Er du privatansat akademiker og søger dybdegående viden om, hvilke muligheder de nye teknologier rummer, og hvordan den digitale omstilling af virksomheden bedst gribes an? Nu har du muligheden for at tage en konkret arbejdsopgave eller udfordring fra hverdagen i virksomheden med dig og få sparring på og viden om digital omstilling.

DI, Akademikerne, DM, Djøf og IDA har i fællesskab sammensat dette kompetenceforløb, hvor der undervises i nogle af de vigtigste nye værktøjer og teknologier for virksomheders digitale omstilling.

 

Opstart af næste hold er mandag den 27. februar 2023 og sidste undervisningsdag er torsdag den 23. marts 2023. Herimellem er en række virtuelle indlæg. 

 

Forløbet er skræddersyet til AC-generalister og højtuddannede privatansatte akademikere i industrien uden digital ekspertviden om fremtidens digitale muligheder og teknologier. Det er målrettet dig, hvor der ikke er tid eller økonomi til lange og dyre kursusforløb, men som gerne vil have nye kompetencer til digital omstilling og konkret sparring på en opgave eller problemstilling.

I forløbet og i undervisningen vil du møde af nogles af landets fremmeste forskere og eksperter på områderne herunder og blive introduceret til konkrete cases (blandt andet fra fremstillingsindustrien) som tager udgangspunkt i, hvordan den nye viden omsættes i praksis.

 

Underviserne er:

Reimer Ivang, Pia Prag Hansen, Tobias Ottesen, Ole Kjeldal Jensen, Steffen Schmidt, Morten Rostved Vang, Jesper Ilsted og Peter Nyvang Lager

Forløbet vil være faciliteret af Peter Nyvang Lager fra Dansk Industri.

 

Det praktiske:

Pris: 8.500 kr (inkl. forplejning på fysiske undervisningsdage og er momsfritaget).

Fysisk location: IDA Innovate – Kalvebod Brygge 31-33. 1560 København.

Der er et begrænset antal pladser på forløbet, så tilmelding fungerer efter først til mølle princippet.

 

 

Tilmeld dig her.

Hvis du vil vide mere om oplægsholdere, sparring og indhold i kursusforløbet, kan du kontakte
DI Digital: Peter Nyvang Lager, tlf. 33773616
Akademikerne: Henrik Hagelskjær, tlf. 20450484

 

Hvis du vil vide mere om partnerskabet bag og undersøgelserne, der ligger til grund for kompetenceforløbet, kan du kontakte:
Akademikerne: Signe Skall Toke, tlf. 61365224
DI Digital: Bo Wiberg, tlf. 33773081

Hvis du ikke har mulighed for at deltage denne gang, kan du her skrive dig op til at modtage information om fremtidige Digital Integrator forløb

 

    Akademikernes Persondatapolitik kan læses her.
    Jeg giver samtykke til at Akademikerne må benytte mine personoplysninger som beskrevet i persondatapolitiken

    Oplægsholdere

    Reimer Ivang, Ph.D. og Erhvervsforsker

    Reimar har i sin karriere arbejdet med bæredygtighed, digitalisering og digital transformation. Med en baggrund som lektor og forskningsgruppeleder samt rådgiver i flere virksomheder (Kamstrup, Grundfos, Danfoss, Spar Nord mf.) har Reimer stor teoretisk samt praktisk viden om udarbejdelse samt implementering af digitale forretningsorienterede transformations strategier. Reimer er kendt i dansk erhvervsliv som serieiværksætter, konsulent, bestyrelsesmedlem og naturligvis foredragsholder og keynote speaker.

     

    Kan du udnytte, udvikle og iværksætte det, som du ikke kan forestille dig? Nej, sikkert ikke. Den individuelle og organisatoriske digitale forestillings- og handlekraft er fundamentet, som din karriere og virksomheds fremtid bygges på. Vores beslutninger og prioriteringer i relation til innovation, strategi og forretningsudvikling er defineret af forestillingskraften, om vi vil det eller ej. Digital forestillingskraft er en ny måde at tænke på, som er udviklet af Ph.d., erhvervsforsker Reimer Ivang og professor Claus Rosenstand. Det er en kraftfuld ny tilgang til digitalisering, som øger sandsynligheden for, at du kommer helt igennem den digitale transformation.

    Pia Prag Hansen, adm. direktør hos Manex

    Pia har 20 års erfaring fra produktionsvirksomheder som produktionschef samt diverse business excellence roller. Hun er administrerende direktør i Dansac, hvor hun har fokuseret på at få højnet koncernens kompetencer inden for digitalisering og teknologi i produktion. Et arbejde, der førte til dannelsen af gruppen, som i daglig tale kaldes ”Science in Production”. I dag driver Pia rådgivningsvirksomheden Manex, der fokuserer på digital og teknologisk udvikling af produktionsvirksomheder.

    Pia har de sidste 6 år i samarbejde med Tobias arbejdet intenst med at integrere moderne teknologi og digital kunnen i en mellemstor produktionsvirksomhed.

     

    Sensorer og dataopsamling
    Sensorer er i dag blevet så billige, præcise og nemme at arbejde med, at man hurtigt, og for nogle få hundrede kroner, kan få etableret opsamling af data i meget høj kvalitet. På dette modul får du et billede af, hvad der reelt er muligt, og hvordan det kan understøtte udviklingen i din virksomhed.

    Tobias Ottesen, Leader af Business improvement hos Dansac

    Tobias driver business improvement enheden i Dansac, der er et datterselskab af det multinationale JDS Inc med ca. 6000 medarbejdere. Enheden er en selvudviklet, selvstændig gruppe med fokus på anvendt videnskab og data – og en hel ny retning for den globale organisation.  Udover forretningsudvikling arbejder Tobias med 3D-scanning, digitalisering/I40, samt et mere intensivt fokus på proceskarakterisering og -validering.

    Tobias har de sidste 6 år i samarbejde med Pia arbejdet intenst med at integrere moderne teknologi og digital kunnen i en mellemstor produktionsvirksomhed.

     

    Datascience
    De sidste 10 år har udviklingen inden for datascience været eksplosiv. På dette modul får du et billede af, hvad der reelt er muligt med data i dag, hvilken læring man kan uddrage af dem, og hvilken indsats det kræver.

    Ole Kjeldal Jensen, Business designer

    Udover at være Business Designer, så har Ole en Ph.d. i disruptiv innovation og design thinking fra DTU og Stanford University. Som underviser, konsulent og praktiker har Ole – igennem mere end 13 år – hjulpet organisationer internationalt med at mestre design thinking, innovation og transformation.

    Ole har tidligere undervist og forsket på DTU i design og innovation, været forretningsdesigner i Ørsteds innovationscenter og innovationskonsulent hos teknologisk institut.

    Til daglig er han partner, CEO og læringsdesigner i Amper.dk

     

    Design Thinking
    På workshoppen om ”Design Thinking” får du et kort overblik over hvad rammeværket kan bidrage med i digital udvikling – og så stopper snakken.Vi tager arbejdshandskerne på og prøver sammen et par værktøjer, som en enhver digital integrator bør have i sin værktøjskasse.

    På den måde tager vi sammen de første skridt imod at finde et problem, der er værd at løse digitalt – og de fede digitale løsninger på problemet.

    Mads Galatius, Direktør, Domain Lead KPMG i Danmark

    Mads er direktør og Domain Lead for Data & Analytics hos KPMG. Han har 13 års erfaring med at skabe værdi med sin dybe viden om teknologi, forretningsprocesser og data. Mads arbejder i spændingsfeltet mellem forretning og IT. Mads rådgiver i hvordan teknologi, forretningsprocesser og data sammen kan øge proceseffektiviteten, udfordret arbejdsgangene og skabt ny indsigt. Mads understøtter kunder i deres transformationsprojekter ved at etablere og udvikle tværgående processer, samt ved implementering af disse og deres tilhørende dataplatform.

     

    Power BI
    Power BI er et stærkt værktøj til både ad hoc dataanalyse samt mere strukturerede rapporteringer, hvor deltagerne selv med relativ lidt træning kan komme hurtigt i gang med at analysere og visualisere større dataset fra deres virksomheder. Med blot en endags workshop, vil deltagerne kunne indlæse data i Power BI, samt lære hvordan store datamængder kan analyseres og visualiseres.

    Steffen Schmidt, Teknisk Direktør hos Dansk AM Hub

    Steffen har arbejdet med produktudvikling og produktionsimplementering inden for 3D print i mere end 20 år. Siden 2021 har han brugt en stor del af arbejdstiden på at besøge danske SMV’er for at hjælpe dem med at forstå og implementere 3D print i deres virksomheder.

     

    3D print
    På modulet får du en bred og nemt forståelig introduktion til, hvad 3D print er, og hvad det kan. 3D print er en tusindkunstner, men for at få størst muligt udbytte af 3D print, skal det bruges, hvor andre kendte teknologier ikke rækker. Der vil ud over gennemgang og en masse eksempler på brugen af 3D print også være fokus på, hvad bæredygtig produktion er, og hvordan 3D print kan være med til at reducere forbruget af råvare og energi.

    Morten Rosted Vang,  Digital ansvarlighed og cybersikkerhed, DI

    Morten har i over 20 år arbejdet med digitalisering og bl. a. medvirket til at starte store offentlige it-projekter op som borger.dk og NemID og har også erfaringer indenfor sundheds-it og velfærdsteknologi.

     

    Den seneste årrække har fokus været på it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse bl.a. som chef for policy i Center for Cybersikkerhed og nu som fagleder i DI, hvor Morten varetager DI’s interesser vedrørende informationssikkerhed, digital ansvarlighed samt tillid til digitalisering, dataanvendelse og kunstig intelligens. Morten sidder bl.a. i regeringens Virksomhedsforum for Digital Sikkerhed og i bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed.

    Henrik Sørensen, Chefkonsulent DI

    Henrik arbejder i DIs ledelse og virksomhedsudvikling og har tidligere, som direktør i virksomheder, arbejdet med digitalisering som værktøj til forretningsudvikling og optimering. IT løsninger relateret til produktion, produktudvikling og økonomisystemer har været gennemgående i mere end 20 år.

    Henrik har arbejdet med implementering af digitale løsninger i store og mindre organisationer, samt når løsninger skal implementeres på tværs af landegrænser, organisatoriske lag og forskellige kulturer.

    Henrik vil baseret på egne erfaringer give ideer og indblik i de overvejelser man kan gøre sig for at opnå succes med digitalisering i virksomheder. Fra ide / behov, kravspecifikation, aftaler, uddannelse, Implementering, go´live opfølgning osv. Få indblik i hvordan digitaliseringsprojekter bliver arbejdet ind i  organisationen.

    Peter Nyvang Lager, Chefkonsulent i DI

    I sine 10 år i DI, har Peter arbejdet med en bred vifte af medlemsrettede aktiviteter, herunder facilitering af netværk, udvikling og undervisning på kurser, eller skræddersyede transformationsforløb på den enkelte virksomhed. Fagligt spænder han bredt; lige fra digitalisering og  RPA, over traditionel ledelsesudvikling og bæredygtighed, til procesoptimering og transformationsprocesser. Peter faciliterer forløbet og skaber sammenhæng på tværs af de fysiske og virtuelle moduler.

    Program

     

    Dag 1 (27. februar 2023):

    Digital forestillingskraft v/Reimer Ivang

    Sådan kommer I i gang med jeres digitale rejse – eksempler fra virkeligheden v/Pia Prag Hansen og Tobias Ottsen

    Workshop med Reimer og Pia/Tobias til opsamling af formiddagen. Udviklingen sker når forestillingskraft og handlekraft kombineres

    Design Thinking v/ Ole Kjeldal Jensen

    Workshop: Roadmap til jeres videre rejse v/DI

     

    Indlæg mellem de to fysiske moduler, nogle af disse vil foregå virtuelt:

    Data science v/ Pia Prag Hansen og Tobias Ottsen (6. marts kl. 9.00-10.30)

    Power BI v/ Mads Galatius (9. marts kl. 9.00-10.30)

    Sensorer og dataopsamling v/Pia Prag Hansen og Tobias Ottsen (14. marts kl. 9.00-10.30)

    3D print v/ Steffen Haslund Schmidt (15. marts kl. 9.00-10.30)

     

    Dag 2 (23. marts 2023):

    Cybersikkerhed v/ Morten Rosted Vang, DI

    Projektimplementering v/ Peter Nyvang Lager, DI

    Workshop: Projektimplementering v/Henrik Sørensen, DI

    Leading Up – sådan klæder du ledelsen på v/Henrik Sørensen, DI

    Value proposition – synliggør værdien for organisationen v/Henrik Sørensen, DI