11 aug Mændenes uddannelseskrise er et samfundsproblem

Det er på tide, at drenge og mænds fravær på uddannelserne bliver anerkendt som samfundsudfordring – og at der bliver taget politisk handling. 

Af: Nicoline J. Motzfeldt, Uddannelsesdirektør, Akademikerne og Lars Bo Henriksen, Chef for Klima-, Uddannelse og Ligestilling, Lederne

Efter sommerferien har mange unge deres første dag på en videregående uddannelse. Rundt i lokalerne præsenterer Emma’er og Anna’er sig på stribe, mens navne som Magnus og Oliver bliver stadig sjældnere. Det er et billede på en udvikling, der har været undervejs i årevis, og som vi ikke længere har råd til at ignorere: den stadig mere skæve kønsfordeling.

I forvejen er der flere kvindelige end mandlige studerende på de videregående uddannelser, og årets optag viser, at tendensen fortsætter. I år er der blevet optaget 42 pct. mandlige og 58 pct. kvindelige studerende. Samtidig ved vi, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at falde fra deres uddannelse. En tendens, der forstærkes, når mænd bliver minoritetskøn. Blandt dem, som faktisk starter på en videregående uddannelse, er der derfor endnu færre mænd, som når hele vejen til eksamensbeviset.

Tendensen starter dog længe før studiestarten. Allerede i grundskolen klarer drenge sig i gennemsnit dårligere end piger – og mange kommer aldrig videre. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 15,1 pct. af mændene i 2025 har grundskole som højst fuldført uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 9,6 pct. af kvinderne. Forskellen mellem de to køn følger med gennem ungdomsuddannelserne og ind på de videregående uddannelser. Langsomt bliver navne som Magnus og Oliver en sjældenhed i undervisningslokalerne.

Når forskellen kan spores gennem hele uddannelsessystemet, tyder det på, at udfordringen ikke alene kan forklares med individuelle valg. Det peger på et mere grundlæggende problem i uddannelsessystemet, som kræver politisk opmærksomhed.

I årevis har vi med rette haft fokus på at skabe bedre muligheder for kvinder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det arbejde skal fortsætte. Men samtidig har vi overset en anden alvorlig udvikling: Mænd sakker i stigende grad bagud, uden at der er taget et samlet ansvar for at vende udviklingen.

Det betyder, at vi mister kvalificeret arbejdskraft, kompetencer og en del af den talentmasse, som arbejdsmarkedet har brug for.

Som organisationer, der repræsenterer ledere og akademikere på tværs af det danske arbejdsmarked, ser vi allerede konsekvenserne.

Samtidig risikerer vi et mere kønsopdelt samfund, hvor kvinder og mænd i stigende grad bevæger sig i vidt forskellige retninger uddannelsesmæssigt, økonomisk og socialt.

Alligevel er der påfaldende stille i den politiske debat. Ingen minister har for alvor sat sig i spidsen for at vende udviklingen. Ingen samlet national indsats er blevet søsat. Og problemet vokser år for år.

Derfor har vi som samfund brug for, at politikerne tager udviklingen alvorligt. Vi skal styrke indsatsen tidligere i uddannelseskæden. Vi har brug for mere viden om, hvorfor drenge i gennemsnit klarer sig dårligere i skolen, og hvilke indsatser der faktisk virker. Samtidig bør der på institutionsniveau sættes målrettet ind for at forebygge frafald på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Konkret har IT-Universitetet god erfaring med at tiltrække og reducere frafaldet blandt de kvindelige studerende på uddannelser, hvor de er minoritetskøn. Disse erfaringer kan med fordel overføres til en særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats rettet mod mandlige studerende på kvindedominerede uddannelser.

Endelig bør regeringen tage initiativ til en samlet national handlingsplan for drenges og mænds uddannelsesmuligheder, så udviklingen bliver fulgt tæt, og ansvaret ikke falder mellem forskellige ministerier, institutioner og uddannelsesniveauer.

Ikke som et angreb på de fremskridt, der er skabt for piger og kvinder. Men fordi et uddannelsessystem først fungerer ordentligt, når det fungerer for alle. Og fordi det danske arbejdsmarkedet har brug for den samlede talentmasse

Læs debatindlægget fra 5. august på Berlingske her