Vi leder efter dig, der trives med at skabe struktur, bidrage til at sikre fremdrift i tingene og koordinere og samarbejde på kryds og tværs.

Du bliver et vigtigt bindeled i sekretariatet og vil spille en central rolle i betjeningen af bestyrelsen og forhandlingsudvalget på det offentlige område i det daglige og under overenskomstforhandlinger.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

• Planlægge og koordinere møder i bestyrelsen og forhandlingsudvalget, herunder indsamle og udsende dagsordener og mødemateriale.
• Drive processer og bidrage til at sikre, at deadlines overholdes.
• Håndtere dialog og mødeplanlægning med bl.a. medlemsorganisationer og eksterne samarbejdspartnere.
• Bidrage til at sikre en velfungerende daglig drift i sekretariatet.

Vi er mere interesserede i, at du kan løse opgaverne og bidrage til at sikre en smidig og professionel drift af Akademikerne, end hvilken uddannelsesmæssig baggrund du kommer med.

Vi leder efter dig, der:

• Har solid erfaring med mødehåndtering, sekretariatsbetjening og koordinering.
• Tager ansvar og finder løsninger, når noget skal lykkes.
• Er en holdspiller og trives i en rolle med mange kontaktflader, der i perioder er præget af det politiske miljøs omskiftelighed.
• Er serviceorienteret og får energi af at få ting til at køre gnidningsfrit.
• Har godt styr på IT, nysgerrighed på nye digitale værktøjer og kan være med til at digitalisere processer.
• Kan indtage en ambassadørrolle for Akademikerne i mødet med repræsentanter fra andre organisationer.
• Kommunikerer klart og tydeligt med sans for sproglig præcision og slutproduktet.

Vi tilbyder:

• En alsidig hverdag med ansvar og variation.
• Gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse på dine opgaver.
• Et stærkt fagligt miljø og kolleger, der hjælper hinanden.
• En udviklingsorienteret arbejdsplads med rammer, der giver plads til den enkeltes ideer og forslag.
• Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og god balance mellem arbejde og fritid.
• Attraktive løn- og pensionsvilkår inkl. 7 ugers betalt ferie.

Send din ansøgning og CV til ac@ac.dk senest søndag den 16. august 2026.

Stillingen er fuldtid og ønskes besat snarest muligt, gerne fra 1. oktober 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Rasmus Rue på rr@ac.dk / 30 28 94 64. I uge 33 er du også velkommen til at kontakte overenskomstdirektør Maja Kure Kristensen på mkk@ac.dk / 51 60 51 95.

Indlægget Akademikerne søger en administrativ koordinator, der får processer til at glide blev først udgivet på Akademikerne.

På vegne af mere end 500.000 akademikere hilser Akademikernes formand, Tomas Kepler, det nye regeringsgrundlag velkommen.

”Jeg er ovenud begejstret. Ved første øjekast er det her det bedste regeringsgrundlag, vi har læst. Jeg har hænderne over hovedet i dag. Flot og ambitiøst. Men det må ikke kun blive fugle på taget. Det vil vi arbejde benhårdt på fra nu af,” siger Tomas Kepler.

Særligt fremhæver han, at regeringen endelig griber fat i dagsordenen om stress og styrket psykisk arbejdsmiljø:

”Jeg har længe råbt op om, at den stigende stressepidemi er et af de allerstørste samfundsproblemer i dag. Derfor er jeg naturligvis glad for, at regeringen vil nedbringe stress og samtidig anerkender, at vi skal løse problemet sammen med arbejdsmarkedets parter.”

Samtidig sætter regeringen enormt høje ambitioner for konkurrenceevnen gennem investeringer i forskning og uddannelse.

”Det er historisk, at der afsættes mindst 1 procent af BNP til forskning. Og samtidig vil regeringen arbejde på at tiltrække flere EU-midler. Fremtiden hviler på de kommende generationers skuldre, og derfor er det ekstremt positivt, at uddannelse, forskning og innovation prioriteres så højt,” siger Tomas Kepler, der også har rosende ord til overs for det gennemgående fokus på arbejdsmarkedets parter i regeringsgrundlaget.

”Jeg er stolt af, at regeringsgrundlaget tydeligt anerkender, at arbejdsmarkedets parter skal have en afgørende rolle i håndteringen af de store fremtidsudfordringer. Når vi skal løse de store spørgsmål om bl.a. AI, pension, stress og konkurrenceevne, skal løsningerne udvikles sammen med dem, der kender arbejdsmarkedet indefra,” siger Tomas Kepler.

Derudover ser Akademikerne også frem til, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med henblik på en aftale om vilkår for pension og tilbagetrækning:

”Lige nu løber stigningen i pensionsalderen fra stigningen i levealderen, mens børnehavebørn i dag kan se frem til at gå på pension som 77-årige. Det er helt absurd. Derfor ser jeg frem til invitationen.”

Indlægget Nyt regeringsgrundlag: Endelig tager vi et opgør med stress blev først udgivet på Akademikerne.

Skiftende regeringer har i de senere år justeret optaget på vores videregående uddannelsesinstitutioner med stadig nye redskaber og forskellige formål.

Helt overordnet har målet dog været at sikre, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets og samfundets behov. Intentionerne har hver for sig været båret af deres egen logik. Problemet er, at vi i dag står med et system, hvor lag på lag af regulering er blevet lagt oven på hinanden – uden at nogen for alvor har ryddet op.

Resultatet er blevet et styringssystem af dimensioneringer, der er blevet så komplekst, at de forskellige reguleringer risikerer at spænde ben for hinanden og hvor det koster stadig flere administrative kræfter at leve op til.

I dag reguleres optaget på de videregående uddannelser gennem en række forskellige styringsmodeller – også kaldet dimensioneringer. For 15 år siden var der kun én slags dimensionering, i dag e28 der mindst 6 forskellige.

Der er den ledighedsbaserede dimensionering, som har til hensigt at reducere optaget på uddannelser med høj dimittendledighed. Dimensioneringen af engelsksprogede studiepladser, som skal balancere hensyn til internationalisering og offentlige finanser. Den geografiske dimensionering, som bestemmer, hvor uddannelsespladser må oprettes. Den uddannelsesspecifikke, for medicin og tandlæger mfl. og på universiteterne er der senest blevet indført en særlig sektordimensionering af optaget på bacheloruddannelserne samt en dimensionering af de almindelige 2-årige kandidatuddannelser. Læg dertil, at der findes yderligere styringsmekanismer, som hver især er indført for at løse konkrete politiske udfordringer.

Intentionen med de enkelte greb har været at svare på reelle problemstillinger. Tilsammen udgør de dog et system, hvor forskellige hensyn og politiske logikker kan trække i hver sin retning.

Den ledighedsbaserede dimensionering eksempelvis bygger på historiske data og forsøger at korrigere for ubalancer på arbejdsmarkedet. Men den er i sin natur bagudskuende. Den siger noget om gårsdagens behov – ikke nødvendigvis om morgendagens – og den tager ikke bestik af de reduktioner, der allerede er foretaget før der næsten er gået et årti. Samtidig kan andre styringsmekanismer, som geografiske loft eller begrænsninger på internationale studerende, påvirke optaget i helt andre retninger.

Det efterlader universiteterne, de øvrige videregående institutioner og samfundet med et system, hvor det samlede resultat ikke længere er strategisk eller gennemskueligt.

Det er ikke holdbart i en tid, hvor behovet for viden og kompetencer er under hastig forandring.

Danmark står i en ny virkelighed. Den internationale og sikkerhedspolitiske situation giver os et stigende fokus på teknologisk uafhængighed, innovationskraft og adgang til kritisk viden. Samtidig står vi over for massive omstillinger – grønne, digitale og demografiske – som kræver præcise investeringer i uddannelse og forskning.

I det lys er det problematisk, hvis styringen af vores uddannelsesudbud bliver for uigennemsigtig og bagudskuende.

Hvis Danmark skal fastholde og udbygge sin position som videnssamfund, kræver det et opgør med den nuværende kompleksitet. Ikke fordi intentionerne bag de enkelte modeller er forkerte – men fordi helheden ikke fungerer.

Der er behov for en forenkling.

Den kommende regering har muligheden for at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvis vi skulle designe systemet fra bunden i dag, hvordan skulle det så se ud?

Og man kunne tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer. Det kræver mod til at løsne grebet om eksisterende ordninger. Det bør også betyde, at vi i højere grad må lade faglig viden og fremskrivninger af kompetencebehov spille en central rolle.

Vi har brug for et enklere, mere transparent og fremadskuende system, hvor målet ikke blot er at regulere – men at investere klogt i de uddannelser, der skal bære Danmark gennem de næste årtier.

Det er brug for en justering. Der er brug for et strategisk valg.

Og det haster.

Læs debatindlægget på Uddannelsesmonitor her 

Indlægget Debatindlæg: Dimensionering skal tage afsæt i fremtidens behov – ikke fortidens ubalancer blev først udgivet på Akademikerne.

Bøder til arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø, anerkendelse af stress som arbejdsskade og obligatorisk lederuddannelse. Det er blandt de fem konkrete forslag, som skal reducere arbejdsrelateret stress.

De 28 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 525.000 medlemmer, er gået sammen om fem konkrete forslag, der skal reducere arbejdsrelateret stress til gavn for den enkelte arbejdstager, arbejdspladserne og samfundet.

Med det nye stressudspil ønsker Akademikerne, at stress bliver en del af det nye regeringsgrundlag med ambitiøs målsætning om at knække stresskurven og holde flere i arbejde.

Stress er et kæmpe samfundsproblem

Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og udviklingen ser ud til at fortsætte. De sidste 2 år er stigningen på 13 pct. ifølge Arbejdstilsynets egne tal. Stress koster samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på over 55.000 fuldtidspersoner.

Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med et udspil, der skal vende udviklingen og tage et opgør med stressepidemien på arbejdsmarkedet.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, siger:

”Stress bør være en af de allervigtigste politiske dagsordener på linje med forsvars- og klimapolitik. Stress er alt for dyrt – mest for den enkelte, der bliver ramt, men også for arbejdspladserne. Det er et kæmpe samfundsproblem, og lige nu gør vi alt for lidt.”

Kampen mod stress skal fylde markant mere. På trods af, at problemerne har været kendt i årevis, er indsatsen stadig utilstrækkelig, og redskaberne i arbejdsmiljølovgivningen virker ikke godt nok.

På den baggrund ønsker Akademikerne, at der fastsættes et nationalt mål på 20 pct. reduktion i den arbejdsrelaterede stress frem mod 2035. Det skal være et forpligtende mål om at øge den forebyggende indsats på arbejdspladserne for både at nedbringe antallet af stressramte og samtidig sikre, at færre helt forlader arbejdsmarkedet som følge af stress.

Tomas Kepler siger:

”Med dette udspil kommer Akademikerne med en række konkrete forslag til stressforebyggelse. Vores håb er, at forslagene giver inspiration til det nye folketing og helt aktuelt i forbindelse med dannelsen af en ny regering. For det er vigtigt, at vi sammen får reduceret den arbejdsrelaterede stress gennem ny adfærd og kultur på arbejdspladserne samt bedre rammer for stressforebyggelse.”

 Akademikerne foreslår:  

• Grove overtrædelser af regler om psykisk arbejdsmiljø skal udløse bøder
• Gør uddannelse i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk for alle ledere
• Anerkend stress som arbejdsskade på linje med fysiske arbejdsskader
• Invester 700 mio. kr. i nationalt stresspartnerskab med arbejdsmarkedets parter
• Invester 500 mio. kr. til et opgør med forældede strukturer

9 ud af 10 danskere peger på arbejdet som hel eller delvis årsag til stress, ifølge Arbejdstilsynet. Derfor foreslår Akademikerne bøder, når det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, samt obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle ledere.

Tomas Kepler siger:

”Det er allerede muligt at give arbejdspladser bøder for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men i praksis sker det alt for sjældent. Formelt er fysisk og psykisk arbejdsmiljø sidestillet i loven, men det er ikke det, vi ser i praksis. Det skal vi have ændret. Og så er bøderne også alt for små, som det forholder sig nu. Der skal kunne gives mærkbare bøder ved grove overtrædelser af det psykiske arbejdsmiljø, særligt når overtrædelser sker gentagende gange. For vi kan desværre konstatere, at regler uden mærkbare konsekvenser, de virker ikke.”

Og fortsætter:

”Men vi skal også sikre, at hjælpen er til stede på arbejdspladserne. Alt for mange ledere står i dag alene, når deres medarbejdere bliver ramt af stress, eller når de ønsker at forebygge bedre. De har brug for den rette viden, kompetencer og de rigtige værktøjer. Med en obligatorisk uddannelse til ledere giver vi dem en hjælpende hånd til at skabe en god arbejdsplads. Vi bliver nødt til at anerkende, at sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og kræver viden hos alle ledere. Og at vi skal arbejde sammen mod stress for at knække udviklingen”

Link: Læs hele stressudspillet ”Sammen mod stress”” her.

Kontakt:

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, 31428120

Jens Alkjær, pressechef, 22495856

Indlægget Akademikerne vil reducere antallet af stressramte danskere med 20 pct. med nyt udspil blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Akademikernes indspil til et kommende regeringsgrundlag- uddannelse og forskning blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger:

”Det er dejligt, at vi nu kender udspillet og kan få en tiltrængt debat og har noget konkret at forholde os til. Vi var på vej ind i det absurde med en stigning i pensionsalderen, der simpelthen løber fra stigningen i levealderen. Og som oveni rammer de unge ekstra hårdt.

Det er stærkt, modigt og rigtigt, at Socialdemokratiet nu lægger op til et opgør med de automatiske stigninger i pensionsalderen. Og vi kan kun bakke op om, at de har valgt den model, Pensionskommissionen også anbefalede. Det er vi svært tilfredse med. Det er en god dag for ’pensionsdanmark.’ Vi glæder os til debatten.”

Udspillet lægger op til at forbedre Arne-pensionen.

Tomas Kepler udtaler:

”Vi synes i udgangspunktet, at det er helt rimeligt, at hvis man er fysisk nedslidt, så skal det også være muligt at gå fra tidligere. Og hvis man har et fysisk hårdt arbejde, er der selvfølgelig andre grænser for, hvad man kan holde til, når man bliver ældre. På sigt arbejder vi for – og drømmer om – at den psykiske nedslidning, der kun stiger og stiger i omfang, også for alvor får politikernes opmærksomhed. Så sent som i dag har vi fået nye tal fra Danskernes Sundhed, der viser, at hver fjerde beskæftigede dansker scorer højt på stressskalaen. Det er en stigning på 13 pct. siden 2021.”

For at finansiere forbedringen af Arne-pension vil Socialdemokratiet nedsætte en ekspertgruppe, der skal finde finansiering på 2 mia. kr. Ekspertgruppen skal bl.a. se på fradragsregler for indbetalinger til arbejdsmarkedspension.

Tomas Kepler udtaler:

”Jeg mener, at der i forhold til finansieringsdelen er behov for at se på, hvordan vi får flere seniorer i beskæftigelse. I dag er det kun 41 pct., der er i arbejde, når de rammer folkepensionsalderen. Hvis vi kan få hævet det tal, vil der selvfølgelig komme flere penge i statskassen. Vi foreslår derfor, at den ekspertgruppe, som Socialdemokratiet vil nedsætte, får udvidet sit kommissorium, så der er fokus på tiltag, der kan øge seniorers beskæftigelse.”

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, Pressekontakt, tlf. 20 25 89 64

Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Indlægget Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Høring over ny bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser ved professionshøjskolerne m.v. blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Høring over udkast til ny bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Høring vedr. udkast til lovforslag om initiativer vedr. visse udenlandske studerende m.v blev først udgivet på Akademikerne.

De unge vil ikke nøjes. De vil have muligheder – ikke blindgyder. Jeg deler undervisningsminister Mattias Tesfayes ambition for den nye epx, om at være et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud med et stærkt ungdomsmiljø – ikke mindst for de unge, hvor tilvalg af gymnasiet måske mere er udtryk for et fravalg af erhvervsuddannelserne.

Regeringens nedsatte ekspertgruppe har fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan de politiske ambitioner kan omsættes til en attraktiv ungdomsuddannelse for denne store, og sammensatte, gruppe af unge. Det, der kan se enkelt ud på papiret, kræver stor omtanke, når idéer skal omsættes til konkrete rammer. Den opgave skal vi lykkes med.

Men det kræver ét afgørende greb: Epx skal reelt give adgang til videregående uddannelser.

Tallene taler deres tydelige sprog. I mange år har optaget af unge på erhvervsuddannelserne været faldende, mens de gymnasiale uddannelser har tiltrukket stadig flere unge. Jeg ser to primære forklaringer bag denne tendens.

For det først har gymnasierne formået at skabe et stærkt ungdomsmiljø. Udover at give en god uddannelse, tilbyder gymnasierne et fællesskab – fester, musik, teater, sport, – alt det, der giver identitet og tilhørsforhold og som hører ungdomslivet til.

For det andet begrænser gymnasiet ikke det fremtidige uddannelsesvalg, men giver tværtimod studiekompetencer, der udvider ens valgmuligheder. Det er alt for meget at forlange af en 15-16-årig at skulle svare på, hvad han eller hun gerne vil være. Går man gymnasievejen, er det svære spørgsmål udskudt de næste tre år.

Følelsen af ikke at bliver fastlåst er også en del af en ungdomskultur; at man ikke bliver presset ind i en voksen verden, men netop at livet står åben foran en – at alle døre er åbne – at valget af uddannelse ikke skal tages nu, men først senere. Det skal epx’en også kunne.

Og netop det, at epx’en er en gymnasial uddannelse, skal tages meget bogstaveligt. Epx har et praksisfagligt element, og har dermed en anderledes profil end stx og hhx. Men uanset hvilken gymnasial uddannelse man har gennemført, skal vejen til videregående uddannelse være akkurat lige så god.

Derfor skal den have en tydelig faglig progression med undervisning på A-, B- og C-niveau, så epx-eleverne har mulighed for at opnå de samme studiekompetencer som andre gymnasieelever. Det stiller selvsagt også krav til underviserne.

Der vil være brug for universitetsuddannede undervisere, der kan føre eleverne op til de traditionelle gymnasieniveauer A, B og C og på den måde give eleverne de nødvendige studiekompetencer. Og der vil være brug for undervisere, der kan give eleverne de mere praktiskfaglige færdigheder og de niveauer under C-niveau, der svarer til 10. klassesniveau.

De unge er hurtige til at aflæse, om en uddannelse åbner døre eller lukker dem. Derfor må vi ikke kompromittere afgangsniveauet. Epx må ikke blive en sekunda-uddannelse – hverken for elever eller undervisere. Hvis epx’en skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen. Kun sådan kan eleverne nå gymnasialt niveau og få adgang til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser. En toårig model, der også rummer 10. klasse, vil ganske enkelt ikke give tilstrækkeligt fagligt niveau.

Det betyder ikke, at alle skal vælge den treårige model. Men det skal være en reel mulighed. Ingen unge skal opdage for sent, , at dørene er lukkede til de videregående uddannelser. Ikke for vores skyld, men for de unge, der fremover skal finde epx værd at vælge til.

Det håber jeg, at ekspertgruppen har med i sine anbefalinger, som præsenteres i december. Når der nedsættes en ny ekspertgruppe for det tredje år, vil det også være helt naturligt, at Akademikerne inviteres ind i arbejdet.

Læs debatindlægget her :

Debatindlæg Uddannelsesmonitor, 26. november 2025: Uddannelsesdirektør: Hvis epx skal blive et reelt alternativ, bør den treårige model være hovedvejen

Indlægget Epx skal åbne flere døre blev først udgivet på Akademikerne.