Det er rigtigt at forenkle beskæftigelsesindsatsen – regeringen kommer meget langt, men er ikke helt i mål

Regeringens udspil lægger op til mange forandringer i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. sker ved at fjerne mange målgrupper. Via forenkling vil regeringen have den enkelte borger mere i centrum i beskæftigelsesindsatsen.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, udtaler: “I opgangstider er det særligt vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at få flest ledige i ordinær beskæftigelse. Det kræver, at den ledige mødes individuelt og med dyb viden om virksomhedernes kompetencebehov. Ikke med proceskrav. Jeg er glad for, at regeringens udspil er gennemsyret af en intention om at få mere frihed ind i beskæftigelsesindsatsen. Der er brug for, at sagsbehandlerne får mere tid, så de bedre kan give en individuel indsats ud fra den enkelte borgers behov”.

Akademikerne bemærker derfor med glæde intentionen om at give mere plads til faglighed i jobcentrene, ligesom flere af de nuværende tåbeligheder fjernes:

“Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen har lyttet og nu fjerner kravet om aktiv jobsøgning, hvis den ledige indenfor seks uger påbegynder et nyt arbejde. Det har virket komplet kafkask overfor både de ledige medlemmer, overfor de ansatte i kommunerne, som skal varetage dette meget komplekse område – og da ikke mindst overfor virksomhederne”, siger Lars Qvistgaard.

Forenklingen af indsatsen sker på et bagtæppe af en stram fusion, som giver et større økonomisk ansvar til kommunerne. I sig selv fornuftigt nok, men det åbner op for et centralt spørgsmål om, hvorvidt alle 98 kommuner er i stand til at klare “samme” opgave overfor meget forskellige grupper af ledige. Der mangler derfor fortsat incitamenter til at samarbejde på tværs af kommuner, da både virksomheder og ledige ofte skal krydse kommunegrænsen for at finde det gode match. Og nu hvor det er kendt stof, at regeringen ønsker, at forenkling af LAB-loven via. bl.a. fjernelse af statsrefusion skal bidrage til finansiering af erhvervs- og iværksætterpakken kan man nemt frygte, at frirummet til at tilrettelægge den nødvendige indsats lokalt reelt reduceres af nye krav om besparelser.

Enkelte steder hindrer forenklingsforslaget ligefrem det gode match mellem højtuddannet og virksomhed. Akademikerne er ikke enige med regeringen i, at ledige dimittender fremover ikke længere kan tage 8 ugers virksomhedspraktik, da de ofte skal ud på nye arbejdsmarkeder og i brancher, som ikke har samme kendskab til fx akademiske kompetencer.

“Regeringen har alt i alt gjort et godt stykke arbejde. Det er rigtigt fint, at de har stærkt fokus på at fjerne proceskrav. Men vi havde dog gerne set en mere ambitiøs tilgang til, at virksomhederne med behov for højtuddannet arbejdskraft får bedre service i jobcentrene. Det mener vi, at man kunne have imødegået ved at forenkle muligheder for fagrettede kurser. Virksomhederne råber på højtspecialiserede medarbejdere i disse år, og dem kunne vi få flere af gennem mere fokus på målrettet kompetenceudvikling – også til højtuddannede”, slutter Lars Qvistgaard.