Nødvendigt med fagligretlig bedømmelse af kritiseret brug af Coronarelaterede vikarbureauansættelser i Erhvervsstyrelsen

Akademikerne har netop indklaget den statslige arbejdsgiver for en faglig voldgiftsret for at stoppe omgåelsen af overenskomsten og forhindre misbruget af vikarbureauansættelser i Erhvervsstyrelsen. Akademikerne indbringer samtidig vikarbureauet Moment for Arbejdsretten. Dermed kommer nu en juridisk afklaring af statens muligheder for at benytte vikaransættelser udenfor overenskomsten. 

Erhvervsstyrelsen har siden foråret 2020 brugt vikarbureau-ansættelser på et efter Akademikernes opfattelse ureglementeret grundlag, som derfor er et brud på overenskomsten. Nu kan ca. 200 vikaransatte akademikere se frem til at sagen bliver afklaret både i faglig voldgiftsret samt i Arbejdsretten.

Det er de akademiske medlemsorganisationer der sammen med hovedorganisationen Akademikerne ønsker et opgør med vikarbureauansættelser i staten ved at indbringe Erhvervsstyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for en faglig voldgiftsret og vikarbureauet Moment for Arbejdsretten.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, siger:

”Arbejdsgiver har med fuldt overlæg overtrådt de forhandlingsretlige regler og omgået overenskomsten, og derfor har vi en klokkeklar sag.  Konsekvensen er, at ansættelserne er sket på langt ringere vilkår, og vi forventer en afgørelse afspejler dette i form af påbud om både bod og efterbetaling”, siger Lars Qvistgaard. Han fortsætter:

”Vi har flere gange rakt hånden ud til den statslige arbejdsgiver for at finde en løsning sammen, men uden held. Arbejdsgiver har på intet tidspunkt vist vilje til, at de ønsker at indgå en aftale med os eller at fjerne problemet på anden vis. Vi må desværre konstatere, at vi i denne sag har oplevet en meget firkantet arbejdsgiver, som ikke har været i stand til at se egne fejltagelser”, siger Lars Qvistgaard.

”Det er første gang, at vi ser akademikere blive ansat via et vikarbureau på statens område. Vi vil med sagsanlægget forhindre at denne form for vikarbureauansættelser i staten danner præcedens og bliver ’new normal’”, siger Lars Qvistgaard.

Akademikerne har gennem hele forløbet med Coronakrisen udvist samfundssind i forhold til at bidrage til fleksible løsninger på arbejdspladserne. Samtidig er arbejdet med at sikre, at hjælpepakkerne til erhvervslivet som følge af Coronakrisen hurtigt bliver implementeret stadig en væsentlig opgave for staten.

Brugen af akademikeroverenskomsten har dog aldrig stået som en forhindring for dette arbejde, fordi den er fleksibel, og dermed kan rumme behovet for kortvarige ansættelser i de situationer, hvor det er strengt nødvendigt for driften i staten. Arbejdsgiver har derfor hele tiden haft mulighed for at bruge overenskomsten, også i de ekstraordinære situationer under Corona-krisen, hvor der er opstået et akut behov for at løse en stor mængde opgaver.

Men efter et forløb, hvor Akademikerne trods talrige forsøg, ikke længere ser mulighed for, at parterne kan opnå enighed om en løsning, ser Akademikerne nu ikke anden vej end at lade en faglig voldgift og Arbejdsretten afgøre sagen.

Akademikerne stævner Erhvervsstyrelsen og statens arbejdsgiverkontor (Medarbejder-og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet) for at bruge akademikere ansat udenom Akademikeroverenskomsten, samt for at de vikarbureau-ansatte akademikere arbejder under ringere vilkår, end der er aftalt i Akademikeroverenskomsten. Akademikerne vil desuden stævne vikarbureauet, Moment, for at udsende vikarer efter et forkert overenskomstgrundlag og manglende overholdelse af ligebehandlingsprincippet efter vikarloven.

”Vi er med sagen om disse vikarbureau-ansættelser slet og ret vidne til statslig social dumping. Den statslige arbejdsgiver er forpligtet til at sikre overholdelse af de statslige overenskomster gennem arbejdsklausuler. Men her har staten i den grad svigtet, og kastet sig ud i, hvad der i stedet mest af alt ligner fiksfakserier med ansættelsesproceduren. Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der ad bagvejen indføres et A-hold og et B-hold på de statslige arbejdspladser, hvor man får ringere løn og vilkår, ved at omgå de aftaler vi har indgået. Det er helt grotesk, at der er statsansatte der ikke får løn under sygdom eller ret til frihed med løn under barns 1. sygedag. Og uden tryghed for en ordentlig og fair behandling fra arbejdsgiver, fordi ansættelsen foregår på en anden overenskomst end en vi har været med til at indgå aftale om”, siger Lars Qvistgaard.

Akademikerne repræsenterer 447.000 privat- og offentligt ansatte, og er hoved- og forhandlings organisation for 28 faglige organisationer.

 

Mere information

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne 21472686

Jesper David Jensen, chefjurist, 22495862