Fælles opråb til politikerne: Invester i de studerendes trivsel

Af Lisbeth Lintz formand for AC, Camilla Gregersen forperson for DM, Laura Klitgaard formand for IDA og Sara Vergo formand for Djøf.

 

SU-reformen landede kort før jul. Den betyder, at det fleksible SU-år fjernes, og lægger dermed endnu mere pres på de i forvejen pressede studerende. Det finder vi som fagforbund og hovedorganisation for mere end 92.000 studerende, stærkt problematisk.

 

Reformen giver ganske vist fortsat lidt luft til de studerende, som modtager handicaptillæg – de bibeholder nemlig retten til 12 måneders ekstra SU, men der er stadig en alt for stor gruppe, som bliver ladt i stikken.

Allerværst er det, at reformen i særlig grad kan skabe problemer for den gruppe af studerende, som på grund af en funktionsnedsættelse modtager specialpædagogisk støtte (SPS). 20.000 studerende i denne gruppe er ikke berettiget til handicaptillæg og mister derfor adgangen til ekstra SU. Studerende med funktionsnedsættelser kan af mange gode grunde have brug for længere tid til at gennemføre studiet. En psykisk diagnose kan betyde, at det er helt nødvendigt at studere på lavere blus, eller ordblindhed kan betyde, at studierne tager længere tid. Men denne gruppe tager SU-reformen ikke særligt hensyn til. Risikoen er, at studerende, som i forvejen har nogle udfordringer, vil få endnu sværere vilkår for at gennemføre deres uddannelse. Det er simpelthen ikke okay.

Desuden har undersøgelser gang på gang dokumenteret, at alt for mange studerende ikke trives. En undersøgelse fra EVA viser, at næsten hver tredje studerende er i risiko for mistrivsel. Årsagerne til mistrivsel er mange og forskellige. Men der er ingen tvivl om, at økonomiske bekymringer, faglig stress, ensomhed og frygt for ikke at lande det første job efter studiet spiller en rolle.

SU-reformen betyder, at man som studerende i fremtiden kun kan modtage SU til normeret tid. Der er ikke plads til meget slinger i valsen. Man må ikke fortryde sit uddannelsesvalg, hvis man ikke har ramt rigtigt i første hug – og man skal helst ikke blive ramt for meget af livet undervejs. For hvis man gør, så betyder det højst sandsynligt, at man må gældsætte dig.

SU-reformen lægger altså et ekstra stort pres på de unge. Et pres, som vi i forvejen ved er højt hos de studerende. Vi er bekymret for, at reformen de facto betyder et øget frafald på uddannelserne, og flere unge der mistrives. Det er hverken i de berørte studerendes, virksomhedernes eller samfundets interesse.

Aftalen er desværre allerede en realitet. Og efter vores opfattelse påhviler der nu politikerne bag den at tage ansvar for de studerende, som man risikerer at tabe på gulvet. Derfor bør hver en krone, som bliver sparet eller hentet som følge af SU-reformen – det såkaldte reformprovenu – som minimum bør gå tilbage til de videregående uddannelser. Vi ser gerne, at midlerne går til at understøtte uddannelsernes arbejde med trivsel, herunder især i forhold til de studerende, som har særlige udfordringer og fx modtager SPS-støtte.

 

Ifølge Finansministeriets beregninger er der tale om et samlet provenu på 1,6 mia. kr. som følge af et øget arbejdsbud mv. Partierne har aftalt, at det direkte provenu på cirka 400 mio. kr. skal gå til børn, unge og uddannelse – men hvordan skal først aftales i de kommende forhandlinger mellem Regeringen, LA, K og DF.

Vi mener, at hele reformprovenuet bør geninvesteres i uddannelsessystemet, hvor pengene bliver taget fra. Pengene skal understøtte uddannelsesinstitutionernes trivselsfremmende arbejde, fx at styrke og udbrede kendskabet til SPS. Det vil være et lille plaster på et meget stort sår, men dog et plaster.