23 maj Selvfølgelig bliver man presset, hvis man ikke ved, om man får lov til at færdiggøre sin uddannelse

Af Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Bragt i Politiken d. 23.5.2022

Reformkommissionen er på vildspor, når den foreslår at fjerne studerendes retskrav på en 2-årig kandidatuddannelse. Fremtidens uddannelsessystem skal kendetegnes ved fleksibilitet og muligheder – ikke lukkede døre og begrænsninger.

Retskravet betyder, at studerende inden for tre år, efter afsluttet bacheloruddannelse, er garanteret en plads på kandidatoverbygningen til deres bachelor. Derfor kan de begynde på deres uddannelse med en forsikring om at kunne afslutte den, og virksomhederne kan regne med, at der bliver uddannet den velkvalificerede arbejdskraft, som ikke mindst det private arbejdsmarked i stigende grad efterspørger. På den måde skaber retskravet sikkerhed for både studerende og erhvervsliv – og er med til at sikre Danmarks velstand og velfærd.

Hvis Reformkommissionens forslag om at afskaffe retskravet får politisk opbakning, ryger den sikkerhed. Bl.a. fordi antallet af ansøgere risikerer at stige markant, når bachelorer på tværs af universiteter i både Danmark og resten af EU sidestilles. Vi risikerer altså, at mange europæiske unge tager deres kandidatuddannelse i Danmark på bekostning af – frem for som supplement til – danske unge med bacheloruddannelser.

Reformkommissionen er på vildspor

I en tid, hvor alle inklusive Reformkommissionen er bekymrede for en stærkt presset ungdom, fremstår det uigennemtænkt at skærpe den allerede hårde konkurrence om studiepladser. Jeg er bekymret for, at en afskaffelse af retskravet vil forskyde ungdomsuddannelsernes udfordringer med karakterpres til også at blive realiteten på bachelorniveau.

Det er helt forståeligt, at usikkerhed om, hvilken uddannelse man kan komme ind på, skader trivslen for eleverne på ungdomsuddannelserne. Nu foreslår Reformkommissionen et system, hvor de unge, der optages på en universitetsuddannelse, reelt ikke vil kunne vide, om de overhovedet får lov til at færdiggøre den.

I løbet af de seneste år har vi da også rykket retskravet i den modsatte retning af det, Reformkommissionen foreslår. Da et enigt Folketing i 2018 udvidede retskravet, så studerende fik mulighed for at vente tre år, før de søger ind på kandidatuddannelsen, var det netop for at give studerende flere muligheder for et fleksibelt uddannelsesforløb.

I stedet for at gå den lige vej gennem en universitetsuddannelse har alle nu mulighed for at søge ud og få relevante erfaringer i det erhvervsliv, som i stigende omfang får behov for kandidatuddannede til at sikre udviklingen – ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling.

I stedet for at rulle forbedringerne tilbage skal vi fortsætte ad den vej, f.eks. ved at udvide retskravet til også at gælde flere beslægtede kandidatuddannelser og ikke udelukkende den oprindelig søgte. På den måde får de studerende ikke kun mulighed for at vekselvirke mellem uddannelse og arbejdsliv. Det giver også mulighed for at handle på det, når mødet med erhvervslivet giver blik for nye faglige muligheder.

Hvis vi fortsat skal uddanne dygtige unge, der tænker nyt, til gavn for både virksomheder og samfund, skal vi skabe rammer, der ikke kun muliggør, men også opmuntrer til at finde flere veje til at blive dygtigere. Et retskrav på en 2-årig kandidatuddannelse er en afgørende del af disse rammer.