30 aug Regeringen mangler mod til at investere i psykisk arbejdsmiljø

Publiceret den 30 aug 2018 i Arbejdsliv, Politik

Vi skal opprioritere arbejdsmiljøet, har Beskæftigelsesministeren flere gange meldt ud. Alligevel bliver det slet ikke afspejlet i regeringens finanslovsudspil. ”Regeringens finanslovsforslag afspejler på ingen måde de store udfordringer, som vi ser på arbejdsmiljøområdet, særligt på det psykiske arbejdsmiljø. Det er både skuffende og uambitiøst”, siger Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne.

 

Først og fremmest er det nedslående, at Arbejdstilsynet igen bliver offer for nedprioritering. Arbejdstilsynet er en væsentlig spiller i kampen for et bedre arbejdsmiljø. Akademikernes medlemmer oplever alt for sjældent, at Arbejdstilsynet spiller en rolle for dem på arbejdspladsen, selvom behovet er stigende. Vi foreslår, at regeringen på finansloven afsætter midler til en bred tilsynsindsats om psykisk arbejdsmiljø samt midler til udvikling af nye og forbedrede tilsynsmetoder i forhold til psykisk arbejdsmiljø.

Derudover savner Lars Qvistgaard mod hos regeringen. Mod til at tænke nyt og afsætte midler på finansloven til udvikling af helt nye indsatser og tiltag, der kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

”Fokus på det psykiske arbejdsmiljø knytter sig til det moderne arbejdsliv. Det er et område, hvor der er store muligheder for at gennemføre forbedringer. Men skal vi på rette kurs, skal vi gøre noget anderledes, end vi gør i dag. Vi skal derhen, hvor alle arbejdspladser opprioriterer arbejdsmiljøindsatsen og har de nødvendige kompetencer til forebyggelse og håndtering af dårligt psykisk arbejdsmiljø”, siger Lars Qvistgaard.

”Akademikerne foreslår, at der afsættes midler til lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø samt midler til udvikling af en særlig APV målrettet unge. Vi ved fra undersøgelser, at vi skal have fat i lederne og de unge, hvis vi for alvor skal skabe resultater. Det kræver en massiv investering i det psykiske arbejdsmiljø, hvilket også bør blive afspejlet i finansloven”, siger Lars Qvistgaard.

Akademikernes forslag til indsatser om psykisk arbejdsmiljø

a. Pulje til lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø
Ved OK18 aftalte de statslige parter at samarbejde om iværksættelse af en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Der er afsat 1,5 mio. kr. til projektet, som indeholder såvel en udviklings-, test- og evalueringsdel. Projektet er nyskabende, og erfaringerne fra projektet vil blive inspiration til, hvordan vi kan uddanne ledere i psykisk arbejdsmiljø. En lang række undersøgelser, heriblandt Akademikernes egen arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 med svar fra 28.000 akademikere, viser, at lederne på tværs af sektorer efterspørger viden og handlekompetence i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Akademikerne foreslår, at der på finansloven afsættes midler til at understøtte projektet samt videreudvikling af lederuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø til hele arbejdsmarkedet.

b. Styrkelse af Arbejdstilsynets indsats over for psykisk arbejdsmiljø
Som følge af de stigende problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø og de omkostningsfulde konsekvenser heraf, bør Arbejdstilsynet øge sine kompetencer og sin tilsynsindsats indenfor psykisk arbejdsmiljø.  Arbejdstilsynet spiller en afgørende rolle i indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø. Men Akademikernes medlemmer oplever alt for sjældent, at Arbejdstilsynet er tilstede. Akademikerne foreslår derfor, at de faste midler til Arbejdstilsynet øges og gøres permanente. Derudover foreslår Akademikerne, at der afsættes særlige midler til Arbejdstilsynet, som øremærkes til at udvikle nye og forbedrede tilsynsmetoder inden for det psykiske område samt midler til gennemførelsen af en bred tilsynsindsats om psykisk arbejdsmiljø.

c. En arbejdspladsvurdering (APV) for unge
En god start på arbejdslivet er afgørende for, at unge kan få et godt liv og bidrage konstruktivt til samfundsudviklingen. Desværre viser undersøgelser, at unge er særligt udsatte i forhold til stress og andre arbejdsmiljøudfordringer. Blandt Akademikernes medlemmer giver flere unge udtryk for, at de føler sig alene med deres arbejdsmiljøspørgsmål. De har stort fokus på at levere et godt stykke arbejde, men oplever, at det er uklart, hvad der forventes, og at det kan være svært at sige fra overfor tidspres, stor arbejdsmængde mv. Dette gælder ikke mindst de løstansatte unge. Akademikerne foreslår, at der på finansloven afsættes midler til udvikling af en særlig APV for unge med fokus på inddragelse og forventningsafstemning. Unge-APV’en skal rettes mod såvel unge i fritidsjob, som unge der starter i det første job efter endt uddannelse.

Akademikerne foreslår, at der på finansloven afsættes 150. mio. kr. til de tre indsatser om psykisk arbejdsmiljø.
Print page