(Hent print-venlig PDF version her).

De 5 professionsbacheloruddannelser med flest nyuddannede, der startede med en universitetsuddannelse

Det er især de læreruddannede, som har begyndt deres videregående uddannelsesrejse på en universitetsbacheloruddannelse. Ud af de omkring i alt 2.000 folkeskolelærere, der uddannes hvert år, så har næsten 19 pct. begyndt på en universitetsbacheloruddannelse som deres første videregående uddannelse.

Hver år uddannes også omkring 34 ergoterapeuter og 27 jordemødre, der har begyndt på en universitetsbacheloruddannelse som den første videregående uddannelse.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Over 1.000 nyuddannede professionsbachelorer med en velfærdsuddannelse startede med en universitets-bacheloruddannelse blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Analysen peger på, at det fleksible SU-år er en støtte for studerende i Nordjylland fra ikke-akademiske hjem, og at SU’en hjælper studerende på både kandidat- og professionsbacheloruddannelserne, herunder top op-uddannelserne på erhvervsakademierne.

Til trods for at professionsbacheloruddannelserne er kortere end kandidatuddannelserne (inkl. bacheloruddannelse), er 16,5 pct. af de studerende i Nordjylland, der benytter sig af det fleksible SU-år, uddannede som professionsbachelorer. Det svarer til ca. 200 om året.

Over de seneste fem år har i alt 500 færdiguddannede i Nordjylland fra de fire store velfærdsuddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) benyttet sig af det fleksible SU-år. Af dem kommer mere end 91 pct. fra et ikke-akademisk hjem.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget De nordjyske studerende, der benytter det fleksible SU-år, kommer i høj grad fra ikke-akademiske hjem blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

For studieårgang 2020 havde 77,5 pct. kandidatstuderende et studiejob svarende til godt 17.000 personer. Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i studiejob for hhv. den private og offentlige sektor. Mange studerende arbejder mindre end 10 timer, især i den offentlige sektor. Men størstedelen arbejder mere end 10 timer. Op mod 10 pct. arbejder mere end 28 timer ugentligt ved siden af studierne.

Figur 1. De fleste arbejder færre end 10 timer om ugen i deres studiejob

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020.

Omfanget af studiejob hænger sammen med, hvor hurtigt dimittender kommer i job. Figur 2 illustrerer, hvor mange af de dimittender som har haft et studiejob, der kommer i arbejde inden for de første tre måneder efter dimission, fordelt på gennemsnitlige ugentlig arbejdstid.

Overordnet viser tallene, at studerende med mange timer i studiejobbet kommer hurtigere i arbejde end studerende med få timer i studiejobbet. Den største forskel ligger mellem personer, som arbejder mindre end 10 timer i deres studiejob, og personer, der arbejder mere end 10 timer. Blandt dimittender, som har arbejdet mindre end 10 timer i deres studiejob, er 67 pct. i arbejde inden for tre måneder efter dimission. Det tilsvarende tal for dem, som har arbejdet mellem 10-15 timer i studiejobbet, er 83 pct. For personer med flere timer er op mod 90 pct. i arbejde inden for tre måneder efter endt uddannelse.

Figur 2. Andel dimittender i arbejde fordelt efter timer i studiejob

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020. Figuren viser andelen af personer, som har fundet et job inden for de første tre måneder efter dimission.

En væsentlig årsag til, at studiejob har betydning for den senere beskæftigelse er, at de studerende fortsætter med at arbejde på den virksomhed, hvor de havde studiejob, eller at de får relevant brancheerfaring.

Figur 3 viser andelen af studerende, som forsætter i det samme job eller inden for samme branche som studiejobbet efter end uddannelse. 54 pct. af de studerende forsætter på den virksomhed, hvor de havde studiejob, efter dimission. Derudover viser figuren, at 68 pct. får job inden for samme branche, hvor de havde studiejob.

Figur 3. De fleste med studiejob forsætter på samme virksomhed eller i samme branche

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Anm.: Figuren omfatter personer, som dimitterer med en lang videregående uddannelse fra studieårgang 2020. Brancheopdelingen følger Danmarks Statistik opdeling i 10 brancher. En mere detaljeret brancheopdeling, på 36 brancher, ændrer kun andelen en lille smule.

Politiske reformer påvirker muligheden for studiejob

Den seneste politiske reform, som influerede markant på studietiden, var fremdriftsreformen, som trådte i kraft i 2016. Studieårgangene fra 2016-2020 har markant lavere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i studiejobbet end foregående årgange. F.eks. er andelen, som arbejder 22 timer eller mere om ugen i studiejobbet, faldet med ca. 9 procentpoint fra 2016 til 2020. Et mere sammenpresset studieforløb betyder færre timer i studiejobbet, hvilket kan have betydning for de studerendes efterfølgende beskæftigelse. Dette aspekt er relevant i forhold til fremtidige reformtiltag, herunder universitetsreformen og forkortelsen af kandidatuddannelserne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Studerende med studiejob finder hurtigere arbejde efter dimission blev først udgivet på Akademikerne.

Regeringen har fremhævet arbejdsudbud som den primære valuta i kommende politiske forlig. Dette notat ser på seniorer, som forlader arbejdsmarkedet, med fokus på dem, som vurderes at være i stand til at blive på arbejdsmarkedet lidt længere.

Fokus er på akademikere, som overgår fra arbejdsmarkedet til efterløn eller folkepension. Gruppen afgrænses til akademikere, som overgår fra lønmodtagerbeskæftigelse, arbejdssøgende, medarbejdende ægtefælle eller selvstændig[1]. Klart størstedelen af denne gruppe udgøres af personer med status som lønmodtagere inden afgangen fra arbejdsmarkedet.

En analyse fra F&P viser, at der er forskel i tilbagetrækningsalderen mellem den offentlige og private sektor, og at denne har været stigende siden 2010. For akademikere (personer med en lang videre gående uddannelse (LVU)) var tilbagetrækningsalderen i 2021 på 68 og 69 år for hhv. den offentlige og private sektor, dvs. akademikere med beskæftigelse på det private arbejdsmarked afgår godt ét år senere end offentligt ansatte akademikere.

I tråd med afgrænsningen ovenfor overgik 1.230 og 617 akademikere til hhv. folkepension og efterløn i 2020 fra den offentlige sektor. Hvis disse i stedet fulgte tilbagetrækningsmønsteret i den private sektor, ville arbejdsudbuddet kunne hæves med 1.847 personer.

Udvides forslaget til også at inkludere personer, som afgår fra den private sektor – hvor 1.980 og 442 akademikere afgik til hhv. folkepension og efterløn – så alle akademikere forventes at arbejde et år længere, kan arbejdsudbuddet øges med 4.279 personer. Denne sidste opgørelse er i sagens natur mindre sikker, fordi der ikke findes en sammenligningsgruppe, der arbejder et år mere.

Tiltag, som kan hjælpe arbejdsudbuddet på vej

Et af elementerne, som forårsager tidligere tilbagetrækning fra det offentlige arbejdsmarked, kan være forskelle i kulturen på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Hvis de offentlige arbejdsgivere kunne læne sig op ad kulturen på det private arbejdsmarked, kunne arbejdsudbuddet givetvis øges – endda uden en meromkostning i kroner og øre.

Ændringer i regler og vilkår ville også kunne afstedkomme lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet – f.eks. via mulighed for mere fleksibilitet sent i arbejdslivet.

Endeligt kan økonomiske incitamenter også være et kraftfuldt værktøj, f.eks. via en skatterabat eller forhøjet beskæftigelsesfradrag for seniorer.

Hvis afgangen fra arbejdsmarkedet (til efterløn eller folkepension) er fra en af følgende statusser, indgår personen ikke: Kontanthjælp, Revalidering, Ressourceforløb, Jobafklaringsforløb, Øvrige uden for arbejdsstyrken, Førtidspension, Fleksydelse, Anden Pension, Efterløn, Folkepension.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget Arbejdsudbuddet kan øges med 4.000 ved at fastholde akademiske seniorer blev først udgivet på Akademikerne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Figur 1 viser nyuddannede universitetskandidaters første job fordelt på sektor. I studieårgang 2010 fandt 55 pct. deres første job i den private sektor. I 2021 var andelen vokset til 64 pct. Det svarer til en vækst på 16 pct. I runde tal er udviklingen markant. I studieårgang 2010 fandt 5.900 kandidater privat beskæftigelse. I studieårgang 2021 var antallet 12.800. Herved tilføres det private arbejdsmarked godt 13.000 nyuddannede LVU’ere hvert år. Udviklingen i antallet af privatansatte akademikere de seneste ti år er markant og en del af forklaringen på, at universitetsuddannede generelt har lavere ledighed end andre grupper.

Figur 1. Andelen af nyuddannede akademikere, som finder deres første job i den private sektor er vokset med 16 pct.

Figur 2 viser udviklingen i andelen af de nyuddannede, som får deres første job i den private sektor på tværs af hovedgrupper. Sundhedsvidenskabelige kandidater er ikke med i figuren. Det skyldes, at de fortrinsvis er ansat i den offentlige sektor, hvilket betyder, at selv små udsving i antallet af privatansatte resulterer i store procentvise udsving.

Nyuddannede humanister har oplevet en særlig stor vækst i tilbøjeligheden til at finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked. Således er andelen af humanister, der finder deres første job i den private sektor steget med 26 pct. fra studieårgang 2010 til 2021.

I studieårgang 2010 fandt 1.600 nyuddannede humanister deres første job i den private sektor. I studieårgang 2021 var dette tal vokset til godt 2.500 personer. Det svage fald fra 2019 til 2021 i figur 2 er en første indikation på gennemslag fra den ledighedsbaserede dimensionering. Studieårgang 2016 indbefatter 6.100 nyuddannede humanister, mens studieårgang 2021 blot indbefatter 4.000.

Udviklingen i figur 2 dækker over store forskelle i de bagvedliggende antal, idet de forskellige hovedgrupper i forskellig grad finder job på det private arbejdsmarked. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af nyuddannede, der har fundet hhv. privat og offentlig beskæftigelse, fordelt på hovedgrupper.

Samfundsvidenskab og humaniora er to af de store LVU-grupper. For studieårgang 2021 fandt godt 2.500 humanister deres første job på det private arbejdsmarked – mens 1.500 startede i den offentlige sektor. Omtrent 850 flere humanister pr. årgang finder deres første job i den private sektor sammenlignet med studieårgang 2010. Samfundsvidenskab er den hovedgruppe, som uddanner allerflest LVU’ere til det private arbejdsmarked med 5.400 personer for studieårgang 2021.

Antallet af LVU’ere, som finder deres første job på det private arbejdsmarked er mere end fordoblet med en stigning på godt 6.900 personer. Fra studieårgang 2010 til 2021 er antallet, som finder beskæftigelse i den offentlige sektor blot steget med 2.400 personer. Fra studieårgang 2016 til studieårgang 2021 er antallet, som finder det første job i den offentlige sektor faldet med 1.000 personer.

Tabel 1. Udviklingen i antallet af LVU’ere, som finder beskæftigelse i det offentlige hhv. private, fordelt på hovedgrupper

Hvis man ser på de enkelte universiteter, er der betydelige forskelle. Aalborg Universitet har uddannet godt 5.000 humanister i perioden 2010-2021. Stigningen i andelen, der får beskæftigelse i det private, er for denne gruppe på hele 68 pct.

Københavns Universitet har uddannet godt 12.000 humanister i perioden, og denne gruppe tegner sig for en stigning i den private beskæftigelse på 34 pct.

Til sammenligning har Aarhus Universitet, som er den uddannelsesinstitution, der har uddannet flest humanister i perioden – i alt 16.700 personer – oplevet en mindre stigning i andelen af privatansatte på 10 pct.

Forskellene kan skyldes mange faktorer, herunder geografiske forskelle i akademikeres arbejdsmarked, placeringen af offentlige institutioner og forskelle i fordelingen af de fag, der udgør hoveduddannelsesgrupperne.

(Hent print-venlig PDF version her).

Indlægget De fleste akademikere finder deres første job i den private sektor blev først udgivet på Akademikerne.

Allerede inden regeringen sammen med RV, SF, DF og KD aftalte at skære kraftigt i de nyuddannedes dagpenge, kritiserede Det Økonomiske Råd forslaget for at forsøge at løse konjunkturbestemte rekrutteringsudfordringer med vedvarende forringelser af dagpengesystemet. I april konkluderede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at tidligere nedskæringer på dimittendsatsen har haft meget begrænset effekt på dimittendledigheden, og nu – to dage inden forslaget skal 2. behandles i folketingssalen – er Det Økonomiske Råd igen klar med en kritik af regeringens dagpengeberegninger.

Ifølge Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, bør kritikken give alvorligt stof til eftertanke hos partierne bag aftalen om Danmark kan mere 1:

”Jeg håber, vismændenes rapport gør indtryk på de partier, der planlægger at stemme for forringelser af nyuddannedes dagpenge på torsdag. Der er efterhånden meget, som sår tvivl, om hvorvidt nedskæringerne på dimittendsatsen reelt vil have nogle positive effekter. I stedet risikerer de at have negative konsekvenser for opbakningen til dagpengesystemet og den danske model.”

Konkret bemærker Det Økonomiske Råd blandt andet, at finansministeriets dagpengemodel afviger fra forskningslitteratur på området på, at flere punkter ikke understøttes empirisk og ”i udpræget grad (er) baseret på ad hoc antagelser, der betyder, at virkningerne må karakteriseres som værende meget usikre.”

”Der vil altid være usikkerheder til stede, når man forsøger at lave regnemodeller, der forudser menneskers fremtidige adfærd. Men når man, som her, bruger de regnemodeller til at lave reformer, der får alvorlige konsekvenser for tusinder af unges hverdag, så bør vi kunne forvente, at regnemodellerne bygger på mere end ad hoc antagelser.”

Det siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Nedskæringernes negative konsekvenserne for både de unge og for den danske model burde i sig selv være argument nok for at lade være med at skære i dimittendsatsen. At de forudsætninger, man har lagt til grund for aftalen, ikke holder vand, understreger kun, at politikerne er på vildspor.”

For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.

Læs “Dansk Økonomi, forår 2022” fra De Økonomiske Råd her.

Akademikerne varetager interesser for 465.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Indlægget Vismandsrapport sætter igen spørgsmålstegn ved effekten af nedskæringer på nyuddannedes dagpenge blev først udgivet på Akademikerne.

Lisbeth Lintz udtaler:

Indlægget Ny dimittendsats-aftale risikerer at få alvorlige konsekvenser for det solidariske dagpengesystem blev først udgivet på Akademikerne.

Lars Qvistgaard udtaler: 

“Hvis det stod til danskerne, ville det være meget svært at skaffe 90 mandater til at skære i de nyuddannedes dagpenge. Hvis partierne lytter til deres vælgere, lægger de forslaget om at skære i dimittendsatsen i graven med det samme.”

Selvom opbakningen til dimittendsatsen er størst i rød blok, viser undersøgelsen klar opbakning til den nuværende dimittendsats på tværs af partiskel. Det eneste parti, hvor der er flere der vil skære i satsen, end der vil bevare eller øge satsen, er hos Liberal Alliance. Det vækker glæde hos Qvistgaard:

“Jeg er virkelig glad for at se, at et så stort flertal af danskerne, bakker op om et stærkt sikkerhedsnet for alle. Det viser, at rigtig mange danskere faktisk gerne vil bidrage til, at de unge har økonomisk tryghed, mens de arbejder på at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.” 

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 21472686 eller kommunikationskonsulent Yasmin Davali på 20699236.

Nøgletal fra undersøgelsen:

• 26% af de adspurgte mener at dagpengesatsen skal sættes ned – 59% mener, at den enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau
• Blandt vælgere i rød blok mener 68%, at satsen enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau
• Mere end halvdelen af Venstres vælgere er imod at sænke dimittendsatsen, for Socialdemokratiet er det omkring to ud af tre vælgere, der er imod forringelser mens 23% er for en forøgelse af dagpengesatsen for nyuddannede.

Detaljer om hvordan undersøgelsen er udført kan findes her.

Indlægget Ny måling: Stort flertal af danskerne er imod at skære i de nyuddannedes dagpenge blev først udgivet på Akademikerne.

Ideen om at uddannelse og arbejdsliv er to adskilte størrelser skal lægges på hylden. Hvis ikke silotænkningen lægges i graven, risikerer vi at stå med en corona-generation, der kan ikke finde fodfæste på arbejdsmarkedet, skriver aktører.

Af Lars Qvistgaard, Cecilia Lonning-Skovgaard, Kristian Würtz, Mai-Britt Iversen, Brian Dybro

Hhv. formand for Akademikerne, borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune, rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune

Coronakrisen og det medfølgende økonomiske chok har sat sine klare spor i dansk økonomi. Det handler ikke kun om penge, men også om mennesker.

Cirka 40.000 nyuddannede fra de videregående uddannelser står nu overfor at skulle finde fodfæste på et arbejdsmarked i krise. Ikke alene er der meget få jobs at få – de nyuddannede skal også konkurrere med de tusinder af mere erfarne ledige, der har mistet deres job til corona.

Hvis ikke vi tager den udfordring alvorligt, så ender vi med en corona-generation af unge ledige uden fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke byde de unge, der uforskyldt står i en svær situation, og det kan vi ikke byde det samfund, der af gode grunde har investeret i højtuddannede, som kan gavne og udvikle vores erhvervsliv.

Derfor råber vi vagt i gevær. Vi har brug for at opgør med silotænkningen. Der skal sikres fleksibilitet og samarbejde mellem uddannelse, beskæftigelse og erhvervsfremme. Tre indsatsområder, som alt for tit eksisterer adskilt fra hinanden, uden blik for, hvordan det der sker på det ene område, får af konsekvenser for de andre områder.

Et oplagt eksempel er indførelsen af fremdriftsreformen, hvor ønsket om at få studerende hurtigere igennem deres uddannelser har ført til, at rigtigt mange dimittender bliver færdige i sommermånederne, hvor der er få jobopslag og dermed ikke rekrutteres mange nye medarbejdere.

Det er lige præcis den type benspænd, vi sætter op for os selv, når vi ikke tænker i at skabe sammenhænge, og det er den type benspænd, der skal sættes en stopper for nu.

Initiativer på både på den korte og lange bane
Her og nu skal vi sikre, at de mange nyuddannede, der står i en svær situation, får hjælp til at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det kræver, at politikerne giver bedre muligheder for, at virksomheder og nyuddannede akademikere kan møde hinanden – for eksempel via lidt længere virksomhedspraktik og tidligere løntilskudsforløb.

For yderligere at styrke de nyuddannedes jobmuligheder foreslår vi også, at de får muligheden for at tage målrettede kurser, der giver dem mulighed for at kombinere deres faglighed med nogle af de konkrete færdigheder, der bliver efterspurgt af erhvervslivet netop nu. På den måde kan de nyuddannede blandt andet være en vigtig brik i at kickstarte den grønne omstilling i virksomhederne.

På længere sigt skal vi promovere fleksibilitet i uddannelsessystemet, så både studerende og virksomheder ved, hvilke muligheder de har for at kombinere studie og arbejdsliv; både ved at prøve kræfter med arbejdsmarkedet mellem deres bachelor og kandidat og ved at kombinere studie og arbejdsliv på kandidatuddannelsen. Ideen om at uddannelse og arbejdsliv er to adskilte størrelser skal lægges på hylden.

Vi skal satse på det kæmpe udviklingspotentiale, der ligger i de mange dygtige unge med stærke fagligheder ved at sørge for, at de undervejs i deres studieforløb lærer, hvordan de bringer deres fagligheder i spil i virksomhederne.

Især de små og mellemstore virksomheder skal have bedre mulighed for at benytte sig af akademisk arbejdskraft, så virksomhederne kan få gavn af det store potentiale for forretningsudvikling og vækst, der ligger i at ansætte en nyuddannet. Det skal følges op af bedre muligheder for, at de nyuddannede kan prøve kræfter med iværksætteri, og på sigt skabe deres eget job.

Den gode nyhed er altså, at vi har masser af veje til at undgå en corona-generation af unge ledige på kort sigt og generelt skabe bedre overgange og samspil mellem studie og arbejdsliv på længere sigt – dem glæder vi os til at fremføre i Peter Hummelgaard og Ane Halsboes nyetablerede partnerskab, der skal hjælpe dimittender hurtigere i job.

Indtil da har vi brug for konkrete initiativer på tværs af erhvervs-, uddannelses-, og beskæftigelsesområdet. Målet er at sikre hjælp til alle de unge, der står i en svær situation netop nu.

Indlægget Silotænkning står i vejen for nyuddannede blev først udgivet på Akademikerne.

”Det er en stor gevinst, at al lovgivning og alle regler på området nu bliver samlet ét sted. For Akademikerne har det længe stået højt på ønskesedlen at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Vi tror på det vil være en stor hjælp ude på arbejdspladserne og gøre det langt nemmere for alle arbejdspladser at få igangsat og fasthold en god arbejdsmiljøindsats. Samtidig bliver der med implementeringen af denne bekendtgørelse sendt et tydeligt signal til alle danske arbejdspladser om, at dette er et område, der skal større fokus på”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Bekendtgørelsen er et resultat af den politiske Arbejdsmiljøaftale fra 2019, og Akademikerne har sammen med de øvrige arbejdsmarkedsparter i Arbejdsmiljørådet deltaget i regeludvalget for bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

”Vi har længe kæmpet for at, at der skal langt mere gods i indsatsen til at fremme bedre psykisk arbejdsmiljø. Nu er løftet blevet til virkelighed, der gør, at indsatsen står mere centralt i arbejdsmiljøsystemet og helt ude på arbejdspladserne. Vi leverer i dag som fagbevægelse, arbejdsgivere og fra politisk hold, så det kommer til, at mærkes i fremtiden”, siger Lars Qvistgaard.

Bekendtgørelsen er et vigtigt værktøj i kampen mod stress

Der, hvor resultatet kommer til at gøre en mærkbar forskel i hverdagen, er ude på de enkelte arbejdspladser. I fremtiden opnår de nemlig bedre betingelser for at iværksætte såvel forebyggende, som akutte indsatser om psykisk arbejdsmiljø, fordi det nu bliver hurtigere at få overblik over, hvilke regler, der gælder, og hvilke krav der skal leves op til på området.

I dag er på den måde en stor dag for kampen for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er også en dag der varsler nye tider for indsatsen mod stress på arbejdspladserne, der i lang tid har trængt til at blive styrket. Og styrket nu.

Tallene på området om stress bliver ved med at tegne et dystert billede af forholdene på arbejdspladserne.

I den seneste undersøgelse fra Akademikerne om arbejdsmiljø og stress svarer hele 40 pct., at de hele tiden, ofte eller sommetider har været stressede de sidste 14 dage. Samtidig svarer kun 28. pct., at de arbejder på en arbejdsplads, hvor forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer prioriteres højt.

”Til trods for at vi med den nye bekendtgørelse sikrer et vigtigt værktøj til at styrke kampen mod stress, er vi endnu langt fra at være i mål. Vi mangler stadig at få lederne bedre med. Dem skal vi have klædt bedre på til at forebygge og håndtere det psykiske arbejdsmiljø i praksis. Det siger jeg, fordi de selv giver udtryk for dette, når vi spørger dem. Derfor mener jeg, at tiden er inde til at få sikret at alle ledere i fremtiden får en målrettet uddannelse i psykisk arbejdsmiljø både i den offentlige og private sektor”, siger Lars Qvistgaard.

Læs mere om den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere om undersøgelsen ”Akademikernes arbejdsmiljø (2020)”

Indlægget Kæmpe sejr for et bedre psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser blev først udgivet på Akademikerne.