I dag offentliggør de tre organisationer et forskningsudspil, der sætter fokus på, hvordan vi kan gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden. Udspillet rummer en række forslag til, hvordan vi styrker den excellente forskning og samarbejdet mellem universiteter og virksomheder. Forhåbningen er, at forslagene kan være til inspiration, når en ny regering skal fastlægge linjerne for de kommende års forskningspolitik.

”Vi skal have store ambitioner for dansk forskning, og set i lyset af den stærke internationale konkurrence skal vi blive bedre til at omsætte excellent forskning til innovation og vækst”, udtaler Finn R. Larsen, formand for Akademikerne. ”Vi skal sikre, at forskningsmiljøerne har overskud til at være nyskabende, og vi skal sætte fuldt blus på samarbejdet mellem universiteter og virksomheder.”

Ambitionen er, at vi skal gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden. Et kraftcenter, hvor excellente forskningsmiljøer kan udvikle løsninger på store globale udfordringer som f.eks. global opvarmning, knaphed på energi, truende epidemier, aldring eller mangel på fødevarer. Et kraftcenter, der kan tiltrække og fastholde de bedste forskere og forskningsintensive virksomheder. Et kraftcenter, hvor et tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder kan give netop det videnløft, der kan gøre virksomhederne mere innovative og internationalt konkurrencedygtige. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark.

Verden over investeres der massivt i forskning, og antallet af attraktive og excellente forskningsmiljøer stiger. Ser man på de førende videnregioner, satser de betydeligt mere på forskning og udvikling, end vi gør i Danmark. Investeringerne ligger ofte tæt på 5 pct. af BNP. Så selv om Danmark efter en stor indsats fra politikere, universiteter og virksomheder har opfyldt Barcelonamålsætningen, så er det stærkt nødvendigt at øge ambitionsniveauet for de offentlige forskningsinvesteringer i Danmark.

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne anbefaler en politisk målsætning om, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling gradvist øges fra i dag at udgøre 1,1 pct. af BNP til at udgøre 1,5 pct. af BNP i 2025. Gennem et sådant løft i forskningsinvesteringerne kan vi gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden, hvor vi tiltrækker og fastholder excellente forskere og virksomheder til gavn for vækst og beskæftigelse.

At nå dertil kræver en bredt funderet indsats, og med det aktuelle udspil vil de tre organisationer gerne lægge op til en diskussion om udformningen af en sådan indsats. Udspillet ”Forskningsinvesteringer for fremtiden” rummer således en række forslag til, hvordan øgede offentlige forskningsinvesteringer kan anvendes til at styrke den excellente forskning og samarbejdet mellem universiteter og virksomheder.

Der er forslag om at give flere midler til Innovationsfonden, som skal gå til projekter, hvor virksomheder, universiteter og andre videninstitutioner arbejder sammen. Derudover foreslås det at investere mere i topmoderne laboratorier, databaser, tekniske anlæg og anden infrastruktur, der kan fremme excellente forskningsmiljøer.

Der er samtidig forslag om, at den direkte finansiering af forskning på universiteterne styrkes, så et løft af den offentlige forskning sker under hensyntagen til en fortsat balance mellem konkurrenceudsatte midler og direkte midler til universiteterne. På den måde sikrer vi, at universiteterne kan opbygge nyskabende forskningsmiljøer.

Der foreslås også en national satsning for at få det optimale ud af European Spallation Source (ESS) i Lund med særlig fokus på forskning i nye materialer. Endelig er der forslag om, at universiteter, der arbejder godt sammen med virksomheder, bliver belønnet, ligesom der bør afsættes midler til store satsninger på universiteterne inden for områder, hvor verden står over for globale udfordringer.

Læs udspillet ”Forskningsinvesteringer for fremtiden” her

Flere informationer:

Finn R Larsen, formand for Akademikerne, 2966 6977, frl@ac.dk