30 maj Regeringen kan ikke sanktionere sig til vækst

I hele Europa er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det også fint, at regeringen i sit nye udspil adresserer virksomhedernes udfordring på tværs af landet. Akademikerne kvitterer for anerkendelsen af trainee-ordningernes betydning for dimittendgruppen og for, at landdistriktsvækstpilot-ordningen foreslås forhøjet i 2019.

Akademikerne finder det dog inkonsistent og urimeligt, at regeringen indenfor en uge først fjerner kompetencerne fra erhvervsfremmesystemet og nu spiller ud med, at det er de lediges ansvar alene at sikre, at virksomhederne i hele landet får de rette kompetencer til vækst. Gang på gang melder både a-kasser og udgående virksomhedskonsulenter i den kommunale indsats, at virksomhederne vægrer sig ved at ansætte nyuddannede. Virksomhederne vil have erfarne folk med uddannelsesprofiler, som de kender. Og i mange brancher slås stadig alt for få af de ledige stillinger op.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, udtaler: ”Tak for kaffe. Det er en ordentlig omgang, vi ser fra regeringen i disse uger. Først smides indsatser på tværs af uddannelse, beskæftigelse og erhverv ud af erhvervsfremmesystemet. Og nu dette udspil, som adresserer en af landets vigtigste udfordringer – nemlig at sikre kompetenceforsyningen til virksomhederne i hele landet – uden at forholde sig til de tværkommunale udfordringer, der er i beskæftigelsessystemet.”

Lars Qvistgaard fortsætter: ”Beskæftigelsessystemet er berygtet for at sælge støttede jobs i stedet for at have fokus på ordinære ansættelser og holdbare match. Og for at ville afsætte egne borgere før andre kommuners. Derfor går virksomhederne kun i meget ringe omfang til jobcentrene for at finde folk til ordinære ansættelser – og da slet ikke, hvis de har brug for højtuddannet arbejdskraft. Det er både urimeligt og uretfærdigt at lægge al ansvar på geografisk mobilitet over på ledige dimittender.”

Udspillet indeholder bl.a. en forhøjelse af ordningen om landdistriktsvækstpiloter og forlængelse af trainee-ordningerne, indtil evaluering forelægger. For begge disse værktøjer gælder, at det er rigtigt ærgerligt, at regeringen ikke udviser større investeringsvillighed, da disse greb har vist, at de virker på tværs af kommuner ved at nedbringe afstand mellem uddannet arbejdskraft i de større byer og virksomheder i hele landet. Det er virkeligt hæmmende for virksomhederne, men også for kommuner og dimittender, at man ikke kan regne med, at disse ordninger findes i længere tid.

Lars Qvistgaard slutter: ”Jeg er dybt bekymret for, om de rette ting sættes i værk til at udnytte opsvinget til varig vækst, hvor vi får alle med. Med andre ord indsatser som reelt set øger virksomhedernes adgang til et større rekrutteringsgrundlag, altså til de højtuddannede ledige i de store byer. Jeg havde hellere set en solid forståelse af, at synlighed om åbne stillinger er afgørende for at nedbringe afstanden. Det handler om synlighed og ordentlighed, snarere end straf og tvang, hvis vi skal skabe holdbare løsninger for virksomhederne i hele landet.”