
27 nov Ledighedsstatistik Oktober 2020
Faldende ledighed på det akademiske arbejdsmarked
Siden juli måned er ledigheden blandt nyuddannede (dimission inden for det seneste år) faldet – en tendens, som observeres hver sæson. Ikke desto mindre toppede ledigheden blandt nyuddannede højere i år end tidligere, hvorfor ledigheden for denne gruppe for oktober i år er omtrent 0,5 procentpoint højere end i oktober sidste år.
Ledigheden blandt akademikere, som dimitterede for 1-2 år siden, blev ligeledes hårdere ramt omkring sommermånederne i år. Herved ligger ledigheden for denne gruppe i oktober omtrent 1,5 procentpoint højere end i oktober sidste år.
Overordnet er ledigheden faldende på det akademiske arbejdsmarked – men niveauet ligger højere i år end sidste år. Det lader altså til, at en vis usikkerhed – i kraft af Coronakrisen – fortsat gør sig gældende.
Landsstatistikken i PDF-format Landsstatistikken i Excel-format