(Udgivet d.14 Maj 2020. Senest opdateret d.10 August 2020)
I den akademiske fagbevægelse tror vi på, at vi kan tilrettelægge en genstart, der ikke alene sætter gang i hjulene her og nu, men som også styrker vores samfund, økonomi og fællesskab på langt sigt. Derfor fremlægger vi nu 34 forslag til genopretning af Danmark. Det er forslag, der tager udgangspunkt i viden og i dygtige medarbejdere. Forslag, der er langsigtede og udviklingsorienterede. Forslagene understøtter og udvikler erhvervslivet, kickstarter den grønne omstilling og styrker dagpengesystemet.
Du kan læse forslagene herunder, eller downloade dem i PDF format her.
Danske virksomheder er hårdt ramt, da både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel er faldet dramatisk. Der er derfor behov for hjælpepakkerne i længere tid.
Vi skal stimulere det private forbrug, så danske virksomheder igen kan afsætte deres varer til gavn for den økonomiske aktivitet, og samtidig skal danske virksomheder have en håndsrækning for at håndtere de store omstillinger, de kigger ind i, hvis vi både skal genvinde det tabte – og komme stærkere ud på den anden side.
Ved at suspendere arbejdsmarkedsbidraget i 2. halvår af 2020 og løfte overførselsindkomsterne tilsvarende, sætter vi gang i det private forbrug og kickstarter økonomien.
Der er brug for en styrket forskningsindsats på det grønne område trods krisen, fx er forskning i klimaforandringer og bæredygtighed afgørende. Derfor skal der etableres en fond for grøn omstilling på 10 mia. kr. over 4 år – en fond, som både kan understøtte offentlig og privat forskning i klimaforandringer og bæredygtighed.
Det er afgørende, at bevillingerne til den frie forskning, til basismidlerne til universiteterne og FoU-bevillingerne til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner opretholdes. Corona-krisen viser med al tydelighed, at det er svært at forudse, hvordan fremtidens udfordringer og løsninger skal se ud. Danmark har under corona-krisen været lukket ned i et omfang, som aldrig har været set tidligere. Det understreger vigtigheden af en fri og nyskabende forskning på et bredt felt af forskningsområder, så forskningen hele tiden udvikler sig og skaber grundlaget for, at vi også kan håndtere fremtidens store udfordringer
Fremryk allerede planlagte offentlige investeringer i klimavenlig renovering af offentlige bygninger, og øg den klimavenlige modernisering af almene boliger ved at fremrykke allerede planlagte projekter i regi af Landsbyggefonden. Disse tiltag kræver øgede investeringsrammer til kommuner og regioner, og der skal være tale om fremrykning af allerede planlagte og vedtagne projekter og investeringer, for at de bidrager til at sætte skub i økonomien på kort sigt.
Der bør afsættes midler til at udvikle, demonstrere og teste systemer for lagring og transformation af overskudsenergi fra vedvarende energikilder samt til løbende udskiftning af det produktionsapparat, der leverer vedvarende energi (møllevinger, solpaneler mv.).
Staten bør afsætte midler til etablering af en grøn iværksætterpulje med det formål at øge grønne iværksættervirksomheders adgang til kapital. En grøn iværksætterpulje vil fremme udviklingen af en generation af nye virksomheder, der kan understøtte Danmarks styrkeposition inden for grøn omstilling.
Giv et fradrag til virksomheder, der ansætter medarbejdere til at skabe en grønnere og mere klimavenlig produktion, og giv øget tilskud til grønne investeringer.
Der skal stilles krav til bæredygtighed ifm. alle offentlige indkøb, hvor der fokuseres på totaløkonomien. Det vil generere en efterspørgsel på markedet og bidrage til en grøn omstilling.
For at sætte gang i udvikling og forbrug af nye bæredygtige produkter og løsninger, skal det gøres nemmere og mere attraktivt for virksomheder og forbrugere at genanvende og træffe bæredygtige, grønne valg. Det kræver, at alle skal guides til at træffe bedre miljø- og klimavalg. Derfor skal vi udvide certificeringsog mærkningsordninger til at omfatte flere produkter.
Bevillingssystemet for de videregående uddannelser indeholder to resultattilskud på henholdsvis studerendes gennemsnitlige studietid samt dimittendernes overgang til beskæftigelse. Under de nuværende omstændigheder, men også ’post-corona’, betyder de to resultattilskud, at de videregående uddannelsesinstitutioner de facto bliver straffet for at udvise fleksibilitet og agere fornuftigt, fx i forhold til at give dispensation for studietidsforlængelse. Samtidig forventer vi, atflere nyuddannede, grundet corona-krisen, vil få sværere ved at finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet i de kommende år. Resultattilskuddene skal derfor sættes i bero, indtil den økonomiske krise er ovre.
Som følge af den økonomiske afmatning på arbejdsmarkedet, kan vi forvente, at ere unge vil søge mod uddannelserne. Det er positivt, at de unge vil uddanne sig, og uddannelse er tilmed en god samfundsinvestering, så det skal vi som samfund kunne håndtere. Men med baggrund i erfaringerne med uddannelsesboomet efter 2008, ved vi, at vi på den lidt længere bane risikerer at gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis ikke vi fastholder de nuværende værn mod overoptag på visse uddannelser. Derfor skal der tilbydes bedre uddannelsesrådgivning af de unge i forhold til fremtidig beskæftigelse, når nu vi kan forvente, at flere unge som konsekvens af corona-krisen søger mod uddannelserne.
Studerende på de professionsbacheloruddannelser, der som følge af coronakrisen er ramt af høj ledighed, skal have mulighed for at fortsætte på den respektive kandidatuddannelse i 2020, ligesom de studerende, der dimitterer fra en erhvervsakademiuddannelse med høj ledighed som følge af coronakrisen, tilsvarende skal have mulighed for at fortsætte på top-up uddannelsen i 2020.
Studerende, der ikke længere er SUberettigede, men som bliver forsinket pga. corona-krisen, skal, i det omfang de er studieaktive, også have ret til ekstra SU-klip samt, kunne søge om ekstra SU-lån.
Det skal vægtes positivt, at nyuddannede inddrages i opgaveløsningen, når indkomne tilbud på offentlige opgaver vurderes. Den tekniske udformning af modellen skal tilpasses virksomhedernes størrelse, så alle typer virksomheder kan få glæde af ordningen.
Opkvalificeringskurserne skal være konkrete og praksisnære; fokusere på kompetencer, der imødekommer de særlige behov og den 15 efterspørgsel, der opstår på baggrund af coronakrisen. Ved at gøre det muligt for nyuddannede at supplere deres kompetencer med konkret opkvali cering indenfor efterspurgte områder kan ordningen hjælpe nyuddannede i job – og samtidig bidrage til genopretningen.
Forslaget er ikke længere aktuelt
Der er brug for tiltag, der fokuserer på viden og tværfaglighed som grundlag for opstartsvirksomhederne i Danmark. Derfor skal nyuddannede, som gerne vil prøve kræfter med iværksætteri og freelancearbejde, tilbydes sommerskole-forløb med fokus på forretningsforståelse, tilbudsgivning, pitch og tværfagligt samarbejde, så de rustes med brugbare kompetencer i en tid, hvor meget få virksomheder ventes at ansætte nyuddannede.
Ledighed rammer alle. Derfor skal dagpengene også være for alle. Efter mange års udhuling oplever mange danskere, at dagpengesatsen er så lav, at dagpenge ikke længere skaber økonomisk tryghed, hvis de mister deres job. Vi foreslår derfor, at dagpengenes kompensationsgrad hæves.
Fx skal freelancere og små selvstændige have mulighed for at trykke på pauseknappen og gå på dagpenge uden først at skulle lukke virksomheden.
Den gruppe arbejdstagere, som uventet har mistet deres indtægt på grund af coronakrisen, og som ikke er dagpengeberettigede, skal midlertidigt have adgang til at modtage en ekstraordinær ydelse. Det vil give et forsørgelsesgrundlag for dem, som ikke har ret til dagpenge – enten fordi de som a-kasse medlemmer endnu ikke har optjent retten til dagpenge ved at have 1 års foregående fuldtidsbeskæftigelse – eller fordi de ikke er medlem af en a-kasse. Det gælder fx selvstændige, som har fravalgt dagpengesystemet, fordi de ikke ville kunne modtage dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed.
Ledighed rammer alle. Derfor skal dagpengene også være for alle. Efter mange års udhuling oplever mange danskere, at dagpengesatsen er så lav, at dagpenge ikke længere skaber økonomisk tryghed, hvis de mister deres job. Vi foreslår derfor, at dagpengenes kompensationsgrad hæves.
Fx skal freelancere og små selvstændige have mulighed for at trykke på pauseknappen og gå på dagpenge uden først at skulle lukke virksomheden.
Task forcen skal på baggrund af erfaringerne med digitale (sam)arbejdsformer under krisen komme med forslag til bedre brug af digitale løsninger i både den offentlige og private sektor.
Der skal sættes målrettet og massivt ind for at sikre prioriteret kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken indenfor basale, digitale teknologier. Der skal målrettes midler til højtuddannede, så flere bliver up-to-date som digitale integratorer. Beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet skal have et øget fokus på digital kompetenceudvikling, så digitalisering boostes i virksomhederne.
Den forståelsesmæssige ballast i forhold til teknologi skal styrkes gennem hele uddannelsessystemet, så samspillet mellem teknologi og kernefaglighed bliver en integreret del af undervisningen. Det betyder, at lærere og undervisere skal efteruddannes, fag skal redefineres, og undervisning skal udvikles og justeres. Målet er, at der skabes en sammenhængende progression i digitale kompetencer gennem hele uddannelsessystemet, som sikrer, at elever og studerende opnår de digitale kompetencer, der forudsættes i næste uddannelsestrin.
Der skal oprettes Digital Innovation Hubs, som styrker brugen af avancerede teknologier bredt i erhvervslivet. Indsatsen Danmark som digital frontløber 5 skal gøre det nemmere for langt flere virksomheder at indgå i videns-, innovationsog udviklingssamarbejder og dermed også sikre god udmøntning af kommende EU-investeringer i Danmark
Medarbejderne skal inddrages som konstruktive medspillere ved indførelse af nye digitale teknologier. Dette vil forøge succesraten for indførelse af digitale teknologier og sikre det størst mulige udbytte af den digitale udvikling i fremtiden. Det kan fx gøres ved en modernisering af APV’en, så den reelt bliver et aktivt redskab, der kommer i spil ved hver betydelig forandring. Det kan fx ske ved at indføre en digitaliserings-APV på alle arbejdspladser. Derudover bør arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter inddrages ved indførelsen af nye digitale teknologier.
Der etableres et forsknings- og videncenter for brug af data, kunstig intelligens og dateetisk forretningsudvikling, og der skal stilles ensrettede dataetiske krav til anvendelse af data for alle offentlige og private virksomheder. Hertil bør knyttes en dataetisk ombudsmandsinstitution, som sikrer, at de dataetiske retningslinjer overholdes.
Øget eksport er en forudsætning for at få den danske økonomi tilbage på ret kurs. Derfor skal der sættes større fokus på at støtte eksportvirksomhederne.
Konkret skal vi
Medarbejderne skal inddrages som konstruktive medspillere ved indførelse af nye digitale teknologier. Dette vil forøge succesraten for indførelse af digitale teknologier og sikre det størst mulige udbytte af den digitale udvikling i fremtiden. Det kan fx gøres ved en modernisering af APV’en, så den reelt bliver et aktivt redskab, der kommer i spil ved hver betydelig forandring. Det kan fx ske ved at indføre en digitaliserings-APV på alle arbejdspladser. Derudover bør arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter inddrages ved indførelsen af nye digitale teknologier.
Forudsætningen for, at virksomhederne kan udvikle nye produkter og løsninger, er, at de har god adgang til ny viden og mulighed for at teste deres produkter.
Derfor foreslår vi, at
Små og mellemstore virksomheder er en vigtig og voksende del af den danske økonomi. Det er gennem gode ideer og iværksætteri, at vi udvikler og udvider det danske arbejdsmarked. Derfor skal vi satse på at skabe gode forudsætninger for, at de gode ideer kan blive til virkelighed, og små start-ups kan udvikle sig til velfungerende virksomheder.
Derfor foreslår vi, at
Flere og flere danskere er beskæftiget i atypiske ansættelser, og flere og flere prøver kræfter med iværksætteri og starter egne små virksomheder. Derfor er der behov for at ændre regler og traditioner, så rammer og vilkår giver bedre muligheder for at imødekomme freelancere og iværksættere.
Derfor foreslår vi, at