender uddannelserne ud i et stort eksperiment.

I modsætning til regeringens fortælling, viser undersøgelse fra fx Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at SU-forringelserne særligt kan risikere at ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem. Hver fjerde studerende fortryder sit første uddannelsesvalg og dropper ud inden for de førte to år. Det gælder særligt studerende med ufaglært og faglært forældrebaggrund. De har signifikant større risiko for at droppe ud end studerende med akademikerforældre. Pointen understøttes af ny analyse fra Akademikerne, der viser, at 72 pct. af de studerende, der benytter det fleksible SU-år, kommer fra ikke-akademiske hjem.

Investeringer i uddannelse og mennesker er kerneværdier i det danske velfærdssamfund, men også formlen bag Danmarks succes – bag velfærdssamfundet. Nemlig, at uanset social baggrund så har alle mulighed for at tage en uddannelse og søge de udfordringer, der motiverer en.

Her spiller SU’en en enormt vigtig rolle. Derfor er det ikke bare velfærdssamfundets arvesølv, regeringen kaster i grams; det er også hamrende asocialt. I min bog er det fattigt at bortforklare det med et ønske om at skaffe mere arbejdsudbud. Jeg er derfor også glad for, at Radikale Venstre og SF udviste ansvarlighed ved at afvise regeringens forslag og ikke gå med i et nyt forlig.

Tilbage i 2016 indførte regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse et uddannelsesloft. Allerede i 2017 blev det fjernet, fordi det skabte utryghed, mistrivsel og unødigt pres på de studerende.

Med de kommende SU-forringelser er det kun rimeligt at frygte, at regeringen er i gang med at skabe et nyt uddannelsesloft. Man får jo lyst til at udbryde ’gå aldrig tilbage til en fuser’. Men det er, hvad regeringen gør ved at skære et år af SU’en.

I praksis skyder regeringen et nyt uddannelsesloft ind, som vil betyde, at flere falder fra uddannelsessystemet, fordi de aldrig får lavet et studieskifte. De unge kommer under endnu mere pres med større usikkerhed og mistrivsel til følge. De skal nemlig ikke blot skynde sig at blive færdige. De skal også vælge rigtigt i første forsøg.

Stop nu med at slå på de unge og bevar SU’en.

Indlægget Bevar SU’en – alt andet er generationstyveri blev først udgivet på Akademikerne.

Åbent brev til Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Af Lisbeth Lintz, Formand for Akademikerne. Bragt i Nordjyske Stiftstidende d.16/01 2024.

Kære Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Kort før jul opsagde regeringen SU-forliget fra 2013 og indgik samtidig en aftale med LA, Konservative og Dansk Folkeparti om at afskaffe det fleksible SU-år. Det betyder, at SU-klipperammen reduceres fra 70 klip til 58 klip – altså skæres et helt år af SU’en.

De alvorlige konsekvenser kommer til at ramme Nordjylland særlig hårdt.

De unge er i dag i forvejen ramt af store stigninger i mistrivsel. Det vil derfor kun gøre ondt værre at forringe levevilkårene for de unge studerende, der er en gruppe, som allerede befinder sig i en stram økonomisk situation.

Og besparelserne på SU’en er pilskæve!

Fjerner regeringen det fleksible SU-år, øger det presset på de unge, det rammer socialt skævt – og er et vaskeægte generationstyveri, fordi det er et opgør med en samfundskontrakt om, at kommende generationer altid skal være bedre uddannet end den forrige.

Jeg har flere data om de unge i Nordjylland, der i dag gør brug af det fleksible SU-år, som sætter en tyk streg under problemets omfang.

• 84 pct. af de nordjyske studerende, der bruger det fleksible SU-år, er fra ikke-akademiske hjem. Det er hele 20 pct. flere end sammenlignet med resten af landet
• 91 pct. af de studerende i Nordjylland på de fire velfærdsuddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) bruger det fleksible SU-år

Det er ca. 12.000 unge på alle videregående uddannelser på landsplan, der hvert år bliver færdiguddannet, som bruger det fleksible SU-år. Og af dem er hele 73 pct. fra ikke-akademiske hjem.

Det er ikke overraskende, at den sociale skævhed ved at afskaffe det fleksible SU-år er endnu mere udtalt for Nordjylland i forhold til resten af landet. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser samtidig, at studerende med ufaglært eller faglært forældrebaggrund har størst risiko for at falde fra den første uddannelse. Derfor vil det også få en negativ konsekvens for regionen, at det bliver sværere at være mønsterbryder i Nordjylland, når SU-aftalen betyder, at de unge får ringere muligheder for at uddanne sig.

Faktum er – at modsat fx København – er Nordjyllands udfordring ikke mangel på erhvervsuddannede, men derimod behovet for flere højtuddannede til de nordjyske virksomheder. Det nordjyske erhvervslivs produktivitet ligger således under landsgennemsnittet, og her spiller adgangen til højtuddannet arbejdskraft en afgørende rolle.

Det er mit håb, at analyserne kan være med til at give et mere nuanceret vidensgrundlag for betydningen af det fleksible SU-år for jeres region. Jeg stiller mig gerne til rådighed for videre dialog om analyserne og vores bekymringer ved forringelserne af SU-systemet.

Regeringen har opsagt SU-forliget fra 2013 med virkning fra næste folketingsvalg. Frem mod det kommende folketingsvalg vil jeg, som repræsentant for ca. 500.000 privat- og offentligt ansatte medlemmer, påvirke den endelige reform ved at skabe opmærksom om de negative konsekvenser, særligt for unge fra ikke-akademiske hjem, som en SU-reform risikerer at få.

Med venlig hilsen

Lisbeth Lintz

Indlægget Regeringens SU-nedskæringer er pilskæve blev først udgivet på Akademikerne.

Det er glædeligt, at den nye regering har fokus på uddannelse. Og statsministeren havde ret, da hun i sin nytårstale fremhævede, at Danmark har brug for både faglærte og akademikere.

Men vi er i Akademikerne bekymrende over regeringens ideer om at halvere en lang række kandidatuddannelser. Store omvæltninger er mest relevante, hvis man vil løse et stort problem. Men det er vanskeligt at se, hvad det er for et problem, der skal løses.

Når vi og mange andre er kritiske over for forslaget om at forkorte kandidatuddannelserne, skyldes det ikke modvilje mod forandringer. Reformer er – hvis de gennemføres hensigtsmæssigt – en vigtig kilde til velstand og velfærd, og universiteterne skal selvfølgelig ikke friholdes for enhver pris.

Men udgangspunktet bør være, at universitetsuddannelserne er en succeshistorie. Pas på med at lave drastiske ændringer. Regeringen bør indlede en dialog med sektoren og arbejdsmarkedets parter for at sikre, at universiteterne også i fremtiden kan levere uddannelser af høj kvalitet og relevans for det private og offentlige arbejdsmarked.

Indlægget Pas på med drastiske ændringer af universiteterne blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Ny regering skal sikre uddannelserne mod besparelser blev først udgivet på Akademikerne.

En halvering af kandidatuddannelserne vil være et uforudsigeligt indgreb i det danske uddannelsessystem. Det kan skade produktiviteten på det danske arbejdsmarked, hvilket Det økonomiske råd også har advaret om.

Nu er det vigtigt, at Venstre holder ved i regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen. For selvom uddannelse ikke fyldte meget i valgkampen, så er der meget der peger på, at universitetsområdet er en af de knaster partierne forsøger at høvle væk.

Set fra min stol, så er etårige kandidatuddannelser ikke den rette vej at gå, men Ellemann har ret i den underliggende præmis om, at det er godt at skabe øget fleksibilitet i uddannelsessystemet. Vi skal have gjort op med kassetænkningen og give de unge mere frihed til selv at sammensætte det uddannelsesforløb, der passer til dem og deres fremtidsplaner. Det vil være oplagt at arbejde for bedre udnyttelse af erhvervskandidaten, hvor unge tager deres kandidatuddannelse parallelt med et arbejde. Eller arbejde for, at flere prøver arbejdsmarkedet af efter deres bacheloruddannelse i en kortere eller længere periode. Men man får ikke bedre fleksibilitet eller mere værdifulde kandidater ved at forringe uddannelserne for de tusindvis af unge, der har både talent og vilje til at blive dygtigere, og som erhvervslivet har stor efterspørgsel efter.

Både universiteter, erhvervsorganisationer, studerende og os i den akademiske fagbevægelse har advaret kraftigt mod Socialdemokratiets forslag om at sænke uddannelsesniveauet i Danmark. Vi har brug for at investere i uddannelse for at sikre fortsat velstand og velfærd. Uddannelse er Danmarks vigtigste råstof og det, vi som samfund skal leve af i fremtiden. Derfor håber jeg inderligt, at Jakob Ellemann og Mette Frederiksen kan finde hinanden i en model, der udvikler og ikke afvikler vores stærke uddannelsessystem.

Indlægget Kære Venstre, hold fast i retten til to årige kandidatuddannelser blev først udgivet på Akademikerne.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:

”Politisk indblanding i løndannelsen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en udfordring for aftale- og forhandlingssystemet og dermed den danske model. Det er svært at se, hvordan man i fremtiden skal sikre den nødvendige legitimitet i vores partssystem, hvis oplevelsen er, at det bedre kan betale sig at investere i at gå til politikerne end i at forhandle med sin modpart”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Regeringen har lagt op til at afsætte 3 mia. kr. til rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor. Det er afgørende, at pengene faktisk understøtter rekruttering, og at de ikke afspejler politikernes fornemmelse for, hvor det er nødvendigt at rekruttere.

”Der er rekrutteringsudfordringer rigtig mange steder på arbejdsmarkedet, både i den private og den offentlige sektor. I september kunne arbejdsgiverne i 86 pct. af tilfældene ikke rekruttere en speciallæge. For ingeniører gjaldt det mellem 24-25 pct. af tilfældene, og for ergoterapeuterne lå de forgæves rekrutteringer på 21 pct. Derfor skal pengene bruges rigtigt. Det er vigtigt, at regeringen gør det muligt at rekruttere de medarbejdere, der faktisk er brug for”, siger Lisbeth Lintz.

Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at højtuddannede i den offentlige sektor i forvejen ligger lavt lønmæssigt i forhold til lignende faggrupper på det private arbejdsmarked.

”Højtuddannede i den offentlige sektor tjener gennemsnitligt omkring 15 pct. mindre end privatansatte med samme uddannelsesmæssige baggrund. Det giver en reel rekrutteringsudfordring i den offentlige sektor, som det er vigtigt at have fokus på”, siger Lisbeth Lintz.

Det betyder også, at arbejdsmarkedets parter bør have reel mulighed for at forhandle om de midler, der afsættes.

”Den offentlige sektor er presset både i kommuner, regioner og staten, og derfor er det mest reelle, at parterne 100 pct. sikres til at stå for udmøntningen af de ekstra lønkroner uden nogen former for politisk motivation eller prioriteringsliste i forhandlingerne. Ellers sender regeringen den danske model ud over afgrunden”, siger Lisbeth Lintz.

Derudover er det centralt, at der er tale om et egentligt tilskud til et presset velfærdssystem, og at udgiften ikke tørres af på andre faggrupper i den offentlige sektor.

”For Akademikerne er det afgørende med en garanti om, at de tilførte lønmidler lægges oven på de eksisterende lønrammer. Da den offentlige løn årligt reguleres, så den følger den private, risikerer regeringens ekstra mia. ellers at reducere det eksisterende lønniveau for alle andre offentligt ansatte. Det er ikke holdbart”, siger Lisbeth Lintz.

Den konkrete udmøntning af lønmidlerne vil ifølge udspillet foregå i forlængelse af afrapporteringen fra regeringens lønstrukturkomité samt gennem trepartsforløb.

”I Akademikerne foreslår vi, at der bør være et fokus på, at de offentlige institutioner i højere grad kan bruge løn som rekrutteringsværktøj. Det gavner ikke rekrutteringen, hvis den enkelte institution reelt ikke får bedre mulighed for at rekruttere dem, de har behov for. Rekruttering håndteres bedst lokalt, ikke centralt fra Christiansborg”, siger Lisbeth Lintz.

Endelig finder Akademikerne det positivt, at regeringen lægger op til at afvente Lønstrukturkomiteens afrapportering.

”Socialdemokratiets lønløfte kommer til at betyde store ændringer i den offentlige løndannelse og bør derfor ske på et oplyst og faktuelt grundlag. Derfor er resultaterne fra regeringens lønstrukturkomite et godt udgangspunkt”, siger Lisbeth Lintz.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 2488 8442 eller på ll@ac.dk

Indlægget Regeringen balancerer på en knivsæg med udspillet til de offentligt ansattes løn blev først udgivet på Akademikerne.

Man bør fra politisk hold afholde sig fra drastiske reformer i en tid, hvor beskæftigelsen i forvejen er på vej ned. Det siger formand for Akademikerne Lisbeth Lintz:

“Jeg er helt ærligt rystet over regeringens bud på en uddannelsespolitik anno 2022. Med sit udspil ”Danmark kan mere III”, mener regeringen tilsyneladende, at man kan fjerne et år af kandidatuddannelserne uden, at det har konsekvenser for kvalitet af uddannelserne og de unges fremtidsmuligheder på et arbejdsmarked, der efterspørger 2-årige kandidater”.

En 1-årig kandidatuddannelse vil være et komprimeret og afkortet forløb, hvor der vil være markant mindre tid til læring og fordybelse, ligesom det vil blive svært for de studerende at få tid til at opnå erhvervserfaring gennem studierelevant job, projektorienterede forløb og samarbejde med specialevirksomhed. Så modsat hensigten, vil det blive sværere for de studerende at opnå den erhvervserfaring som vi ved, giver hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hvordan regeringen end forsøger at spinne sit spil, er der tale om en regulær spareøvelse. En spareøvelse som Det Økonomiske Råd har vurderet, vil koste Danmark årligt 7-14 mia. kr. i produktivitetstab som følge af lavere uddannelsesniveau.

Læg dertil, at regeringens timing er håbløs. For udspillet lanceres i en tid, hvor ledigheden for de nyuddannede akademikere er historisk lav, hvor universiteterne siden 2015 har fået reduceret optaget, og hvor virksomhederne i stadig stigende grad skriger på akademisk arbejdskraft.

Den private sektor har de seneste ti år været den største aftager af kandidatuddannede, erfarne som nyuddannede, og der er intet, der peger på, at virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere skulle blive mindre. Faktisk peger en ny undersøgelse som Oxford Research har lavet for Region Nord, at virksomhederne især har behov for kandidatuddannede til at sikre den grønne omstilling i forhold til andre uddannelsesgrupper.

Investering i uddannelse skaber vækst og velstand, men det er også en grundpille i vores samfund. For viden er noget, vi giver til hinanden, fra generation til generation. Ved at skære så markant i længden på universitetsuddannelserne, får det alvorlige konsekvenser for det fundament vores samfund er bygget på.

Derfor er jeg ikke kun bekymret som formand for den akademiske del af fagbevægelsen, men lige så meget som forældregeneration. Velfærdssamfundets generationskontrakt handler netop om, at vi som minimum videregiver den næste generation samme vilkår, som vi selv har nydt godt af. Det har været en strategi som skiftende regeringer har ført videre og som har gjort os til et af verdenens mest vidende og velstående samfund.

Vi taber som samfund, hvis vi bryder med generationskontrakten. Derfor håber jeg, at regeringen besinder sig, og i stedet ser på, hvordan studerende i endnu højere grad kan udnytte de muligheder, der ligger i den fleksible uddannelsesstruktur, som et enigt Folketing indførte på universiteterne i 2019 efter anbefaling fra Udvalget om Bedre Universitetsuddannelser. En uddannelsespolitik anno 2022 bør skabe muligheder og ikke begrænsninger for vores unge.

Indlægget Vismandsrapport sætter spørgsmålstegn ved halvering af kandidatuddannelser blev først udgivet på Akademikerne.

Jeg er helt ærligt rystet over regeringens bud på en uddannelsespolitik anno 2022. Med sit udspil ”Danmark kan mere III”, mener regeringen tilsyneladende, at man kan fjerne et år af kandidatuddannelserne uden, at det har konsekvenser for kvalitet af uddannelserne og de unges fremtidsmuligheder på et arbejdsmarked, der efterspørger 2-årige kandidater.

En 1-årig kandidatuddannelse vil være et komprimeret og afkortet forløb, hvor der vil være markant mindre tid til læring og fordybelse, ligesom det vil blive svært for de studerende at få tid til at opnå erhvervserfaring gennem studierelevant job, projektorienterede forløb og samarbejde med specialevirksomhed. Så modsat hensigten, vil det blive sværere for de studerende at opnå den erhvervserfaring som vi ved, giver hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hvordan regeringen end forsøger at spinne sit spil, er der tale om en regulær spareøvelse. En spareøvelse som Det Økonomiske Råd har vurderet, vil koste Danmark årligt 7-14 mia. kr. i produktivitetstab som følge af lavere uddannelsesniveau.

Læg dertil, at regeringens timing er håbløs. For udspillet lanceres i en tid, hvor ledigheden for de nyuddannede akademikere er historisk lav, hvor universiteterne siden 2015 har fået reduceret optaget, og hvor virksomhederne i stadig stigende grad skriger på akademisk arbejdskraft.

Den private sektor har de seneste ti år været den største aftager af kandidatuddannede, erfarne som nyuddannede, og der er intet, der peger på, at virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere skulle blive mindre. Faktisk peger en ny undersøgelse som Oxford Research har lavet for Region Nord, at virksomhederne især har behov for kandidatuddannede til at sikre den grønne omstilling i forhold til andre uddannelsesgrupper.

Investering i uddannelse skaber vækst og velstand, men det er også en grundpille i vores samfund. For viden er noget, vi giver til hinanden, fra generation til generation. Ved at skære så markant i længden på universitetsuddannelserne, får det alvorlige konsekvenser for det fundament vores samfund er bygget på.

Derfor er jeg ikke kun bekymret som formand for den akademiske del af fagbevægelsen, men lige så meget som forældregeneration. Velfærdssamfundets generationskontrakt handler netop om, at vi som minimum videregiver den næste generation samme vilkår, som vi selv har nydt godt af. Det har været en strategi som skiftende regeringer har ført videre og som har gjort os til et af verdenens mest vidende og velstående samfund.

Vi taber som samfund, hvis vi bryder med generationskontrakten. Derfor håber jeg, at regeringen besinder sig, og i stedet ser på, hvordan studerende i endnu højere grad kan udnytte de muligheder, der ligger i den fleksible uddannelsesstruktur, som et enigt Folketing indførte på universiteterne i 2019 efter anbefaling fra Udvalget om Bedre Universitetsuddannelser. En uddannelsespolitik anno 2022 bør skabe muligheder og ikke begrænsninger for vores unge.

Indlægget Regeringens generationstyveri blev først udgivet på Akademikerne.

Da regeringen kort før sommerferien fremlagde et forslag til et nyt optagesystem, var der mange gode takter. Blandt andet styrket vejledningsindsats til unge fra uddannelsesfremmed baggrund, og at der i ansøgningsprocessen indlægges spørgsmål med feedback, som skal hjælpe den unge til at reflektere over uddannelsesvalget og få inspiration til andre uddannelser.

Også regeringens forslag om, at unge, der ikke har en adgangsgivende uddannelse, får bedre mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse med fem års relevant erhvervserfaring, er et fremragende forslag. Det vil sende et vigtigt signal til unge: Ro på, uddannelsestoget er ikke kørt, selv om du ikke fik en studentereksamen efter folkeskolen. Jeg er enig i, at vi skal have et meget mere fleksibelt uddannelsessystem, der tilpasser sig de unge – og ikke omvendt.

Det er bestemt også sympatisk, at regeringen med sit udspil til nyt optagelsessystem vil gøre op med den usunde præstationskultur, der presser de unge i jagten på høje karakterer med stress og mistrivsel til følge.

Problemet er reelt. Det viser den nationale sundhedsprofil fra tidligere i år, hvor vi ser, at mistrivsel er stigende blandt unge – og mere end i den øvrige del af befolkningen. Det skal vi tage dybt alvorligt.

Men, hvorvidt et karakterloft, er den rigtige kur mod præstationspres, er desværre tvivlsomt. Faktisk kan et karakterloft ende med at skabe endnu mere præstationspres og tilmed være mere socialt skævt. For ud over at skulle score høje karakterer i gymnasiet, vil den uddannelsessøgende også skulle præstere ved en individuel bedømmelse.

Vi frygter, at det kan ende med blot at forskyde det pres, der allerede findes på ungdomsuddannelserne, ind i optagesystemet. Såfremt individuelle bedømmelser ikke tilrettelægges hensigtsmæssigt, kan de endda være mere socialt skævvridende end karakterer alene. Og der ér meget, der peger i retning af, at individuel bedømmelse, som fx samtaler, motiverede ansøgninger eller test, har en social slagside. Det viser blandt andet undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut.

For Akademikerne er det centralt, at vi fastholder et optagesystem, der er transparent, effektivt, socialt retfærdigt og ikke i sig selv skaber pres og mistrivsel. Men vi er også meget opmærksomme på, at en eventuel justering af optagesystemet ikke kan stå alene, hvis vi skal karakterpres til livs.

Jeg håber, politikerne vil se på karakterskalaen, for her er jeg overbevist om, at der kan hentes forbedringer. Der ligger endda allerede et gennemarbejdet forslag fra regeringens eget ekspertudvalg for en ny karakterskala. Faktisk virker det en kende besynderligt, hvis man ikke samtidig ser på karakterskalaens indretning og dens anvendelse, når nu målet er mindre præstationspres på de unge

Regeringen skal have tak for at tage unges mistrivsel alvorligt. Men hvis ikke de kommende forhandlinger kommer til at betyde ændringer i regeringens udspil, risikerer de gode intentioner at få modsatte effekt.

Indlægget Karakterloft risikerer at forværre presset blandt unge blev først udgivet på Akademikerne.