(Hent print-venlig PDF version her).

De 5 professionsbacheloruddannelser med flest nyuddannede, der startede med en universitetsuddannelse

Det er især de læreruddannede, som har begyndt deres videregående uddannelsesrejse på en universitetsbacheloruddannelse. Ud af de omkring i alt 2.000 folkeskolelærere, der uddannes hvert år, så har næsten 19 pct. begyndt på en universitetsbacheloruddannelse som deres første videregående uddannelse.

Hver år uddannes også omkring 34 ergoterapeuter og 27 jordemødre, der har begyndt på en universitetsbacheloruddannelse som den første videregående uddannelse.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Over 1.000 nyuddannede professionsbachelorer med en velfærdsuddannelse startede med en universitets-bacheloruddannelse blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Analysen peger på, at det fleksible SU-år er en støtte for studerende i Nordjylland fra ikke-akademiske hjem, og at SU’en hjælper studerende på både kandidat- og professionsbacheloruddannelserne, herunder top op-uddannelserne på erhvervsakademierne.

Til trods for at professionsbacheloruddannelserne er kortere end kandidatuddannelserne (inkl. bacheloruddannelse), er 16,5 pct. af de studerende i Nordjylland, der benytter sig af det fleksible SU-år, uddannede som professionsbachelorer. Det svarer til ca. 200 om året.

Over de seneste fem år har i alt 500 færdiguddannede i Nordjylland fra de fire store velfærdsuddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) benyttet sig af det fleksible SU-år. Af dem kommer mere end 91 pct. fra et ikke-akademisk hjem.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget De nordjyske studerende, der benytter det fleksible SU-år, kommer i høj grad fra ikke-akademiske hjem blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

For studieårgang 2020 havde 77,5 pct. kandidatstuderende et studiejob svarende til godt 17.000 personer. Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i studiejob for hhv. den private og offentlige sektor. Mange studerende arbejder mindre end 10 timer, især i den offentlige sektor. Men størstedelen arbejder mere end 10 timer. Op mod 10 pct. arbejder mere end 28 timer ugentligt ved siden af studierne.

Figur 1. De fleste arbejder færre end 10 timer om ugen i deres studiejob

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020.

Omfanget af studiejob hænger sammen med, hvor hurtigt dimittender kommer i job. Figur 2 illustrerer, hvor mange af de dimittender som har haft et studiejob, der kommer i arbejde inden for de første tre måneder efter dimission, fordelt på gennemsnitlige ugentlig arbejdstid.

Overordnet viser tallene, at studerende med mange timer i studiejobbet kommer hurtigere i arbejde end studerende med få timer i studiejobbet. Den største forskel ligger mellem personer, som arbejder mindre end 10 timer i deres studiejob, og personer, der arbejder mere end 10 timer. Blandt dimittender, som har arbejdet mindre end 10 timer i deres studiejob, er 67 pct. i arbejde inden for tre måneder efter dimission. Det tilsvarende tal for dem, som har arbejdet mellem 10-15 timer i studiejobbet, er 83 pct. For personer med flere timer er op mod 90 pct. i arbejde inden for tre måneder efter endt uddannelse.

Figur 2. Andel dimittender i arbejde fordelt efter timer i studiejob

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020. Figuren viser andelen af personer, som har fundet et job inden for de første tre måneder efter dimission.

En væsentlig årsag til, at studiejob har betydning for den senere beskæftigelse er, at de studerende fortsætter med at arbejde på den virksomhed, hvor de havde studiejob, eller at de får relevant brancheerfaring.

Figur 3 viser andelen af studerende, som forsætter i det samme job eller inden for samme branche som studiejobbet efter end uddannelse. 54 pct. af de studerende forsætter på den virksomhed, hvor de havde studiejob, efter dimission. Derudover viser figuren, at 68 pct. får job inden for samme branche, hvor de havde studiejob.

Figur 3. De fleste med studiejob forsætter på samme virksomhed eller i samme branche

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020. Brancheopdelingen følger Danmarks Statistik opdeling i 10 brancher. En mere detaljeret brancheopdeling, på 36 brancher, ændrer kun andelen en lille smule.

Politiske reformer påvirker muligheden for studiejob

Den seneste politiske reform, som influerede markant på studietiden, var fremdriftsreformen, som trådte i kraft i 2016. Studieårgangene fra 2016-2020 har markant lavere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i studiejobbet end foregående årgange. F.eks. er andelen, som arbejder 22 timer eller mere om ugen i studiejobbet, faldet med ca. 9 procentpoint fra 2016 til 2020. Et mere sammenpresset studieforløb betyder færre timer i studiejobbet, hvilket kan have betydning for de studerendes efterfølgende beskæftigelse. Dette aspekt er relevant i forhold til fremtidige reformtiltag, herunder universitetsreformen og forkortelsen af kandidatuddannelserne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Studerende med studiejob finder hurtigere arbejde efter dimission blev først udgivet på Akademikerne.

Regeringen har fremhævet arbejdsudbud som den primære valuta i kommende politiske forlig. Dette notat ser på seniorer, som forlader arbejdsmarkedet, med fokus på dem, som vurderes at være i stand til at blive på arbejdsmarkedet lidt længere.

Fokus er på akademikere, som overgår fra arbejdsmarkedet til efterløn eller folkepension. Gruppen afgrænses til akademikere, som overgår fra lønmodtagerbeskæftigelse, arbejdssøgende, medarbejdende ægtefælle eller selvstændig[1]. Klart størstedelen af denne gruppe udgøres af personer med status som lønmodtagere inden afgangen fra arbejdsmarkedet.

En analyse fra F&P viser, at der er forskel i tilbagetrækningsalderen mellem den offentlige og private sektor, og at denne har været stigende siden 2010. For akademikere (personer med en lang videre gående uddannelse (LVU)) var tilbagetrækningsalderen i 2021 på 68 og 69 år for hhv. den offentlige og private sektor, dvs. akademikere med beskæftigelse på det private arbejdsmarked afgår godt ét år senere end offentligt ansatte akademikere.

I tråd med afgrænsningen ovenfor overgik 1.230 og 617 akademikere til hhv. folkepension og efterløn i 2020 fra den offentlige sektor. Hvis disse i stedet fulgte tilbagetrækningsmønsteret i den private sektor, ville arbejdsudbuddet kunne hæves med 1.847 personer.

Udvides forslaget til også at inkludere personer, som afgår fra den private sektor – hvor 1.980 og 442 akademikere afgik til hhv. folkepension og efterløn – så alle akademikere forventes at arbejde et år længere, kan arbejdsudbuddet øges med 4.279 personer. Denne sidste opgørelse er i sagens natur mindre sikker, fordi der ikke findes en sammenligningsgruppe, der arbejder et år mere.

Tiltag, som kan hjælpe arbejdsudbuddet på vej

Et af elementerne, som forårsager tidligere tilbagetrækning fra det offentlige arbejdsmarked, kan være forskelle i kulturen på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Hvis de offentlige arbejdsgivere kunne læne sig op ad kulturen på det private arbejdsmarked, kunne arbejdsudbuddet givetvis øges – endda uden en meromkostning i kroner og øre.

Ændringer i regler og vilkår ville også kunne afstedkomme lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet – f.eks. via mulighed for mere fleksibilitet sent i arbejdslivet.

Endeligt kan økonomiske incitamenter også være et kraftfuldt værktøj, f.eks. via en skatterabat eller forhøjet beskæftigelsesfradrag for seniorer.

Hvis afgangen fra arbejdsmarkedet (til efterløn eller folkepension) er fra en af følgende statusser, indgår personen ikke: Kontanthjælp, Revalidering, Ressourceforløb, Jobafklaringsforløb, Øvrige uden for arbejdsstyrken, Førtidspension, Fleksydelse, Anden Pension, Efterløn, Folkepension.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Arbejdsudbuddet kan øges med 4.000 ved at fastholde akademiske seniorer blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Figur 1 viser nyuddannede universitetskandidaters første job fordelt på sektor. I studieårgang 2010 fandt 55 pct. deres første job i den private sektor. I 2021 var andelen vokset til 64 pct. Det svarer til en vækst på 16 pct. I runde tal er udviklingen markant. I studieårgang 2010 fandt 5.900 kandidater privat beskæftigelse. I studieårgang 2021 var antallet 12.800. Herved tilføres det private arbejdsmarked godt 13.000 nyuddannede LVU’ere hvert år. Udviklingen i antallet af privatansatte akademikere de seneste ti år er markant og en del af forklaringen på, at universitetsuddannede generelt har lavere ledighed end andre grupper.

Figur 1. Andelen af nyuddannede akademikere, som finder deres første job i den private sektor er vokset med 16 pct.

Figur 2 viser udviklingen i andelen af de nyuddannede, som får deres første job i den private sektor på tværs af hovedgrupper. Sundhedsvidenskabelige kandidater er ikke med i figuren. Det skyldes, at de fortrinsvis er ansat i den offentlige sektor, hvilket betyder, at selv små udsving i antallet af privatansatte resulterer i store procentvise udsving.

Nyuddannede humanister har oplevet en særlig stor vækst i tilbøjeligheden til at finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked. Således er andelen af humanister, der finder deres første job i den private sektor steget med 26 pct. fra studieårgang 2010 til 2021.

I studieårgang 2010 fandt 1.600 nyuddannede humanister deres første job i den private sektor. I studieårgang 2021 var dette tal vokset til godt 2.500 personer. Det svage fald fra 2019 til 2021 i figur 2 er en første indikation på gennemslag fra den ledighedsbaserede dimensionering. Studieårgang 2016 indbefatter 6.100 nyuddannede humanister, mens studieårgang 2021 blot indbefatter 4.000.

Udviklingen i figur 2 dækker over store forskelle i de bagvedliggende antal, idet de forskellige hovedgrupper i forskellig grad finder job på det private arbejdsmarked. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af nyuddannede, der har fundet hhv. privat og offentlig beskæftigelse, fordelt på hovedgrupper.

Samfundsvidenskab og humaniora er to af de store LVU-grupper. For studieårgang 2021 fandt godt 2.500 humanister deres første job på det private arbejdsmarked – mens 1.500 startede i den offentlige sektor. Omtrent 850 flere humanister pr. årgang finder deres første job i den private sektor sammenlignet med studieårgang 2010. Samfundsvidenskab er den hovedgruppe, som uddanner allerflest LVU’ere til det private arbejdsmarked med 5.400 personer for studieårgang 2021.

Antallet af LVU’ere, som finder deres første job på det private arbejdsmarked er mere end fordoblet med en stigning på godt 6.900 personer. Fra studieårgang 2010 til 2021 er antallet, som finder beskæftigelse i den offentlige sektor blot steget med 2.400 personer. Fra studieårgang 2016 til studieårgang 2021 er antallet, som finder det første job i den offentlige sektor faldet med 1.000 personer.

Tabel 1. Udviklingen i antallet af LVU’ere, som finder beskæftigelse i det offentlige hhv. private, fordelt på hovedgrupper

Hvis man ser på de enkelte universiteter, er der betydelige forskelle. Aalborg Universitet har uddannet godt 5.000 humanister i perioden 2010-2021. Stigningen i andelen, der får beskæftigelse i det private, er for denne gruppe på hele 68 pct.

Københavns Universitet har uddannet godt 12.000 humanister i perioden, og denne gruppe tegner sig for en stigning i den private beskæftigelse på 34 pct.

Til sammenligning har Aarhus Universitet, som er den uddannelsesinstitution, der har uddannet flest humanister i perioden – i alt 16.700 personer – oplevet en mindre stigning i andelen af privatansatte på 10 pct.

Forskellene kan skyldes mange faktorer, herunder geografiske forskelle i akademikeres arbejdsmarked, placeringen af offentlige institutioner og forskelle i fordelingen af de fag, der udgør hoveduddannelsesgrupperne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget De fleste akademikere finder deres første job i den private sektor blev først udgivet på Akademikerne.

På topmødet blev der også sat fokus på forskelle og ligheder mellem lederskab i det offentlige og private, hvor kernen i begge sektorer ift. At kunne motivere de ansatte, er evnen til at opbygge og bibeholde gode relationer internt. Her kan du finde programmet for dagen.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard og Thomas Molin, kontorchef for ledelsesudvikling i Moderniseringsstyrelsen fortalte om den nye Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Læs mere her: http://www.flipa.dk/

Kasper Holten fortalte om hvordan Det Kongelige Teater for nogle år siden risikerede at ende i en dødsspiral af nedskæringer og deraf afledte faldende billetsalg. Det blev undgået ved at opbygge en organisationskultur hvor innovation og gode idéer blev udviklet, opfanget, og eksekveret på tværs af fag, eller som Holten udtrykte det “Der skal være plads til primadonnaer på alle positioner i organisationen”.

Agnete Gersing, departementschef i Uddannelses- og forskningsministeriet og Jens Aaløse, koncernchef i TDC diskuterer forskelle og ligheder mellem at være topleder i hhv. privat og offentlig sektor

Marie Munk, Økonomi- og personaledirektør i Det Kongelige Teater, fortæller om vigtigheden af en god feedbackkultur mellem ledelse og medarbejdere

Claus Elmholdt, erhvervspsykolog og medforfatter af “Den Modige Leder”, giver inspiration til hvordan ledere finder frem til “hverdagens mod”, hvor de tør handle på trods af tvivl og usikkerhed, samt at turde putte hierarkiets “kontrolkort” tilbage i lommen

Hvordan kan det lade sig gøre at et stort byggeprojekt bliver færdigt tidligere end først planlagt? Anne Janstrup, hospitalsdirektør for Bispebjerg Hospiral, Mette Stokholm, arkitekt og projektleder for Nyt Hospital Nordsjælland og Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør fra Aalborg Universitetshospital udveksler case erfaringer om supersygehuse

Indlægget Akademikernes Ledelsestopmøde 2019 blev først udgivet på Akademikerne.