Akademikerne er særlig glad for, at partierne er blevet enige om, at universiteternes fælles udspil til udflytninger imødekommes, at der tages hensyn til små fag, herunder sprog og STEM-uddannelser, og at politikernes ambitionsniveau for udflytning er tilpasset finansieringen.

Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, udtaler:

“Det er ingen hemmelighed, at udflytningsaftalen ikke er ”en blomst groet i vores have”. Af samme grund er jeg glad for, at partierne har lyttet til Akademikerne og andre med bekymringer om bl.a. kvaliteten af forskningsmiljøer og uddannelser,og at der er opnået enighed om at fjerne nogle af de værste tidsler i den oprindelige aftale. Nu skal udviklingen følges tæt, så de gode intentioner om uddannelse i hele landet muliggøres, uden at bivirkningerne af kuren bliver bitter på baggrund af en dårligere uddannet befolkning, lukning af yderligere (små) fag samtidig medtomme studiepladser i de mindre byer”.

Akademikerne er særligt bekymret for, at nogle af de fag, der i forvejen har været hårdt ramt af nedskæringer, kommer til at blive yderligere pressede af lavere optag:

“ Vi er meget tilfredse med, at partierne er opmærksomme på at holde nogle af de mest efterspurgte uddannelser frie for nedskæringer. Men det er også væsentligt, at vi fastholder ordentlig kvalitet af forsknings- og uddannelsesmiljøer på fx humaniora, hvor optaget allerede er 40 pct.lavere end i 2013.

Ifølge Lisbeth Lintz bliver det nu afgørende at holde skarpt øje med aftalen de kommende år:

“Vi har ikke brug for mindre uddannelse – tværtimod. Derfor har vi en stor opgave foran os med at sørge for, at aftalen ikke kommer til at betyde hverken dårligere kvalitet, tomme studiepladser eller svagere forskningsmiljøer. Hvis ikke de politiske intentioner med udflytning kan klare virkelighedens tryktest, bliver politikerne nødt til at se på aftalen igen.”

For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.

Indlægget Intentionerne om uddannelse i hele landet skal nu følges tæt blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler: 

 “Jeg er virkelig glad for at se, at så mange unge står klar til at bidrage og dygtiggøre sig. Det vidner netop om, at regeringens udflytningsplaner, der reelt lukker tusindvis af studiepladser, er forfejlede, når søgningen er så høj som den her. Vi har bruge for dygtige unge fra alle fagligheder. De unge må ikke løbe hovedet mod muren, fordi der ikke er studiepladser nok”. 

Ifølge Qvistgaard, risikerer de høje ansøgertal at presse adgangskvotienterne i vejret – Især hvis der samtidig skæres på andelen af studiepladser. Som konsekvens frygter Akademikerne, at det allerede store pres på vores unge vil stige yderligere.  

“I år og sidste år har de ekstra Corona-studiepladser holdt adgangskvotienterne nede. Men fra næste år har regeringen og et bredt flertal i folketinget besluttet, at der i stedet skal skæres i antallet af studiepladser.” 

Det siger Lars Qvistgaard og uddyber:

“Hvis de gennemfører det, risikerer de unge der har søgt ind i år, at blive den sidste årgang, der ikke skal gennem et endnu heftigere karakterræs, for at komme ind på den uddannelsesplads de drømmer om. Det risikerer at skabe A og B uddannelser, så uddannelse i byerne bliver lukket land for unge uden ekstremt høje karaktergennemsnit”. 

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard: 21472686.

Akademikerne er talerør for 450.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.

Indlægget Høje ansøgertal: Historisk fejltagelse at lukke uddannelsespladser i byerne blev først udgivet på Akademikerne.

Det er dybt kritisabelt, at man reducerer optaget på videregående uddannelser i de fire store byer og RUC for at ”motivere” unge til at søge mod små uddannelsesmiljøer rundt om i landet. Det mener Akademikernes formand Lars Qvistgaard:

”Jeg frygter helt oprigtigt, at vi om nogle år vil se en uddannelsesminister beklage, at udflytningen af uddannelser tilbage i 2021 var en stor fejl med menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvor de unge blev skubbet rundt som små brikker i et politisk spil forud for kommunalvalget, hvor uddannelserne blev beskåret og forringet, og hvor de danske forskningsmiljøer blev alvorligt svækket.”

Ifølge Akademikerne, er det særlig kritisabelt, at der ikke følger tilstrækkelig finansiering med aftalen, selvom flere uddannelsesinstitutioner den seneste tid har påpeget, at der store udgifter forbundet med drive mindre uddannelsessteder. Den mangelfulde finansiering betyder, at det for flere universiteter være mere økonomisk ansvarligt ikke at udflytte uddannelsespladser, men alene at reducere antallet af uddannelsespladser på hovedcampus. Alligevel, giver den nye aftale ministeren mulighed for at pålægge institutionerne at leve op de politiske intentioner i aftalen. Det mener Lars Qvistgaard er udtryk for politisk detailstyring, og et opgør med armslængdeprincippet:

”Jeg har fuld forståelse for, at der kan være universiteter, der under de givne omstændigheder vurderer det for dyrt og uansvarligt at udflytte uddannelsespladser. Men hvis ikke universitetet vil ”samarbejde”, kan det blive pålagt af udflytte uddannelser. Det kan jeg ikke se som andet end et politisk angreb på armslængdeprincippet.”

Uddannelsespolitik skal ikke bruges til at føre regional- eller kommunalpolitik

Som alternativ til at bruge uddannelserne til at føre regional- kommunalpolitik har Akademikerne tidligt i processen spillet ind med ni primært erhvervs- og beskæftigelsespolitiske bud på, hvordan man kan få uddannede, i stedet for uddannelser, ud i landet til gavn for de lokale virksomheder. Forslagene vil gøre det muligt at opnå det politiske mål om mere vækst i hele landet uden at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelser og de faglige miljøer, og uden at bidrage til yderligere præstationspres og mistrivsel blandt unge.

”Vi har fra den akademiske fagbevægelse foreslået, at ambitionsniveauet for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken hæves betragteligt så lokale virksomheders kompetencebehov hurtigt og effektivt kan matches med dygtige nyuddannede fra universiteterne. I stedet for, at virksomhederne skal vente de tre til fem år, det tager at uddanne et ungt menneske, og hvoraf flere vil falde fra undervejs, vil Akademikernes forslag betyde nye skatteborgere til lokalsamfundet fra dag et,” slutter Lars Qvistgaard.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard: 21472686.

Akademikerne er talerør for 450.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.

Indlægget Udflytning er et farligt politisk eksperiment blev først udgivet på Akademikerne.

En hård udflytning kan få fatale konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne og de bagvedliggende forskningsmiljøer med risiko for, at de studerende får en dårligere uddannelse og svagere arbejdsmarkedsparathed, der vil gøre det svært for dimittenderne at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Den geografiske dimensionering vil samtidig skabe øget præstationspres blandt de unge, når de skal konkurrere om færre studieplader i de attraktive uddannelsesbyer.

I stedet foreslår Akademikerne en række erhvervs- og beskæftigelsespolitiske samt uddannelsespolitiske tiltag, der kan understøtte et velfungerende arbejdsmarked med godt kompetence-flow til hele landet, sikre gode rammer for den grønne omstilling, fastholde udviklingen af en digital transformation samt give et godt grundlag for at starte egen virksomhed og dermed skabe nye arbejdspladser i hele Danmark.

(download pdf udgave af forslagene her)

1. Substitution af virksomheders kompetencebehov

Virksomheders adgang til kompetencer bør ikke være afhængig af, at der er et lokalt uddannelsesudbud, der matcher en-til-en. Erfaringer fra Akademikerkampagnen viser, at virksomheder ofte rekrutterer meget smalt og konservativt, dvs.

at de rekrutterer fra de uddannelser, de kender i forvejen – også selv om deres kompetencebehov kan løftes af andre nærbeslægtede uddannelser.

Udflytningen af NaturErhvervstyrelsen til Augustenborg på Als var et konkret eksempel på en virksomhed, der akut stod med mange ubesatte stillinger, og hvor den smalle rekrutteringstilgang gav et unødvendigt benspænd.

En substitutionstilgang kan hjælpe virksomhederne til dels at afdække, hvad det reelle kompetencebehov er og dels vise virksomheden, hvilke forskellige uddannelser der kan løfte det konkrete kompetencebehov, herunder om der er lokale, regionale uddannelser, der kan matche virksomhedens kompetencebehov.

2. Forpligtende samarbejder om studiejobs

Adgangen til relevant studiejob er afgørende for en hurtig overgang til første job som nyuddannet, og mange studiejobs starter for universitetsstuderende med et projektorienteret forløb. En god universitetsuddannelse afhænger således også af adgangen til relevante studiejobs og til virksomheder, der er indstillet på stille sig til rådighed for studerendes projektorienterede forløb.

Ved vurdering af hvorvidt der er lokal efterspørgsel efter en given uddannelse, bør der samtidig være krav om, at virksomhederne påtager sig et ansvar ved at tilbyde studiejobs og være værtsvirksomheder for studerende på projektorienterede forløb. Ved allerede eksisterende regionale uddannelsesudbud kan der indgås strategisk partnerskab mellem universitet og det regionale erhvervsliv om flere relevante studiejobs til studerende.

3. Ubalance på arbejdsmarkedet skal løses på arbejdsmarkedet

Attraktiviteten for både arbejdsgiver og arbejdstager i at mødes på tværs af geografiske – og måske også faglige afstande – skal styrkes. Adgang til den nødvendige viden er forudsætning for fastholdelse af markedsandele, for kapacitetsudbygning af grønne og innovative løsninger samt skabelse af en holdbar og bæredygtig vækst.

I anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams efterlyser flere regioner (Bornholm, Fyn og Nordjylland) at styrke indsatsen for, at personer med en videregående uddannelse ansættes i SMV’er, der skal sikre virksomhedernes produktivitet, innovationskapacitet og yde dem bistand til grøn omstilling, digitalisering og eksport.

Der bør derfor iværksættes flere incitamenter, individuelle såvel som strukturelle, der kan øge attraktiviteten ved øget mobilitet. Det kan ske gennem en ret til omstillingspilot for SMV’er, skatterabatter fx på forskning og udvikling (F&U) – også ved ansættelser, attraktive ansættelsesvilkår i yder- og landområder samt investering i central velfærd som biblioteker, skoler og kultur.

4. Nye virksomheder i hele landet skaber flere lokale jobs

Nye vidensvirksomheder har højere omsætning og produktivitet, skaber vækst og beskæftigelse, og udgør derfor et vigtigt bidrag til lokal erhvervsudvikling. I Nordjylland er der gode erfaringer med samarbejde mellem universitet og erhvervshus om at få flere nyuddannede kandidater til at bosætte sig og skabe virksomhed i lokalområdet. Iværksættere er et vigtigt led i den samlede innovationskraft. De regionale vækstteams (region Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland, og Nordjylland) anbefaler derfor også bedre rammevilkår for iværksættere og en målrettet satsning på at få universitetsuddannede til at

etablere virksomhed, da disse virksomheder har en positiv indflydelse på den regionale erhvervs-og beskæftigelsesudvikling.

Det kræver fælles fokus og finansiering, hvilket i region Nordjylland er sikret i programmet

”Innovativ vækst”. Dette program kan med fordel udbredes til resten af landet.

5. Investeringer i nye virksomheder bidrager til grøn omstilling

Det er en stor udfordring at sikre, at alle virksomheder bliver en del af den grønne og digitale omstilling. Særligt for mindre virksomheder som ikke har den fornødne viden og kapacitet. Som et led i at skabe grøn omstilling har Akademikerne tidligere foreslået investeringer i test- og demonstrationsfaciliteter. Det er nu også med i anbefalingerne de regionale vækstteams (testcentre for grøn energi på Bornholm, droneteknologi på Fyn, vandteknologi i Midtjylland, fangst af CO2 i Nordjylland og biosoloutions samt velfærdsteknologi på Sjælland og øerne) som afgørende for at understøtte danske styrkepositioner og regional erhvervsudvikling.

Løsningerne kan være en grøn omstillingspilot, dvs. løntilskud i en afgrænset periode til at ansætte en ny medarbejder med grønne kompetencer (ofte kombineret med andre, især digitale kompetencer). Dette greb vil kunne bidrage både til lokal erhvervsudvikling og til at få sat gang i en bæredygtig produktion og udvikling.

6. Digitale rammebetingelser skal understøtte mobiliteten

Potentialet i den fleksibilitet som digitalisering-en har haft på arbejdslivet det seneste år, har givet helt nye muligheder for at bo og arbejde uden for storbyerne. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der sidste år en større andel af borgere, der flyttede ud af København end borgere, der flyttede ind. Så bevægelsen er i gang.

Øget omfang af hjemmearbejde kan samtidig give store velfærdsgevinster, da det øger fleksibiliteten i valg af bopæl og arbejdssted og mindsker pendlingsomkostningerne. Derfor bør der fortsat investeres i vedligehold og udvikling af en god digital infrastruktur i hele landet, så det bliver mere attraktivt for flere at bosætte sig længere væk fra de byer, hvor de arbejder.

7. Digitale uddannelsesudbud skal målrettes voksne studerende

Erfaringerne fra coronakrisens nedlukning af campus viser med al tydelighed, at online undervisning har store negative konsekvenser for studerendes sociale og faglige trivsel. I det omfang, der er et specifikt lokalt behov for en given uddannelse fra et lokalt erhvervsliv, bør det overvejes, om uddannelsesudbuddet i stedet for at være rettet mod unge, rettes mod voksne (minimum 25 år).

Voksne er et andet sted i livet med job og familie, hvor campus med det sociale og faglige fælles-skab ikke på samme vis fylder. For den gruppe kan det give god mening at tage uddannelsen helt eller delvist online. Dette vil gøre det muligt at udbyde uddannelse uden at skulle opbygge et fagligt miljø.

8. Klare og smidige uddannelsesveje

Det skal være muligt at uddanne sig lokalt på et eksisterende udbuds-sted for professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser for derefter at bygge ovenpå med en relevant kandidatuddannelse på et universitet eller regionalt universitært udbudssted.

En klar og tydelig uddannelsesvej vil kunne motivere flere, allerede lokalt bosiddende unge, til at uddanne sig lokalt, når de ved, at de dermed ikke har afskåret sig fra at videreuddanne sig på et senere tidspunkt.

9. Efteruddannelse til alle er vejen til grøn og digital omstilling

For at kunne opretholde danske styrkepositioner inden for grøn energi og digitalisering kræver det en øget efteruddannelses- og opkvalificeringsindsats. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes og Danmarks konkurrencekraft.

Allerede i dag oplever virksomheder, at de ikke kan få den arbejdskraft, de søger. Et konkret eksempel herpå er mangel på tyske sprogkompetencer, som region Sjælland peger på, bliver et problem både under og efter etableringen af Femern Bælt-forbindelsen, hvis vi ikke sætter ind nu med en efteruddannelsesindsats.

De syv regionale vækstteams peger alle på, at det er afgørende med en øget efteruddannelsesindsats, der kan sikre, at virksomheder i hele landet kan tilgå den, efterspurgte kvalificerede arbejds-kraft og indfri deres vækstpotentiale.

Indlægget Forslag til tiltag for bedre balance mellem by og land blev først udgivet på Akademikerne.

Regeringens udspil om decentralt uddannelsesudbud risikerer at få store konsekvenser for såvel de eksisterende uddannelser som for udflyttede uddannelser, hvis en hård udbudsstyring får lov at trumfe hensyn til kvaliteten af studie- og fagmiljøer og de studerendes mulighed for at få erfaring med arbejdsmarkedet. Akademikerne er bekymret over for regeringens udspil, der risikerer at få alvorlige konsekvenser for de unge og for uddannelsesdanmark.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard udtaler: “Valg af studie er også valg af et ungdomsliv. Vi er ikke uenige med regeringens ambition om en bedre balance mellem by og land, men vi mener ikke, at en hård udflytning som regeringen foreslår, er løsningen. Unge mennesker kan ikke bare flyttes som tal i et regneark. Erfaringerne med uddannelsesstationerne viser, at de unge i stedet vil konkurrere om de færre uddannelsespladser i de fire store uddannelsesbyer med usund præstationskultur og mistrivsel til følge.”

Uddannelsespolitik skal ikke bruges til at løse udfordringer i mobiliteten på arbejdsmarkedet

Regeringens ønske om at styrke sammenhængen på tværs af landet opfyldes ikke med en udbudsstyring, der forsøger at matche det lokale uddannelsesudbud med virksomhedernes kompetencebehov en-til-en, og som først vil have sin effekt om tre til fem år. I stedet bør virksomhederne hjælpes med at afdække, hvordan deres kompetencebehov kan opfyldes dels med relevante ledige fra andre byer, dels med dimittender fra nært beslægtede uddannelser, der allerede udbydes lokalt/regionalt. Og ved at etablere strategiske samarbejder mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner om praktikpladser, projektorienterede forløb og studiejobs til studerende.

Lars Qvistgaard udtaler: ”Vi ved, blandt andet fra regeringens eget partnerskab for dimittender i job, hvor afgørende det er for nyuddannedes beskæftigelse, at de har haft studiejobs og praktikforløb undervejs i studiet. En udflytning af studiepladser til mindre lokale enheder med ringe mulighed for relevante studiejobs, risikerer at ramme de nyuddannede på deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder.”

Uddannelsespolitik og forskningspolitik kan ikke ses adskilt

Uddannelserne og de faglige miljøer er gensidig afhængige af hinanden, økonomisk og gennem de videnskabelige medarbejdere. Derfor kan uddannelsespolitikken heller ikke adskilles fra forskningspolitikken. Fjerner man uddannelser eller dimensionerer man yderligere på hovedcampus, risikerer man at svække samfundsvigtige forskningsmiljøer.

Yderligere decentralisering af uddannelsesudbuddet medfører, at arbejdspladser udflyttes. Når arbejdspladser flyttes, har dette konsekvenser for de ansatte. Tidligt i processen er det vigtigt at få afklaret vilkår i forbindelse med udflytningen. Det er således afgørende med en solid og transparant løsning fra starten for at lykkes med udflytningen.

Lars Qvistgaard udtaler: ”I dag har vi en uddannelsessektor med kompetente og højt specialiserede undervisere og forskere. En yderligere decentralisering af uddannelsesudbuddet må ikke hindre en fortsat mulighed for at tiltrække og rekruttere de bedste undervisere og forskere,” afslutter Lars Qvistgaard.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Indlægget Unge skal ikke flyttes som tal i et regneark blev først udgivet på Akademikerne.