SU-reformen landede kort før jul. Den betyder, at det fleksible SU-år fjernes, og lægger dermed endnu mere pres på de i forvejen pressede studerende. Det finder vi som fagforbund og hovedorganisation for mere end 92.000 studerende, stærkt problematisk.

Reformen giver ganske vist fortsat lidt luft til de studerende, som modtager handicaptillæg – de bibeholder nemlig retten til 12 måneders ekstra SU, men der er stadig en alt for stor gruppe, som bliver ladt i stikken.

Allerværst er det, at reformen i særlig grad kan skabe problemer for den gruppe af studerende, som på grund af en funktionsnedsættelse modtager specialpædagogisk støtte (SPS). 20.000 studerende i denne gruppe er ikke berettiget til handicaptillæg og mister derfor adgangen til ekstra SU. Studerende med funktionsnedsættelser kan af mange gode grunde have brug for længere tid til at gennemføre studiet. En psykisk diagnose kan betyde, at det er helt nødvendigt at studere på lavere blus, eller ordblindhed kan betyde, at studierne tager længere tid. Men denne gruppe tager SU-reformen ikke særligt hensyn til. Risikoen er, at studerende, som i forvejen har nogle udfordringer, vil få endnu sværere vilkår for at gennemføre deres uddannelse. Det er simpelthen ikke okay.

Desuden har undersøgelser gang på gang dokumenteret, at alt for mange studerende ikke trives. En undersøgelse fra EVA viser, at næsten hver tredje studerende er i risiko for mistrivsel. Årsagerne til mistrivsel er mange og forskellige. Men der er ingen tvivl om, at økonomiske bekymringer, faglig stress, ensomhed og frygt for ikke at lande det første job efter studiet spiller en rolle.

SU-reformen betyder, at man som studerende i fremtiden kun kan modtage SU til normeret tid. Der er ikke plads til meget slinger i valsen. Man må ikke fortryde sit uddannelsesvalg, hvis man ikke har ramt rigtigt i første hug – og man skal helst ikke blive ramt for meget af livet undervejs. For hvis man gør, så betyder det højst sandsynligt, at man må gældsætte dig.

SU-reformen lægger altså et ekstra stort pres på de unge. Et pres, som vi i forvejen ved er højt hos de studerende. Vi er bekymret for, at reformen de facto betyder et øget frafald på uddannelserne, og flere unge der mistrives. Det er hverken i de berørte studerendes, virksomhedernes eller samfundets interesse.

Aftalen er desværre allerede en realitet. Og efter vores opfattelse påhviler der nu politikerne bag den at tage ansvar for de studerende, som man risikerer at tabe på gulvet. Derfor bør hver en krone, som bliver sparet eller hentet som følge af SU-reformen – det såkaldte reformprovenu – som minimum bør gå tilbage til de videregående uddannelser. Vi ser gerne, at midlerne går til at understøtte uddannelsernes arbejde med trivsel, herunder især i forhold til de studerende, som har særlige udfordringer og fx modtager SPS-støtte.

Ifølge Finansministeriets beregninger er der tale om et samlet provenu på 1,6 mia. kr. som følge af et øget arbejdsbud mv. Partierne har aftalt, at det direkte provenu på cirka 400 mio. kr. skal gå til børn, unge og uddannelse – men hvordan skal først aftales i de kommende forhandlinger mellem Regeringen, LA, K og DF.

Vi mener, at hele reformprovenuet bør geninvesteres i uddannelsessystemet, hvor pengene bliver taget fra. Pengene skal understøtte uddannelsesinstitutionernes trivselsfremmende arbejde, fx at styrke og udbrede kendskabet til SPS. Det vil være et lille plaster på et meget stort sår, men dog et plaster.

Indlægget Fælles opråb til politikerne: Invester i de studerendes trivsel blev først udgivet på Akademikerne.

Bragt i Politiken d. 12/2-2024.

REGERINGENS forringelse af SU’en vil få store konsekvenser for de mange studerende, der af forskellige årsager har brug for den ekstra tid til at tage en uddannelse.

Det ekstra SU-år kan ikke kun gøres op i kroner og ører. Det handler også om at rumme ungdommen og de valg, de træffer. Med regeringens SU-aftale får vi et uddannelsessystem, der indsnævrer mobiliteten. De unge skal fremover tage SU-lån, hvis de har brug for at trække i håndbremsen i en tid for ikke at falde helt ud af uddannelsen. Eller hvis de er startet på en uddannelse, som har vist sig ikke at være det rette valg.

Det rammer alle, uanset om man tager en kort uddannelse på et erhvervsakademi, en mellemlang professionsbacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Og det rammer ikke mindst unge fra lav indkomstbaggrund. En analyse fra Rockwool Fonden viser, at 46 pct. af de kandidatstuderende, der har gjort brug af det ekstra SU-år pga. studieskift, kommer fra lavindkomstbaggrund. Samtidig viser en analyse fra EVA, at studerende med ufaglærte og faglærte forældre har størst risiko for at falde fra første uddannelsesvalg.

SU-klipperammen nedbarberes fra 70 SU-klip til 58 SU-klip og begrænses til normeret studietid. Men hør her: At gøre det vil ikke kun indskrænke de unges muligheder og underminere deres sikkerhedsnet – det er også en falliterklæring for vores velfærdssamfund.

VI ER IMOD at fjerne det ekstra SU-år, fordi det presser de unge, der er løbet tør for SU, til at gældsætte sig. Det gælder også mange dygtige unge på korte- og mellemlange videregående uddannelser, som først har brugt SU-klip på andre uddannelser, inden de lander på det rette studie. Forståeligt vil mange muligvis lade sig afskrække fra at skifte, fordi de ikke har SU nok.

Derfor kommer vi med et fælles opråb: Kære regering, det er uholdbart, at I fortsætter med at lade de unge betale for jeres reformpolitik. Først var det dagpengeretten for nyuddannede, så var det kandidatreformen – nu er det SU’en. Vi synes, at det er en alt for fattig vision for Danmark, hvis vi skal være den generation, der tilbyder vores børn dårligere vilkår for uddannelse, end hvad vi havde.

VI SKAL kunne rumme unge, der har brug for en ventil under deres uddannelse. Og så er der unge fra ikke så velpolstrede hjem, som vi ikke må skubbe ud i mere SU-gæld.
Det handler om, hvilket samfund vi vil være. Vi øger presset på de unge ved at forringe SU’en. De skal vælge rigtigt. De må ikke træde ved siden af. Det er ikke den rigtige løsning.
Vi ved, at rigtig mange unge føler sig pressede i uddannelsessystemet og mistrives på den baggrund. Giv nu de unge lidt ro til at finde deres vej. Også med plads til at vælge om undervejs.

Vi skal bevare SU’en, ikke forringe den. Vi skal sikre, at de studerende har en tryg og fleksibel studietid. Ikke det modsatte.
Så kære regering. Læg ikke yderligere pres på de unge.
Bevar SU’en.

Indlægget Hold nu fingrene fra de unges SU blev først udgivet på Akademikerne.

Som en tyv om natten, har regeringen i al hast opsagt SU forliget og valgt at skære et år af SU’en. Det er kun det nyeste af tiltag, der rammer en i forvejen presset ungdom. Og er endnu et skridt i et generationstyveri.

Regeringens udspil om at skære et helt år af SU’en er både ungdomsfjendsk og en dårlig forretning for Danmark. Men værst af alt er det socialt skævt og vil særligt ramme unge fra ikke-akademiske hjem.

Det er samtidig i mine øjne en umådelig fattig vision for Danmark, at vi skal være den generation, der tilbyder vores unge dårligere vilkår for uddannelse, end vi selv har.

Regeringen har opsagt det gældende SU-forlig for at kunne gennemtvinge ønsket om at skære et år af SU’en. Målet er noget enøjet – nemlig som altid – at øge arbejdsudbuddet. Så pyt med, at det samtidig er endnu et kæmpe skridt på vejen mod det generationstyveri, der efterhånden, synes at være et mål for regeringen.

Til trods for, at vi har en ungdomsgeneration, der døjer med stress, mistrivsel og rigeligt med pres og usikkerhed. Det er mig en gåde, at regeringen fortsætter med at lade de unge betale regningen for eget tunnelsyn i reformpolitikken.

Alt for meget handler om arbejdsudbud, og alt for lidt om kvalitet og investeringer i fremtiden. I min optik er regeringen slået ind på en alt for fattig og uambitiøs vej for Danmark. En vej, der betyder, at vores børn faktisk stilles ringere med potentielt store konsekvenser for den enkelte og samfundet i fremtiden.

Husk på, at forud for dette forslag om at skære i SU’en har de unge også oplevet dagpengeforringelser for dimittender og en kandidatreform, der sender uddannelserne ud i et stort eksperiment.

I modsætning til regeringens fortælling, viser undersøgelse fra fx Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at SU-forringelserne særligt kan risikere at ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem. Hver fjerde studerende fortryder sit første uddannelsesvalg og dropper ud inden for de førte to år. Det gælder særligt studerende med ufaglært og faglært forældrebaggrund. De har signifikant større risiko for at droppe ud end studerende med akademikerforældre. Pointen understøttes af ny analyse fra Akademikerne, der viser, at 72 pct. af de studerende, der benytter det fleksible SU-år, kommer fra ikke-akademiske hjem.

Investeringer i uddannelse og mennesker er kerneværdier i det danske velfærdssamfund, men også formlen bag Danmarks succes – bag velfærdssamfundet. Nemlig, at uanset social baggrund så har alle mulighed for at tage en uddannelse og søge de udfordringer, der motiverer en.

Her spiller SU’en en enormt vigtig rolle. Derfor er det ikke bare velfærdssamfundets arvesølv, regeringen kaster i grams; det er også hamrende asocialt. I min bog er det fattigt at bortforklare det med et ønske om at skaffe mere arbejdsudbud. Jeg er derfor også glad for, at Radikale Venstre og SF udviste ansvarlighed ved at afvise regeringens forslag og ikke gå med i et nyt forlig.

Tilbage i 2016 indførte regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse et uddannelsesloft. Allerede i 2017 blev det fjernet, fordi det skabte utryghed, mistrivsel og unødigt pres på de studerende.

Med de kommende SU-forringelser er det kun rimeligt at frygte, at regeringen er i gang med at skabe et nyt uddannelsesloft. Man får jo lyst til at udbryde ’gå aldrig tilbage til en fuser’. Men det er, hvad regeringen gør ved at skære et år af SU’en.

I praksis skyder regeringen et nyt uddannelsesloft ind, som vil betyde, at flere falder fra uddannelsessystemet, fordi de aldrig får lavet et studieskifte. De unge kommer under endnu mere pres med større usikkerhed og mistrivsel til følge. De skal nemlig ikke blot skynde sig at blive færdige. De skal også vælge rigtigt i første forsøg.

Stop nu med at slå på de unge og bevar SU’en.

Indlægget Bevar SU’en – alt andet er generationstyveri blev først udgivet på Akademikerne.

Åbent brev til Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Af Lisbeth Lintz, Formand for Akademikerne. Bragt i Nordjyske Stiftstidende d.16/01 2024.

Kære Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Kort før jul opsagde regeringen SU-forliget fra 2013 og indgik samtidig en aftale med LA, Konservative og Dansk Folkeparti om at afskaffe det fleksible SU-år. Det betyder, at SU-klipperammen reduceres fra 70 klip til 58 klip – altså skæres et helt år af SU’en.

De alvorlige konsekvenser kommer til at ramme Nordjylland særlig hårdt.

De unge er i dag i forvejen ramt af store stigninger i mistrivsel. Det vil derfor kun gøre ondt værre at forringe levevilkårene for de unge studerende, der er en gruppe, som allerede befinder sig i en stram økonomisk situation.

Og besparelserne på SU’en er pilskæve!

Fjerner regeringen det fleksible SU-år, øger det presset på de unge, det rammer socialt skævt – og er et vaskeægte generationstyveri, fordi det er et opgør med en samfundskontrakt om, at kommende generationer altid skal være bedre uddannet end den forrige.

Jeg har flere data om de unge i Nordjylland, der i dag gør brug af det fleksible SU-år, som sætter en tyk streg under problemets omfang.

• 84 pct. af de nordjyske studerende, der bruger det fleksible SU-år, er fra ikke-akademiske hjem. Det er hele 20 pct. flere end sammenlignet med resten af landet
• 91 pct. af de studerende i Nordjylland på de fire velfærdsuddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) bruger det fleksible SU-år

Det er ca. 12.000 unge på alle videregående uddannelser på landsplan, der hvert år bliver færdiguddannet, som bruger det fleksible SU-år. Og af dem er hele 73 pct. fra ikke-akademiske hjem.

Det er ikke overraskende, at den sociale skævhed ved at afskaffe det fleksible SU-år er endnu mere udtalt for Nordjylland i forhold til resten af landet. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser samtidig, at studerende med ufaglært eller faglært forældrebaggrund har størst risiko for at falde fra den første uddannelse. Derfor vil det også få en negativ konsekvens for regionen, at det bliver sværere at være mønsterbryder i Nordjylland, når SU-aftalen betyder, at de unge får ringere muligheder for at uddanne sig.

Faktum er – at modsat fx København – er Nordjyllands udfordring ikke mangel på erhvervsuddannede, men derimod behovet for flere højtuddannede til de nordjyske virksomheder. Det nordjyske erhvervslivs produktivitet ligger således under landsgennemsnittet, og her spiller adgangen til højtuddannet arbejdskraft en afgørende rolle.

Det er mit håb, at analyserne kan være med til at give et mere nuanceret vidensgrundlag for betydningen af det fleksible SU-år for jeres region. Jeg stiller mig gerne til rådighed for videre dialog om analyserne og vores bekymringer ved forringelserne af SU-systemet.

Regeringen har opsagt SU-forliget fra 2013 med virkning fra næste folketingsvalg. Frem mod det kommende folketingsvalg vil jeg, som repræsentant for ca. 500.000 privat- og offentligt ansatte medlemmer, påvirke den endelige reform ved at skabe opmærksom om de negative konsekvenser, særligt for unge fra ikke-akademiske hjem, som en SU-reform risikerer at få.

Med venlig hilsen

Lisbeth Lintz

Indlægget Regeringens SU-nedskæringer er pilskæve blev først udgivet på Akademikerne.

Alle skal have adgang til kvalitetsuddannelse, og ingen skal fravælge uddannelse pga. økonomi. Derfor er det en falliterklæring, når Dansk Metal foreslår at lade kandidat-SU’en betale for politikernes uddannelsesnedskæringer. Vi løser ikke noget ved at fodre hunden med egen hale. Vi skal investere i kvalitet for alle.

Selv om de årlige 2 pct.-nedskæringer på uddannelse blev sløjfet i 2019, har årelange nedskæringer sat deres spor på uddannelserne. Derfor er det helt forståeligt, at Dansk Metals formand, Claus Jensen, nu kalder på investeringer i erhvervsuddannelserne. De mangler – ligesom resten af uddannelsessektoren – investeringer.

Så langt er vi enige. Men kæden hopper af, når Dansk Metal i stedet for at sende et wakeupcall til politikerne foreslår at finde pengene ved at sløjfe SU på kandidatuddannelserne og erstatte den med lån. Mange unge er afhængige af SU for at få økonomien til at hænge sammen, blandt andet fordi de kommer fra hjem, hvor forældrene ikke kan holde hånden under deres økonomi. For dem er SU en forudsætning for, at de kan vælge uddannelse ud fra interesse og talent i stedet for økonomi. Samtidig ved vi, at mange unge mistrives i disse år. At smide økonomisk usikkerhed oven i hatten, når de unge i forvejen mistrives, er decideret uansvarligt.

Fremtidens samfund skal bygges af dygtige unge fra alle fag, og ikke mindst den private sektor råber på veluddannet arbejdskraft. Hvad enten det handler om grøn omstilling, digitalisering eller en stærk offentlig sektor, så er der ingen faggrupper, som kan gøre det alene. Danmark kan ikke trække på råstoffer i undergrunden. I stedet er vi afhængige af at investere i uddannelse for at sikre fremtidens velfærd. Derfor løser det ikke noget at skære på nogle unge for at give til andre. Vi bliver nødt til at have højere ambitioner – på både de unge og samfundets vegne.

Indlægget Dansk Metals SU-forslag er en falliterklæring blev først udgivet på Akademikerne.

Lisbeth Lintz udtaler:

“Jeg er ærgerlig over, at Reformkommissionen har valgt at fokusere på at begrænse unges adgang til uddannelse. Hvis reformkommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, bliver konsekvensen mindre uddannelse og mere usikkerhed og pres på vores unge. Det er det sidste, vi har brug for.”

Nej til mindre uddannelse

Akademikerne deler Reformkommissionens ambition om at ville styrke kvaliteten i uddannelserne og skabe endnu tættere kobling til erhvervslivet. Forslaget om at afskaffe retskravet og afskære studerende fra at kunne tage en 2-årig kandidatuddannelse trækker dog i den stik modsatte retning.

Formand, Lisbeth Lintz, uddyber:

“Erhvervsrettet uddannelse går hånd i hånd med viden, og derfor er løsningen ikke at stille fremtidige generationer af unge ringere på arbejdsmarkedet ved at uddanne dem mindre. Tværtimod skal de have de bedste kort på hånden, så i stedet for at afskaffe retskravet, bør vi forlænge og udvide det.”

SU’en på kandidaten skal bevares

Akademikerne er meget kritiske over for Reformkommissionens forslag om en lånebaseret SU på kandidatuddannelsen. Lisbeth Lintz uddyber:

“Jeg tror, vi var mange, der med stor tilfredshed noterede os, at uddannelsesminister Jesper Petersen har slået fast, at det ikke er regeringens politik. Det vil få voldsomme konsekvenser for den sociale mobilitet i samfundet og de studerendes levevilkår at ændre på det.”

For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.

Akademikerne varetager interesser for 465.800 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Indlægget Det sidste vi har brug for er mindre uddannelse blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Akademikernes bemærkninger til forslag om ændring af SU-loven (Forhøjelse af fribeløb) blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Lær den hårde lektie: Sådan kan det gå, hvis man laver SU-stipendiet om til et lån blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget SU-reform: Tiden er til et politisk prestigeprojekt blev først udgivet på Akademikerne.

Indlægget Alle unge fortjener en oplyst SU-debat blev først udgivet på Akademikerne.