05 jul Alarmerende behov for national strategi for international rekruttering

Den altoverskyggende trussel mod det danske velfærdssamfund er manglen på dygtige medarbejdere. Uden et gearskift og en indsats for at rekruttere international arbejdskraft taber Danmark kapløbet mod andre lande i en tilsvarende situation. Derfor skal arbejdsmarkedets parter og regeringen lave en national strategi. Det kan oplagt ske via den kommende permanente trepartsinstitution.

Danmark står over for en tiltagende mangel på arbejdskraft på tværs af sektorer og brancher. Regeringen har netop sat som ambition at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz ser et behov for at ændre tilgang og tænke indsatsen for international rekruttering i en helhed og lægge en langsigtet plan, der tager hensyn til de grupper i samfundet, der vil blive berørt. Hun foreslår derfor en helt ny national strategi:

”Problemet er ikke, at vi ikke er dygtige nok i Danmark. Problemet er, at vi ikke er tilstrækkeligt mange mennesker på arbejdsmarkedet til at møde den nuværende og fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft. Selv hvis den aktuelle rekordhøje beskæftigelse og lave ledighed fortsætter i fremtiden, vil vi være dybt afhængige af international arbejdskraft. Det er vi allerede i dag, men vi vil i endnu højere grad være det i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der bliver lagt en strategi, så vi får adgang til international arbejdskraft – på en måde, der er forenelig med et godt og attraktivt arbejdsliv på hele arbejdsmarkedet,” siger Lisbeth Lintz.

Konkurrencen er benhård. Mange andre lande står i en tilsvarende situation. Taber Danmark den konkurrence, vil manglen på arbejdskraft hæmme væksten og få konsekvenser for dansk økonomi og den fortsatte udvikling af velfærden. Tænketanken Kraka har for nylig opgjort, at udenlandske medarbejdere har bidraget med hele 40 pct. af væksten i dansk økonomi siden 2008.

Derfor mener Lisbeth Lintz, at vi nærmer os sidste udkald for at få indsatsen op i et nyt gear, hvor de udfordringer, som den internationale arbejdskraft fører med sig, ikke må blokere for det overordnede behov.

”Vi er nødt til at se hinanden dybt i øjnene og erkende, at vi i Danmark aktuelt ikke er blandt de internationale talenters foretrukne lande. Vi skal derfor skrue markant op for rekrutteringsindsatsen. Men hvis vi skal kunne det, er vi nødt til at sikre, at vi ikke samtidig får problemer med social dumping og manglende integration. Ellers kan jeg ikke forestille mig, at der politisk vil være opbakning til at øge den internationale rekruttering”, siger Lisbeth Lintz.

En national strategi for international rekruttering skal bl.a. indeholde initiativer, der tænker i tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af arbejdskraften. Og så skal den være baseret på helhedstænkning og inddragelse af relevante parter, så problemer som social dumping og manglende integration ikke kommer til at stå i vejen for en succesfuld rekrutteringsindsats.

Lisbeth Lintz siger:

”Vi er ikke kategoriske på indholdet af strategien, men pointen er, at vi skal løse det her sammen. Og vi skal i gang nu. Det kræver noget ekstraordinært. Det kræver helhedstænkning, og det kræver, at alle parter – arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen – bidrager. Og at vi finder hinanden i gode løsninger – også hvor det gør ondt. Regeringen har planer om at nedsætte en permanent trepartsinstitution. Det vil være oplagt at arbejde med en strategi for international arbejdskraft i treparten.”

En national strategi om international rekruttering kunne ifølge Akademikerne indeholde:

• Tiltrækningsinitiativer såsom målrettede kampagner i EU- og tredjelande, der har meget af den arbejdskraft, som danske virksomheder efterspørger. Og en smidigere fasttrack-ordning og nemmere visumregler, når virksomhederne har fundet deres kandidat. Fjern loft på optag på af virksomhederne efterspurgte engelsksprogede studier.
• Modtagelsesinitiativer såsom velkomstpakke, smidigere myndighedsbehandling i forhold til fx cpr-nummer, bankkontokrav og kørekort, mentorordninger, bedre danskundervisning og flere internationale skoler.
• Fastholdelsesinitiativer såsom match af internationale dimittender med virksomheder, målrettede beskæftigelsesindsatser, brug af fagforeningernes styrkeposition som forhandler af offentlige overenskomster til at skabe særlige tiltag, hjælp til partnerjob og hjælp til lokal netværksdannelse.
• Indsats for ordnede forhold og bekæmpelse af social dumping såsom styrket kontrol, større gennemsigtighed og tydelig rolle for fagforeninger på tværs af brancher og funktioner.

Kort om permanent trepartsinstitution

Regeringen vil efter sommer nedsætte en permanent trepartsinstitution for at sikre en løbende dialog med arbejdsmarkedets parter om de store udfordringer for samfundet, herunder særligt mangel på arbejdskraft.

Fakta

• 36.000 eller 22 pct. af alle akademikeropslag bliver ikke besat.

• To år efter endt uddannelse er kun 35 pct. af de udenlandsk studerende i job i Danmark.

• Demografien ændrer sig med flere børn og flere ældre. Allerede i 2025 vil der være 14.000 flere børn under seks år og 69.0000 flere danskere over 70 år end i dag.

• Samtidig ser vi ind i faldende ungdomsårgange. Set på antal årselever på gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er forventes et fald frem mod 2030 på 8 pct. på landsplan svarende til 18.100 unge.

• Ledigheden er meget lav, på 2,8 pct. i 2023.

• I februar 2023 udgjorde beskæftigede med et udenlandsk statsborgerskab 12,3 pct. af alle lønmodtagere i Danmark.

Læs også artiklen “De kommer til Danmark, tager en uddannelse og rejser hjem igen”.