Det er som altid gode nyheder, når der afsættes penge til forskning og glædeligt at samtlige folketingets partier står bag aftalen om fordeling af forskningsreserve for 2022. Der er fordelt i alt ca. 2,9 mia. kr. hvor ca. 2 mia. kr. stammer fra forskningsreserven, mens ca. 1 mia. er en omprioritering af den gældende bevilling til Danmarks Innovationsfond.

Med aftalen bliver det offentlige forskningsbudget på i alt 25,3 mia. kr. – det er mere end i 2021 og på niveau med 2020. Det fremgår dog ikke af aftalen, hvor meget investeringerne udgør af BNP, men et kvalificeret gæt er, at vi igen lander lige omkring 1 pct. af BNP.

”Jeg er glad for at alle politiske partier bakker op om en stærk forskningsindsats, men vi skal også øge investeringerne. Andelen af BNP har ligget på 1 pct. af BNP i 10 år, og med et stigende BNP er status quo i absolutte tal ikke godt nok. Vi skal være langt mere ambitiøse og sigte efter 1,5 pct. af BNP,” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Med aftalen ser balancen mellem den tematiserede forskning i Danmarks Innovationsfond og den frie forskning i Danmarks Frie Forskningsfond ud til at være opretholdt med hhv. ca. 1,6 mia. kr. og 1,4 mia. kr.

Men kigger man nærmere efter, så fortsætter tendensen til, at midlerne til den frie forskning også er tematiseret – fx til grøn forskning, styrket klinisk forskning og en række kendte ordninger og indsatser. Også her er der tale om vigtige temaer, men er der reelt tale om frie midler?

”Det er uomgængeligt med forskning, som bidrager til løsninger på aktuelle udfordringer. Men der skal også være penge til forskning på områder, hvor vi i dag slet ikke kender udfordringerne, som det var tilfældet med corona. Der skal ikke være fast tema på alt” siger Lars Qvistgaard.

Indlægget Forskningsreserven 2022 har fokus på grøn forskning, men for få midler til forskning uden politisk fastlagt tema blev først udgivet på Akademikerne.

Årets fordeling af forskningsmidler har som forventet meget stor vægt på den grønne forskning, som får i alt 2,7 mia. kr. Dermed er der sat kr. og øre på realiseringen af regeringens nye grønne forskningsstrategi, og så er det forskernes tur til at bidrage.

”Det er positivt, at alle folketingets partier står bag aftalen om de grønne forskningsmidler, så det bliver et fælles skridt, når samfundet for første gang sætter så mange forskningspenge af til et enkelt område. Forhåbentlig lykkes det så forskerne at skabe resultater, der kan hjælpe os til at håndtere de store grønne udfordringer” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Politikerne har som noget nyt valgt at sende et signal om, at midlerne til grøn forskning er flerårige ved tentativt at afsætte nogle af midlerne helt frem til 2024. En sådan flerårig tildeling bør gælde en større del af forskningsmidlerne.

”Akademikerne har i mange år talt for, at forskningsmidlerne skal være flerårige, fordi forskning er en langsigtet aktivitet, der sjældent skaber afgørende resultater inden et enkelt eller nogle få år. Det er der nu åbnet for med dagens aftale,” uddyber Lars Qvistgaard.

Den Frie Forskningsfond får 60 mio. kr. mindre end i 2020, og en større og større del af fondens midler er tematiserede. Der afsættes en del midler til grøn forskning og en del midler til særlige grupper af forskere, men kun knapt 23 mio. kr. er sat af til helt fri forskning.

”Det ser bedre ud, end jeg havde frygtet, men de frie forskningsmidler må ikke komme under yderligere pres. Vi må holde fast i, at der også skal være forskningsmidler, som er helt uden bindinger og fordeles efter kvaliteten i forskernes egne ideer”, siger Lars Qvistgaard.

Som noget nyt er der indgået en særlig aftale om nogle af midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond. Det skyldes formodentlig, at ikke alle partier bakker op om, at midlerne til Inge Lehmann-programmet øges. Programmet har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne, men har været kritiseret for at favorisere kvinder.

”Vi har desværre gennem mange år set, at der er for få kvinder i forskningen, og der er brug for nye metoder til at ændre det. Jeg støtter intentionen i programmet og har noteret mig, at det vurderes at ligge inden for ligebehandlingslovens rammer”, slutter Lars Qvistgaard.

Indlægget Forskningsreserven 2021: Grøn forskning skal genstarte dansk økonomi blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes (AC) formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Det er en god og balanceret finanslov, vi får fremlagt i dag. Det er klogt at skrue op for det offentlige forbrug i krisetider. Vi skal netop investere os ud af krisen. Corona må ikke blive en undskyldning for at skære i vores fælles velfærd.”

Hos Akademikerne (AC) er de særligt glade for, at regeringen lægger op til at opretholde forskningsbevillingerne trods et fald i BNP:

“Vi står midt i to store kriser: Coronakrisen og klimakrisen, der begge understreger, hvor vigtigt det er, at vi som samfund prioriterer at finde nye løsninger og skabe ny viden. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen lægger op til at opretholde forskningsbevillingerne”.

Med start i de initiativer der allerede er lagt op til, foreslår Akademikerne (AC), at der oprettes en pulje på 10 milliarder til grøn forskning over de kommende fire år.

Afslutningsvis opfordrer Akademikerne (AC) regeringen og de øvrige partier til at huske det lange lys, når forhandlingerne går i gang:

“Vi skal investere i at komme godt gennem krisen, men vi skal også investere i det der gør os stærke på langt sigt. Det kræver investeringer i fx grøn forskning, men også en stærk uddannelsessektor.” Det siger Lars Qvistgaard og fortsætter:

“Forhåbningen var, at vi med denne finanslov kunne begynde at investere i uddannelseskvaliteten efter års nedskæringer. I stedet lægger regeringen op til at lade uddannelserne betale for dele af deres politireform. Det er en kæmpe skuffelse”.

Indlægget Regeringens finanslov har mange gode takter – nu skal der skrues op for det lange lys blev først udgivet på Akademikerne.

Den nye aftale er et skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til, at der nu er en samlet plan for, hvordan vi reducerer CO2 udledningerne i Danmark. Nu skal aftalen omdannes til konkret handling, så vi får flere nye grønne virksomheder og langt flere grønne innovative løsninger i spil.

I Akademikerne er vi særligt glade for, at aftalen indeholder:

• Etablering af verdens første energi-øer
• Fremtidens grønne teknologier – Power-to-X og fangst af CO2
• Grøn omstilling af industrien
• Grøn transportpulje
• Energieffektiviseringer

Desværre fokuserer aftalen mindre på, hvilke kompetencer der skal til for at sikre og styrke denne store omstilling.

”Jeg vil gerne opfordre til, at både uddannelse og efteruddannelse tænkes sammen med den grønne omstilling, så vi i fremtiden også har de rette kompetencer til at løse de nye opgaver, omstillingen kræver både i det offentlige og i det private erhvervsliv.” Udtaler Lars Qvistgaard.   

Samtidig er der stadig behov for at styrke samspillet mellem forskning, innovation og erhvervslivet, især med henblik på at sikre hvordan også mindre virksomheder støttes i den nødvendige grønne omstilling, bl.a. med tilgang af nye kompetencer og bedre samspil med landets vidensinstitutioner.

I Akademikerne glæder vi os meget til at bidrage med at realisere planen.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Indlægget Ny klimaaftale tager første skridt mod et grønnere Danmark blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikerne er enige i, at der er behov for en national strategi for forskning og innovation, men opfordrer til, at strategien ikke kun omhandler investeringerne på det grønne område. I stedet bør strategien nå hele vejen rundt om dansk forskning: ”Det er på tide at etablere en ny national strategi for forskning og innovation, som fastlægger visionen, retningen og ambitionerne for dansk forskning i en årrække fremover,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. ”Strategien bør bygges på en bred politisk aftale, der også sikrer den offentlige finansiering til strategiens elementer, fx en forøgelse af de offentlige forskningsinvesteringer til 1,5 pct. af BNP,” fortsætter han. Der kan hentes inspiration til en sådan national strategi i ekspertpanelets analyser.

Selv om panelet ikke umiddelbart ser en brændende platform, så er der en række udfordringer at tage fat på. Panelet påpeger, at det danske innovationssystem bygger på nogle ret få store firmaer særligt inden for lægemiddelindustrien, og aktiviteten omsættes sjældent til mindre firmaer og entreprenører. Selv om Danmark har excellente forskningsresultater, så omsættes de ikke i tilstrækkelig grad i kommerciel innovation i SMV’er og startups. Og der tabes effektivitet, fordi der ikke koordineres nok med de private fonde, som finansierer en stigende del af forskningen og innovationen.

Panelet har 10 anbefalinger til, hvordan det danske innovationssystem kan forbedres. Der er bl.a. brug for at gøre universiteternes rolle i innovationssystemet tydeligere, og det samme gælder forskerparkerne. GTS’erne skal i højere grad samarbejde med andre aktører i systemet og har brug for en anden finansieringsmodel. Der er helt generelt brug for at udvikle bredere økosystemer, frem for at pengestrømmene løber inden for smallere projektorienterede spor. Endelig går en række anbefalinger på at styrke koordinationen på tværs af innovationssystemet. Fremtiden for de nævnte anbefalinger vil nok blive formet af, i hvilken grad de kan bruges til at styrke regeringens grønne dagsorden, som samtlige aktører i innovationssystemet må forventes at skulle forholde sig til.

Indlægget En ny grøn kurs skal give mere retning i dansk forskning og innovation blev først udgivet på Akademikerne.

”Regeringen kommer godt fra start, når den vil afsætte en ekstra mia. kr. til grøn forskning allerede på finansloven for 2020. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er så, at nogle af pengene skal hentes fra andre dele af forskningen, fx fra Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden. Det er ikke godt, hvis den grønne forskningsindsats bliver en gøgeunge, der skubber andre forskningsprojekter ud af reden. Derfor må vi arbejde for, at forskningsmidlerne øges med 1 mia. kr. samlet set, og vi ser gerne en målsætning om, at de offentlige forskningsmidler kommer til at udgøre 1,5 pct. af BNP i 2030. Desuden må vi satse på en tværfaglig tilgang, hvor samtlige forskningsområder kan bidrage til de grønne løsninger,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Med det nye forslag til ekstra investeringer på 1 mia. kr. til grøn forskning vil den udgøre i alt 2,175 mia. kr. Men det er ikke alt sammen nye penge til forskning. De 630 mio. kr. kommer ved, at forskningsreserven hæves for 2020, og det må man formode er nye penge. De resterende 370 mio. skal ifølge regeringens forslag findes ved, at der skæres 200 mio. kr. på Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden og ved at staten dropper sin støtte til de såkaldte Pionércentre. Fordelingen af de nye midler forventes at komme til at foregå i forhandling med de øvrige partier om forskningsreserven, og Akademikerne vil gerne opfordre partierne til, at der bliver fundet yderligere midler, så den frie forskning ikke igen skal beskæres, sådan som det flere gange var tilfældet under den tidligere regering.

Indlægget Positivt at regeringen øger ambitionerne for grøn forskning blev først udgivet på Akademikerne.