Vejene til job er mange, og forskellige grupper af ledige kræver forskellige indsatser. Som beskæftigelsesindsatsen er indrettet i dag, spildes der for mange kræfter på en indsats, der ikke effektivt bringer ledige tættere på job. Det gælder ikke mindst for gruppen af forsikrede ledige, som allerede er medlemmer af et fagligt netværk.
A-kasserne kender medlemmernes faglighed og udviklingen på det relevante jobmarked og har derfor de bedste forudsætninger for at varetage en effektiv beskæftigelsesindsats.
Trainee-indsatsen er et vigtigt redskab til at få unge ledige i job og bør bevares. Særligt nyuddannede kommer lige nu i job som aldrig før. Men for nogen kan vejen til job være kringlet. Derfor er det vigtigt, at der gennem trainee-indsatsen fortsat tilbydes en målrettet beskæftigelsesindsats, som er tilrettelagt efter de nyuddannedes situation.
Efter mange års udhuling er der udsigt til en styrkelse af dagpengesystemet. Det er dog væsentligt, at de planlagte forbedringer faktisk gennemføres, og der er derudover grund til at bremse nogle af de forringelser, der påtænkes gennemført.
Akademikerne foreslår samtidigt, at det overvejes, om tillægget bør suppleres af yderligere tiltag for at fastholde forsikrede med lave kompensationsgrader.
Folketinget har vedtaget en sænket dagpengesats og halveret dagpengeperiode for dimittender. Tiltaget bærer præg af at være udtænkt under en buldrende højkonjunktur, og i den nuværende økonomiske situation fremstår det uhensigtsmæssigt. Hvis ikke forringelserne bremses, risikerer tusinder at nyuddannede at ryge ud af dagpengesystemet.
Samfundet vinder, når der opstår nye ideer og virksomheder. Derfor er det en udfordring, at selvstændige er dårligere stillet i forhold til dagpenge ved arbejdsløshed og sygdom. Lønmodtagere, selvstændige og iværksættere bør sidestilles, så alle kan modtage arbejdsløsheds- og sygedagpenge fra første dag.
Den danske model er en afgørende forudsætning for, at den offentlige sektor også fremover vil kunne levere velfærd af høj kvalitet. En ny regering bør arbejde for at styrke modellen og gøre den mere velfungerende.
En ny regering bør invitere de to hovedorganisationer og de tre offentlige arbejdsgivere til drøftelser om, hvorvidt budgetloven, budgetteringspraksisser og økonomistyring samt økonomiaftalerne mellem kommunerne og Finansministeriet står i vejen for en optimal lønpolitik i den offentlige sektor. Fokus bør være på at sikre fleksibilitet på en måde, der ikke belaster den offentlige økonomi.
Det fælles faktagrundlag for de offentlige overenskomstforhandlinger bør styrkes. Der bør nedsættes et trepartsstatistikudvalg på det offentlige område med deltagelse af de to hovedorganisationer og de tre offentlige arbejdsgivere. Alternativt kan det eksisterende trepartsstatistikudvalg for den private sektor udvides til også at omfatte de relevante offentlige parter.
Det skal sikres, at den statslige arbejdsgiver har den politiske bemyndigelse til at indgå i reelle forhandlinger om alle relevante temaer. Eftersom Finansministeriet i sidste ende varetager den økonomiske ramme for den offentlige sektor, kan det overvejes, om den statslige arbejdsgiver igen skal høre under Finansministeriet.
Et godt arbejdsliv kræver gode rammer for tilknytning til arbejdsmarkedet og en sund balance mellem privatliv og arbejde. Alligevel oplever hele 14 % af lønmodtagerne at føle sig stressede, langt de fleste pga. arbejde. Samtidig må vi konstatere, at funktionærloven, som udgør det primære sikkerhedsnet for tusinders af menneskers arbejdsliv, ikke er fulgt med tiden.
Strategien bør bl.a. fokusere på afbureaukratisering, uddannelse af personaleledere i psykisk arbejdsmiljø, formidling af bekendtgørelsen af psykisk arbejdsmiljø, øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader og faste bevillinger til Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Reglerne om opsigelsesvarsler og -godtgørelser bør forbedres, 120-dages-reglen bør afskaffes, og barselsbestemmelserne om halv løn til kvinder – men ingen lønret til mænd – trænger til en opdatering.
Unges trivsel, herunder i arbejdsmiljøet bør styrkes, ligesom vi må se på at sikre gode rammer for overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.
Et stærkt uddannelsessystem er forudsætningen for velstand og velfærd. Vi er som land helt afhængige af dygtige unge, der skal finde svaret på fremtidens udfordringer. Det kræver, at vi som samfund skaber gode og fleksible rammer for unges dygtiggørelse og trivsel, og at vi investerer i uddannelser af høj kvalitet til fremtidens kompetencebehov.
Et enigt Folketing gav i 2019 de studerende en række nye muligheder for erhvervsretning og vekselvirkning mellem studie og arbejdsmarked. Blandt andet deltidsuddannelser på kandidatniveau sideløbende med deltidsbeskæftigelse. En gennemgang af status for aftalens udmøntning skal klarlægge behovet for yderligere tiltag rettet mod universiteter, arbejdsgivere og studerende i forhold til i højere grad at sikre bachelorer alternativer veje til en direkte fortsættelse på retskravskandidaten.
Efter inspiration af Det Økonomiske Råd, nedsættes et nationalt kompetenceråd for videregående uddannelser, der på baggrund af analyser, og i dialog med centrale interessenter og uddannelsessektorer, rådgiver Folketinget om udviklingen i efterspørgslen efter videregående uddannelseskompetencer på arbejdsmarkedet, herunder behovet for tværgående uddannelseskompetencer og overgange i det videregående uddannelsessystem. Rådet skal sammensættes af eksperter ud fra en flerhed af viden og indsigt i uddannelse, økonomi og arbejdsmarked.
Takstløft til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser udløber med udgangen af 2022 og fremgår ikke af Finanslovsforslaget for 2023. Dette selvom et permanent løft af takst 1 blev aftalt med en ny reformpakke for dansk økonomi tidligere på året. Manglende fortsættelse af taxameterløftet svarer til en uddannelsesbesparelse på 280 mio. kr. årligt. Det er uholdbart. En ny regering bør som det første afsætte midler til et takstløft for 2023, indtil finansieringen af det besluttede varige taxameterløft, er på plads.
Kravene til arbejdsindsatsen og vilkårene på arbejdsmarkedet er konstant i forandring, og det forventes, at den enkelte arbejder mere og længere. Det kræver, at man kan udvikle sig og lære nyt hele livet.
Der skal formuleres en national, tværgående vision for livslang læring for hele arbejdsstyrken. Konkrete initiativer bør udmøntes og finansieres via en ny flerårig trepartsaftale om efter-og videreuddannelse.
Offentlige tilskud og støtteordninger til efter- og videreuddannelse, fx VEU-omstillingsfonden og VEU-godtgørelsen, skal være for alle grupper uanset uddannelsesniveau – også løstansatte og ledige. Udviklingen går så hurtigt, at alle typer af uddannelse skal fornyes og suppleres for at holde kompetencerne ajour.
Kriserne på sundheds-, klima- og sikkerhedsområdet har vist, at ny viden er grundlaget for at udvikle Danmarks velfærdsmodel og økonomiske fundament. Når det for alvor brænder på, er der brug for forskning, der kan give løsninger på morgendagens udfordringer. Der er brug for forskning, der flytter noget – og det kræver tid og ressourcer. Men visionerne på forskningsområdet er ikke stærke nok, og investeringerne står i stampe – det må ændres.
Målet for de offentlige forskningsinvesteringer har ikke flyttet sig i 12 år, og der bør sættes et nye visionært mål på 1,5 pct. af BNP i 2030. Med forventning om lav vækst de kommende år er det ekstra vigtigt at øge ambitionsniveauet.
Når danske forskere tiltrækker penge fra EU, reguleres de statslige forskningsinvesteringer tilsvarende ned. Den kobling må brydes: EU-bevillingerne bør ikke regnes med i BNP-målet.
Aktuelt kan virksomhederne fradrage 130 pct. af deres udgifter til forskning og udvikling, og det niveau bør gøres permanent. Både store virksomheder og SMV’er skal have det størst mulige incitament til at investere i forskning og udvikling af nye løsninger.
Vi skal sikre, at den viden og innovation, som skabes på universiteterne, kommer ud at arbejde og bidrager med løsninger på klimakrisen og andre samfundsudfordringer. Det rummer et stort vækst- og eksportpotentiale, som vil kunne styrke dansk konkurrenceevne og produktivitet.
For mange iværksættere er udvikling af nye løsninger omkostningsfyldt, og afkastet er usikkert. Der bør derfor udvikles bedre låne- og finansieringsmuligheder målrettet iværksættere i de tidlige opstartsfaser.
Højtuddannede ledige bør som led i beskæftigelsesindsatsen tilbydes et målrettet iværksætterforløb, der kan give dem de rigtige redskaber til at starte egen virksomhed.
Erfaringen er, at højtuddannede kan bidrage med viden og kompetencer, som gør mindre virksomheder mere produktive og konkurrencedygtige. Der bør derfor afsættes erhvervsstøttemidler for at styrke ansættelsen af nyligt højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Konkret foreslås en national ordning med kursus- og virksomhedspraktik til ledige, som opkvalificeres til at hjælpe private virksomheder med inspiration fra Det Grønne Akademi og Det grønne rejsehold.
Arbejdsmarkedet er i stigende grad præget af medarbejdere med akademiske uddannelser. Der er derfor behov for, at de akademiske faggrupper repræsenteres i erhvervsfremmesystemet for at styrke vækst- og udviklingspotentialerne.