En god start på ny reform af førtidspension og fleksjob

Forligskredsen bag reformen af førtidspension har aftalt at præcisere reglerne for tilkendelse af førtidspension, så det i praksis bliver tydligere, hvornår en borger kan opnå førtidspension. Borgerne skal ikke nødvendigvis igennem et ressourceforløb først, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at deres arbejdsevne kan udvikles. Aftalen tegner godt for den samlede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob, som forventes i løbet af foråret.

 

”Det er meget positivt, at forligspartierne har taget hånd om de problemer, som borgerne har haft i forhold til at få tilkendt førtidspension. Borgere uden reel arbejdsevne har været pisket gennem årelange ressourceforløb, og der har været store forskelle i kommunernes praksis. Nogle steder har det været nærmest umuligt at få førtidspension, og det kan præciseringen af lovgivningen forhåbentlig hjælpe på. For nu er det kommunen, som skal dokumentere, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Politikerne har i forbíndelse med præciseringen af reglerne sagt, at intentionen i lovgivningen ikke er blevet fulgt i den praktiske forvaltning af reglerne. Derfor kommer der nu en præcisering af reglerne, og hvis det ikke er nok, må der egentlige lovændringer til. Politikerne må se samlet på området – også på mulighederne for at få fleksjob – så snart den længe ventede evaluering af reformen er klar,” fortsætter Lars Qvistgaard.

Der er bebudet en samlet evaluering af reform af førtidspension og fleksjob i marts 2018, og den aktuelle præcisering er blevet til på baggrund af en fremrykket delevaluering af kommunernes håndtering at tilkendelsen af førtidspension. En lang række faglige organisationer har sammen opstillet seks krav til reformen, og LO, FTF og Akademikerne har udarbejdet et samlet udspil med forslag til ændringerne af lovgrundlaget.