10 okt Forskningsreserven 2026: Akademikernes anbefalinger

• Flerårige basismidler – Universiteterne skal sikres en stigende andel af flerårige basismidler i takt med at forskningsreserven vokser.
• Forskningsopbygning på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne – Den anvendelsesorienterede
forskning skal opbygges og finansieres med midler fra forskningsreserven.
• Innovationsindsatsen skal prioriteres- Der skal sikres flerårige midler til universiteternes innovationsindsats

Danmark skal tilbage i front på forskning – forskningsreserven er et oplagt sted at starte

Forskningsreserven er i 2026 på 6,3 mia. kroner. I stedet for at gøre som vi plejer, foreslår
Akademikerne, at vi ser på de langsigtede perspektiver på, hvordan vi tilgår forskning og forskningsfinansiering.

Danmark er et forskningsland. Vi har stærke universiteter, internationalt anerkendte forskere,
innovative virksomheder og en veluddannet befolkning. Det er grundlaget for vores velstand, vækst og velfærd.

Men vi har ikke længere hverken førertrøjen eller er med i front. USA og Kina investerer massivt i
forskning og innovation, og flere EU-lande bruger i dag en større andel af BNP på forskning end Danmark.

Derfor skal vi handle nu. Akademikerne foreslår en langsigtet strategi for forskning og offentlige
investeringer, så vi kan fastholde og udbygge Danmarks position i den globale videnøkonomi.

Tre centrale prioriteringer

1. Flere frie midler
• Universiteterne skal sikres adgang til flere basismidler, så forskerne kan forfølge nye idéer og
uforudsete gennembrud – ikke kun de udfordringer, vi kender i dag.
• Ekstern finansiering fra fonde og erhvervsliv er stigende, men vi skal sikre en bedre balance
mellem offentlige og private midler. Den nuværende skævvridning betyder, at nogle universiteter og
forskningsfelter styrkes massivt, mens andre sakker bagud.

2. Styrk forskningen på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne

• Med indførelsen af professionsmasters på kandidatniveau er der behov for en kritisk masse af
forskning på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. I dag udgør kun 3 % af de samlede
statslige bevillinger professionshøjskolernes forskning.

• Der skal følge finansiering med ambitionerne. Forskningsopbygningen sker ikke på én gang, men er en
stigende investering i såvel volumen såvel som kvalitet i form af forskningsmiljøer og undervisere på højt fagligt niveau.

3. Langsigtede investeringer

• Forskningsreserven er en af de vigtigste aftaler, vi indgår hvert år. Den bør bruges til at
skabe en strategisk retning, der rækker længere end ét finansår.
• Der blev i 2024 afsat 90 mio. kr. til innovation og i 2025 samlet set 585 mio. kr. til
forsknings- og innovationsformål. Disse midler er dog kortsigtede og gives kun for ét år ad gangen,
hvilket gør det svært at planlægge langsigtet og opbygge kontinuerlige indsatser.
• Vi skal turde træffe beslutninger, der sikrer kapacitet, kvalitet og international konkurrenceevne på lang sigt.

Vejen frem

Danmark er nu halvvejs i EU-formandskabet, og den globale situation taget i betragtning, bør
forskning og innovation blive løftet helt op på agendaen. Det gælder såvel Danmark som de øvrige
EU-lande.

Danmark bør som minimum støtte EU-Kommissionens forslag om, at EU-landene afsætter 1,25 pct. af BNP
til offentlig forskning. Vores ambition bør være 1,5 pct. af BNP.

Hvis EU-modregningen stoppes, kan de ca. 400 mio. kr., som danske forskere henter hjem fra EU hvert
år, blive lagt oveni de nationale forskningsmidler – og eksempelvis komme professionshøjskolerne
til gavn.

Det er ikke en udgift, men en investering i Danmarks fremtid. Hvis vi vil bevare et stærkt
velfærdssamfund, skal vi sikre den viden, de løsninger og den innovation, som skaber grundlaget for
vækst og velstand.

Akademikerne opfordrer derfor Folketinget til at sætte en ny, langsigtet kurs for forskningen – og
gøre Danmark til et land, der igen investerer i at ligge forrest
i den globale videnøkonomi.

Hent udspillet her