Akademikerne har valgt ny formand

Det bliver Lisbeth Lintz, overlæge og formand for Overlægeforeningen, som bliver ny formand for hovedorganisationen Akademikerne, når Lars Qvistgaard træder tilbage ved årsskiftet efter de maksimale 6 år på posten. Lisbeth Lintz kommer dermed til at overtage formandsansvaret for de 450.000 medlemmer af den akademiske fagbevægelse.

 

Lisbeth Lintz udtaler:

“Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle stå i spidsen for Akademikerne. Samfundet og arbejdsmarkedet er under forandring. Komplicerede udfordringer kræver løsninger baseret på både viden og evnen til at samarbejde. Her har Akademikernes medlemmer en enorm betydning. Fra mit eget arbejdsliv ved jeg, at vi opnår de bedste resultater, når forskellige fagligheder mødes. Jeg ser meget frem til samarbejdet med alle de akademiske organisationer og andre aktører.

 

En af de grupper på arbejdsmarkedet, der særligt tjener politisk opmærksomhed og forbedringer, er de unge. Det mener Lisbeth Lintz:

“Som samfund har vi et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsliv for kommende generationer. Desværre oplever vi alt for ofte, at unges arbejdsliv, levegrundlag og uddannelse bliver nedprioriteret politisk. Den udvikling skal vi som fagbevægelse arbejde for at få vendt”.

Selvom Akademikernes bestyrelse allerede nu har valgt Lisbeth Lintz som kommende formand, fortsætter Lars Qvistgaard på formandsposten indtil årsskiftet. Indtil da fortsætter Lisbeth Lintz som formand for Overlægeforeningen.

 

Om hans efterfølger siger Lars Qvistgaard:

“Jeg er glad og tryg ved at vide, at Lisbeth tager over, når jeg takker af ved årsskiftet. Jeg har kendt Lisbeth længe, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at stå i spidsen for Akademikerne de kommende år”

 

For yderligere kommentarer kontakt:

Lisbeth Lintz: 2488 8442

Lars Qvistgaard: 2147 2686.

Akademikerne varetager interesser for 450.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Tags: