Akademikerne har i årevis – i lighed med mange andre – efterspurgt nye initiativer på området. Eksempelvis kunne man sætte klausuler på bare en lille del af de mange milliarder, der årligt bruges på offentligt indkøb. Vi har således foreslået en “køb-klogt-klausul”, hvor staten via indkøbspolitikken forpligtes til at reservere en mindre del, fx 2-5 pct., af den samlede indkøbssum til køb og udvikling af nye innovative løsninger fra SMV’ere og iværksættere.

Udfordringen er, at den offentlige sektor i dag har fokus på at købe billigst muligt frem for at gå efter at få mest for pengene. Mange offentlige indkøbere har en kortsigtet indkøbsstrategi, og ikke mindst har det stor betydning, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice i den grad fungerer på dogmet om billigst muligt her og nu. Den strategi står ofte i vejen for, at der kan udvikles nye og bedre innovative løsninger, som måske ikke fra dag ét kan konkurrere med kendte løsninger på prisen, men som på længere sigt måske kan betyde helt nye former for produkter og organisering, der er væsentligt billigere.

Skal vi have flere SMV’ere og iværksættere med til at levere til det offentlige, er det nødvendigt, at der – for en mindre del af det offentlige indkøb – også bliver set på forbedringer og udviklingsmuligheder og ikke kun på pris. Der er brug for en indkøbspolitik med vægt på kvalitet og helhed vurderet over en længere årrække, så grundlaget bliver kloge investeringer i en fremtidig innovativ offentlig sektor frem for blot hurtige lokale økonomiske gevinster.

Derudover kommer udbudsreglerne ofte i vejen for virksomhedernes muligheder for at bidrage til at skabe nye løsninger i det offentlige. Der er gjort meget for at forenkle reglerne, men de er stadig så omfattende, at det er svært for nye virksomheder at være med. Det kan ellers være en fordel at inddrage nye virksomheder, som måske kan bidrage med helt nye og mere radikale løsninger på små og store samfundsmæssige udfordringer. Men det kræver større risikovillighed fra myndighedernes side, dvs. vilje til at satse på nye, uprøvede leverandører og til at igangsætte udviklingsprojekter uden 100 pct. garanti for slutresultatet.

Vi har talt om intelligent offentligt indkøb længe, så lad os nu komme i gang med flere initiativer, der kan styrke samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor. Danmarks konkurrenceevne skal ikke sikres af den private sektor på bekostning af den offentlige – i stedet skal vi bruge samspillet mellem de to sektorer som løftestang for at skabe nye konkurrencedygtige produkter og løsninger. Så jeg vil gerne efterlyse den bebudede strategi for intelligent offentligt indkøb: Hvor bliver den af?