Hvor godt klarer de danske studerende sig i forhold til de norske? Det spørgsmål er interessant at få besvaret i forhold til den danske SU-debat. I Norge har man nemlig ligesom i Danmark gratis adgang til uddannelse, men til forskel for den danske SU er den norske studiestøtte lånebaseret.

Akademikerne har med tal fra Norges Statistisk Sentralbyrå og særkørsel fra Danmarks Statistik analyseret, hvordan det siden 1995 er gået de to landes studerende med forskellig forældrebaggrund otte år efter studiestart. Resultaterne er slående: Analysen viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund har langt større betydning for norske studerendes gennemførelse end for danske studerende.

Men først er der brug for lidt baggrund. Den norske studiestøtte blev ændret med en reform i 2002-03. Stipendiedelen – altså den kontante støtte – blev hævet fra at udgøre 30 til 40 procent, men nu med den nye betingelse, at studerende skulle optage lån for at kunne få støtten. De studerende fik dog den gulerod, at 40 procent af lånet blev omgjort til støtte, hvis den studerende fulgte den normerede studietid. De studerende kan dog nøjes med kun at låne de 40 procent, der kan omgøres til stipendie.

Den del af lånet, der kan omgøres til stipendie, udgør i per måned lige over 3.100 kroner. Og ydelsen er skattefri. Til sammenligning er den danske SU på omkring 6.300 kroner per måned før skat.

Der er store forskelle på, hvor godt danske og norske studerende klarer sig. I Danmark har 85 procent gennemført en videregående uddannelse. I Norge er det bare 66 procent. Det er en forskel på knap 20 procentpoint. For studerende med ufaglært forældrebaggrund er forskellen endnu mere udtalt: Kun halvdelen af de norske studerende med ufaglært forældrebaggrund har gennemført en videregående uddannelse otte år efter studiestart. I Danmark er det tilsvarende tal 80 procent for studerende med ufaglært forældrebaggrund. Altså en forskel på 30 procentpoint.

Meget bemærkelsesværdigt klarer danske studerende med ufaglærte forældre sig faktisk lige så godt som norske studerende med akademiske forældre. Det er en tendens, der har været stabil siden årgang 2004. At danske studerende med ufaglærte forældre klarer sig lige så godt som norske studerende med akademiske forældre, er overraskende, idet undersøgelser viser, at jo længere uddannelse forældrene har, jo bedre klarer den studerende sig.

Men for danske studerende har forældrenes uddannelsesbaggrund rent faktisk begrænset betydning for, hvordan de klarer sig. Hvis man sammenligner gennemførelsesprocenten blandt studerende med henholdsvis ufaglært og akademisk forældrebaggrund, er forskellen kun 10 procentpoint i Danmark. I Norge er den oppe på 27 procentpoint.

Hvis vi kigger på studielån og økonomi, ser vi også en interessant forskel. De norske studerende med højtuddannet forældrebaggrund optager mest studielån og bruger derfor også i størst omfang det norske studiestøttesystem.

Det stemmer overens med undersøgelser, der viser, at unge med uddannelsesfremmed baggrund værger sig mod at gældsætte sig i forhold til uddannelse. Den økonomiske risiko ved at gældsætte sig for at tage en uddannelse er en risikabel affære, fordi usikkerheden om, hvorvidt man kan gennemføre, er reel. Hvis man falder fra, skal studiegælden stadig betales tilbage, og her er der ingen hjælp at hente fra forældrene.

Fælles for de norske studerende er, at de i højere grad end danske studerende ser lønnet arbejde som en økonomisk nødvendighed. Og jo mindre velstillet familiebaggrund, jo mere økonomisk nødvendigt finder den norske studerende det at have lønnet arbejde ved siden af studiet. Det viser tal fra EuroStudent, der samtidig viser, at norske studerende med en baggrund med mindre uddannelse bruger mere tid på lønnet arbejde sammenlignet med deres norske medstuderende med høj uddannelse-baggrund, 16 timer mod 11 timer ugentligt.

Og forskellen i tiden brugt til lønnet arbejde ved siden af studierne bliver endnu mere udtalt, når man sammenligner de norske studerende med de danske studerede. De norske studerende med lav uddannelse-baggrund bruger 16 timer om ugen på lønnet arbejde. De tilsvarende danske studerende med tilsvarende forældrebaggrund bruger kun 7 timer om ugen på lønnet arbejde.

De danske studerende er således ikke i samme omfang som de norske studerende afhængige af lønnet arbejde ved siden af deres studier. Et forhold, som særligt de danske mønsterbrydere på de videregående uddannelser har gavn af. Akademikerne har med en tidligere analyse, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, vist, at en ud af tre studerende på kandidatuddannelserne har ufaglært og faglært forældrebaggrund. På regionale universitetsudbud er andelen op mod 58 procent.

Den norske lånebaserede studiestøtte og den danske stipendiebaserede SU giver store forskelle i de økonomiske vilkår, der tilbydes de studerende. Og noget tyder på, at de ulige støttevilkår afspejler sig i forskelligt behov for tid brugt på lønnet arbejde ved siden af studierne, ikke mindst for studerende med ufaglærte forældre. Det kan være med til at forklare den store forskel, der er mellem Norge og Danmark, i forhold til hvor stor en andel af de studerende der gennemfører en videregående uddannelse, og som er særligt udtalt for de studerende med ufaglært forældrebaggrund, de såkaldte mønsterbrydere.