Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens indsats for at ligestille det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske er uambitiøs og der er langt igen for at komme dårligt psykisk arbejdsmiljø til livs, siger Akademikerne, LO og FTF.

Beskæftigelsesministeren har netop præsenteret en ny ordning om arbejdsmiljø-rådgivning i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan fremover kun kræve, at arbejdspladser skal bruge ekstern rådgivning til det psykiske arbejdsmiljø, hvis der er problemer med mobning og seksuel chikane.
Tidligere havde alle arbejdspladser pligt til at bruge en ekstern rådgiver, hvis de ikke selv kunne løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø – her fik de altid et rådgivningspåbud.

Ministeren skylder en forklaring
Akademikerne, LO og FTF frygter, at de planlagte ændringer i Arbejdstilsynets metoder ikke vil give det løft i indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø, der er behov for. Derfor har en samlet fagbevægelse tidligere på året stillet forslag til Beskæftigelsesministeren om at udvide rådgivningsordningen til også at omfatte problemer med stress, vold og trusler om vold. Det har desværre været forgæves.

– Det er ærgerligt, at ministeren ikke har lyttet. Nu står vi med en ordning, der kun kan understøtte arbejdspladsernes forebyggende indsats, når det drejer sig om problemer med mobning. Det er helt utilstrækkeligt, og ministeren skylder en rigtig god forklaring på det snævre sigte, siger Ingrid Stage, konstitueret formand for Akademikerne.

Ordningen sikrer ikke ligestilling
Det snævre fokus på mobning er helt utilstrækkeligt og vil ikke ligestille det fysiske og psyki­ske arbejdsmiljø i Arbejdstilsynets afgørelser. Hvis en arbejdsplads har alvorlige problemer med det fysiske arbejdsmiljø, har den pligt til at hente hjælp hos en ekstern rådgiver. Det gælder ikke for det psykiske arbejdsmiljø. Men erfaringerne viser, at psykisk arbejdsmiljø er det problemfelt, arbejdspladserne har sværest ved at håndtere, også når det handler om andet end mobning.

Fak­tisk viser en evaluering fra 2009, at et flertal af de arbejdspladser, der har fået et krav om at bruge ekstern rådgivning til at løse et arbejdsmiljøproblem, mener, at rådgivning især er vigtigt for at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer. Med den nye ordning vil kun godt 5 pct. af de arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet finder psykiske rbejdsmiljøproblemer, have pligt til at bruge en rådgiver. Til sammenligning vil det gælde for 18 pct. af de arbejdspladser, der har problemer med fysisk arbejdsmiljø.

– Vores beregninger viser, at en udvidelse af ordningen maksimalt vil koste 4,9 mio.kr årligt. Det er de arbejdspladser, der overtræder arbejdsmiljølovgivningen, der skal betale regningen. Til sammenligning koster rådgivning i forbindelse med fysiske arbejdsmiljøproblemer samlet set 11.6 mio. kr. årligt, siger Ingrid Stage.

Læs aftalen

Læs Bekendtgørelsen

Læs fælles pressemeddelelse

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Dorete Dandanell, Akademikerne, 40 72 59 68, dd@ac.dk