Vækst og Erhverv Arkiv - Akademikerne

Politikforslag til at understøtte vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder

Martin Bendix — Fri, 07 Jun 2024 13:42:36 +0000

SMV’erne udgør 99 pct. af alle virksomheder i Danmark. De står for 50 pct. af danske virksomheders omsætning, og de beskæftiger 46 procent af alle fuldtidsbeskæftigede – omkring 1,2 millioner fuldtidsansatte. Derfor er de vigtige. I virksomhed panelet har vi udviklet 7 politikforslag som skal sikre vækst og udvikling i SMV segmentet.

Læs mere her

Indlægget Politikforslag til at understøtte vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder blev først udgivet på Akademikerne.

Kollerup inviterede til iværksætterforhandlinger i 2020, men der er intet sket

Martin Bendix — Fri, 16 Dec 2022 13:01:36 +0000

Af Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Bragt i Børsen d.15 december 2022.

I august 2020 annoncerede erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han ville invitere til forhandlinger om at styrke rammevilkårene for danske iværksættere. Her lang tid efter mangler der stadig forhandlinger, og der kom aldrig et resultat.

Jeg foreslår derfor, at et ambitiøst iværksætterudspil er noget af det første, den kommende regering tager fat på. Det behøver hverken at være svært eller at medføre et behov for, at der opfindes den dybe tallerken – mindre kan også gøre. F.eks. kan man finde guld på gaden ved blot at opskalere eksisterende tiltag og følge frikommuneforsøget bedre til dørs.

Der er et stort potentiale i Danmark i, at flere prøver kræfter med at starte egen virksomhed og får succes. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af unge iværksættere er steget fra 16 pct. i 2010 til 21 pct. i 2020. Det er positivt, at så mange unge føler sig udrustede via deres uddannelse til at gå iværksættervejen.

Andelen er dog ujævnt fordelt, og resten af landet halter efter udviklingen i både København og Nordjylland. Og faktisk er det Nordjylland, der har taget førertrøjen med den største stigning, her er andelen vokset fra 16 pct. til 23 pct. i årene fra 2010 til 2020.

Men i Nordjylland har de også prioriteret og målrettet arbejdet med at understøtte unge nye iværksættere i en længere årrække. Det har givet bonus, for der er brug for bedre vilkår for at komme i mål med at sikre styrket iværksætteri.

Nordjyllands succes er bl.a. kommet i hus igennem programmet “Innovativ vækst”, hvor udvalgte nyuddannede har deltaget i et 26-ugers skræddersyet iværksætterforløb. Og resultaterne taler for sig selv: 75 pct. af deltagerne er blevet selvforsørgende, og den årlige økonomiske nettogevinst for programmet og regionen i form af øget vækst og nye job lyder på ca. 17 mio. kr.

Eksemplet i Nordjylland viser, at det betaler sig med et fokus på iværksætteri som en vej til regional udvikling. Men det skal ske på de rette betingelser.

For det første skal der satses på de rigtige. I “Innovativ vækst” har iværksætterforløbet været opdelt i tre faser, og efter hver fase er 10-15 pct. af deltagerne blevet frasorteret, enten fordi det viser sig, at de ikke er klar til at starte virksomhed, eller fordi de er flyvefærdige og har fundet investorer og ikke længere har brug for den støtte, som programmet tilbyder.

Det er vigtigt, at ikke kun lysten, men også kompetencerne er til stede til at udvikle egen virksomhed. For det andet kræver det viljen til investeringer fra politisk hold. De positive erfaringer fra iværksætterprogrammet bygger nemlig på to forudsætninger: Aalborg Kommune er frikommune og har derfor haft mulighed at sikre, at dimittenderne fortsat har kunnet modtage dagpenge, mens de på fuld tid arbejdede med at starte egen virksomhed. Samtidig stammer en del af programmets grundfinansiering fra EU-midler.

Ambitiøst udspil

Desværre må det succesfulde iværksætterprogram lukke pr. 1. januar 2023, fordi netop disse to grundforudsætninger bortfalder. Trods lovord om værdien af forsøget med frikommuner har den tidligere regering valgt, at Aalborg fratages sin status, og at der i stedet kun godkendes nye kommuner på beskæftigelsesområdet i 2023: i alt fire ud af hele 51 ansøgende kommuner.

Det virker ikke meningsfuldt. Samtidig bortfalder muligheden for den delvise finansiering af ordningen via EU-midler på grund af et nyt regelsæt for administration.

I Akademikerne opfordrer vi derfor en ny regering til at komme i arbejdstøjet på området. Der er brug for et nyt, ambitiøst iværksætterudspil. Og der er brug for at udvide frikommuneordningen og at sikre, at der afsættes midler til at understøtte unge, dygtige iværksættere.

Jeg ved, at flere af landets store kommuner allerede står på spring til at komme i gang, netop inspireret af “Innovativ vækst” i Nordjylland. Vi står med udsigt til en god forretning – både for den enkelte og udviklingen af hele det regionale Danmark – som vi ikke bør lade glide fra os.

Indlægget Kollerup inviterede til iværksætterforhandlinger i 2020, men der er intet sket blev først udgivet på Akademikerne.

Ny undersøgelsesrapport støtter op om et regeringsindgreb mod falske selvstændige

Martin Bendix — Sat, 02 Apr 2022 13:33:36 +0000

Ekspertgruppe nedsat af Beskæftigelses-ministeriet foreslår formodningsregel for lønmodtagerstatus ved atypisk beskæftigelse, som middel til at afskaffe virksomheders kreative brug af ”falske selvstændige” i stedet for ansættelser. Akademikerne ser frem til, at regeringen hurtigst muligt forbereder et lovindgreb, så gråzonen af atypisk beskæftigede bliver klarlagt og tvivl fjernet, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt man er det ene eller det andet.

Udfordringen med ”falske selvstændige” handler ikke kun om madudbringning eller rengøringshjælp formidlet gennem en digital platform. Den gælder for hele arbejdsmarkedet, og vi ser også mange eksempler på freelancere og honorarlønnede inden for bl.a. kommunikation, formidling og teknik, som fejlagtigt bliver kategoriseret som selvstændige, selv om de reelt arbejder på lige fod med lønmodtagere hos en virksomhed.

Med den nye rapport fra ekspertgruppen fra Århus Universitet, der netop er blevet offentliggjort, bliver behovet for en ny formodningsregel for lønmodtagerstatus på det danske arbejdsmarked igen understreget. Rapporten er et resultat af en bestilling fra Beskæftigelsesministeriet, der sidste år bad en ekspertgruppe om at undersøge, hvordan man nemmere kan afklare status for personer, der udfører arbejde på digitale arbejdsplatforme i Danmark, men også andre atypisk beskæftigede.

Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, er glad for, at rapporten peger på, at en formodningsregel vil kunne løse problemet, som skal anvendes ved tvivlstilfælde.

”Et stigende antal akademikere arbejder som atypisk beskæftigede. Det er langt henad vejen positivt, og det skaber vækst, fleksibilitet og dynamik i erhvervslivet. Hvis ikke man indretter sin forretningsmodel efter reel selvstændig virksomhed på både godt og ondt, så er man altså lønmodtager. Vi skal ikke have en 3. kategori på det danske arbejdsmarked”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Den nye rapport viser bl.a., at den danske ansættelsesretlige lovgivning i dag ikke er konsekvent i forhold til ansættelsesretlig status, og problemet bliver endnu større i forhold til anden lovgivning, herunder skattelovgivningen.

Lisbeth Lintz fortsætter:

”Er man lønmodtager skal det selvfølgelig foregå på et fundament af rimelige vilkår og ubøjelige rettigheder. Præcis som vi altid forventer det, når det handler om almindelige lønmodtagere. Det problem vil en ny formodningsregel løse, fordi den vil sikre, at når der er tvivl, vil den enkelte bliver behandlet som lønmodtager. Dermed vil den enkelte opnå større klarhed om rettigheder både i ansættelsesretlig forstand og i forhold til skat og som konsekvens heraf lige muligheder i forhold til fx dagpenge, pension, løn under sygdom og barsel”, siger Lisbeth Lintz.

Akademikerne understreger, at det er vigtigt, at man fortsat skal have samme muligheder for iværksætteri og starte egen virksomhed, også som enkeltmandsvirksomhed eller soloselvstændig. Men det skal være reelt og ikke et forsøg på omgåelse af lønmodtagerbeskyttelsen.

Rapporten fra ekspertgruppen sætter derudover spot på selvstændiges muligheder for at kunne forhandle overenskomst uden at komme i strid med konkurrencereglerne samt spot på udfordringerne digitalisering og ledelse gennem algoritmer.

På baggrund af rapportens konklusioner anbefaler Akademikerne, at regeringen arbejder videre med en række forskellige lovindgreb på området.

Et ensartet lønmodtagerbegreb i dansk ret.

Akademikerne anbefaler, at der indføres et ensartet lønmodtagerbegreb i dansk ret, som tager afsæt i det EU-retlige arbejdstagerbegreb.

Lønmodtagere, selvstændige og virksomheder skal kunne indrette deres erhvervsaktiviteter i vished om, at der ikke opstår tvivl om lønmodtagerstatus eller status som selvstændig. Dette skal gælde både i forhold til ansættelsesretlig lovgivning, social lovgivning såvel som skattelovgivning m.v.

Indførelse af en formodningsregel for lønmodtagerstatus i dansk ret

Akademikerne bakker overordnet op om, at der indføres en formodningsregel for lønmodtagerstatus til brug for tvivlstilfælde gældende for hele arbejdsmarkedet.

Den nærmere udformning skal drøftes videre. Men det er en forudsætning, at den ikke ændrer status for personer, der i dag har en velfungerende forretningsmodel som soloselvstændig under regulerede ordninger, hvor arbejdsmarkedets parter er enige om, at der ikke er tale om omgåelse af lønmodtagerrettigheder. Desuden må en formodningsregel ikke gøre det vanskeligere at starte selvstændig virksomhed.

Skab klar hjemmel i konkurrencereglerne til at soloselvstændige kan forhandle kollektive overenskomster

Akademikerne opfordrer til, at der skabes klar hjemmel i lovgivningen til, at der kan forhandles kollektive overenskomster for soloselvstændige i situationer, hvor soloselvstændige er sammenlignelige med lønmodtagere, samt når den enkelte soloselvstændige er i en svag forhandlingsposition overfor en stærk modpart.

Der opfordres desuden til, at parterne på arbejdsmarkedet allerede nu begynder at indtænke soloselvstændige i eksisterende overenskomster i overensstemmelse med EU-Kommissionens præciserende udmelding om konkurrencereglerne, ligesom der forsøges indgået kollektive overenskomster for soloselvstændige der, hvor der måtte være et behov.

Ledelse gennem algoritmer skal følge de arbejdsretlige regler

Akademikerne foreslår, at der med inspiration fra direktivforslaget om platformsarbejde tages lovgivningsinitiativ til udbredelse af rettigheder om indsigt i algoritmer og ret til begrundelse for beslutninger baseret på automatiserede systemer m.m., som skal gælde på hele arbejdsmarkedet, hvor der anvendes algoritmer og kunstig intelligens som en del af ledelsesværktøjet.

Der kan desuden allerede nu gøres overvejelser om at præcisere kravene til information og høring i relevante kollektive aftaler, så der derigennem sikres indsigt i algoritmer, som har betydning for arbejdsvilkårene.

Endelig bør der arbejdes bredt på at udbrede forståelsen for arbejdsretlige regler og grundlæggende principper hos designerne af algoritmerne (IT-ingeniører, programmører m.fl.) samt udbrede IT-forståelsen hos beslutningstagerne og nøglebrugerne hos virksomhederne (bl.a. chefer, HR-jurister og TR m.fl.), så utilsigtede dataretlige krænkelser kan fanges i opløbet. Der må ikke være tvivl om, at det er virksomheden der har det endelige ansvar.

Link til nyhed om offentliggørelse af rapport:

https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2022/04/ekspertrapport-bidrager-med-ny-viden-om-platformsarbejde-og-atypisk-beskaeftigelse-i-danmark/

Indlægget Ny undersøgelsesrapport støtter op om et regeringsindgreb mod falske selvstændige blev først udgivet på Akademikerne.

Den statslige lederuddannelse videreføres og skal uddanne flere ledere i godt psykisk arbejdsmiljø

Martin Bendix — Tue, 18 Jan 2022 12:02:39 +0000

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er blevet enige om at videreføre den Fælles Lederuddannelse I Psykisk Arbejdsmiljø i staten (FLIPA). Der har de seneste år været stor interesse for FLIPA, og i forbindelse med OK21 blev det besluttet, at der også i de kommende år skal uddannes flere chefer, så de på baggrund af den nyeste forskning og viden opnår kompetencer i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Nu bliver alle statslige ledere med personaleansvar derfor igen tilbudt uddannelse i arbejdet med håndtering, forebyggelse og udvikling i det psykiske arbejdsmiljø. Fra i dag åbnes der nemlig for et nyt hold af FLIPA, så arbejdspladserne og statens ansatte kan opnå bedre trivsel og sundhed i en tid kendetegnet af store forandringer.

Et godt psykisk arbejdsmiljø gør en stor forskel og har stor betydning for medarbejderne ude på arbejdspladserne. MEDST og CFU glæder sig derfor også over, at der ved OK21 var enighed om at videreføre den frivillige lederuddannelse, som var en stor succes hos de mange ledere, der deltog.

Den store succes med uddannelsen skyldes ikke mindst et konstant fokus på at sikre, at lederne uddannes ud fra den nyeste viden og forskning på området. Herudover kobles ledelsens opgave i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø også direkte til større forandringer, der foregår mange steder på arbejdspladserne i disse år. På alle arbejdspladser er det nemlig vigtigt, at udvikling går i takt med godt psykisk arbejdsmiljø, fordi det har stor betydning for kvalitet, produktivitet og fastholdelse af dygtige medarbejdere.

På det næste hold bliver der atter sat fokus på god ledelse, og deltagerne vil få den allernyeste viden om psykisk arbejdsmiljø med hjem. Det er eksperterne Malene Friis Andersen, Johanne Grant og Claus Elmholdt, der kommer hele vejen rundt om lederens muligheder og udviklingen af arbejdspladsens arbejdsmiljø. Lederuddannelsen lægger desuden vægt på, at der er balance mellem teori og praksis. Samtidig er uddannelsen anvendelsesorienteret, så det er nemt for lederne at bruge deres kompetencer, når de kommer tilbage til arbejdspladsen.

Direktør Signe Friberg Nielsen i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, udtaler:

”Det glæder mig meget, at FLIPA bliver videreført, så endnu flere statslige ledere får mulighed for at blive klogere på, hvordan man sikrer et sundt psykisk arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne. Det er vigtigt, for et godt og attraktivt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne fastholde dygtige medarbejdere og sikre kvalitet i opgaveløsningen”

Formand for CFU, Rita Bundgaard, udtaler:

”Fokus på det psykiske arbejdsmiljø gør en stor forskel og et dårligt arbejdsmiljø har store konsekvenser på arbejdspladserne. CFU er glad for, at vi, som faglige organisationer, aktivt bidrager til en uddannelse som understøtter statens ledere i deres opgave for at forebygge og håndtere et godt psykisk arbejdsmiljø til gavn for vores medlemmer.”

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

”Corona, digitalisering og de mange andre store forandringer der rammer arbejdspladserne i disse år, gør kun behovet for stærkere ledelseskompetence i psykisk arbejdsmiljø større. Vi er glade for, at statens ledere tager så godt imod FLIPA, og er opmærksomme på hvor vigtig ny viden er i arbejdet med medarbejderne og arbejdspladsernes trivsel, produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen”

Læs mere om den Fælles Lederuddannelse I Psykisk Arbejdsmiljø i staten, FLIPA, og se hvordan man tilmelder sig næste hold her.

Indlægget Den statslige lederuddannelse videreføres og skal uddanne flere ledere i godt psykisk arbejdsmiljø blev først udgivet på Akademikerne.

Midler til iværksættere i ny politisk aftale

Yvonne Klausen — Wed, 10 Nov 2021 09:57:18 +0000

Det er glædeligt at se, at der er indgået en aftale ”Et grønnere, sundere og teknologisk stærkere Danmark” om allokering af forskningsreserven med så bred opbakning. I aftalen er der allokeret midler til iværksættere i de tidlige udviklingsfaser, mere præcist til henholdsvis Iværksættertilskudsordningen i Innovationsfonden og matchfinansiering i Vækstfonden.

Innofounder-programmet er målrettet nyuddannede iværksætterspirer og til trods for en stigning i antal af studerende, der gennemfører entreprenørskabsundervisning og starter virksomhed, så er der ikke sket en tilsvarende stigning i midlerne til denne målgruppe i Innovationsfondens Iværksættertilskudsordning.

”Det er på tide, at vi erkender, at vi har en stigende talentmasse blandt de studerende, som både har evner og kompetencer til at starte virksomhed. Så vi ser derfor gerne, at der afsættes flere midler til denne gruppe iværksættere, som bidrager med højere omsætning, flere job og har højere produktivitet end andre iværksættere”, udtaler Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Matchfinansieringen er en relativ ny ordning , som så dagens lys, da covid-19 ramte nye virksomheder ekstra hårdt. Matchfinansiering er målrettet videnbaserede iværksættere i de tidlige faser, hvor der ingen eller begrænset omsætning er. Det kan derfor være svært for denne type virksomheder at leve op til de krav, der stilles af pengeinstitutter for at få lån. Ordningen gav mulighed for, at Vækstfonden kunne hjælpe med mellem 75 pct. og 100 pct. af virksomhedernes finansiering med lån.

”Når flere unge vælger en levevej, som virksomhedsejer fremfor et trygt lønmodtagerjob, så bør vi også som samfund økonomisk understøtte denne risikovillighed. For vi ved jo, at denne gruppe iværksættere skaber beskæftigelse til andre. Så det er en god og sund samfundsinvestering at give dem en håndsrækning i den svære opstartsfase. Vi vil derfor opfordre til, at der fremadrettet ikke alene bliver mulighed for at yde lån til dem, som har fået en eller flere investorer ombord, og dermed allerede har penge på lommen, men også at yde 100 pct. lånefinansiering til iværksættere med et særligt behov og stort potentiale. Vi ved bl.a. at det er det er tilfældet for mange biotek-startups”, siger Lars Qvistgaard.

Indlægget Midler til iværksættere i ny politisk aftale blev først udgivet på Akademikerne.

Endelig tiltrængt håndsrækning til helt nye virksomheder

Martin Bendix — Tue, 31 Aug 2021 10:36:51 +0000

Det vækker glæde hos Akademikerne, når der med FL22 lanceres nye initiativer for helt nye iværksættere.

I FL22 spiller regeringen bl.a. ud med et initiativ, der skal styrke dansk iværksætteri. Det drejer sig om etablering af en ordning for iværksættere i de tidligere faser. Regeringen lægger op til, at Vækstfonden til disse virksomheder kan medfinansiere op til 100 pct. af virksomhedens kapitalbehov inden for en låneramme på 3,10 mio.kr.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne udtaler:

”I Akademikerne synes vi, at det er vigtigt, at flere tør tage springet og starte virksomhed. Vi ved jo, at vores nye virksomheder bidrager afgørende til nettojobskabelsen og den samlede innovationskraft. Det er derfor positivt, at der på finansloven for 2022 er afsat midler til at understøtte virksomheder i opstartsfasen”, siger Lars Qvistgaard og fortsætter:

”Udspillet er en god begyndelse, og jeg ser gerne, at det bliver endnu bedre, fx ved at slække på krav om ekstern medfinansiering for at låne via Vækstfonden”.

Regeringen ligger også op til, at der fremover afsættes knap 10 mio. kr., som går til socioøkonomiske tiltag og iværksætteri.

”Vi ser flere og flere virksomheder starte med et almennyttigt formål, dvs. de producerer med henblik på at fremme et socialt formål. Ofte ansætter disse virksomheder medarbejdere, som pga. særlige evner eller behov har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at vores arbejdsmarked kan rumme udsatte grupper. De socioøkonomiske virksomheder viser på fineste vis, at de formår at kombinere sociale værdier med økonomisk drift. Akademikerne bakker derfor op om regeringens prioritering af denne type virksomheder i finanslovsudspillet, siger Lars Qvistgaard”.

Indlægget Endelig tiltrængt håndsrækning til helt nye virksomheder blev først udgivet på Akademikerne.

Selvfølgelig kan vi få flere kvinder i iværksætteri

Martin Bendix — Tue, 09 Mar 2021 10:08:25 +0000

Af Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne og Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg

Bragt i Børsen 07/03 2021.

Hos erhvervsministeren og i medierne har det i længere tid været et varmt emne at tale om, hvordan vi i Danmark får flere kvinder til at blive iværksættere.

Men desværre forfalder debatten hurtigt til at handle om alt muligt andet end økonomi. Kampagner og rollemodeller er vigtige, men uanset vores ståsted er de økonomiske vilkår for iværksættere en elefant i rummet, vi skal tage alvorligt.

Kvinder peger selv på den store økonomiske usikkerhed, som en afgørende forklaring på ikke at udskifte et arbejdsliv som lønmodtager med et arbejdsliv som iværksætter. Det viser viden fra EU’s datacenter Eurostat. Konsekvenserne af, at vi lader stå til, er store.

Nye tal fra OECD viser, at kvindelige iværksættere i Danmark er topscorere, når det gælder udvikling af innovative produkter og services. Desværre vælger kun 4 pct. at blive det, og dermed scorer vi en kedelig sidsteplads, når vi sammenligner med de øvrige EU-lande, hvor den gennemsnitlige andel af kvindelige iværksættere er 9,2 pct.

Ikke alene til gavn for kvinderne

Kigger vi på udfordringen er der tre vigtige områder, hvor der er behov for, at der bliver sat ind for at vende udviklingen.

Vi har brug for nye løsninger i forhold til opstart af ny virksomhed, der for det første styrker grundlaget for at komme igennem den spæde etableringsfase. For det andet den svære tid efterfølgende, hvor virksomheden skal konsolideres på markedet. Til sidst skal mulighederne for at vokse forbedres. Fordelene ved sådanne løsninger er, at de ikke kun vil gavne kvinder, men alle som overvejer at starte virksomhed.

Så hvordan gør vi det lettere økonomisk at tage skridtet og starte virksomhed? En første mulighed er at gøre skridtet fra endt studie til start af egen virksomhed mindre og lettere. I Nordjylland har de gode erfaringer med at lade udvalgte dimittender starte virksomhed på dagpenge i op til 26 uger. I Norge har de en tilsvarende ordning hvor det er muligt at søge om at starte egen virksomhed på dagpenge i op til 12 måneder. Begge tiltag gør den økonomiske risiko og usikkerhed mindre selve i opstartsfasen.

En anden mulighed er at reducere forskellen på adgangen til velfærdsydelser for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige, f.eks. gennem dækning af indkomsttab under sygdom. Et norsk studie blandt akademikeriværksættere viser, at manglende dækning af indkomsttab ved sygdom er den største udfordring ved at starte og drive virksomhed. Det gælder særligt kvinderne, hvor hele 76 pct. peger på dette som hovedudfordringen.

Brug for alle

En tredje mulighed er ordninger, som giver kvinder bedre adgang til opstartskapital. Kun én pct. af al venturekapitalen i Danmark går til kvindelige iværksættere ifølge en undersøgelse om investeringer fra Unconventional Ventures 2019.

Samtidig påpeger en undersøgelse fra OECD fra 2019, at mindre en 20 pct. af de kvindelige iværksættere får ekstern opstartsfinansiering via banklån. Til gengæld tegner kvinderne sig for 40 pct. af statslige iværksætterprogrammer med små lån (max. 25.000 EUR).

Der er derfor noget, der tyder på, at statslige målrettede iværksætterprogrammer med tilbud om startkapital, f.eks. mikrolån, hjælper til at få flere kvinder til at starte virksomhed.

Der er mange, der har forskellige holdninger til, hvordan vi bedst får bugt med udfordringen, men én ting er vi dog alle enige om: Vi har i Danmark brug for, at alle vores talenter og idéer kommer i spil. Et godt sted at starte er at lytte til kvinderne og tage fat der, hvor de selv peger på, at skoen trykker: Den økonomiske usikkerhed, der er forbundet med at starte virksomhed.

Det gavner ikke alene kvinderne, men alle med drømme om iværksætteri.

Indlægget Selvfølgelig kan vi få flere kvinder i iværksætteri blev først udgivet på Akademikerne.

Lad os få mere iværksætteri i hjælpen til ledige

Martin Bendix — Mon, 02 Nov 2020 10:34:05 +0000

Af Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne og Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg

Bragt i Børsen 02/11 2020.

Det er på tide, at vi får nytænkt den måde, vi som samfund forsøger at hjælpe vores ledige på. Når der ikke er nok job, skal de ledige selv skabe dem. Ledige skal i arbejde.

Det er der ingen, der er uenige i. Men alt for ofte bliver beskæftigelsesindsatsen for snævert bygget op omkring at understøtte en traditionel jobjagt. For de ledige, der ønsker en anden vej ind på arbejdsmarkedet, er der ikke meget hjælp at hente.

I en coronatid, hvor manglen på job vokser, og udsigten til en bedring er historisk dyster, er det nu, vi bør tænke større og investere mere i, hvordan ledige ikke kun bliver bedre til at få job – men også at skabe job. I Nordjylland har de allerede vist, at de er i stand til at høste og få store fordele ved at tænke stort og gå nye veje.

Her har de igennem mange år udklækket iværksættere ved aktivt at understøtte ledige på dagpenge igennem den unikke ordning “Innovativ Vækst”. De ledige, som er blevet udvalgt til at deltage, har grebet chancen, og der er skabt nye og flere veje til arbejdsmarkedet med enkle midler.

Tallene fra den seneste evaluering af ordningen taler sit eget tydelige sprog. Af de 305, der har deltaget, er over 70 pct. ikke længere ledige og har i dag enten egen virksomhed eller klarer sig på anden vis på arbejdsmarkedet.

Ser vi udover hele Danmark, gemmer der sig stort potentiale i at satse på en mere aktiv beskæftigelsesindsats. Et godt sted at starte er at få spredt ordningen fra Nordjylland hurtigst muligt.

Det kræver ikke meget politisk at rulle ud. For det første skal dagpengemodtageres rådighedsregler lempes for ledige, der bliver en del af ordningen. Som frikommune har Nordjylland selv dispenseret ledige på området, men hvis ordningen skal fungere i hele landet, kræver det en lovjustering.

For det andet skal der investeres midler i at sikre de nystartede iværksættere vigtig rådgivning, adgang til mulige investorer m.v. De aktuelle finanslovforhandlinger vil kunne skabe finansiering til og forankring af ordningen i hele landet. Vi skylder de ledige at hjælpe mere i en kritisk tid for vores samfund som denne.

Indlægget Lad os få mere iværksætteri i hjælpen til ledige blev først udgivet på Akademikerne.

Små virksomheder skal hægtes på digitaliseringen

Martin Bendix — Fri, 09 Oct 2020 12:52:30 +0000

DEBAT: Der er opstået et stort gab mellem, hvor meget store og mindre virksomheder investerer i digitalisering. Det er problematisk, skriver Lars Qvistgaard, der anbefaler tilskud, opkvalificering og teknologifokus på uddannelserne.

Alle virksomheder skal kunne klare sig i den digitale verden, vi er i.

Men alt for ofte bliver ambitionerne for den digitale omstilling af dansk erhvervsliv bygget for snævert op omkring teknologierne uden at have et blik for, hvad der skal til for, at teknologier udnyttes bedst muligt. Men nu bør vi tænke større og investere mere i at geare danske virksomheder bredt, så vejen kan blive banet for at høste endnu flere fordele af den digitale omstilling.

Jeg er glad for, at statsministeren i sin åbningstale til folketinget viste, at regeringen deler synet på dette. Der er brug for at gøre mere for at hjælpe virksomheder i forhold til den digitale omstilling. Det er både nødvendigt for virksomhederne på den korte og på den lange bane, at der kommer mere tempo i anvendelsen af digitale værktøjer. Regeringens lancering af planerne om ny, langsigtet strategi for området hilser jeg derfor varmt velkommen.

Udfordringerne i det danske erhvervsliv er på én gang store og alarmerende. På den ene side har de små og mellemstore virksomheder et stort uindfriet potentiale i forhold til at høste fordele af at satse på øget digitalisering. På den anden side viser en undersøgelse fra Dansk Industri, at gabet mellem hvor meget store og mindre virksomheder investerer, herunder i digital omstilling, aldrig har været større. Derudover ved vi, at danske virksomheder er europamestre i basal digitalisering, mens det fortsat kun er en lille andel på ca. 14%, der satser på mere avanceret teknologi.

Så der er masser, der skal tages fat på for at få løst opgaven med at hjælpe virksomhederne –

og til at få sat ”mere strøm til fremtiden”, som statsministeren siger det.

For små virksomheder handler en digital omstilling grundlæggende om to områder, hvor der skal forandres. Dels om en hjælp til at blive bedre klædt på til at løse opgaverne digitalt. Og dels, og måske endnu vigtigere, en hjælp til i det hele taget at begynde at satse mere på de muligheder, der er for udvikling ved at blive mere digitale.

Et vigtigt første skridt på vej mod konkrete løsninger, er derfor at kigge på at sikre, at det gøres nemmere for virksomhederne at investere i digital omstilling herunder særligt de kompetencer der skal til for at udnytte teknologierne. I Akademikerne har vi flere forslag til initiativer til at lykkes med dette.

For det første skal det gøres mere attraktivt at investere i det digitale ved at sikre, at omstilling let kommer op at gøre. Højtuddannede kan her spille en vigtig rolle som såkaldte digitale integratorer i SMV’er, det vil sige den medarbejder, der formår at binde digital teknologi sammen med nye produkter og forretningsudvikling. Derfor skal virksomheder, der vil digital omstilling også have en ret til en økonomisk tilskudsordning til denne medarbejder.

For det andet skal det sikres, at igangsættelsen af omstillingen passer bedst muligt til den enkelte virksomheds behov. Indførelsen af teknologi kræver nye processer og forandringer i virksomheden og i den daglige organisation. Derfor skal der afsættes midler til strategisk opkvalificering på tværs af teams. De menneskelige aspekter og udfordringer i implementering af ny teknologi essentiel for at udnytte teknologierne bedst muligt samt sikre, at de passer som hånd i handske til virksomhedens behov.

For det tredje skal der være et øget fokus på teknologiforståelsen gennem hele uddannelsessystemet. I fremtiden skal teknologiforståelse være en integreret i vores kernefagligheder, uanset om man er læge eller fuldmægtig.

Det udgør et benspænd for såvel virksomhedernes og samfundets økonomiske ambitioner, at vi halter efter i den digitale omstilling. Udfordringerne er for store til at løfte for den enkelte. Jeg opfordrer derfor til, at vi hurtigst muligt får sat gang i den samlede indsats og løftet opgaven i fællesskab.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Bragt i Altinget 9. oktober 2020.

Indlægget Små virksomheder skal hægtes på digitaliseringen blev først udgivet på Akademikerne.

Sommerpakken kan øge forbrugslysten – men der mangler fokus på de små selvstændige, som skaber flest job

Martin Bendix — Mon, 15 Jun 2020 11:35:05 +0000

Den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker og stimulering af økonomien har mange gode elementer, fx den delvise udbetaling af indefrosne feriepenge, en forlængelse af dagpengeordningen, et forskningsfradrag til virksomhederne og ekstra en ekstra ydelse til bl.a. de studerende. Men i virksomhedsdelen er der først og fremmest vægt på støtten til de store virksomheder, mens de små virksomheder og iværksætterne behandles stedmoderligt, på trods af at det er dem, som skaber flest job.

Efterspørgslen skal stimuleres – og ikke kun med vores egne penge

Den delvise udbetaling af de indefrosne feriepenge vil uden tvivl bidrage til at skabe øget efterspørgsel i samfundet og dermed til at styrke den danske økonomi generelt. I den forstand finder Akademikerne tiltaget positivt, men det er dog værd at huske på, at der her er tale om en udbetaling af lønmodtagernes egne penge.

Et skattefrit engangstilbud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere er et positivt tiltag. Størrelsesordenen kan selvfølgelig diskuteres, men der er ingen tvivl om, at ethvert økonomisk tilskud tæller for ydelsesmodtagerne, og det må forventes, at disse penge ret hurtigt vil blive omsat i forbrug til gavn for samfundet. Hvad angår dagpengeydelsen, så er der under alle omstændigheder brug for at forbedre kompensationsgraden, og det kan bedre ikke blot de lediges situation, men også samfundsøkonomien.

Det er meget positivt, at der med aftalen sker en forøgelse af virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, idet deres fradrag for FoU midlertidigt øges til 130 pct. i 2020 og 2021. Det er en anerkendelse af, at forskningen er vigtig i forhold til at skabe værdi og øge eksporten. Akademikerne har arbejdet for en sådan forøgelse længe og vil også arbejde for, at ordningen gøres permanent.

De store virksomheder får stor hjælp – de små får for lidt

200 ”samfundsbærende” virksomheder, dvs. en kapitalfond med et krisemandat. Det er positivt, at regeringen hjælper store virksomheder med centrale styrkepositioner over krisen. Der er mange ansatte på disse virksomheder, som også står for en stor del af den private forskning og udvikling, der finder sted i Danmark.

Det fremgår også af aftalen, at fonden etableres med et mandat i Vækstfonden og tildeles 3 mia. kr. Til dækning af de statsfinansielle risici ved kapitalindskuddet afsættes 52,5 mio. kr. årligt i 2020 og frem.

Rammer og vilkår for Genstartsfonden vil blive fastlagt med afsæt i lov om Vækstfonden i samarbejde med partierne. Når rammerne for fonden skal forhandles på plads, skal Akademikerne foreslå, at investering og lån via genstartsfonden ikke alene kommer til at ske på markedsvilkår. Som det fremgår af aftalen, har krisen ført til akutte likviditetsudfordringer for mange danske virksomheder. Særligt små virksomheder er udfordret mht. likviditetsproblemer. Hvis små og nye virksomheder skal have adgang til genstartsfonden, bliver det derfor afgørende, at der ikke stilles krav om, at disse virksomheder på forhånd skal have en fonds- eller anden form for finansiering på plads.

For hurtig udfasning af hjælpepakke til selvstændige, freelancere og kombinatører

Ordningen for selvstændige, freelancere, kombinatører mv. udfases ved, at ordningerne forlænges med en måned til og med den 8. august 2020. Det er kritisk, at man har valgt at lukke for denne ordning så hurtigt. Mange af disse små, nye virksomheder risikerer at blive skubbet ud over kanten og må lukke – ikke fordi de er dårlige forretninger, men fordi vi er midt i en sommerperiode, og både indenlandske og udenlandske markeder ikke rigtig er kommet op og i gang endnu. Små virksomheder bidrager betydeligt til både innovation og nettojobskabelse i Danmark. Til forskel for store virksomheder skaber de nemlig flere arbejdspladser end de nedlægger. Små virksomheder kan godt gå hen og blive fremtidens ”samfundsbærende virksomheder”.

Men det ser ud til, at regeringen godt ved, at det kommer til at blive svært for rigtig mange i denne gruppe, når hjælpepakken lukker den 8. august. De foreslår nemlig, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab under visse betingelser. Anciennitetskriteriet for a-kassemedlemmer for selvstændigt erhvervsdrivende, der allerede er a-kassemedlemmer, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet, ligesom dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, som er omfattet af egentligt forbud, gøres mere fleksible.

Akademikerne finder det positivt, at dagpengereglerne for målgruppen lempes, men vi undrer os over, at man ikke giver dem en økonomisk håndsrækning, så de vil kunne komme på fode igen og fortsætte deres forretning.

Øget hjælp til eksport og rekapitalisering

Ifølge de seneste tal fra Danmarks statistik er eksporten sat to år tilbage. Regeringen foreslår derfor en fond på 10 mia. kr. til at styrke eksporten. Det skal ske ved at styrke kapitalgrundlaget i større, samfundsbærende danske virksomheder, der har udtømt andre normale finansieringsmuligheder. Fonden kombineres med 500 mio. kr. i 2020 til en eksportpakke, herunder 15 mio. kr. årligt i 2020 til genstartsteams og til en styrkelse af Eksport- og Jobskabelsestaskforcen i 2021.

Det er positivt, at regeringen har fokus på, at det bliver vanskeligt for de virksomheder, som er afhængige af eksport. Når regeringen skal drøfte oplæg til udmøntning af eksportpakken med de øvrige partier, bliver det vigtigt at have blik for, at eksport ikke er forbeholdt store virksomheder. Ordninger i regi af Eksportrådet som bl.a. Eksport- og Jobskabelsestaskforcen bør derfor justeres, så de også giver adgang og reelle muligheder for, at små virksomheder kan blive omfattet og deltage.

Ligeledes bør “genstartsteams”, hvor hver sektor skal komme med politiske forslag til forbedring vedr. eksport, også inddrage små og nye virksomheder i arbejdet med identificering af hvor og hvordan, sektoren kan øge og styrke eksporten.

De ledige kan nu trækker vejret roligere frem til 31. august 2020

Akademikerne finder det helt nødvendigt, at der med aftalen bliver en forlængelse af den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet med to måneder til og med den 31. august. Tidligere stod suspenderingen helt håbløst til at udløbe lige før sommerperioden, hvor et coronaplaget erhvervsliv i forvejen ikke plejer at ansætte ret mange nye medarbejdere. Det er også positivt, at den midlertidige ret til sygedagpenge forlænges tre måneder frem til og med 30. september 2020. Men med aftalen slås det også fast, at de to ordninger efter de nævnte datoer vil ophøre endeligt. Akademikerne ser dog gerne, at antallet af ledige og konkurser bliver taget med i betragtning, før man lukker disse ordninger endeligt.

Med aftalen fastholdes også støtte til virksomhederne i form af en forlængelse af suspenderingen af arbejdsgivernes betaling af 1. og 2. ledighedsdag frem til og med 31. august. For denne ordning er der ikke tale om, at ordningen lukkes endeligt efter den nævnte dato.

Bedre økonomi for de studerende giver gevinster for samfundsøkonomien

Aftalen giver de studerende mulighed for at optage to måneders ekstra SU-lån. Der er tale om en økonomisk håndsrækning til de studerende, der ikke har anden udvej end at optage lån, for at få økonomien til at hænge sammen. Akademikerne er meget tilfreds med, at aftalen som noget nyt, samtidig indeholder et ekstraordinært engangsbeløb til studerende og elever på lige fod med øvrige overførselsmodtagere. Mange studerende er hårdt ramt på deres økonomi, fordi de har mistet deres studiejob som følge af coronakrisen. Et engangsbeløb til studerende og elever er derfor samtidig en effektiv måde at stimulere indlandsforbrug på, da de studerende, lige som øvrige lavindkomstgrupper, har en stram økonomi og således vil have behov for at bruge pengene med det samme.

Sommerpakken bliver nok ikke den sidste pakke

Med ordet ”sommerpakke” har aftaleparterne muligvis lagt op til, at der ikke kommer flere nye økonomiske tiltag end dem, som nu er aftalt, på denne side af sommerferien. Der må dog forventes af være både en opkvalificeringspakke og en trepartsaftale om arbejdsfordelingsaftaler på vej. Og Akademikerne finder det meget nødvendigt, at politikerne holder fokus både på antallet af ledige og antallet af konkurser hen over sommeren – og igangsætter nye tiltag, hvis tallene udvikler sig voldsomt. Hvis krisen bliver endnu værre, er det vigtigt med yderligere tiltag for at holde gang i hjulene.

Indlægget Sommerpakken kan øge forbrugslysten – men der mangler fokus på de små selvstændige, som skaber flest job blev først udgivet på Akademikerne.