Akademikernes kommentarer til Kvalitetsudvalgets anden delrapport

Akademikerne er grundlæggende positiv overfor Kvalitetsudvalgets anden delrapport og hilser det velkomment, at der på et analytisk velfunderet grundlag er skabt et momentum for at dagsordenssætte kvalitet og relevans i universitetsuddannelserne. Akademikerne har længe og vedholdene arbejdet for at få sat universitetsuddannelsernes kvalitet på den politiske dagsorden.

 

Kvalitetsudvalget adresserer nogle væsentlige udfordringer rettet mod såvel centralt som decentralt niveau og som Akademikerne vil arbejde for bliver genstand for grundig diskussion og saglig behandling.

Otte anbefalinger
Udvalget kommer i sin anden delrapport med otte anbefalinger til, hvorledes de videregående uddannelsers kvalitet og relevans kan styrkes. Hovedbudskabet fra udvalget er, at der ligger et betydeligt forbedringspotentiale i at øge studieintensiteten samt via tættere samspil med praksis at fremme uddannelsernes relevans i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne.

Ligeledes er det en bærende pointe fra Kvalitetsudvalget, at forbedringspotentialet kun kan realiseres ved en sammenhængende indsats på både det centrale og decentrale niveau. Det vil sige regering, Folketing, institutionsledelser, undervisere og studerende.

Læs Akademikernes kommentarer til Kvalitetsudvalgets otte anbefalinger (notat)