Arbejdspladsen skal blive bedre til at håndtere og forebygge stress.

Det mener mere end halvdelen af alle danske lønmodtagere ifølge en ny meningsmåling, som Megafon har udarbejdet for Akademikerne.

53 procent mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge stress, mens hele 61 procent mener, at arbejdspladsen skal blive til at håndtere situationer, hvor medarbejdere oplever symptomer på stress.

I samme undersøgelse svarer 68 procent, at de har haft symptomer på stress det seneste år. Heraf svarer 19 procent, at de har alvorlige symptomer.

Hos hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund med en halv million medlemmer, tager man undersøgelsen meget alvorligt.

Ifølge Tomas Kepler, formand for Akademikerne, er det endnu en understregning af, at stress ikke kan reduceres til et privat problem, da det i høj grad også er et problem, der skal løses på arbejdspladsen.

”Jeg bliver faktisk bekymret, når arbejdsgiverne reducerer stress til spørgsmål om familieliv, Aula og sociale medier. Med denne her undersøgelse bliver det endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar for det psykiske arbejdsmiljø,” siger Tomas Kepler og fortsætter:

”Lige om lidt skal vi til trepartsforhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne. Hvis vi skal have råd til velfærdsydelser ude i fremtiden, skal vi også se på, hvordan vi får folk til at blive i arbejde. Her har vi brug for, at arbejdsgiversiden bidrager med konstruktive løsninger. Det er nødvendigt, for stress er et af samfundets allerstørste problemer lige nu,” siger Tomas Kepler.

Stress koster i følge AE-rådet samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på 55.000.

Antallet af stressede personer i arbejde stiger

Akademikerne behandler i en ny analyse de største rapporter om stress blandt danskere i arbejde.

Analyserne viser på tværs af metoder, at en større og større andel af arbejdsstyrken rammes af stress; fra 13,4 procent i 2013 til op mod de 33 procent i 2025.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik for Dansk Arbejdsgiverforening viser blandt andet, at en million danskere i 2025 har et bekymrende højt stressniveau, hvis man vurderer niveaet med afsæt i definitionen i Danskernes Sundhed (2025) og Lægehåndbogen (Sundhed.dk). Heraf har 180.000 behandlingskrævende stress, som blandt andet kan kræve sygemelding.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at den ønsker at styrke arbejdsmiljøet og nedbringe arbejdsrelateret stress.

Akademikerne kom tidligere på året med en række forslag til, hvordan det kan lykkes, heriblandt en obligatorisk lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og en større anerkendelse af stressproblematikken i arbejdsskadesystemet.

Du kan læse hele resultaterne fra Megafon-undersøgelsen her.

FAKTA

• 53 procent f danske lønmodtagere mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge stress.
• 61 procent mener, deres arbejdsplads skal blive bedre til at lave modvirkende tiltag (fx ændringer i opgaver, ansvar, prioriteringer, generel støtte mv.), når medarbejdere oplever symptomer på stress.
• 68 procent har haft symptomer på stress inden for det seneste år. 19 pct. svarer, at de har haft ”alvorlige symptomer”.
• De tre mest hyppige begrundelser for stresssymptomerne er stor arbejdsmængde (54 pct.), tidspres/deadlines (44 pct.) og dårlig ledelse (42 pct.).

Indlægget Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser blev først udgivet på Akademikerne.

En million danskere på arbejdsmarkedet har et bekymrende højt stressniveau.

Det fremgår af et bilag i Dansk Arbejdsgiverforenings nyeste analyse på området.
Med afsæt i definitionen i Danskernes Sundhed (2025) og Lægehåndbogen (Sundhed.dk).

Heraf har 180.000 personer et så højt niveau af stress, at det ifølge Lægehåndbogen er behandlingskrævende med akutte tiltag som f.eks. sygemelding.

”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til. Det kan resultere i et kæmpe boom af sygemeldinger og i værste tilfælde langt flere endegyldige tilbagetrækninger fra arbejdsmarkedet, end vi allerede ser, og som vi som samfund kan holde til,” siger Tomas Kepler, der er formand for 28 fagforbund med en halv million medlemmer i hovedorganisationen Akademikerne.

”Den bedste beskrivelse er en rullende snebold”

Akademikerne behandler i en ny analyse de største rapporter om stress blandt danskere i arbejde.

Analyserne viser på tværs af metoder, at en større og større andel af arbejdsstyrken rammes af stress; fra 13,4 procent i 2013 til op mod de 33 procent i 2025.

Samtidig rapporterer flere pensionskasser om historisk mange danskere, der helt må forlade arbejdsmarkedet på grund af mentale årsager som stress. Blandt andre Pensionskassen for Akademikere P+, hvor 28 pct. af invalidepensionsmodtagerne i 2024 led af stress, angst eller depression, mens det for nye ansøgere samme år var 45 pct.

”Stresssygen i Danmark kan bedst beskrives som en rullende snebold. Tiltagende flere er påvirkede af symptomer, der ubehandlede kan ende i sygemeldinger og i de værste tilfælde flere og flere evnen til helt at gå arbejde. Hvis vi ikke får knækket kurven, risikerer vi at svække arbejdsstyrken så markant, at det påvirker økonomien til vores fælles velfærd og sikkerhed,” siger Tomas Kepler.

AE-rådet har beregnet, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet med flere end 55.000 og koster et årligt velstandstab på næsten 55 milliarder kroner.

Arbejdspladsen er en del af problemet og løsningen

Selv om årsager til stress kan være mange, peger analyserne samlet set på, at arbejdspladsen er en væsentlig kilde. Ifølge Arbejdstilsynet peger 90 procent af stressramte på arbejdsforholdene som en direkte årsag eller medårsag til deres stress.

Forud for forhandlingerne om et nyt velfærdsforlig vil regeringen indgå en trepartsaftale, der blandt andet skal finde løsninger på at nedbringe stress og mindske sygefraværet.

”Her glæder vi os til i Akademikerne at bidrage med løsninger.  Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind med bedre forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladserne, da det er kilden til stress for mange. Det håber jeg, at også arbejdsgiverne er indstillet på at tage ansvar for,” siger Tomas Kepler.

Regeringen vil også etablere en ny forebyggelsesfond, som målrettet skal finansiere stressforebyggende initiativer med dokumenteret effekt.

Indlægget En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau blev først udgivet på Akademikerne.

Formand for Akademikerne Tomas Kepler går i rette med Dansk Erhverv, der kalder arbejdsrelateret stress en ”myte” i mediet Altinget. Socialrådgivernes forkvinde Signe Færch bakker op og kalder Dansk Erhvervs udtalelse respektløs og “en stråmand”.

Danskerne bliver i stigende grad syge af stress.

Men de er slet ikke så stressede, som man skulle tro, mener direktør i Dansk Erhverv Pernille Knudsen. I en artikel i Altinget afiser hun, at der er tale om en stressepidemi, og så mener hun, at det er en ”myte”, at stress kun skulle være arbejdsrelateret.

• Det er helt vildt. Tænk at Dansk Erhverv nu bruger den gamle traver om, at stress er folks eget problem, siger Tomas Kepler i et modsvar til Altinget i artiklen ”Formand for en halv million akademikere tager til genmæle i stress-debat”.

”Det er den samme stråmand, arbejdsgiverne altid har brugt”

Hver femte dansker i arbejde har symptomer på stress. Og af dem mener ni ud af ti, at det helt eller delvis skyldes arbejdet.

Det viser Arbejdstilsynets seneste undersøgelse

Tomas Kepler siger i Altinget:

• Det er den samme stråmand, arbejdsgiverne altid har brugt. Vi har aldrig benægtet, at privatlivet også kan udløse stress. Men realiteten er, at ni ud af ti, som er stressede mener, at det helt eller delvist er på grund af arbejdet.

Socialrådgiverne finder Dansk Erhvervs udtalelse ”respektløs”

Socialrådgivernes forkvinde Signe Færch bakker Tomas Kepler op i hans kritik og kalder udtalelsen fra Dansk Erhverv respektløs og ”en stråmand”.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger til Altinget:

• Jeg synes, at debatten har rykket sig. Vi ved heldigvis meget mere om stress i dag. Det forstår de offentlige arbejdsgivere i hvert fald. I de seneste overenskomster i det offentlige var vi enige om at gøre mere for at undgå stress. Fleksible arbejdstider, barnets tredje sygedag eksempelvis.

• Derfor undrer det mig såre, at Pernille Knudsen forsøger at bombe os tilbage til nul. Hvorfor byder hun ikke ind med løsninger i stedet for.

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget invitere arbejdsmarkedets parter til drøftelser forud for Velfærdsflot 2.0, der bl.a. skal se på at nedbringe stress og sygefravær.

Fakta:
Akademikerne er Forhandlings- og Hovedorganisation for 27 fagforbund med flere end en halv million medlemmer.

Indlægget Modsvar: ”Tænk at Dansk Erhverv mener, at stress er folks eget problem” blev først udgivet på Akademikerne.

Bøder til arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø, anerkendelse af stress som arbejdsskade og obligatorisk lederuddannelse. Det er blandt de fem konkrete forslag, som skal reducere arbejdsrelateret stress.

De 28 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 525.000 medlemmer, er gået sammen om fem konkrete forslag, der skal reducere arbejdsrelateret stress til gavn for den enkelte arbejdstager, arbejdspladserne og samfundet.

Med det nye stressudspil ønsker Akademikerne, at stress bliver en del af det nye regeringsgrundlag med ambitiøs målsætning om at knække stresskurven og holde flere i arbejde.

Stress er et kæmpe samfundsproblem

Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og udviklingen ser ud til at fortsætte. De sidste 2 år er stigningen på 13 pct. ifølge Arbejdstilsynets egne tal. Stress koster samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på over 55.000 fuldtidspersoner.

Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med et udspil, der skal vende udviklingen og tage et opgør med stressepidemien på arbejdsmarkedet.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, siger:

”Stress bør være en af de allervigtigste politiske dagsordener på linje med forsvars- og klimapolitik. Stress er alt for dyrt – mest for den enkelte, der bliver ramt, men også for arbejdspladserne. Det er et kæmpe samfundsproblem, og lige nu gør vi alt for lidt.”

Kampen mod stress skal fylde markant mere. På trods af, at problemerne har været kendt i årevis, er indsatsen stadig utilstrækkelig, og redskaberne i arbejdsmiljølovgivningen virker ikke godt nok.

På den baggrund ønsker Akademikerne, at der fastsættes et nationalt mål på 20 pct. reduktion i den arbejdsrelaterede stress frem mod 2035. Det skal være et forpligtende mål om at øge den forebyggende indsats på arbejdspladserne for både at nedbringe antallet af stressramte og samtidig sikre, at færre helt forlader arbejdsmarkedet som følge af stress.

Tomas Kepler siger:

”Med dette udspil kommer Akademikerne med en række konkrete forslag til stressforebyggelse. Vores håb er, at forslagene giver inspiration til det nye folketing og helt aktuelt i forbindelse med dannelsen af en ny regering. For det er vigtigt, at vi sammen får reduceret den arbejdsrelaterede stress gennem ny adfærd og kultur på arbejdspladserne samt bedre rammer for stressforebyggelse.”

 Akademikerne foreslår:  

• Grove overtrædelser af regler om psykisk arbejdsmiljø skal udløse bøder
• Gør uddannelse i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk for alle ledere
• Anerkend stress som arbejdsskade på linje med fysiske arbejdsskader
• Invester 700 mio. kr. i nationalt stresspartnerskab med arbejdsmarkedets parter
• Invester 500 mio. kr. til et opgør med forældede strukturer

9 ud af 10 danskere peger på arbejdet som hel eller delvis årsag til stress, ifølge Arbejdstilsynet. Derfor foreslår Akademikerne bøder, når det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, samt obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle ledere.

Tomas Kepler siger:

”Det er allerede muligt at give arbejdspladser bøder for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men i praksis sker det alt for sjældent. Formelt er fysisk og psykisk arbejdsmiljø sidestillet i loven, men det er ikke det, vi ser i praksis. Det skal vi have ændret. Og så er bøderne også alt for små, som det forholder sig nu. Der skal kunne gives mærkbare bøder ved grove overtrædelser af det psykiske arbejdsmiljø, særligt når overtrædelser sker gentagende gange. For vi kan desværre konstatere, at regler uden mærkbare konsekvenser, de virker ikke.”

Og fortsætter:

”Men vi skal også sikre, at hjælpen er til stede på arbejdspladserne. Alt for mange ledere står i dag alene, når deres medarbejdere bliver ramt af stress, eller når de ønsker at forebygge bedre. De har brug for den rette viden, kompetencer og de rigtige værktøjer. Med en obligatorisk uddannelse til ledere giver vi dem en hjælpende hånd til at skabe en god arbejdsplads. Vi bliver nødt til at anerkende, at sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og kræver viden hos alle ledere. Og at vi skal arbejde sammen mod stress for at knække udviklingen”

Link: Læs hele stressudspillet ”Sammen mod stress”” her.

Kontakt:

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, 31428120

Jens Alkjær, pressechef, 22495856

Indlægget Akademikerne vil reducere antallet af stressramte danskere med 20 pct. med nyt udspil blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Stress, angst eller depression er hyppigste årsag til invalidepension blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Akademikerbrancher i top på stress: Behov for handling nu blev først udgivet på Akademikerne.

Stress er i dag et af de allerstørste arbejdsmiljøproblemer for akademikere – og stor arbejdsmængde og tidspres er for mange blandt de væsentligste bagvedliggende årsager hertil.

Indlægget Vejledning om tidspres og arbejdsmængde er et kærkomment værktøj i kampen mod stress blev først udgivet på Akademikerne.