På vegne af mere end 500.000 akademikere hilser Akademikernes formand, Tomas Kepler, det nye regeringsgrundlag velkommen.

”Jeg er ovenud begejstret. Ved første øjekast er det her det bedste regeringsgrundlag, vi har læst. Jeg har hænderne over hovedet i dag. Flot og ambitiøst. Men det må ikke kun blive fugle på taget. Det vil vi arbejde benhårdt på fra nu af,” siger Tomas Kepler.

Særligt fremhæver han, at regeringen endelig griber fat i dagsordenen om stress og styrket psykisk arbejdsmiljø:

”Jeg har længe råbt op om, at den stigende stressepidemi er et af de allerstørste samfundsproblemer i dag. Derfor er jeg naturligvis glad for, at regeringen vil nedbringe stress og samtidig anerkender, at vi skal løse problemet sammen med arbejdsmarkedets parter.”

Samtidig sætter regeringen enormt høje ambitioner for konkurrenceevnen gennem investeringer i forskning og uddannelse.

”Det er historisk, at der afsættes mindst 1 procent af BNP til forskning. Og samtidig vil regeringen arbejde på at tiltrække flere EU-midler. Fremtiden hviler på de kommende generationers skuldre, og derfor er det ekstremt positivt, at uddannelse, forskning og innovation prioriteres så højt,” siger Tomas Kepler, der også har rosende ord til overs for det gennemgående fokus på arbejdsmarkedets parter i regeringsgrundlaget.

”Jeg er stolt af, at regeringsgrundlaget tydeligt anerkender, at arbejdsmarkedets parter skal have en afgørende rolle i håndteringen af de store fremtidsudfordringer. Når vi skal løse de store spørgsmål om bl.a. AI, pension, stress og konkurrenceevne, skal løsningerne udvikles sammen med dem, der kender arbejdsmarkedet indefra,” siger Tomas Kepler.

Derudover ser Akademikerne også frem til, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med henblik på en aftale om vilkår for pension og tilbagetrækning:

”Lige nu løber stigningen i pensionsalderen fra stigningen i levealderen, mens børnehavebørn i dag kan se frem til at gå på pension som 77-årige. Det er helt absurd. Derfor ser jeg frem til invitationen.”

Indlægget Nyt regeringsgrundlag: Endelig tager vi et opgør med stress blev først udgivet på Akademikerne.

Bøder til arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø, anerkendelse af stress som arbejdsskade og obligatorisk lederuddannelse. Det er blandt de fem konkrete forslag, som skal reducere arbejdsrelateret stress.

De 28 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 525.000 medlemmer, er gået sammen om fem konkrete forslag, der skal reducere arbejdsrelateret stress til gavn for den enkelte arbejdstager, arbejdspladserne og samfundet.

Med det nye stressudspil ønsker Akademikerne, at stress bliver en del af det nye regeringsgrundlag med ambitiøs målsætning om at knække stresskurven og holde flere i arbejde.

Stress er et kæmpe samfundsproblem

Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og udviklingen ser ud til at fortsætte. De sidste 2 år er stigningen på 13 pct. ifølge Arbejdstilsynets egne tal. Stress koster samfundet 55 mia. kr. om året og et tabt arbejdsudbud på over 55.000 fuldtidspersoner.

Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med et udspil, der skal vende udviklingen og tage et opgør med stressepidemien på arbejdsmarkedet.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, siger:

”Stress bør være en af de allervigtigste politiske dagsordener på linje med forsvars- og klimapolitik. Stress er alt for dyrt – mest for den enkelte, der bliver ramt, men også for arbejdspladserne. Det er et kæmpe samfundsproblem, og lige nu gør vi alt for lidt.”

Kampen mod stress skal fylde markant mere. På trods af, at problemerne har været kendt i årevis, er indsatsen stadig utilstrækkelig, og redskaberne i arbejdsmiljølovgivningen virker ikke godt nok.

På den baggrund ønsker Akademikerne, at der fastsættes et nationalt mål på 20 pct. reduktion i den arbejdsrelaterede stress frem mod 2035. Det skal være et forpligtende mål om at øge den forebyggende indsats på arbejdspladserne for både at nedbringe antallet af stressramte og samtidig sikre, at færre helt forlader arbejdsmarkedet som følge af stress.

Tomas Kepler siger:

”Med dette udspil kommer Akademikerne med en række konkrete forslag til stressforebyggelse. Vores håb er, at forslagene giver inspiration til det nye folketing og helt aktuelt i forbindelse med dannelsen af en ny regering. For det er vigtigt, at vi sammen får reduceret den arbejdsrelaterede stress gennem ny adfærd og kultur på arbejdspladserne samt bedre rammer for stressforebyggelse.”

 Akademikerne foreslår:  

• Grove overtrædelser af regler om psykisk arbejdsmiljø skal udløse bøder
• Gør uddannelse i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk for alle ledere
• Anerkend stress som arbejdsskade på linje med fysiske arbejdsskader
• Invester 700 mio. kr. i nationalt stresspartnerskab med arbejdsmarkedets parter
• Invester 500 mio. kr. til et opgør med forældede strukturer

9 ud af 10 danskere peger på arbejdet som hel eller delvis årsag til stress, ifølge Arbejdstilsynet. Derfor foreslår Akademikerne bøder, når det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, samt obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle ledere.

Tomas Kepler siger:

”Det er allerede muligt at give arbejdspladser bøder for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men i praksis sker det alt for sjældent. Formelt er fysisk og psykisk arbejdsmiljø sidestillet i loven, men det er ikke det, vi ser i praksis. Det skal vi have ændret. Og så er bøderne også alt for små, som det forholder sig nu. Der skal kunne gives mærkbare bøder ved grove overtrædelser af det psykiske arbejdsmiljø, særligt når overtrædelser sker gentagende gange. For vi kan desværre konstatere, at regler uden mærkbare konsekvenser, de virker ikke.”

Og fortsætter:

”Men vi skal også sikre, at hjælpen er til stede på arbejdspladserne. Alt for mange ledere står i dag alene, når deres medarbejdere bliver ramt af stress, eller når de ønsker at forebygge bedre. De har brug for den rette viden, kompetencer og de rigtige værktøjer. Med en obligatorisk uddannelse til ledere giver vi dem en hjælpende hånd til at skabe en god arbejdsplads. Vi bliver nødt til at anerkende, at sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst og kræver viden hos alle ledere. Og at vi skal arbejde sammen mod stress for at knække udviklingen”

Link: Læs hele stressudspillet ”Sammen mod stress”” her.

Kontakt:

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, 31428120

Jens Alkjær, pressechef, 22495856

Indlægget Akademikerne vil reducere antallet af stressramte danskere med 20 pct. med nyt udspil blev først udgivet på Akademikerne.

Akademikernes formand Tomas Kepler siger:

”Det er dejligt, at vi nu kender udspillet og kan få en tiltrængt debat og har noget konkret at forholde os til. Vi var på vej ind i det absurde med en stigning i pensionsalderen, der simpelthen løber fra stigningen i levealderen. Og som oveni rammer de unge ekstra hårdt.

Det er stærkt, modigt og rigtigt, at Socialdemokratiet nu lægger op til et opgør med de automatiske stigninger i pensionsalderen. Og vi kan kun bakke op om, at de har valgt den model, Pensionskommissionen også anbefalede. Det er vi svært tilfredse med. Det er en god dag for ’pensionsdanmark.’ Vi glæder os til debatten.”

Udspillet lægger op til at forbedre Arne-pensionen.

Tomas Kepler udtaler:

”Vi synes i udgangspunktet, at det er helt rimeligt, at hvis man er fysisk nedslidt, så skal det også være muligt at gå fra tidligere. Og hvis man har et fysisk hårdt arbejde, er der selvfølgelig andre grænser for, hvad man kan holde til, når man bliver ældre. På sigt arbejder vi for – og drømmer om – at den psykiske nedslidning, der kun stiger og stiger i omfang, også for alvor får politikernes opmærksomhed. Så sent som i dag har vi fået nye tal fra Danskernes Sundhed, der viser, at hver fjerde beskæftigede dansker scorer højt på stressskalaen. Det er en stigning på 13 pct. siden 2021.”

For at finansiere forbedringen af Arne-pension vil Socialdemokratiet nedsætte en ekspertgruppe, der skal finde finansiering på 2 mia. kr. Ekspertgruppen skal bl.a. se på fradragsregler for indbetalinger til arbejdsmarkedspension.

Tomas Kepler udtaler:

”Jeg mener, at der i forhold til finansieringsdelen er behov for at se på, hvordan vi får flere seniorer i beskæftigelse. I dag er det kun 41 pct., der er i arbejde, når de rammer folkepensionsalderen. Hvis vi kan få hævet det tal, vil der selvfølgelig komme flere penge i statskassen. Vi foreslår derfor, at den ekspertgruppe, som Socialdemokratiet vil nedsætte, får udvidet sit kommissorium, så der er fokus på tiltag, der kan øge seniorers beskæftigelse.”

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, Pressekontakt, tlf. 20 25 89 64

Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Indlægget Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder blev først udgivet på Akademikerne.

Et livtag med stressepidemien og et stort gennembrud på fleksibilitetsdagsordenen på det kommunale område. Det hører til blandt de absolut største resultater i OK26-forliget, som Akademikerne netop har indgået med den kommunale arbejdsgiver.

Forliget indeholder en helt ny Fritvalgsordning, der er tilpasset det kommunale arbejdsmarked med valg mellem løn, frihed og pension. Det har Akademikerne arbejdet for i årevis for at give medarbejderne større fleksibilitet i arbejdslivet, uanset hvor de befinder sig i deres liv. Desuden er der aftalt en stresspakke med forebyggende initiativer, der styrker kampen mod stress på de kommunale arbejdspladser.

”Med denne aftale styrker vi medarbejdernes fleksibilitet i arbejdslivet med en stærk fleksbilitetspakke, Det er både fremsynet og nødvendigt. Fritvalgsordningen markerer et tydeligt nybrud i den offentlige sektor og giver medarbejderne reel indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv tilrettelægges. Vi sætter dermed en klar og meget ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress i fremtiden, som vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden” siger Tomas Kepler.

Aftalen indeholder også en familiepakke, der giver bedre vilkår for børnefamilier. Pakken giver mange forbedringer af barselsvilkårene og mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem.

”Vi har fået et resultat, der matcher forliget i staten, og det betyder, at også det kommunale arbejdsmarked for første gang i årtier kommer foran det private arbejdsmarked på børne- og familievilkår. Det gør mig både glad og stolt. Det skal være slut med ”Panodil-børn”, og vi har nu sikret, at forældre i højere grad kan holde syge børn hjemme i stedet for at sende dem afsted på smertestillende medicin”, siger Tomas Kepler.

Aftalen byder på en økonomisk ramme på 9,09 pct. For akademikerne har det været særskilt vigtigt at forhandle med egen økonomisk ramme, efter de trådte ud af Forhandlingsforbundet. Som endnu et vigtigt element byder aftalen på en markant lønstigning på 6,27 pct., der giver de kommunalt ansatte akademikere en god reallønsudvikling.

Faktaark: OK26 – en kommunal ramme på 9,09 pct.

Forlig: Aftale mellem KL og Akademikerne om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2026

Om Akademikerne
Akademikerne er hoved- og forhandlerorganisation for flere end 25 fagforeninger og repræsenterer 180.000 akademikere i den offentlige sektor og 500.000 på det samlede arbejdsmarked.

I kommunerne dækker Akademikernes medlemsorganisationer bl.a. ingeniører, psykologer, tandlæger, jurister, økonomer, ledere og specialister i forvaltningerne samt akademikere på social-, sundheds-, klima-, kultur- og beskæftigelsesområderne.

Pressekontakt
Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20
Peter Pagh-Schlegel, Presse- og kommunikationskonsulent, tlf. 22 49 58 54

Indlægget OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne blev først udgivet på Akademikerne.

Et reelt opgør med stressepidemien. Sammen med arbejdsgiverne. Det er blandt de helt store resultater af OK26-forliget, som Akademikerne netop har indgået med finansminister Nicolai Wammen, den statslige arbejdsgiver.

Forliget indeholder nytænkning med en Fritvalgs Lønkonto. Det har Akademikerne kæmpet for længe for at sikre medarbejderne mere fleksibilitet i arbejdslivet, uanset hvilken livsfase de er i. Indtil nu har Fritvalgs Lønkonto kun eksisteret på det private arbejdsmarked. Men nu er der mere til børnefamilierne, seniorerne og dem midt i livet. Samtidig er der aftalt en række forebyggende initiativer mod stress samt flere forpligtende samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne i kampen mod stress.

”Vi har akut behov for at knække stressepidemien. Med denne aftale påtager de statslige arbejdsgivere sig en del af ansvaret, hvilket jeg synes er både tiltrængt og visionært. Det skal finansministeren have ros for. Fritvalgs Lønkonto er et reelt nybrud, som sikrer medarbejderne mere indflydelse på deres arbejdsliv. Denne gang har vi gjort noget ikke bare en eller to procent bedre, men faktisk sat en markant, ny retning i kampen mod stress. Det er et stort og vigtigt skridt på vejen,” siger Tomas Kepler.

Aftalen indeholder også en ny børnepakke. Pakken giver mange forbedringer af barselsvilkårene og mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem. I modsætningen til i det private holdes alle dagene uden for Fritvalgs Lønkonto.

”Vi har fået et resultat, hvor det offentlige for første gang i årtier kommer foran det private arbejdsmarked. Det er jeg meget stolt over. Det er et vigtigt opgør med ”Panodil-børn”, så det nu bliver lettere at holde syge børn hjemme i stedet for at sende dem i institution på smertestillende medicin,” siger Tomas Kepler.

Som endnu et vigtigt element byder aftalen på en markant lønstigning på 6,37 pct., der giver alle statsansatte en god reallønsudvikling. Endelig er Forsvaret blevet særligt prioriteret med midler til at løfte alle medarbejdergrupper.

”Vi har også med dette forlig været med til at styrke det danske forsvar. Det har været magtpåliggende for os at vise, at det kan vi ordne inden for den danske model. Vi er derfor glade for, at der bliver prioriteret flere midler til alle grupper i forsvaret.”

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlerorganisation for 28 fagforeninger og repræsenterer 180.000 akademikere i den offentlige sektor og 500.000 på det samlede arbejdsmarked.

I staten dækker Akademikernes medlemsorganisationer bl.a. undervisere på universiteter, gymnasier og erhvervsuddannelser, forskere og ph.d.-studerende, embedsfolk i styrelser og departementer, jurister, økonomer, ingeniører og andre specialister i centraladministrationen, officerer i Forsvaret samt akademikere i sundheds-, kultur-, miljø- og beredskabsområderne.

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20

Casper Steen Pedersen, chef for politik og strategi, tlf. 20 25 89 64, casp@ac.dk

Faktaark 

Ny fritvalgskonto i staten er et historisk nybrud

Farvel til Panodil-børn med ny familiepakke

En typisk akademiker stiger 3.500 om måneden

Forlig

Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg

Bilag A til “Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg: Noter til reguleringsordningen for 2026, 2027 og 2028

Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Akademikerne

Bilag A til “Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Akademikerne”: Noter til reguleringsordningen for 2026, 2027 og 2028.

Indlægget OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom blev først udgivet på Akademikerne.

En ambitiøs indsats mod stressepidemien og et et afgørende skridt fremad for fleksibilitetsdagsordenen. Det hører til blandt de absolut største resultater i OK26-forliget, som Akademikerne netop har indgået med den regionale arbejdsgiver.

Forliget indeholder en helt ny fritvalgsordning, der er tilpasset det regionale arbejdsmarked med valg mellem løn, frihed og pension. Akademikerne har i årevis arbejdet for at give større fleksibilitet i arbejdslivet til både børnefamilier, dem midt i livet og seniorer, hvor der for sidstnævnte er aftalt to nye seniordage.

Desuden er der aftalt en stresspakke med forebyggende initiativer, der styrker kampen mod stress på de regionale arbejdspladser.

”Med denne aftale styrker vi medarbejdernes fleksibilitet i arbejdslivet. Det er både fremsynet og nødvendigt. Fritvalgsordningen markerer et tydeligt nybrud og giver medarbejderne reel indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv tilrettelægges. Vi sætter dermed en klar og meget ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress, som vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden” siger Tomas Kepler.

Aftalen indeholder også en familiepakke, der giver bedre vilkår for børnefamilier. Pakken giver mange forbedringer af barselsvilkårene og mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem.

”Vi har fået et resultat, der matcher forliget i staten, og det betyder, at også det regionale arbejdsmarked for første gang i årtier kommer foran det private arbejdsmarked på børne- og familievilkår. Det gør mig både glad og stolt. Det skal være slut med ”Panodil-børn”, og vi har nu sikret, at forældre i højere grad kan blive hjemme med deres syge børn,” siger Tomas Kepler.

Derudover er aftalen med til at støtte op om psykiatrien ved at have et særligt fokus på psykologerne.

Aftalen byder på en økonomisk ramme på 9,20. Det betyder 6,27 pct. i lønstigning og sikrer alle regionalt ansatte en god reallønsudvikling.

For akademikerne har det været særskilt vigtigt at forhandle med egen økonomisk ramme efter de trådte ud af Forhandlingsfællesskabet. Det er opnået ved overenskomstforhandlingerne.

Faktaark og forlig

Faktaark: OK26 – En regional ramme på 9,20 pct.

Forlig: Aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Akademikerne om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2026

Om Akademikerne

Akademikerne er hoved- og forhandlerorganisation for 28 fagforeninger og repræsenterer 180.000 akademikere i den offentlige sektor og 500.000 på det samlede arbejdsmarked.

I regionerne dækker Akademikernes medlemsorganisationer bl.a. læger, psykologer, jordemødre, fysioterapeuter og farmaceuter.

Pressekontakt

Tomas Kepler, Akademikernes formand, tlf. 31 42 81 20
Peter Pagh-Schlegel, Pressekontakt, tlf. 22 49 58 54

Indlægget OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne blev først udgivet på Akademikerne.

I mere end et år har spørgsmålet svævet i vinden: Hvad skal der ske med danskernes pensionsalder?

”Rørt brik skal flyttes” hed det. Nu er den samlede akademiske fagbevægelse klar med sit bud i nyt udspil.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

“Vi kan forstå, at det politiske system har givet sig selv lidt betænkningstid. Men danskernes pensionsalder er for vigtigt et spørgsmål til, at vi kan vente på, at der går valgkamp i den. Derfor kommer vi nu med vores udspil på vegne af mere end en halv million danskere.”

En rimelig og realistisk pensionsmodel

I dag er kun én ud af tre danskere stadig i arbejde, når de når folkepensionsalderen på 67 år. Alligevel stiger pensionsalderen med den nuværende pensionsmodel hurtigere end levealderen.

Samtidig er meget af det, der forkorter arbejdslivet, i alvorlig vækst: Hver femte arbejdende dansker har symptomer på stress, og hver anden invalidepension bliver givet på grund af stress, angst eller depression hos pensionsselskabet for akademikere P+.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

“Danskernes arbejdsliv er motoren i den økonomi, der sikrer vores fælles velfærd, sikkerhed og tryghed. Og vi er på bekymrende kurs mod bristepunktet. Vi mener på den baggrund, at der er brug for en åben og konstruktiv dialog om en ny og mere rimelig og realistisk pensionsmodel. Der hænger økonomisk sammen. Og får flere snarere end færre til at blive i arbejde.”

Akademikerne foreslår:

• En mindre stejl stigning i pensionsalderen. Så den følger vores faktiske aldring.
• En rettighed til fleksibel overgang fra arbejde til pension. Forankret i en trepart. Så flere bliver i arbejde længere.
• Et fælles forpligtende mål blandt fagbevægelse, politikere og arbejdsgivere mod stress. Så flere kan holde til et langt arbejdsliv.
• En økonomi, der hænger sammen. Med en mindre stejl stigende pensionsalder, højere seniorbeskæftigelse og lavere stress, der sikrer en holdbar finansiering over tid med et øget arbejdsudbud allerede i 2035 på 35.000 personer.

Hver anden dansker vil blive længere i arbejde

Ifølge en ny Megafonmåling foretaget af Akademikerne, vil hver anden dansker over 40 år blive flere år på arbejdsmarkedet, hvis de får mulighed for at gå ned i tid eller på anden vis indrette arbejdet mere fleksibelt.

Det vil ifølge Akademikernes udspil øge arbejdsudbuddet på både den korte og lange bane.

Formand i Akademikerne Tomas Kepler siger:

“Vi tror ikke på, at den nuværende stigning i folkepensionsalderen er realistisk. Og da slet ikke rimelig. Alt for mange falder fra alt for tidligt. Derfor foreslår vi, at den lempes samtidig med, at man ikke nødvendigvis skal gå fra 100 km/timen på arbejdet til 0 km/timen derhjemme som pensionist. Det vil sikre et arbejdsliv, vi som mennesker kan holde til og blive længere i. Og en økonomi, vi kan regne med. Til velfærd, klima og sikkerhed. Også i fremtiden.”

• Læs hele udspillet ”En rimelig og realistisk pensionsmodel” her.
• Tidligere på året stod FH og AC sammen som samlet dansk fagbevægelse med kravet om et nyt velfærdsforlig med en mere rimelig stigning i pensionsalderen for alle danskere og en styrket mulighed for tidligere tilbagetrækningsordninger som Arnepensionen. Læs interviewet i Avisen Danmark her. Eller læs mere på FH’s hjemmeside her.
• Her kan du læse om de nye tal fra pensionskassen p+, der viser en voldsom stigning i førtidspensioner til unge akademikere på grund af stress. Det blev bragt i Berlingske her.
• Akademikerne er forhandlings- og hovedorganisation for flere end 26 fagforbund repræsenterende en halv million danskere.

Kontakt:

Jens Alkjær, pressechef, Akademikerne. Tlf: 22495856

Indlægget Akademikerne vil få flere i arbejde med nyt rimeligt og realistisk pensionsudspil blev først udgivet på Akademikerne.

GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.

500.000 akademikere har nu valgt deres nye formand. En enig bestyrelse i Hoved- og forhandlerorganisationen Akademikerne har peget på gymnasielærernes hidtidige formand Tomas Kepler, som den nye topfigur. Tomas Kepler er i den akademiske fagbevægelse særligt kendt for sit mod og evner både til at turde forny og at samle en organisation.

Tomas Kepler siger:

”Jeg er stolt af den tillid, bestyrelsen har vist mig, og til det, jeg står for med at søge indflydelse og skabe en organisation med høj fart mod fremtiden. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at repræsentere 500.000 akademikere på Christiansborg, til overenskomstforhandlinger og i forhold til de tusindvis af arbejdspladser, hvor medlemmerne hver dag skaber værdi og udvikling.”

“Det er selvfølgelig vemodigt at sige farvel til GL og nogle af mine hjertesager. Men jeg bliver i familien. Og én ting står stadig klart for mig: En af de største udfordringer i samfundet lige nu er, at alt for mange kæmper med at få livet til at hænge sammen. Det ansvar skal vi tage på os. Ingen kan løse det alene – vi skal finde sammen i stærke alliancer. Det har altid været vigtigt for mig.”

Tomas Kepler afløser Lisbeth Lintz, der stoppede som formand af familiære hensyn. Sara Vergo har været konstitueret formand med den primære opgave at få valgt en ny formand. Hun er meget glad for valget af Tomas Kepler som ny formand:

Sara Vergo siger:

”Det er en enig bestyrelse, der har valgt Tomas Kepler som ny formand for Akademikerne. Bestyrelsen er begejstret for hans udsyn og visioner for Akademikerne – og for hans åbenlyse politiske tæft. Dertil kommer hans konkrete erfaringer med at forvandle og modernisere en organisation, så dens politiske indflydelse er blevet klart styrket. Og så ved alle, der kender ham, at han kan samle og lede en bevægelse.”

Tomas Kepler tiltræder som ny formand for Akademikerne 9. april 2025.

Fakta om Akademikerne

Akademikerne er Hoved- og forhandlerorganisation i den akademiske fagbevægelse, og repræsenterer 500.000 privat og offentligt ansatte med en længere videregående uddannelse og over 25 medlemsorganisationer, herunder faglige organisationer for ingeniører, psykologer, bygningskonstruktører, biokemikere, læger, gymnasielærere, jurister og officerer.

Blå Bog: Tomas Kepler

Tomas Kepler er 51 år gammel. Han er gift med Anne-Mette Kepler, og sammen har de 3 børn.

2025: Valgt som formand for Akademikerne

2019: Valgt som formand for GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) for første gang

2014: Valgt ind i hovedbestyrelsen for GL (Gymnasieskolernes Lærerforening)

2009: Valgt som tillidsrepræsentant første gang

2005: Ansat på Aalborghus Gymnasium

2001: Cand.mag. Engelsk og Historie fra Århus Universitet

Kontakt

Pressechef Akademikerne, Jens Alkjær, 22495856

Indlægget 500.000 akademikere får ny formand blev først udgivet på Akademikerne.

Aftalen bag kandidatreformen er åbnet og justeret. Reformen skal lave 30 procent af landets kandidatuddannelser om, men for kort tid siden vurderede det kandidatudvalg, som skal føre aftalen ud i livet, at de politiske ambitioner i aftalen ikke kunne realiseres.

En af de store udfordringer var at få lavet en realistisk model for en ny erhvervskandidat, der i fremtiden skal fylde 20 procent af kandidatuddannelserne, og hvor den studerende arbejder sideløbende. Det har aftalepartierne nu justeret, så det nu ser mere realistisk ud at kunne lykkes.

Fra én til to
Reformens overordnede målsætninger om omlægning til nye kandidatuddannelser fastholdes, men med tillægsaftalen løsner partierne op for flere ting:

En ny ”1+2”-model, som Akademikerne og flere andre har efterspurgt, giver mulighed for en erhvervskandidat, der kombinerer fuldtidsstudie med deltidsstudie og sideløbende beskæftigelse. Den kommer til at udgøre op til 5 procent af fremtidens erhvervskandidater og vil gælde for STEM og IT.

De afkortede 1-årige kandidater vil få lidt mere tid til deres uddannelse ved at annullere den ellers aftalte tidligere studieafslutning.

Endelig er det aftalt, at der i 2028 skal gennemføres en evaluering af udviklingen i kandidatoptaget. Evalueringen erstatter den tidligere aftalte erfaringsopsamling.

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, siger
– Jeg er sådan set lettet og tilfreds. Der er kommet en mere realistisk løsning på, at vi kan få langt flere af de nye spændende erhvervskandidater. Dem bakker vi op om. De nye 1-årige kandidater får samtidig mere tid på studiet. Og politisk vil man følge op med evalueringer, så man sikrer sig, at det hele lever op til det, man har aftalt og vil politisk.

– Det vil vi i Akademikerne spille konstruktivt med i. Det er nyt ubetrådt land at lave så mange af vores uddannelser så grundlæggende om. Det kræver samarbejde og sammenhold, for at det skal lykkes.

– Der hviler et ansvar politisk. På universiteterne. I erhvervslivet og ikke mindst hos os selv for at levere. Vi repræsenterer de nye kandidater på arbejdsmarkedet. Og taler for samlet set en halv million mennesker med videregående uddannelser. Og vi vil arbejde for at få en helt naturlig plads i den videre proces, hvor det kunne vise sig at blive svært. Men ikke umuligt.

Indlægget Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold” blev først udgivet på Akademikerne.

Der kommer langt flere 1-årige kandidatuddannelser i Danmark, end aftalepartierne bag kandidatreformen aftalte sidste år.

Det står klart i den endelige afrapportering, som det såkaldte Kandidatudvalg, der skal føre aftalen ud i livet, i dag har offentliggjort.

Landets otte universitetsrektorer, der er en del af udvalget, mener ikke, at det er ”realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer”, og at ” det bliver ”særdeles vanskeligt at opnå det antal erhvervskandidater, der matcher de politiske ambitioner”.

Det betyder, at antallet af forkortede 1-årige kandidater vil stige.

Fra hver tiende til hver fjerde

Aftalen, der blev indgået sidste år mellem regeringen, De Konservative, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne betyder, at 30 procent af alle kandidatuddannelser skal laves om for at frigive økonomi og arbejdsbud.

Ambitionen lød på 10 procent til forkortede 1-årige kandidater, 20 procent til erhvervskandidater.

Men i takt med, at andelen af erhvervskandidater falder, vil andelen af forkortede 1-årige kandidater tilsvarende stige for fortsat at nå 30 procents omlægning.

Allerede i juni måned vurderede Kandidatudvalget i en delrapport, at det kun kan lade sig gøre at omlægge 7 procent af uddannelserne til erhvervskandidater, hvorfor fordelingen blev vendt på hovedet, og andelen af forkortede 1-årige kandidatuddannelser gik fra hver tiende i aftalen til hver fjerde.

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, siger:

– Det er meget bekymrende, når antallet af forkortede uddannelser ser ud til at stige. Flere af aftalepartierne har udtrykt bekymring. Og det kan jeg godt forstå. Det er ikke alene dyrt for Danmark, men også for den enkelte studerende, når flere kandidatuddannelser bliver forkortet.

– Vi har sammen med erhvervslivet og de studerende haft havariblinket tændt længe og advaret om den meget ærgerlige retning, reformen har taget. Jeg kan ikke andet end tro, at flere af aftalepartierne har svært ved at genkende det, de skrev under på.

– Jeg bakker fuldtonet op om den oprindelige ambition i aftalen. Om at koble erhvervsliv og studie bedre sammen. Og jeg vil endnu engang appellere kraftigt til, at man politisk sætter sig sammen og får set på økonomien og rammerne for, at det kan lykkes. Det vil vi også meget gerne bidrage konstruktivt til.

Rapporten fra Kandidatudvalget kan læses her.

Fakta:

• Finansministeriet har hidtil vurderet, at det vil koste samfundet 13 milliarder kroner om året at skære otte procent af det generelle antal studiepladser på landets universiteter, som den politiske aftale lægger op til.
• I tillæg viser Akademikernes beregninger, at det kan koste yderligere 18 milliarder kroner om året i tabt fortjeneste at skære et år af længden på hver fjerde kandidatuddannelse.
• De første studerende, der begynder på de nye kandidatuddannelser, skal søge ind til Februar 2025 uden sikkerhed for, hvilken type kandidatuddannelse deres bachelor vil ende med at føre til.
• Akademikerne har i overenskomsterne sikret, at man har de samme lønvilkår uanset, om man får en 1-årig ellr 2-årig kandidat.
• Her kan du læse kandidatudvalgets første delrapport, der konkluderer, at de politiske ambitioner om en 10/20 fordeling vil blive en 23/7 fordeling.

Indlægget Voldsom stigning i 1-årige kandidater: ”Kan aftalepartierne genkende deres aftale?” blev først udgivet på Akademikerne.