Vi skal ikke alene gennem krisen – vi skal stærkere ud på den anden side

(Udgivet d.14 Maj 2020. Senest opdateret d.19 Maj 2020)

 

I den akademiske fagbevægelse tror vi på, at vi kan tilrettelægge en genstart, der ikke alene sætter gang i hjulene her og nu, men som også styrker vores samfund, økonomi og fællesskab på langt sigt. Derfor fremlægger vi nu 34 forslag til genopretning af Danmark. Det er forslag, der tager udgangspunkt i viden og i dygtige medarbejdere. Forslag, der er langsigtede og udviklingsorienterede. Forslagene understøtter og udvikler erhvervslivet, kickstarter den grønne omstilling og styrker dagpengesystemet.

 

Du kan læse forslagene herunder, eller downloade dem i PDF format her.

Tema 1

Sæt gang i det private forbrug

Det er afgørende, at vi får sat gang i det private forbrug, så vi kan sende en hjælpende hånd til de mange virksomheder, restaurationer, kulturinstitutioner mv., som lige nu lider under nedlukningen. Derfor skal alle danskere have flere penge mellem hænderne, så det øgede forbrug gavner alle dele af det danske erhvervsliv.

Forlæng hjælpepakkerne

 

Danske virksomheder er hårdt ramt, da både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel er faldet dramatisk. Der er derfor behov for hjælpepakkerne i længere tid.

Før en massiv, ekspansiv finanspolitik

 

Vi skal stimulere det private forbrug, så danske virksomheder igen kan afsætte deres varer til gavn for den økonomiske aktivitet, og samtidig skal danske virksomheder have en håndsrækning for at håndtere de store omstillinger, de kigger ind i, hvis vi både skal genvinde det tabte – og komme stærkere ud på den anden side.

Suspender arbejdsmarkeds- bidraget og løft overførsels- indkomsterne tilsvarende

 

Ved at suspendere arbejdsmarkedsbidraget i 2. halvår af 2020 og løfte overførselsindkomsterne tilsvarende, sætter vi gang i det private forbrug og kickstarter økonomien.

Tema 2

Brug krisen til at sætte gang i den grønne omstilling

Selvom fokus den sidste tid har flyttet sig fra klimakrise til coronakrise, er behovet for en grøn omstilling stadig akut. Heldigvis er løsningen på de to kriser ikke modsætninger. Tværtimod kan grønne investeringer være med til at sætte gang i hjulene og få økonomien tilbage på sporet. Derfor foreslår vi investeringer i grønne renoveringer, grøn forskning og grønt iværksætteri. På den måde kan behovet for krisehåndtering her og nu blive nøglen til at styrke den grønne omstilling på længere sigt.

Invester i grøn forskning

 

Der er brug for en styrket forskningsindsats på det grønne område trods krisen, fx er forskning i klimaforandringer og bæredygtighed afgørende. Derfor skal der etableres en fond for grøn omstilling på 10 mia. kr. over 4 år – en fond, som både kan understøtte offentlig og privat forskning i klimaforandringer og bæredygtighed.

Invester i fri forskning

 

Det er afgørende, at bevillingerne til den frie forskning, til basismidlerne til universiteterne og FoU-bevillingerne til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner opretholdes. Corona-krisen viser med al tydelighed, at det er svært at forudse, hvordan fremtidens udfordringer og løsninger skal se ud. Danmark har under corona-krisen været lukket ned i et omfang, som aldrig har været set tidligere. Det understreger vigtigheden af en fri og nyskabende forskning på et bredt felt af forskningsområder, så forskningen hele tiden udvikler sig og skaber grundlaget for, at vi også kan håndtere fremtidens store udfordringer

Fremryk klimavenlig modernisering af almene boliger og offentlige bygninger

 

Fremryk allerede planlagte offentlige investeringer i klimavenlig renovering af offentlige bygninger, og øg den klimavenlige modernisering af almene boliger ved at fremrykke allerede planlagte projekter i regi af Landsbyggefonden. Disse tiltag kræver øgede investeringsrammer til kommuner og regioner, og der skal være tale om fremrykning af allerede planlagte og vedtagne projekter og investeringer, for at de bidrager til at sætte skub i økonomien på kort sigt.

Invester i lagring af vedvarende energi

 

Der bør afsættes midler til at udvikle, demonstrere og teste systemer for lagring og transformation af overskudsenergi fra vedvarende energikilder samt til løbende udskiftning af det produktionsapparat, der leverer vedvarende energi (møllevinger, solpaneler mv.).

Opret en grøn iværksætterpulje

 

Staten bør afsætte midler til etablering af en grøn iværksætterpulje med det formål at øge grønne iværksættervirksomheders adgang til kapital. En grøn iværksætterpulje vil fremme udviklingen af en generation af nye virksomheder, der kan understøtte Danmarks styrkeposition inden for grøn omstilling.

Styrk virksomhedernes incitament for grøn omstilling

 

Giv et fradrag til virksomheder, der ansætter medarbejdere til at skabe en grønnere og mere klimavenlig produktion, og giv øget tilskud til grønne investeringer.

Opstil mål om krav til bæredygtighed ifm. alle offentlige indkøb

 

Der skal stilles krav til bæredygtighed ifm. alle offentlige indkøb, hvor der fokuseres på totaløkonomien. Det vil generere en efterspørgsel på markedet og bidrage til en grøn omstilling.

Indfør flere grønne certificerings- og mærkningsordninger

 

For at sætte gang i udvikling og forbrug af nye bæredygtige produkter og løsninger, skal det gøres nemmere og mere attraktivt for virksomheder og forbrugere at genanvende og træffe bæredygtige, grønne valg. Det kræver, at alle skal guides til at træffe bedre miljø- og klimavalg. Derfor skal vi udvide certificeringsog mærkningsordninger til at omfatte flere produkter.

Tema 3

Invester i de unge

Økonomiske kriser rammer unge særligt hårdt. Der er derfor behov for, at vi tænker unge ind i genopretningen og sørger for, at vi ikke ender med en corona-generation af unge, der bliver mærket af krisen mange år fremover. Det kræver en særskilt indsats, der både fokuserer på at sikre kvaliteten af vores uddannelser, hvor hensyn til uddannelseskvalitet og faglighed vejer tungere end hensyn til studiefremdrift, og fokuserer på initiativer, der hjælper nyuddannede til at få fodfæste på et arbejdsmarked i krise

 

Vi skal sikre uddannelseskvaliteten og fagligheden 

 

Det er god og klassisk krisetænkning, at vi skal bruge nedgangstiderne til at uddanne os, for så at sætte den nye viden og de nye færdigheder i spil, når krisen slutter. Derfor er det vigtigt, at vi værner om uddannelseskvaliteten og prioriterer uddannelse og viden, når vi, som nu, står overfor en økonomisk krise. Det gavner både de mange unge, der søger mod uddannelserne og det arbejdsmarked, som har brug for viden og velkvalificeret arbejdskraft, når krisen vender.

Sæt bevillingssystemets resultattilskud på gennemførelse og beskæftigelse i bero

 

Bevillingssystemet for de videregående uddannelser indeholder to resultattilskud på henholdsvis studerendes gennemsnitlige studietid samt dimittendernes overgang til beskæftigelse. Under de nuværende omstændigheder, men også ’post-corona’, betyder de to resultattilskud, at de videregående uddannelsesinstitutioner de facto bliver straffet for at udvise fleksibilitet og agere fornuftigt, fx i forhold til at give dispensation for studietidsforlængelse. Samtidig forventer vi, atflere nyuddannede, grundet corona-krisen, vil få sværere ved at finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet i de kommende år. Resultattilskuddene skal derfor sættes i bero, indtil den økonomiske krise er ovre.

Styrk uddannelsesrådgivningen i forhold til fremtidig beskæftigelse

 

Som følge af den økonomiske afmatning på arbejdsmarkedet, kan vi forvente, at ere unge vil søge mod uddannelserne. Det er positivt, at de unge vil uddanne sig, og uddannelse er tilmed en god samfundsinvestering, så det skal vi som samfund kunne håndtere. Men med baggrund i erfaringerne med uddannelsesboomet efter 2008, ved vi, at vi på den lidt længere bane risikerer at gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis ikke vi fastholder de nuværende værn mod overoptag på visse uddannelser. Derfor skal der tilbydes bedre uddannelsesrådgivning af de unge i forhold til fremtidig beskæftigelse, når nu vi kan forvente, at flere unge som konsekvens af corona-krisen søger mod uddannelserne.

Giv studerende på professions- bachelor- og erhvervsakademi- uddannelser med høj ledighed mulighed for at fortsætte på overbygningen i 2020

 

Studerende på de professionsbacheloruddannelser, der som følge af coronakrisen er ramt af høj ledighed, skal have mulighed for at fortsætte på den respektive kandidatuddannelse i 2020, ligesom de studerende, der dimitterer fra en erhvervsakademiuddannelse med høj ledighed som følge af coronakrisen, tilsvarende skal have mulighed for at fortsætte på top-up uddannelsen i 2020.

Giv studerende, som bliver forsinket pga. coronakrisen, adgang til ekstra SU-klip

 

Studerende, der ikke længere er SUberettigede, men som bliver forsinket pga. corona-krisen, skal, i det omfang de er studieaktive, også have ret til ekstra SU-klip samt, kunne søge om ekstra SU-lån.

Giv virksomhederne incitamenter til at tænke nyuddannede ind i opgaveløsningen

 

Det skal vægtes positivt, at nyuddannede inddrages i opgaveløsningen, når indkomne tilbud på offentlige opgaver vurderes. Den tekniske udformning af modellen skal tilpasses virksomhedernes størrelse, så alle typer virksomheder kan få glæde af ordningen.

Opret en pulje til målrettet opkvalificering af nyuddannede, der matcher de behov, der opstår i kølvandet på coronakrisen

 

Opkvalificeringskurserne skal være konkrete og praksisnære; fokusere på kompetencer, der imødekommer de særlige behov og den 15 efterspørgsel, der opstår på baggrund af coronakrisen. Ved at gøre det muligt for nyuddannede at supplere deres kompetencer med konkret opkvalicering indenfor efterspurgte områder kan ordningen hjælpe nyuddannede i job – og samtidig bidrage til genopretningen.

Øg antallet af nyuddannede i forskning

 

Antallet af nyuddannede i forskningsteams skal øges, både i grundforskning og i anvendt forskning. Der bør tages hensyn til antallet af nyuddannede, når forskningsmidlerne uddeles.

Opret iværksætter-sommerskoler

 

Der er brug for tiltag, der fokuserer på viden og tværfaglighed som grundlag for opstartsvirksomhederne i Danmark. Derfor skal nyuddannede, som gerne vil prøve kræfter med iværksætteri og freelancearbejde, tilbydes sommerskole-forløb med fokus på forretningsforståelse, tilbudsgivning, pitch og tværfagligt samarbejde, så de rustes med brugbare kompetencer i en tid, hvor meget få virksomheder ventes at ansætte nyuddannede.

Tema 4

Et stærkt og bæredygtigt sikkerhedsnet for alle

Den danske flexicuritymodel er en grundlæggende del af det danske arbejdsmarked og en vigtig forudsætning for, at vi har et samfund, kendetegnet ved både stærk velfærd og økonomisk vækst. Ved at lade fleksibilitet for virksomhederne og tryghed for medarbejderne gå hånd i hånd sørger vi for, at konsekvenserne af arbejdsløshed bliver så små som muligt for både medarbejdere og virksomheder.

 

Derfor er vores flexicuritymodel en vigtig forudsætning for, at alle dele af det danske samfund kommer bedst muligt gennem økonomiske kriser. Desværre har skiftende regeringer de sidste 20 år forringet tryghedselementet i flexicuritymodellen. Bl.a. ved gradvist at udhule dagpengenes værdi. Som konsekvens oplever mange, at dagpengesystemet ikke længere er stærkt nok til at sikre tryghed i svære tider.

Samtidig har krisen gjort det klart, at danskerne er beskæftiget på mange forskellige måder. Et stigende antal er freelancere, driver egen virksomhed, og mange kombinerer indtægt fra egen virksomhed med lønarbejde. Mange af de danskere, der ikke er klassiske lønmodtagere, har desværre erfaret, at dagpengesystemet ikke skaber tryghed for dem.

 

Hvis vi fortsat skal have et arbejdsmarked, kendetegnet ved fleksibilitet og tryghed, har vi brug for et sikkerhedsnet, der er fintmasket og fleksibelt nok til at være attraktivt for alle – også dem, der ikke er klassiske lønmodtagere. Derfor har vi en stor opgave i at styrke dagpengesystemet, så det er attraktivt for alle grupper.

Hæv dagpengenes kompensationsgrad

 

Ledighed rammer alle. Derfor skal dagpengene også være for alle. Efter mange års udhuling oplever mange danskere, at dagpengesatsen er så lav, at dagpenge ikke længere skaber økonomisk tryghed, hvis de mister deres job. Vi foreslår derfor, at dagpengenes kompensationsgrad hæves.

Giv selvstændige midlertidig mulighed for at modtage dagpenge uden lukning af CVR-nummer

 

Fx skal freelancere og små selvstændige have mulighed for at trykke på pauseknappen og gå på dagpenge uden først at skulle lukke virksomheden.

Opret en midlertidig ekstraordinær ydelse til dem, der ikke har ret til dagpenge

 

Den gruppe arbejdstagere, som uventet har mistet deres indtægt på grund af coronakrisen, og som ikke er dagpengeberettigede, skal midlertidigt have adgang til at modtage en ekstraordinær ydelse. Det vil give et forsørgelsesgrundlag for dem, som ikke har ret til dagpenge – enten fordi de som a-kasse medlemmer endnu ikke har optjent retten til dagpenge ved at have 1 års foregående fuldtidsbeskæftigelse – eller fordi de ikke er medlem af en a-kasse. Det gælder fx selvstændige, som har fravalgt dagpengesystemet, fordi de ikke ville kunne modtage dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed.

Hæv dagpengenes kompensationsgrad

 

Ledighed rammer alle. Derfor skal dagpengene også være for alle. Efter mange års udhuling oplever mange danskere, at dagpengesatsen er så lav, at dagpenge ikke længere skaber økonomisk tryghed, hvis de mister deres job. Vi foreslår derfor, at dagpengenes kompensationsgrad hæves.

Giv selvstændige midlertidig mulighed for at modtage dagpenge uden lukning af CVR-nummer

 

Fx skal freelancere og små selvstændige have mulighed for at trykke på pauseknappen og gå på dagpenge uden først at skulle lukke virksomheden.

Tema 5

Danmark som digital frontløber

Coronakrisen har skabt en stor efterspørgsel på digitale løsninger, der kan hjælpe os med at opretholde så meget af vores hverdag som muligt. Ved at udnytte det momentum kan Danmark blive et digitalt foregangsland, der sørger for at udvikle brugervenlige, digitale løsninger, som fleksibelt og sikkert tillader os at mødes på tværs, uden at gå på kompromis med hverken sundhed eller datasikkerhed. Det gavner både væksten og fleksibiliteten.

 

Kendetegnende for den danske digitaliseringsindsats skal være kompetenceudvikling for alle i arbejdsstyrken, så digitaliseringen kan integreres i hele opgaveløsningen og sikre kvaliteten af danske produkter og løsninger.

 

Samtidig har coronakrisen givet en række erfaringer med både udfordringer og fordele ved anvendelsen af digital undervisning og digitale hjælpemidler i undervisningen. De indledende erfaringer viser, at digital undervisning ikke kan erstatte den fysiske undervisning, men at spørgsmålet er, hvordan og i hvilken udstrækning den kan supplere og understøtte den fysiske undervisning.

Nedsæt national task force med fokus på digitale teknologier

 

Task forcen skal på baggrund af erfaringerne med digitale (sam)arbejdsformer under krisen komme med forslag til bedre brug af digitale løsninger i både den offentlige og private sektor.

Prioriter digital kompetenceudvikling

 

Der skal sættes målrettet og massivt ind for at sikre prioriteret kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken indenfor basale, digitale teknologier. Der skal målrettes midler til højtuddannede, så flere bliver up-to-date som digitale integratorer. Beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet skal have et øget fokus på digital kompetenceudvikling, så digitalisering boostes i virksomhederne.

Sæt øget fokus på teknologiforståelse gennem hele uddannelsessystemet

 

Den forståelsesmæssige ballast i forhold til teknologi skal styrkes gennem hele uddannelsessystemet, så samspillet mellem teknologi og kernefaglighed bliver en integreret del af undervisningen. Det betyder, at lærere og undervisere skal efteruddannes, fag skal redefineres, og undervisning skal udvikles og justeres. Målet er, at der skabes en sammenhængende progression i digitale kompetencer gennem hele uddannelsessystemet, som sikrer, at elever og studerende opnår de digitale kompetencer, der forudsættes i næste uddannelsestrin.

Skab bedre brug af avancerede teknologier

 

Der skal oprettes Digital Innovation Hubs, som styrker brugen af avancerede teknologier bredt i erhvervslivet. Indsatsen Danmark som digital frontløber 5 skal gøre det nemmere for langt flere virksomheder at indgå i videns-, innovationsog udviklingssamarbejder og dermed også sikre god udmøntning af kommende EU-investeringer i Danmark

Lav medarbejderinddragelse ved indførelse af ny teknologi obligatorisk

 

Medarbejderne skal inddrages som konstruktive medspillere ved indførelse af nye digitale teknologier. Dette vil forøge succesraten for indførelse af digitale teknologier og sikre det størst mulige udbytte af den digitale udvikling i fremtiden. Det kan fx gøres ved en modernisering af APV’en, så den reelt bliver et aktivt redskab, der kommer i spil ved hver betydelig forandring. Det kan fx ske ved at indføre en digitaliserings-APV på alle arbejdspladser. Derudover bør arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter inddrages ved indførelsen af nye digitale teknologier.

Opret et forsknings- og videnscenter, der skal gøre brug af data til en dansk styrkeposition

 

Der etableres et forsknings- og videncenter for brug af data, kunstig intelligens og dateetisk forretningsudvikling, og der skal stilles ensrettede dataetiske krav til anvendelse af data for alle offentlige og private virksomheder. Hertil bør knyttes en dataetisk ombudsmandsinstitution, som sikrer, at de dataetiske retningslinjer overholdes.

Tema 6

Danmark som fremtidens videns- og produktionssamfund

I kølvandet på corona-krisen er der behov for at prioritere de områder, der kan få dansk økonomi tilbage på ret kurs. Både her og nu, men også på langt sigt.

 

Derfor skal vi genskabe og udvikle et velfungerende og tidssvarende arbejdsmarked med gode rammer for alle typer virksomheder og medarbejdere – fra freelancere og nye mikrovirksomheder over etablerede mellemstore virksomheder til de største fyrtårne. Ny viden til virksomhederne er forudsætningen for at kunne udvikle nye services og innovativ produktion, som formår at imødekomme den nye virkelighed, vi står i, på den anden side af corona-krisen.

 

Ved at have forståelse for de mange forskellige typer virksomheder, der er til stede i det danske erhvervsliv, kan vi tilrettelægge en genopretning, der ikke alene holder hånden under erhvervslivet her og nu, men som også styrker dansk erhvervsliv på langt sigt. Vi har brug for at skabe gode forudsætninger for innovation, gode forhold for selvstændige og freelancere, en styrket kompetenceudvikling og de rigtige match mellem virksomheder og medarbejdere. På den måde kan vi kan vi genrejse, fastholde og udvikle Danmarks produktivitet og konkurrenceevne.

Styrk virksomhedernes eksportmuligheder

 

Øget eksport er en forudsætning for at få den danske økonomi tilbage på ret kurs. Derfor skal der sættes større fokus på at støtte eksportvirksomhederne.

Konkret skal vi 

  • afsætte eksportmidler til udvikling og drift af programmer, hvor virksomheder, gerne sammen med større virksomheder og klynger, bliver introduceret for nye markeder
  • udvide eksportstøtteordningerne, så de også gælder mindre virksomheder
  • etablere en erhvervsstøtteordning mhp. at tilføre kompetencer, som kan bistå SMV’er med bl.a. eksport

Lav medarbejderinddragelse ved indførelse af ny teknologi obligatorisk

 

Medarbejderne skal inddrages som konstruktive medspillere ved indførelse af nye digitale teknologier. Dette vil forøge succesraten for indførelse af digitale teknologier og sikre det størst mulige udbytte af den digitale udvikling i fremtiden. Det kan fx gøres ved en modernisering af APV’en, så den reelt bliver et aktivt redskab, der kommer i spil ved hver betydelig forandring. Det kan fx ske ved at indføre en digitaliserings-APV på alle arbejdspladser. Derudover bør arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter inddrages ved indførelsen af nye digitale teknologier.

Understøt viden og udvikling på tværs

 

Forudsætningen for, at virksomhederne kan udvikle nye produkter og løsninger, er, at de har god adgang til ny viden og mulighed for at teste deres produkter.

Derfor foreslår vi, at 

  • øge virksomhedernes skattefradrag til forsknings- og udviklings- aktiviteter (FoU) til 130 pct. frem mod 2025
  • virksomhederne får bedre mulighed for at indgå i offentlige-private innovationssamarbejder (OPI) og får øget adgang til testmiljøer for at styrke udviklingen af nye produkter og services
  • understøtte flere strategiske videns-samarbejder, så vi kan vi samle ekspertise og i fællesskab udvikle gode rammer for nye produkter, services og know-how – med inspiration i udviklingen af f.eks. Fintech-miljøet
  • der etableres et Kompetencecenter med viden og værktøjer til at lette virksomhedernes adgang til ny viden og nye kompetencer. Kompetencecenteret skal blandt andet give overblik over udbuddet af specialiserede kompetencer i hele landet og øge synligheden af kompetencetilbud hos uddannelsesinstitutioner, GTS’er, klynger og andre relevante aktører
  • give mindre virksomheder redskaber til at styrke intern udvikling. Redskaberne skal fokusere på hjælp til at identicere forretnings- og kompetencebehov samt hjælp til omstilling af produktion

Skab bedre forudsætninger for iværksætteri

 

Små og mellemstore virksomheder er en vigtig og voksende del af den danske økonomi. Det er gennem gode ideer og iværksætteri, at vi udvikler og udvider det danske arbejdsmarked. Derfor skal vi satse på at skabe gode forudsætninger for, at de gode ideer kan blive til virkelighed, og små start-ups kan udvikle sig til velfungerende virksomheder.

 

Derfor foreslår vi, at 

  • afsætte midler til at udvikle en mere målrettet investeringsinfrastruktur til opstarts-virksomheder, hvor iværksætternes meget forskelligartede kapitalbehov er i centrum. Finanskrisen i 2008 ramte især små opstartsvirksomheder hårdt. Tal fra Nationalbanken viser, at udlån til de mindste virksomheder helt frem til 2017 fortsat var faldende
  • afsætte midler til at udvikle og drive team-mentor-programmerne i regi af de nationale erhvervsklynger med henblik på at skabe det helt rigtige match mellem iværksættere og mentorer
  • oprette tværfaglige iværksætterforløb for studerende på tværs af fag og fakulteter. Forløbene skal finansieres af en særlig pulje, som bl.a. kan søges af universiteter, studier og foreninger, der udbyder tværfaglige iværksætterforløb
  • oprette iværksætterforløb for erfarne ledige, der ønsker at starte egen virksomhed. Forløbet skal give de ledige rådgivning, sparring, undervisning og have fokus på team og netværk. Der skal screenes ved visitation, da det er vigtigt, at deltagerne har de rette forudsætninger, og at ledige ikke presses ud i iværksætteri.

Bedre rammer og vilkår for freelancere og mikrovirksomheder

 

Flere og flere danskere er beskæftiget i atypiske ansættelser, og flere og flere prøver kræfter med iværksætteri og starter egne små virksomheder. Derfor er der behov for at ændre regler og traditioner, så rammer og vilkår giver bedre muligheder for at imødekomme freelancere og iværksættere.

 

Derfor foreslår vi, at 

  • freelancere, som er delvis selv- forsørgende og er i gang med at udvide kundekredsen, ikke skal stå til rådighed for et fuldtidsjob, herunder jobsøgning og aktiveringskrav, når de modtager 27 supplerende dagpenge. De skal alene stå til rådighed i den periode, som de modtager supplerende dagpenge for.
  • der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af relevante ministerier og med arbejdsmarkedets parter, som har til formål at skabe bedre retssikkerhed og vilkår for løstansatte
  • der udvikles et program, der kan identificere og synliggøre specifikke uløste opgaver i virksomhederne, så de kan matches med højtuddannede ledige i faglige organisationer og a-kasser samt jobcentre. Programmet skal lette match mellem opgaver og de mange forskellige kompetence profiler og behovet for opgave- løsning i virksomhederne
  • der udarbejdes en dele-akademiker ordning, så virksomheder får muligheden for at dele en eller flere højtuddannede medarbejdere

Understøt viden og udvikling på tværs

 

Forudsætningen for, at virksomhederne kan udvikle nye produkter og løsninger, er, at de har god adgang til ny viden og mulighed for at teste deres produkter.

 

Derfor foreslår vi, at 

  • øge virksomhedernes skattefradrag til forsknings- og udviklings- aktiviteter (FoU) til 130 pct. frem mod 2025
  • virksomhederne får bedre mulighed for at indgå i offentlige-private innovationssamarbejder (OPI) og får øget adgang til testmiljøer for at styrke udviklingen af nye produkter og services
  • understøtte flere strategiske videns-samarbejder, så vi kan vi samle ekspertise og i fællesskab udvikle gode rammer for nye produkter, services og know-how – med inspiration i udviklingen af f.eks. Fintech-miljøet
  • der etableres et Kompetencecenter med viden og værktøjer til at lette virksomhedernes adgang til ny viden og nye kompetencer. Kompetencecenteret skal blandt andet give overblik over udbuddet af specialiserede kompetencer i hele landet og øge synligheden af kompetencetilbud hos uddannelsesinstitutioner, GTS’er, klynger og andre relevante aktører
  • give mindre virksomheder redskaber til at styrke intern udvikling. Redskaberne skal fokusere på hjælp til at identicere forretnings- og kompetencebehov samt hjælp til omstilling af produktion