05 nov Bred enighed om fordeling af forskningsreserven
Regeringen og oppositionen har i år genskabt traditionen med forskningsforlig med deltagelse af samtlige folketingets partier. Partierne har netop afsluttet forhandlingerne om forskningsreserven på 958 mio. kr. og en pulje til videreførelse af eksisterende og igangsættelse af nye forskningsinitiativer på 436 mio. kr.
Akademikerne findet det meget positivt, at samtlige politiske partier har kunnet skabe enighed om fordelingen af knapt 1,4 mia. kr. til forskningen. Nyskabende forskning er afgørende for Danmarks udvikling og vækst, og særligt i gode tider er det vigtigt, at vi foretager de investeringer, der skal til for at sikre forskning af høj kvalitet og med innovativt perspektiv til gavn for virksomhederne.
Med aftalen bliver der 390 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond, 342 mio. kr. til de såkaldte Udviklings- og Demonstrationsprogrammer og 262 mio. kr- til Danmarks Frie Forskningsfond. Af nye initiativer kan særligt nævnes de nye Pionércentre, hvor der afsættes 180 mio. kr. til at etablere nogle få særlige og fremragende forskningscentre.
Det er værd at bide mærke i, at politikkerne også i år benytter sig meget af den relativt nye mulighed for at fordele strategiske forskningsmidler via Den Frie Forskningsfond. I år får DFF 80 mio. kr. til forskning i digitale teknologier, som fx kunstig intelligens, og 50 mio. kr. til at forske i mennesker og samfund, herunder bl.a. den offentlige sektor. Det er bestemt meget positive initiativer, men man skal være klar over, at det samtidig giver fonden færre midler at fordele til forskning, som udelukkende bedømmes på forskernes egne excellente forskningsidéer.
Derudover kan det særligt bemærkes, at der igen i år afsættes 63 mio. kr. til nye basisforskningsmidler til CBS (38 mio. kr.) og ITU (25 mio. kr.). Det er positivt, at der blandt politikerne er forståelse for, at nogle universiteter er særligt klemt på basismidlerne, men det er måske værd at se på, hvordan der kan findes en mere permanent løsning.
Endelig bliver der som en slags PS på aftalen sendt et signal fra politikerne om, at det er vigtigt at få alle talenter i spil, og at der skal flere kvinder i forskningen. Politikerne skal have ros for, at de i aftalen sætter fokus på udfordringen med at skabe en bedre kønsbalance på universiteterne for at få alle talenter i spil og øge kvaliteten i forskningen. Der er ingen penge sat af til initiativet, og måske er der heller ikke tale om et økonomisk problem her. Så man må i stedet glæde sig over, at politikerne i fællesskab giver universiteterne et vink med en vognstang om at ændre praksis.