Regeringen lægger op til samlede forskningsinvesteringer på 1,07 pct. af BNP i 2013 – mod 1,08 i 2012. Der er tale om at fastholde et højt ambitionsniveau på 20,2 mia. kr. i det samlede offentlige forskningsbudget, men altså også om status quo, hvad investeringer angår.

I betragtning af den ringe udvikling i BNP er der først og fremmest tale om at træde vande i vanskelige tider, og regeringen har stadig til gode at vise, at 1 pct. målet er et gulv under og ikke et loft over forskningsinvesteringerne, som uddannelsesministeren ofte udtaler.

Regeringen har afsat en reserve på samme niveau som globaliserings- puljen på ca. 11 mia. kr. til at videreføre globaliseringsindsatsen efter 2012. Disse penge er først og fremmest brugt til at fylde skrænterne op på forsknings- og uddannelsesområdet særligt for 2013, men også på visse områder for 2014 og 2015. AC finder det meget positivt, at regeringen foreslår basismidler på det nuværende niveau tre år frem, og derudover er der også fundet ca. 1,6 mia. kr. til nye forskningsbevillinger på ministerområderne. Desuden er der afsat 6,5 mia. kr. i 2012 og 2013 til mere universitetsbyggeri, herunder modernisering af laboratorierne. Endelig er der afsat ekstra midler til videnpilotordningen.

Der er dog fortsat ikke-disponerede reserver på § 35 på 770 mio. kr. for 2013 og ca. 1, 5 mia. kr. for hvert af årene 2014 og 2015. Regeringen lægger op til, at disse midler udmøntes sammen med de øvrige partier i forbindelse med forhandlingerne om finansloven i efteråret.

Regeringen foreslår selv en fordeling af de resterende 770 mio. kr. hvor særligt strategisk forskning samt innovation og entreprenørskab tilgodeses. Der foreslås afsat 240 mio. kr. til investeringer i strategisk forskning inden for miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemer, og i alt 307 mio. kr. til en række af ordningerne vedr. innovation og entreprenørskab under Rådet for Teknologi og Innovation. Der foreslås også afsat 140 mio. kr. som bl.a. kan anvendes til Det Frie Forskningsråd, herunder karriereudvikling for unge forskere.

Alt i alt er der tale om, at regeringen har lagt sig fast på et finanslovsforslag med en god fremadrettet soliditet i universiteternes økonomi, mens der i princippet kun er lagt op til politisk forhandling om midlerne til forskningsrådene, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskning og Rådet for Teknologi og Innovation. I den sammenhæng er det vigtigt at påpege, at en ikke uvæsentlig del af forskningsrådenes midler også bidrager til universiteternes økonomi. Men det er altså her, regeringen har valgt at lægge op til forhandling om prioriteringerne.

Endelig har regeringen valgt også at fylde skrænter op i forhold til kvalitetsudvikling, videnbasering og forskning i professionsfagene bl.a. ved at afsætte 125 mio. kr. i 2013 til opbygning af videncentre på professionshøjskolerne og ekstra 230 mio. kr. i 2013 til en stærkere kobling mellem teori og praksis.

AC’s samlede bemærkningerne til finanslovsforslaget for 2013