Akademikernes virksomhedspanel

Akademikernes virksomhedspanel består af en række udvalgte repræsentanter fra små og mellemstore virksomheder, kommuner og eksperter. I virksomhedspanelet drøfter vi virksomhedernes aktuelle virksomhedsudfordringer. I dag eksisterer der en række ordninger, som hjælper og understøtter udvikling og omstilling i små og mellemstore virksomheder. I virksomhedspanelet giver vi disse ordninger et realitetstjek og ser på behovet for udvikling af nye tiltag, som i højere grad matcher den aktuelle efterspørgsel blandt denne gruppe af virksomheder. Med Akademikernes virksomhedspanel ønsker vi at styrke et fokus på små og mellemstore virksomheder over hele landet for at skabe en større opmærksomhed på helt centrale problematikker over for Christiansborg og andre politiske beslutningstagere. Virksomhedspanelet bliver ledet af Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, og Mette Reismann, MF’er for Socialdemokratiet og medlem af folketingets erhvervsudvalg.

Grøn omstilling

 

Der er et stigende politisk pres nationalt og internationalt på at prioritere og regulere klima og miljø. Det stiller krav til virksomhederne, store som små om at have større fokus på en bæredygtig produktion, og hele 36 pct. af små og mellemstore virksomheder er passive eller ”novicer” og kun 7 pct. er aktivt grønne. De virksomheder, som er gået i gang med en grøn omstilling, oplever et stigende behov for akademisk arbejdskraft og en konkret mangel på kompetencer og ressourcer (tid og økonomi).

Datadreven forretningsudvikling

 

Høj produktivitet og en forbedring af vores konkurrenceevne har altid været vejen til at udvikle vores samfund. Her har virksomheders datadrevne forretningsudvikling udgjort et væsentligt bidrag. Forretningsudvikling baseret på data vil også fremadrettet være en helt central drivkraft for at også mindre virksomheder har en plads i markedet. I dag har kun ca. 20 pct. af de mindre virksomheder digitaliseret deres virksomhed. Manglende ressourcer og digitale kompetencer blandt ledere og medarbejdere er en af de væsentligste barrierer for en øget digitalisering i mindre virksomheder.

Fleksible ordninger er vejen til vækst

 

I Danmark har vores virksomheder været gode til at producere med høj kvalitet og hurtigt kunne tilpasse produkterne til kundernes behov. En erhvervsstruktur med en underskov af mindre virksomheder kalder på nogle mindre og mere fleksible erhvervsordninger, der i højere grad er tilpasset disse virksomheders efterspørgsel på medarbejdere.

Særligt i mindre virksomheder vil der ofte ikke være ressourcer til de mange nye udviklingsopgaver, som alle virksomheder bliver mødt med i disse år, fra grøn omstilling til en mere effektiv datadreven forretning. Håndtering af de nye opgaver vil kræve en kapacitetsopbygning i form af tilførsel af nye kompetencer. De få højtuddannede i de mindre virksomheder (9 pct. i virksomheder med 2-10 ansatte mod 50 pct. i virksomheder med mere end 100 ansatte) vidner om, at de mindre virksomheder typisk ikke har et økonomisk råderum til at fastansatte personale, der kan drive og løfte de løbende nye udviklingsopgaver.

Geografisk og faglig mobilitet

 

Presset på både virksomheder og det danske arbejdsmarked er i dag højt med stigende beskæftigelse og en faldende ledighed for de fleste grupper. Det betyder, at virksomheder i stigende omfang oplever mangel på arbejdskraft, som kan risikere at blive en begrænsning for deres vækst, innovation og udvikling.  Innovation og produktivitet er centrale faktorer for virksomheders overlevelse. Vi ser derfor også en stigende kamp og konkurrence om den højtuddannede arbejdskraft, hvor særligt mindre virksomheder er udfordret. I dag er kun 13 pct. af de ansatte i små virksomheder (op til 10 ansatte) akademikere (65 pct. akademikere ansat i storevirksomheder), og de seneste år har andel af akademikere i de små virksomheder endda været faldende, mens flere og flere akademikere bliver ansat i store virksomheder.

 

Det er derfor vigtigt at fokusere på mulighed for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt ved bl.a. at øge den geografiske og faglige mobilitet.

 

Når det handler om geografisk mobilitet, så er akademikere blandt de mest mobile lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. De pendler længere end andre faggrupper, og de pendler i højere grad ind til de større byer, hvor de arbejder. Men i en international sammenligning ligger den geografiske mobilitet i Danmark i den lave ende, til trods for, at vi i Danmark har en relativt stor tilbøjelighed til at skifte job.

 

Men der er andre måde at sikre kvalificeret arbejdskraft end at øge den geografiske mobilitet. Den faglige arbejdskraftmobilitet vil ofte være en kortere og hurtigere vej til at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft. Det kræver imidlertid en større åbenhed blandt virksomheder for rekruttering af personer med anderledes faglige uddannelsesprofiler og en større åbenhed blandt kandidater for at søge og se attraktiviteten i en ansættelse i mindre virksomheder.