Meritpædagoger kan ikke kun afhjælpe arbejdskraftsmanglen

DEBAT: Pædagoguddannelsen skal udgøre den faglige kerne, men de nye meritpædagoger vil kunne bidrage til det pædagogiske arbejde med nye blikke og forskellige bachelorfagligheder.

 

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Bragt i Altinget d.26/1 2021.

 

Når vi afleverer vore børn i vuggestue, børnehave eller fritidsordning, har vi som forældre tillid til, at veluddannede pædagoger tager over, mens vi selv er på job.

Pædagogerne har en stor andel i vores børns hverdag og udvikling, og vi ved derfor også, hvor vigtigt det er, at børnene møder dygtige, omsorgsfulde og engagerede pædagoger.

Forslaget om en ny meritpædagoguddannelse for bachelorer, men også for ledige professionsbachelorer og kandidater, er udtænkt som et forsøg på at afhjælpe arbejdskraftsmanglen inden på pædagogfaget.

At løse problemer med arbejdskraftmangel er selvfølgelig en rigtig god grund for en ny meritpædagog, men jeg ser samtidig andre interessante perspektiver med den nye uddannelse.

Jeg er overbevist om, at en meritpædagog vil kunne tilføre nye og forskellige bachelorfagligheder til den pædagogiske profession, for eksempel biologi, idræt, antropologi, historie, sprog, psykologi, design og så videre.

At kombinere fagligheder giver værdi
En sådan faglig kombinationstænkning mener jeg samtidig, at man med fordel kunne overføre til mange andre områder.

Det afgørende for mig er, at det er op til den enkelte at beslutte, hvad der bedst giver mening. For nogle vil en meritpædagog give rigtig god mening.

Vi har i Danmark en stærk tradition for at tænkte progression ind i uddannelserne. Det skal vi blive ved med, men vi skal samtidig være langt mere åbne, ikke mindst i uddannelsessystemet og blandt arbejdsgivere, for at studerende foretager et sporskifte og kombinerer deres bachelorfaglighed med en anden relevant kandidatuddannelse eller måske helt anden form for overbygningsuddannelse.

Det kan for eksempel være en meritpædagog eller efter et par år på arbejdsmarkedet den nye etårige akademiske overbygningsuddannelse på deltid.

 

Et vigtigt nybrud
Lykkeligvis er det fordummende uddannelsesloft revet ned igen.

For uddannelsesloftet var et udtryk for en forfejlet uddannelsestænkning, der ikke anerkendte værdien af at kombinere fagligheder.

Et andet vigtigt nybrud, som er relevant at fremhæve, var, da et enigt Folketing i 2019 vedtog en øget fleksibel uddannelsesstruktur på universiteterne.

Det betyder, at bachelorer nu kan tage op til tre år på arbejdsmarkedet, inden de skal beslutte, om de vil fortsætte på kandidatoverbygningen (progression) eller måske vælge en helt anden type overbygningsuddannelse som for eksempel meritpædagog (kombination).

 

Vejledning i sporskifte

Fra Akademikerne har vi sammen med de fire store uddannelsesbyer foreslået, at de nye muligheder for fleksibilitet bliver promoveret overfor bachelorstuderende og arbejdsgivere.

Blandt andet foreslår vi, at bachelorstuderende på femte semester skal modtage sporskifte- og karrierevejledning, der skal oplyse den studerende om relevante alternativer til at fortsætte på kandidatoverbygningen. Det ligger lige for, at de bachelorstuderende også bliver gjort opmærksom på den nye meritpædagoguddannelse.

Endelig vil jeg gerne bringe et sidste perspektiv på banen. Pædagoguddannelsen har som en vigtig uddannelseskvalitet, at de studerende under praktikforløbene får en tæt føling og fortrolighed med praksis og som kvalificerer dem til at arbejde i deres profession.

Pædagoguddannelsen vil – og skal – altid udgøre den faglige kerne, men de nye meritpædagoger kan med deres forskellige bachelorfagligheder i bagagen supplere den pædagogiske kernefaglighed og bidrage med nye blikke på det pædagogiske arbejde.