Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative indgået aftale om justering af fremdriftsreformen på universiteterne. Den gode nyhed er, at aftalen giver mere fleksibilitet til de studerende og til universiteterne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af studierne. Den dårlige nyhed er, at reduktionsmålet på 4,3 måneder og fremdriftsbøden på 935 mio. kr. fastholdes uændret.

Akademikerne er naturligvis skuffet over, at politikerne ikke har fundet det nødvendigt at efterlyse en ny beregning fra Finansministeriet for at afdækket om gevinsten af reformen nu også er på 935 mio. kr., hvilket Akademikerne har stillet et stort spørgsmålstegn ved.

Det er positivt, at aftalen giver mere luft til de studerende, end hvad regeringen havde lagt op til i sit forhandlingsudspil. Særligt den nye bestemmelse om at universiteterne højst kan sætte et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point årligt, er en markant forbedring i forhold til regeringens udspil på højst 60 ECTS-point. Og som forventet har alle forligspartierne været enige om at få gjort op med tvangstilmelding af fag og eksamener.

Akademikerne ser denne del af aftalen som en politisk erkendelse af, at det er rimeligt og fornuftigt, at studerende i højere grad får luft til erhvervsarbejde, men også til praktikophold og studieophold i udlandet.

Desværre ændrer aftalen ikke ved det helt åbenlyse problem, at universiteterne med den økonomiske spændetrøje, ikke har noget som helst incitament til at give orlov til studerende med iværksætterambitioner. Denne del af aftalen er tomme ord uden reel vilje til politisk handling.

Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne, udtaler:

”Vi vil fra Akademikerne gerne anerkende politikerne for, at de har lyttet til kritikken af rigide bestemmelser og bøvlet bureaukrati. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at politikerne havde turdet udfordre reformens økonomiske præmis. Akademikerne har påvist, at gevinsten ved fremdriftsreformen burde nedjusteres fra 935 mio. kr. til 258 mio. kr., hvis de studerendes arbejdsudbud retteligt var medtaget. En sådan ændring af præmissen ville have givet større plads til reelle justeringer af reformen.”

”Nu har vi så fået fremdrift 2.0, men vi vil gerne opfordre politikerne til at være åbne for yderligere justeringer, hvis erfaringerne viser behov herfor. Politikerne har åbenlyst blikket rettet mod hurtigere studiegennemførelse. Fra Akademikerne vil vi fortsat holde politikerne op på, at det årligt skal vurderes, i hvilken grad fremdrift 2.0 påvirker de studerendes arbejdsudbud og iværksætteri, frafaldet blandt studerende og dimittenders ledighedsrisiko.”